Forslag til beslutning - B7-0280/2013Forslag til beslutning
B7-0280/2013

FORSLAG TIL BESLUTNING om forberedelserne til Det Europæiske Råds møde (27.-28. juni 2013) – en europæisk indsats til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden

10.6.2013 - (2013/2673(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Gabriele Zimmer, Inês Cristina Zuber, Paul Murphy, Patrick Le Hyaric, Marie-Christine Vergiat, Marisa Matias, Alda Sousa, Nikolaos Chountis, Willy Meyer, Kyriacos Triantaphyllides, Younous Omarjee, Jacky Hénin for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2013/2673(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0280/2013
Indgivne tekster :
B7-0280/2013
Vedtagne tekster :

B7‑0280/2013

Europa-Parlamentets beslutning om forberedelserne til Det Europæiske Råds møde (27.-28. juni 2013) – en europæisk indsats til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden

(2013/2673(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets konklusioner, der blev vedtaget i Luxembourg den 17. juni 2011, om fremme af beskæftigelsen for unge med henblik på at nå Europa 2020-målene,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 28.-29. juni 2012 om en vækst- og beskæftigelsespagt, hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at bekæmpe den voksende ungdomsarbejdsløshed,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 7. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ,

–   der henviser til den politiske aftale, der blev indgået i Rådet den 28. februar 2013, om en henstilling fra Rådet om indførelse af en ungdomsgaranti,

–   der henviser til den franske og den tyske regerings fælles bidrag til forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni med titlen "France and Germany – Together for a stronger Europe of Stability and Growth" ("Frankrig og Tyskland – fælles om et stærkere Europa med stabilitet og vækst")(30. maj 2013),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013 med titlen "Det europæiske semester for 2013: landespecifikke henstillinger – Europa ud af krisen" (COM(2013)0350) og de foreslåede henstillinger,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Kommissionen – som så ofte før i de senere år – har måttet korrigere sine oprindeligt mere optimistiske forudsigelser for 2013/2014 i nedadgående retning: BNP for EU-27 forventes at falde med 0,1 % i 2013, og BNP for euroområdet forventes at falde med 0,4 % i 2013 efter en nedgang på 0,6 % i 2012; der henviser til, at de fleste EU-medlemsstater således står over for recession eller stagnation i en overskuelig fremtid, og hvor det stadig er de sydlige medlemsstater, der er hårdest ramt af denne udvikling;

B.  der henviser til, at euroområdets arbejdsløshed forventes at stige yderligere til 12,2 % i 2013, fra 11,4 % i 2012; der henviser til, at 23,5 % af de erhvervsaktive unge i EU var arbejdsløse i februar 2013, med en ungdomsarbejdsløshed på over 50 % og endog over 60 % i nogle medlemsstater; der henviser til, at der i mange medlemsstater er forskellige kategorier af unge, f.eks. underbeskæftigede på deltid eller personer, der straffes for ikke at overholde "aktiveringsordninger", som ikke indgår i disse tal, og at den reelle arbejdsløshed for unge derfor er større;

C. der henviser til, at der i 2011 var 7,5 millioner unge i alderen 15–24 og 6,5 millioner i alderen 25–29 år, som stod uden for beskæftigelse og uddannelse; der henviser til, at det økonomiske tab som følge af dette store antal personer uden for beskæftigelse og uddannelse blev vurderet til 153 mia. EUR svarende til 1,2 % af EU's BNP[1]; der henviser til, at dereguleringen af arbejdsmarkederne i de sidste årtier har medført, at størstedelen af de unge hovedsageligt har fået beskæftigelse ved hjælp af tidsbegrænsede kontrakter, deltidsarbejde, ordninger med ubetalt virksomhedspraktik og generelt usikre beskæftigelsesformer, til trods for alle tidligere forventninger om, at "befolkningens aldring" ville gøre det lettere for dem at få adgang til fuldtidsbeskæftigelse med en anstændig aflønning, rettigheder og social beskyttelse;

D. der henviser til, at "reformerne" af uddannelsessystemerne, f.eks. via Bologna-processen, og den stramme økonomiske politik, der er blevet gennemført i adskillige medlemsstater, har modvirket mange af skridtene mod et mere tilgængelige uddannelsessystem; der henviser til, at det er blevet mere nødvendigt med et offentligt ejet og demokratisk styret uddannelsessystem, som er tilgængeligt for alle og gratis for brugerne, for at give unge – og navnlig de mest sårbare af dem – adgang til uddannelse af god kvalitet;

