FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tyrkiet
11.6.2013 - (2013/2664(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Niki Tzavela, Nikolaos Salavrakos, Fiorello Provera, Lorenzo Fontana, Rolandas Paksas for EFD-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0305/2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutningen af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet[1],
– der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,
– der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet[2] ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at der pr. 3. juni 2013 havde fundet en eller anden form for protestdemonstration sted i over 60 af Tyrkiets 81 provinser;
B. der henviser til, at Tyrkiet er kandidatland til tiltrædelse af EU, en vigtig allierede og medlem af NATO;
C. der henviser til, at Københavnskriterierne for EU-tiltrædelse fastsætter, at kandidatlandene efterlever principperne og grundlaget for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten;
D. der henviser til, at forsamlingsfrihed, ytringsfrihed (herunder gennem sociale medier på og uden for internettet) og pressefrihed er grundlæggende principper for EU;
E. der henviser til, at Gezi-park-byggeprojektet tilsyneladende har været anledningen, snarere end årsagen, til protestdemonstrationerne;
F. der henviser til, at der ifølge flere forlydender er blevet arresteret mere end 3 000 demonstranter landet over, hvoraf mindst 1500 er unge mennesker;
G. der henviser til, at fire borgere rapporteres at have mistet livet;
H. der henviser til, at størsteparten af demonstranterne er almindelige borgere, der ofte er gået i aktion efter tilskyndelse via sociale medienetværk; der henviser til, at mange af dem har almindelige jobs, herunder bankfolk, advokater, akademikere og andre ansatte i den private sektor; og henviser til, at kvinder er til stede i bemærkelsesværdigt stort antal ved demonstrationerne;
1. er dybt bekymret over tegnene på politibrutalitet og fordømmer den overdrevne magtanvendelse, som det tyrkiske politi anvender over for demonstranterne;
2. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at retsforfølge de ansvarlige for overdreven og uforholdsmæssig voldsom magtanvendelse og betale erstatning til ofrene;
3. opfordrer til en tilbundsgående undersøgelse af de tildragelser, der har fundet sted, og til den yderste tilbageholdenhed fra politiets side;
4. opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at trække politiet tilbage fra fredelige demonstrationer og forsamlinger og kun indsætte ordensmagten til at beskytte ejendom i tilfælde af hærværk og plyndring;
5. beklager dybt, at de tyrkiske mediekanaler ikke foretog nogen fyldestgørende dækning af disse begivenheder, mens de fandt sted; tilskynder til, at begivenhederne dækkes indgående af de større tyrkiske tv-stationer;
6. gør opmærksom på, at præsidenten for Den Tyrkiske Republik har udtalt, at demokrati ikke blot handler om at vinde valg, men at folket skal have frihed til at ytre sig; opfordrer præsidenten til fortsat at udfylde rollen som mægler mellem offentligheden og den tyrkiske regering;
7. opfordrer den tyrkiske regering til at gå i diskussion med de almindelige demonstranter og give dem mulighed for at fremsætte deres bekymringer; fremhæver, at den tyrkiske premierminister kunne åbne op for en mere inklusiv proces til afgørelse af fremtiden for områder såsom Gezi-parken og andre arealer af national betydning;
8. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at bekendtgøre, at fredelige demonstrationer kan finde sted på Taksimpladsen;
9. er dybt bekymret over de afsmittende virkninger, som krisen i Syrien har på den interne situation i Tyrkiet; konstaterer med bekymring, at sunni-ekstremister konstant krydser frem og tilbage over den tyrkisk-syriske grænse, og at diskrimination mod alawit-samfundene i Tyrkiet er tiltaget i alarmerende grad;
10. bemærker, at denne krise bør udnyttes som et springbræt til at genstarte Tyrkiets fastkørte reformproces;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0184.
- [2] EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.