FORSLAG TIL BESLUTNING om bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden
10.6.2013 - (2013/2673(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Nadja Hirsch, Hannu Takkula for ALDE-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 "Initiativet "Muligheder for Unge"" (COM(2011)0933),
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti (vedtagne tekster, P7_TA(2013)0016),
– der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen og til Europa-Parlamentets beslutning dertil af 24. maj 2012 om initiativet "Muligheder for Unge"[1],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. december 2012 "Unge på vej ind i beskæftigelse" (COM(2012)0727),
– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at 23 % af de aktive unge var arbejdsløse i januar 2013 med andele fra 9 % eller færre i Østrig og Tyskland til over 55 % i Grækenland og Spanien, hvilket vidner om markante geografiske forskelle;
B. der henviser til, at 8,3 mio. europæere under 25 år hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse; der henviser til, at dette tal fortsat stiger, og at det indebærer en risiko for at tabe en generation på gulvet;
C. der henviser til, at det økonomiske tab som følge af, at unge hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, vurderedes til at udgøre 153 mia. EUR i 2011 svarende til 1,2 % af EU's BNP; der henviser til, at dette er en alvorlig social og økonomisk byrde;
D. der henviser til, at 15 % af børnene forlader skolen uden at færdiggøre en ungdomsuddannelse, og at 10 % af borgerne i EU lever i husstande uden beskæftigelse;
E. der henviser til, at unge med indvandrerbaggrund har større risiko for at forlade uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse;
F. der henviser til, at et anstændigt job udgør en reel beskyttelse mod fattigdom;
G. der henviser til, at aktive arbejdsmarkedspolitikker og aktiveringsstrategier er afgørende, når arbejdsløse skal finde et anstændigt job;
H. der henviser til, at individuel og passende vejledning i forbindelse med søgning efter et anstændigt job er vigtige redskaber til at øge chancerne for succes;
I. der henviser til, at der på trods af en generel høj ungdomsarbejdsløshed er visse sektorer såsom IKT-sektoren og sundhedssektoren, hvor det bliver stadig vanskeligere at besætte ledige stillinger med kvalificerede medarbejdere;
J. der henviser til, at man ser kløften mellem de nyuddannedes kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov blive større og større i nogle medlemsstater;
K. der henviser til, at vekseluddannelserne og uddannelserne med både et akademisk og et erhvervsrettet element, som findes i nogle lande, i kraft af, at de lægger stor vægt på praktiske færdigheder, har bevist deres værd navnlig under krisen, idet de holder ungdomsarbejdsløsheden nede på et lavere niveau, fordi de forbedrer unge menneskers egnethed til at blive ansat;
L. der henviser til, at åbne uddannelsesressourcer forbedrer kvaliteten, tilgængeligheden og ligheden i uddannelserne og fremmer en interaktiv, kreativ, fleksibel og skræddersyet læringsproces ved hjælp af brugen af IKT og nye teknologier; der henviser til, at åbne uddannelsesressourcer øger muligheden for at blive ved med at være ansættelsesegnet ved at understøtte livslang læring;
M. der henviser til, at der både internt i medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem kan konstateres geografiske misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter jobs og kvalifikationer;
1. insisterer på, at løsningen på det påtrængende problem med ungdomsarbejdsløsheden består i at forbedre det generelle økonomiske klima; mener, at det er nødvendigt at reformere markederne, f.eks. at styrke det indre marked for tjenesteydelser, og at handelsaftaler og nemmere adgang til at etablere virksomheder spiller en central rolle i en voksende økonomi, hvor der skabes arbejdspladser; mener, at særlige foranstaltninger rettet mod de unge er vigtige, men at det vigtigste stadigvæk er at sikre, at EU har en stærk, konkurrencedygtig og moderne økonomi;
2. understreger, at investering i ungdomsbeskæftigelse skal være en central del af de nationale investeringsstrategier;
3. opfordrer i lyset af den akutte sociale situation, som EU står overfor, medlemsstaterne til at øge investeringerne i erhvervsuddannelse og lærepladser af høj kvalitet for at forberede de unge på den proces, hvor de integreres socialt og arbejdsmæssigt;
4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte stærke foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, navnlig gennem forebyggelse af tidligt skolefrafald eller frafald fra studier eller lærepladser (f.eks. gennem indførelse af en vekseluddannelsesordning eller andre lige så effektive ordninger), og til at udvikle omfattende strategier for unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse;
5. understreger, at sociale investeringer til fordel for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, vil reducere det nuværende økonomiske tab som følge af unges udtrædelse af arbejdsmarkedet, som af Eurofound er blevet vurderet til at beløbe sig til 153 mia. EUR eller 1,2 % af EU's BNP;
6. fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til sociale investeringer, herunder tildeling af et fast beløb på 25 % af samhørighedspolitikkens midler til Den Europæiske Socialfond;
7. opfordrer Kommissionen til aktivt at anmode om støtte og initiativer samt andre former for samarbejde med den private sektor til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden;
8. glæder sig over de kortsigtede og mellemlangsigtede investeringer, f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, men vil dog samtidig gøre opmærksom på manglen på enhver form for langsigtede strukturelle foranstaltninger og nødvendige reformer til at sætte uddannelsessystemerne i visse medlemsstater i stand til at leve op til fremtidens udfordringer med henblik på at sikre beskæftigelsesegnetheden;