E.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er en vigtig medvirkende faktor til den stærke stigning i antallet af unge, der udvandrer fra en række medlemsstater, i særlig grad fra de såkaldte "PIIGS-lande", til rigere medlemsstater; der henviser til, at denne massive udvandring – ofte af unge med høje kvalifikationer – har frataget disse lande en væsentlig del af deres mest dynamiske befolkning og har en ødelæggende effekt på lokalsamfund og deres fremtidige udsigter til bæredygtig økonomisk og social udvikling;

F.  der henviser til, at sparepolitik, stram finanspolitik og neoliberale "strukturreformer", som Kommissionen og Rådet har slået til lyd for inden for rammerne af det europæiske semester siden 2010, og som følges af de fleste medlemsstater – især dem, der står under Kommissionen/ECB/IMF-trojkaens formynderskab i såkaldte "programlande" – har øget deflationspresset på en generelt skrøbelig og stagnerende EU-økonomi, har sænket lønninger, den interne efterspørgsel og skatteprovenuet, har demonteret "automatiske stabilisatorer" såsom sociale beskyttelsesordninger og offentlig investering og dermed har skubbet størstedelen at EU's økonomi tilbage i en forstærket recession ("double-dip recession") og også har knust alle tidligere påstande om, at ikke kun de nuværende budgetunderskud, men især forholdet mellem statsgæld og BNP kan reduceres i væsentlig grad, og der kan opnås en finanspolitisk konsolidering af denne vej;

G. der henviser til, at disse neoliberale politikker i stærkt omfang har bidraget til stigningen i arbejdsløsheden i almindelighed og ungdomsarbejdsløsheden i særdeleshed, hvilket har skabt større social marginalisering og fattigdom og således har ført til alvorlig social tilbagegang, en yderligere svækket økonomi og destabilisering af europæisk integration og demokrati;

H. der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2012 bebudede en vækst- og beskæftigelsespagt og lovede, at en forøgelse af EIB's lånekapacitet på 60 mia. EUR, anvendelse af 55 mia. EUR formodentlig "ufordelte" strukturfondsmidler samt 4,5 mia. EUR afsat til "projektobligationer" skulle tilvejebringe 120 mia. EUR (1 % af EU's BNI) til "hurtigt virkende vækstforanstaltninger" til gavn for SMV'er, og som også skulle bidrage til at reducere ungdomsarbejdsarbejdsløsheden;

I.   der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved udgangen af 2012 fik en stigning i sin indbetalte kapital på 10 mia. EUR, sådan som Rådet havde lovet; der imidlertid henviser til, at EIB's nuværende nye låneaftaler faldt fra 72 mia. EUR i 2010 til 61mia EUR i 2011 og ned til 52 mia. EUR i 2012 og dermed tilvejebragte færre midler til "vækstfremmende foranstaltninger" end de forudgående to år, og det på den baggrund, at de sydlige EU-lande fortsatte med at lide under recession og økonomisk stagnation, som bredte sig til yderligere medlemsstater;

J.   der henviser til Kommissionens påstande om, at dens aktiviteter til "omprogrammering" af strukturfondsmidler i 2012 vedrørende otte medlemsstater med en meget høj ungdomsarbejdsløshed har resulteret i, at der målrettet er blevet afsat 16 mia. EUR til SMV'er og "vækstfremmende foranstaltninger", hvilket potentielt skulle komme 780 000 unge til gode; der imidlertid henviser til, at tallene for disse omrokeringer ifølge Kommissionen ikke er bindende, at nationale myndigheder stadig mangler at tage adskillige beslutninger, og at vurderingerne af virkningen af de forskellige foranstaltninger kan blive revideret i tidens løb; der henviser til, at der ikke synes at eksistere nogen pålidelige oplysninger om, hvor mange af de afsatte 55 mia. EUR formodentlig "ufordelte" strukturfondsmidler er blevet anvendt i 2012 eller i øjeblikket omprogrammeres af medlemsstaterne til 2013;

K. der henviser til, at det blev påpeget i et nyligt arbejdsdokument fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg[2], at der må forventes en udskydelse af betalinger (medlemsstaternes "ubetalte regninger") til et beløb af ca. 19 mia. EUR i 2013 alene til operationelle programmer 2007-2013, hovedsageligt under samhørighedspolitikken (størstedelen af dette findes under udgiftsområde 1b til samhørighed for vækst og beskæftigelse), eftersom den langsomme start på programmerne for 2007-2013 under forhold med økonomisk krise og finanspolitiske stramninger har ført til et ekstraordinært lavt betalingsniveau i første halvdel af programmeringsperioden, og derfor skal disse udskudte betalinger foretages i det sidste år i den nuværende periode (2013) og højst sandsynligt også under den næste FFR (2014-2020);

