FORSLAG TIL BESLUTNING om styrkelse af europæisk demokrati i den fremtidige ØMU
10.6.2013 - (2013/2672(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Elmar Brok for PPE-Gruppen
Hannes Swoboda, Roberto Gualtieri for S&D-Gruppen
Guy Verhofstadt for ALDE-Gruppen
Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0271/2013
Europa-Parlamentets beslutning om styrkelse af europæisk demokrati i den fremtidige ØMU
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 23. maj 2013 om "fremtidige lovgivningsforslag om ØMU: svar på Kommissionens meddelelser"[1] er af den opfattelse, at den formelle forudgående samordning af planer for større reformer af den økonomiske politik på EU-plan bør: i) styrkes med udgangspunkt i fællesskabsmetoden, ii) tilpasses instrumenterne under det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker og iii) udarbejdes sammen med nye solidaritets- og incitamentsbaserede instrumenter;
B. der henviser til, at de mekanismer, der skal oprettes til forudgående samordning, bør finde anvendelse på alle medlemsstater i euroområdet og være åbne for alle Unionens medlemsstater;
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet i ovennævnte beslutning af 23. maj 2013 er af den opfattelse, at et eventuelt foreslået nyt instrument for konvergens og konkurrenceevne bør vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, tage udgangspunkt i fællesskabsmetoden og muliggøre ordentlig kontrol fra Europa-Parlamentets side; der henviser til, at Europa-Parlamentet gør opmærksom på, at en sådan mekanisme bør finansieres ved hjælp af en ny facilitet, der udløses og forvaltes efter fællesskabsmetoden som en integreret del af EU-budgettet, men uden for FFR-lofterne, med henblik på at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud; der henviser til, at Europa-Parlamentet er enigt med Kommissionen i, at instrumenter for konvergens og konkurrenceevne er de første byggesten i opbygningen af reel finanspolitisk kapacitet, der støtter solidaritet og gennemførelse af bæredygtige vækstfremmende strukturreformer;
D. der henviser til, at Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure straks bør fremsætte forslag med henblik på at omsætte de tilsagn, som stats- og regeringscheferne afgav den 28. juni 2012 omkring en vækst- og beskæftigelsespagt, i sekundær ret;
E. der henviser til, at Europa-Parlamentet i ovennævnte beslutning af 23. maj 2013 understreger behovet for vedtagelse af en konvergenskodeks i forbindelse med EU-semestret baseret på Europa 2020 og indeholdende en stærk social søjle;
1. anser den overvældende generelle mangel på ambition, som Rådet fremviser i sin reaktion på krisen, for at være overordentlig bekymrende; er desuden bekymret over den negative indflydelse, som de nationale valgcyklusser har på Unionens evne til at træffe selvstændige afgørelser; beklager dybt den yderligere udsættelse af alle beslutninger om den fremtidige opbygning af ØMU'en; beklager ligeledes dybt, at Det Europæiske Råd to gange har forsinket sine forventede beslutninger om fremtiden for ØMU'en, og at det måske gør det samme igen på næste topmøde;
2. er dybt bekymret over, at den demokratiske ansvarlighed i ØMU'en (den fjerde byggesten) endnu ikke er blevet behandlet ordentligt i Rådets drøftelser; anser dette for yderst beklageligt;
3. gentager endnu en gang, at eventuelle yderligere initiativer for en dyb og ægte ØMU, som bygger på stabilitet, bæredygtig vækst, solidaritet og demokrati, ubetinget skal etableres i overensstemmelse med fællesskabsmetoden; understreger, at EU-institutionerne er forpligtet til at praktisere loyalt og gensidigt samarbejde; minder Det Europæiske Råd om, at det i henhold til traktaterne ikke har nogen initiativret på det lovgivningsmæssige område, og at det må holde op med at give Kommissionen instruktioner om form og/eller indhold af ethvert lovgivningsmæssigt initiativ og at omgås Kommissionens koordinerende, gennemførende og styrende rolle i henhold til traktaterne;
4. advarer i denne forbindelse Det Europæiske Råd mod at gribe unødigt ind i den europæiske semesterproces og om at sikre, at de aftalte procedurer bliver fulgt;
5. gentager, at det ikke kan acceptere yderligere mellemstatslige elementer i forhold til ØMU'en, og at det vil træffe alle nødvendige og passende foranstaltninger inden for sine beføjelser, hvis sådanne advarsler negligeres; minder om, at "finanspagten" bør integreres i EU-lovgivningen senest inden for fem år på grundlag af en vurdering af erfaringerne med dens gennemførelse, som fastsat i artikel 15 i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union;
6. minder om sin principielle holdning om, at den styrkede ØMU ikke bør opdele EU, men tværtimod etablere en dybere integration og stærkere styring, som skulle være åben for alle medlemsstater uden for euroområdet på frivillig basis;
7. minder Kommissionen om, at den alene har initiativretten på det lovgivningsmæssige område; er derfor forundret over, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt lovtekster baseret på de forslag, der er indeholdt i dens "plan for en udbygget og egentlig ØMU" (COM(2012)0777) og Kommissionens erklæring, der er knyttet som bilag til "twopack"-forordningerne; mener, at hvis Kommissionen ikke hurtigst muligt tager et sådant initiativ, vil det udgøre en forsømmelse af dens politiske ansvar og dens ansvar i henhold til traktaterne;
8. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med EU-semestret at forelægge et forslag om indførelse af en konvergenskodeks, der er baseret på Europa 2020, og som vil etablere en stærk social søjle; insisterer på, at nationale gennemførelsesprogrammer skal sikre, at konvergenskoden gennemføres i alle medlemsstater og støttes af en incitamentsbaseret ordning;
9. understreger, at Unionens valuta er euroen, at dens parlament er Europa-Parlamentet, og at den fremtidige opbygning af ØMU'en må erkende, at Europa-Parlamentet er den instans, der varetager den demokratiske kontrol på EU-plan; kræver, at der i alle de tilfælde, hvor nye beføjelser overføres til eller skabes på EU-plan, eller hvor der oprettes nye EU-institutioner, sikres den fornødne demokratiske kontrol af og ansvarlighed over for Parlamentet;
10. gentager sine mange krav om, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) integreres i den gældende fællesskabsret, således at den kan forvaltes i overensstemmelse med fællesskabsmetoden, og at den gøres ansvarlig over for Parlamentet; anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag i denne henseende; minder Eurogruppen om, at Parlamentet har modtaget skriftlige forsikringer om, at ESM vil være underlagt Parlamentets kontrol;
11. minder om, at EU-deltagelse i "trojkasystemet" bør være underlagt Parlamentets demokratiske kontrol og stå til ansvar over for Parlamentet;
12. er meget bekymret over forsinkelserne i forbindelse med oprettelsen af bankunionen og de praktiske retningslinjer for ESM's direkte rekapitalisering af banker; er især foruroliget over den igangværende fragmentering af EU's banksystem; understreger, at en robust og ambitiøs bankunion er et nøgleelement i en mere udbygget og egentlig ØMU og udgør en central politik, som Europa-Parlamentet har insisteret på i mere end tre år, navnlig siden vedtagelsen af sin holdning til forordningen om Den Europæiske Banktilsynsmyndighed;
13. fastholder, at Parlamentets formand bør fremlægge Parlamentets holdning til den årlige vækstundersøgelse på Det Europæiske Råds forårsmøde; er af den opfattelse, at der bør vedtages en interinstitutionel aftale med henblik på at inddrage Parlamentet i godkendelsen af den årlige vækstundersøgelse samt retningslinjerne for økonomisk politik og beskæftigelsespolitik;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0222.