9. glæder sig over den foreslåede efterfølger til mikrofinansieringsfaciliteten Progress, der indgår i programmet for social udvikling og innovation for perioden 2014-2020 og er et nyttigt instrument til at gøre det nemmere for unge mennesker at blive selvstændige erhvervsdrivende;
10. understreger, at medlemsstaterne er nødt til at forbedre støtten til selvstændig erhvervsvirksomhed blandt unge; opfordrer medlemsstaterne til at mindske den administrative byrde, indføre mere fordelagtige skattepolitikker, skabe et bedre klima for private investeringer og gøre noget ved konkurslovgivning med uforholdsmæssigt store straffe;
11. konstaterer, at den sociale investering i ungdommen kan ske i form af en lang række foranstaltninger, herunder udvikling af partnerskaber mellem skoler, faglige uddannelsescentre og det lokale eller regionale erhvervsliv, fremskaffelse af målrettede uddannelses- og praktikordninger af høj kvalitet for unge, faglige uddannelsesordninger i samarbejde med virksomheder, sponsorordninger med seniormedarbejdere med sigte på rekruttering og uddannelse af unge på jobbet eller sikring af en bedre overgang fra uddannelse til arbejde, opfordring af unge til at deltage i samfundet, og fremme af den regionale, europæiske og internationale mobilitet ved hjælp af yderligere fremskridt hen imod gensidig anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder;
12. opfordrer Kommissionen til at indsamle succeshistorier om ungdomsuddannelse og til at offentliggøre dem i form af en håndbog til brug af andre medlemsstater;
13. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at koordinere deres strategier og finde fælles løsninger på problemet ungdomsarbejdsløshed, både fordi det i nogle geografiske områder bedst kan løses ved hjælp af fælles, grænseoverskridende foranstaltninger, men også fordi arbejdsløshedsniveauet er en udfordring for EU's økonomi som helhed;
14. understreger, at vekseluddannelsessystemet og toelementstudierne med deres fokus på praktiske erfaringer, har bestået prøven i den økonomiske krise særligt godt, idet de bidrager til at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at gøre folk bedre egnede til ansættelse, og opfordrer derfor de kriseramte medlemsstater til at reformere deres uddannelsessystemer i tråd med dette;
15. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle vellykket bedste praksis;
16. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig rapport om reformen af erhvervsuddannelsessystemerne i medlemsstaterne og således yde et langsigtet, strukturelt bidrag til at forbedre unge menneskers beskæftigelsesegnethed;
17. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde klare mål og indikatorer for ungdomsgarantiordningen, således at det bliver muligt effektivt at måle og evaluere effekten af dette initiativ;
18. understreger dog, at ungdomsgarantiordningen ikke kan erstatte strukturelle foranstaltninger og reformer, som skal sætte uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne i nogle medlemsstater i stand til at tage fremtidens udfordringer op;
19. opfordrer til hurtigst muligt at gennemføre en fremrykning af de 6 mia. EUR, der er afsat til det nye ungdomsbeskæftigelsesinitiativ i de første år af den flerårige finansielle ramme, for at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed og gennemføre ungdomsgarantier; understreger, at omkostningerne til gennemførelsen af ungdomsgarantier i hele euroområdet af ILO vurderes at beløbe sig til 21 mia. EUR; glæder sig over udvidelsen af gruppen, der er berettiget til støtte fra ungdomsgarantien, til at omfatte personer under 30 år;
20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden og anerkendelsen af kvalifikationer i EU yderligere, navnlig gennem det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, Europass og den europæiske referenceramme for kvalifikationer; understreger vigtigheden af rettidig gennemførelse af og af rapportering om gennemførelsen af disse initiativer;
21. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne de eksisterende barrierer for lærlingepladser, praktikophold og vikararbejde i andre lande i den hensigt at skabe bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af arbejdsbaserede erhvervsuddannelsesmuligheder for unge og dermed forbedre mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden, især i grænseregioner;
22. understreger behovet for at øge koordineringen af de nationale sociale sikkerhedssystemer for at fremme og tilskynde til mobilitet blandt studerende og blandt ansatte eller arbejdsløse unge;
23. anerkender, at der allerede er eksempler på vellykkede initiativer, men opfordrer indtrængende til flere initiativer inden for de forskellige sektorer til at forbedre matchningen mellem den arbejdsstyrke, der er behov for i fremtiden, og de unge arbejdsløse, eftersom repræsentanterne for de enkelte sektorer bedst ved, hvad deres fremtidige behov for kvalifikationer og erhvervsuddannelse vil bestå i;
24. noterer sig med tilfredshed, at der i EU er ungdomsmobilitetsinitiativer såsom det tyske MobiPro, som er et bevis på en national foranstaltning, der udgør en løsning på problemer i en række medlemsstater på samme tid;
25. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet mellem alle niveauer i erhvervslivet og i uddannelsessektoren med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem undervisningsplanerne og arbejdsmarkedets behov, f.eks. ved at udvide brugen af alliancer for sektorbaserede kvalifikationer og vidensalliancer; understreger, at det er nødvendigt med mere fleksible undervisningsplaner for bedre at tilpasse dem til den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet;
26. understreger det vigtige i, at de unge tilegner sig tværgående kvalifikationer, f.eks. inden for IKT, lederskab, kritisk tankegang og sprog, også ved at studere i udlandet, med henblik på at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet, deres evne til at tilpasse sig den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet og tage aktiv del i samfundet;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0224.
- [2] P7_TA-PROV(2013)0092.