 

L.  der henviser til, at denne analyse nøje beskriver, at budgettet for 2013 og muligvis kommende budgetter – rent ud sagt – faktisk går i underskud i stedet for at tilvejebringe store mængder af "ufordelte strukturfondsmidler", sådan som det tidligere er blevet fremført af Kommissionen (ca. 82 mia. EUR i januar 2012) eller i Rådets vækst- og beskæftigelsespagt (55 mia. EUR);

 

M. der henviser til, at Rådets holdning til FFR 2014-2020, der blev vedtaget i februar 2013, for første gang i Det Europæiske Fællesskabs/Den Europæiske Unions historie forudser nedskæringer i finansieringen af samhørighedspolitikken og faldende årsbudgetter for EU i den periode op til 2020; der henviser til, at størstedelen af de forudsete nedskæringer vil berøre samhørighed for vækst og beskæftigelse; der henviser til, at de 6 mia. EUR til det ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, som Rådet havde forestillet sig for den periode, måske vil kræve reduktioner i beløbene til andre udgifter under ESF eller samhørighedspolitikken; der henviser til, at selv om en minimumsandel på 25 % af midlerne til samhørighedspolitikken øremærkes til ESF, sådan som Kommissionen og Parlamentet har slået til lyd for, vil det højst sandsynligt resultere i alvorlige nedskæringer i mange medlemsstater sammenlignet med finansieringsniveauet til ESF og EFRU for 2007-2013;

1.  er enig i kritiske økonomers synspunkter om, at stimulerende foranstaltninger på 1 % af EU's BNI i fem år som forudset i vækst- og beskæftigelsespagten er alt for lidt til at få nogen mærkbar virkning på en reduktion af arbejdsløsheden i almindelighed og ungdomsarbejdsløsheden i særdeleshed i EU; påpeger, at de negative multiplikatorvirkninger ved en fortsat stram økonomisk politik som indrømmet af IMF-eksperter vil holde økonomien i navnlig de medlemsstater, der fortsat befinder sig i recession og/eller økonomisk stagnation, så langt nede, at en så lillebitte "fremskyndet betaling til vækstfremmende foranstaltninger" ikke kan kompensere for de tab i BNP, som disse neoliberale politikker udløser;

2.  mener derfor, at EU's officielle slogan om at "opnå en differentieret vækstfremmende finanspolitisk konsolidering" bare er Orwellsk newspeak over for kendsgerningerne og den faktiske udvikling i de fleste medlemsstater; minder om, at EIB har påstået, at den har vanskeligt ved at finde solide og bæredygtige projekter til finansiering, navnlig i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen, på grund af manglende offentlig og privat investeringskapacitet; mener, at de stimulerende foranstaltninger til 120 mia. EUR i vækst- og beskæftigelsespagten set på baggrund af EIB's faldende udlån i 2012, den forventede udskydelse af betalinger til samhørighedspolitikken 2013/2014 og EU's stramme FFR for 2014-2020 snarere skyldes "kreativ bogføring", end at der hidtil er blevet stillet reelle midler af betydning til rådighed til udgifter;

3.  noterer sig det fransk-tyske bidrag (Together for a stronger Europe of Stability and Growth), der er under forberedelse til Det Europæiske Råds møde i juni 2013; noterer sig, at det fransk-tyske bidrag med hensyn til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed hovedsageligt omtaler, at programmet "Erasmus for alle" skal udvides ved at anvende ESF og fremrykke ungdomsbeskæftigelsesinitiativets 6 mia. EUR; mener imidlertid, at de beløb, der kan mobiliseres med disse programmer og EIB, er alt for små til at få nogen væsentlig indflydelse med hensyn til at reducere ungdomsarbejdsløsheden og gøre noget ved de grundlæggende årsager til den; påpeger, at Kommissionens tidligere initiativ "Muligheder for Unge", der blev lanceret i december 2011, ikke har haft nogen mærkbar indvirkning på den stigende ungdomsarbejdsløshed i de lande, det var målrettet mod;

4.  minder om, at antallet af unge arbejdsløse og underbeskæftigede langt overstiger antallet af disponible jobs og kritiserer derfor klart ethvert forsøg på at vælte ansvaret for arbejdsløshedskrisen over på de unge arbejdsløse og enhver ensidig fortolkning af, at dette skyldes "manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer";

5.  påpeger, at krisen og EU's fejlslagne politikblanding af stramninger og neoliberale strukturreformer har ført til et historisk lavt niveau af private investeringer i økonomien, eftersom købekraften hos hovedparten af befolkningen er reduceret, den interne efterspørgsel er faldet, ulighederne i indkomst og fattigdommen er vokset; understreger, at EU og medlemsstaterne er nødt til at foretage en radikal ændring i den makroøkonomiske politik med beskæftigelse af høj kvalitet, garanterede arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse i centrum med henblik på at kickstarte det økonomiske genopsving; forlanger, at der gøres en ende på de stramme økonomiske politikker, især i de lande, der står under trojkaens formynderskab;

6.  understreger, at en styrkelse af ØMU'en vil føre til en uddybning af de nuværende politikker, som er skyld i den kæmpestore arbejdsløshed i euroområdets medlemsstater, især i lande med såkaldte "aftalememoranda";

7.  opfordrer medlemsstaterne til at forhøje beskatningen af kapitalindkomst (udbytter, renter), af kapitalgevinster, af store selskabers likvide aktiver og store formuer og arv, idet de anvender indtægterne herfra til at øge den offentlige sektors investeringer i miljømæssig og socialt bæredygtig udvikling, samtidig med at de tager demokratisk offentligt ejerskab over økonomien;

8.  foreslår, at den offentlige sektors investeringer bør styres hen imod bæredygtig udvikling, som f.eks. energibesparelser og vedvarende energikilder, ren produktion og affaldsforebyggelse, bæredygtig udvikling af bymiljøet og boliger, økologisk landbrug, bæredygtigt fiskeri og bevarelse af økosystemer, forbedret vand- og ressourceeffektivitet, omstrukturering af våbenindustrien, udvidelse og forbedring af offentlige tjenester, uddannelse, sundhedspleje, langtidspleje, sociale ydelser og den sociale økonomi, støtte til offentligt boligbyggeri, pleje- og uddannelsessektoren, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik på at fremme skabelse af bæredygtige "grønne" og "regulære" registrerede arbejdspladser;

9.  fremhæver endvidere, at det er nødvendigt især at gøre noget ved de industribrancher, der er hårdest ramt af krisen: omstrukturering af bilindustrien i retning af bæredygtig transport, udvidelse af jernbanenet og levering af rumligt integrerende og omfattende regionale togtjenester (programmet Rail Europe 2025), fremme af "grøn" skibsbygning og stabilisering af stålindustrien i denne forbindelse; fastholder, at EU og medlemsstaterne bør ledsage denne omstrukturering med foranstaltninger med henblik på fastholdelse af job, uddannelse, omskoling og udvikling af færdigheder, og sikre beskæftigelsesovergange for arbejdstagere i de berørte brancher;

10. opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme nedsættelse af arbejdstiden over hele linjen uden tab af løn for arbejdstagere og skabelse af nye arbejdspladser for at undgå en øget arbejdsbyrde; mener, at dette eventuelt kan understøttes med formindsket bistand til erhvervslivet i en overgangsperiode i forbindelse med en økonomisk stagnation;

11. understreger, at ungdomsarbejdsløshed kun kan udryddes, hvis der føres makroøkonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og socialpolitikker, der kan bekæmpe generel arbejdsløshed, fattigdom og social marginalisering; gentager, at EU's og medlemsstaternes nuværende arbejdsløshedspolitikkers fokusering på foranstaltninger på udbudssiden (undervisning, uddannelse, erhvervsuddannelse, forbedret "anvendelighed på arbejdsmarkedet", "aktivering" osv.) – uanset hvor vigtigt det unægtelig er med en egentlig udvikling af færdigheder og kompetencer – mangler en lige så vigtig fokusering på jobskabelse for unge, der har været igennem disse foranstaltninger, fortrinsvis på lokalt eller regionalt niveau;

12. kritiserer skarpt Kommissionens overordnede fremgangsmåde i dens meddelelse om landespecifikke henstillinger for 2013 om "bekæmpelse af arbejdsløshed" ved yderligere at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet og reducere de "relativt høje lønomkostninger" osv.; påpeger, at det var og er disse neoliberale "strukturreformer" af arbejdsmarkederne, som medlemsstaterne fører, der er skyld i den drastiske stigning i usikre beskæftigelsesformer, reduceret socialt beskyttelsesniveau og udbredelse af lavtlønssektorer, der beklages så meget i Kommissionens beskæftigelsesrapporter, en udvikling, der især har en meget negativ indflydelse på unge og deres beskæftigelsesmuligheder;

13. påpeger, at mange medlemsstater – enten på eget initiativ eller på foranledning af en eller anden specifik henstilling fra Rådet om "strukturreformer" i arbejdsmarkedspolitikken – anvender strategier, der sikrer, at "det kan betale sig at arbejde", og til "aktivering af arbejdsmarkedet", hvorved navnlig unge tvinges til at acceptere et hvilket som helst job til lav løn eller af ringe kvalitet for ikke at få deres sociale ydelser beskåret eller helt miste dem; fremhæver, at unge langtidsarbejdsløse eller andre sårbare unge ofte bliver arbejdsløse igen efter et sådant "hurtig indgreb", der gennemføres af arbejdsformidlingskontorer, fordi de ikke giver nogen langsigtet løsning, der kan føre til varig integration på arbejdsmarkedet;

14. påpeger, at mange medlemsstater anvender "aktiveringsordninger" (arbejd for din velfærd), og at særlig unge arbejdsløse i denne forbindelse tvinges til at deltage i ubetalt virksomhedspraktik eller ubetalte jobtræningsordninger i den private sektor eller i samfundstjeneste bare for at bibeholde betalingen af deres sociale ydelser; understreger, at sådanne aktiveringsordninger ofte resulterer i en erstatning af lønnet beskæftigelse i de respektive sektorer, der omfattes af sådanne ordninger;

15. understreger, at de fleste "aktiveringsordninger" generelt ikke er i overensstemmelse med ILO's prioriterede konvention nr. 122, som alle EU's medlemsstater på nær to har ratificeret, og som kræver, at de ratificerende lande bekendtgør og gennemfører en aktiv politik, der har til formål at fremme fuld og produktiv beskæftigelse efter frit valg; understreger, at sådanne ordninger ikke må accepteres som dækkende for en ungdomsgarantiordning som fastsat i Rådets henstilling af 2013 (kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold), og at de ikke må være støtteberettigede under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer medlemsstaterne til at gå væk fra sådanne ordninger;

16. understreger, at enhver indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden ikke må være baseret på den forfejlede strategi på grundlag af flexicurity, men i stedet skal tage udgangspunkt i begrebet "godt arbejde" som sit centrale referencepunkt med et stærkt fokus på fremme af kvalitet i arbejdet, forbedret social sikring og social integration, forbedring af eksisterende rettigheder og indførelse af nye arbejdstagerrettigheder, fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bedre social risikostyring og forening af arbejde og privatliv; fastholder, at medlemsstaterne bør træffe effektive foranstaltninger for at udfase usikker og atypisk beskæftigelse og fremme tidsubegrænsede ansættelseskontrakter;

17. påpeger, at ungdomsgarantien allerede bør træde i kraft for unge under 30, umiddelbart efter at de rammes af arbejdsløshed; understreger, at finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er langt under det niveau, der er nødvendigt for at have en reel indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden; henviser i denne forbindelse til ILO's undersøgelse med titlen "Euro Zone job crisis: trends and policy responses" (beskæftigelseskrise i euroområdet: tendenser og politiske svar), hvori det understreges, at der er behov for en indsprøjtning på 21 mia. EUR, hvis det skal have indvirkning på omfanget af ungdomsarbejdsløsheden;

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre rammer af høj kvalitet for praktikophold og sikre, at praktikophold tilpasses unges behov og indebærer en anstændig løn, arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder og arbejdsvilkår, der ikke underminerer den eksisterende arbejdsstyrkes job, løn og vilkår, samtidig med finansiel støtte og obligatorisk overvågning samt en fælles kvalitetsstandard for praktikophold;

19. fastholder behovet for at etablere effektive løngrænser på bunden af arbejdsmarkedet (mindsteløn, desuden begrebet en løn, man kan leve af), og også øverst på arbejdsmarkedet (maksimale lønlofter svarende til f.eks. 20 gange den gennemsnitlige løn), gennemførelse af princippet om lige behandling og lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi på samme arbejdsplads og give mulighed for opadgående lønudvikling for at kompensere for inflation, højere produktivitet og at anvende dem som en stærk omfordelingskomponent; understreger betydningen af sådanne politikker for især ungdomsarbejdsløsheden;

20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.