FORSLAG TIL BESLUTNING om gennemgangen af det irske formandskab, herunder den flerårige finansielle ramme (FFR)
1.7.2013 - (2012/2799(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Rebecca Harms, Daniel Cohn-Bendit, Helga Trüpel, Isabelle Durant, François Alfonsi for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0332/2013
Europa-Parlamentets beslutning om gennemgangen af det irske formandskab, herunder aftalen om den flerårige finansielle ramme (FFR)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 295, 310, 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500),
– der henviser til Kommissionens udkast af 29. juni 2011 til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2011)0403),
– der henviser til Kommissionens forslag af 29. juni 2011 og til Kommissionens ændrede forslag af 6. juli 2012 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398) og COM(2012)0388),
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden,
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"[1],
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter[2],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014‑2020[3],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 8. februar 2013,
– der henviser til udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som foreslået af det irske formandskab på topmødet den 27. juni 2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efter en særlig lovgivningsprocedure vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), og træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse; der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF med enstemmighed kan vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der fastsætter FFR, med kvalificeret flertal;
B. der henviser til, at alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet;
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 295 i TEUF holder indbyrdes samråd og i fællesskab aftaler formerne for deres samarbejde, og at der med henblik herpå bør vedtages en interinstitutionel aftale for at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle budgetsamarbejde;
D. der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at den skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; der henviser til, at Rådet skal høre Parlamentet, inden det vedtager en ny afgørelse om en reform af egne indtægter, og at Rådet desuden skal indhente Parlamentets samtykke, inden det vedtager en forordning om foranstaltninger til gennemførelse af et system med egne indtægter;
E. der henviser til, at dette vil være første gang, at en FFR-forordning vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, og at det derfor medfører nye samarbejdsformer mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de beføjelser, der tillægges ved traktaten;
F. der henviser til, at Lissabontraktaten tildeler Den Europæiske Union betydelige nye beføjelser, for eksempel hvad angår optræden udadtil (artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)), sport (artikel 165 i TEUF), rumpolitik (artikel 189 i TEUF), klimaændringer (artikel 191 i TEUF), energi (artikel 194 i TEUF), turisme (artikel 195 i TEUF) og civilbeskyttelse (artikel i 196 TEUF);
G. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011, der blev vedtaget med overvældende flertal, fastsatte sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR i både lovgivnings- og budgethenseende;
H. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2012, der blev vedtaget med overvældende flertal, i budgethenseende gav udtryk for sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR både hvad angår udgifts- og indtægtssiden;
I. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 23. oktober 2012, der blev vedtaget med overvældende flertal, i budgethenseende gav udtryk for sine generelle politiske prioriteringer med henblik på at opnå et positivt resultat af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 både hvad angår udgifts- og indtægtssiden;
J. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. marts 2013, der blev vedtaget med overvældende flertal, gav udtryk for sine forhåndsbetingelser og betingelser for at give sit samtykke til FFR;
Generelle betragtninger
Resultat
1. forkaster den endelige politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som foreslået af det irske formandskab og godkendt af Parlamentets formand på mødet den 27. juni 2013 i henhold til artikel 324 i TEUF; er stærkt overbevist om, at politiske aftaler ikke gør det muligt for Unionen at opfylde sine forpligtelser fuldt ud på både politisk og budgetmæssigt plan;
2. mener, at den samlede pakke for både den flerårige finansielle ramme (FFR) og den interinstitutionelle aftale (IA) ligger langt fra Parlamentets indledende forhandlingsposition og forsømmer at opfylder nogen af Parlamentets hovedkrav, som var fastsat i dets beslutning, der blev vedtaget med overvældende flertal den 13. marts 2013, såsom en betydelig stigning i de fremtidsorienterede politikker, en obligatorisk og omfattende revision, en maksimal overordnet fleksibilitet og en aftale om egne ressourcer;
3. opfordrer til videreførelse af forhandlingerne om FFR; minder derfor om, at lofterne og de øvrige bestemmelser for 2013 bliver forlænget, indtil der vedtages en ny FFR, hvis ikke der vedtages nogen FFR inden udgangen af 2013; signalerer, at Parlamentet i så fald ville være parat til at indgå en hurtig aftale med Rådet og Kommissionen om at tilpasse FFR's interne struktur til at afspejle de nye politiske prioriteter såvel som at vedtage hele retsgrundlaget;
Forhandlingsproces
4. minder om, at forhandlingerne har været ført af de tre store grupper, særligt under trilogmøderne, hvilket i praksis har udelukket de fire andre grupper i Parlamentet;
5. understreger, at forhandlingsteamet blev ved med at nægte at foretage en egentlig forhandling af FFR-lofterne for hvert udgiftsområde og for hvert år, mens beslutningen, der blev vedtaget med overvældende flertal af Parlamentet den 13, marts 2013, fastslog, at FFR-lofterne vedtaget af Det Europæiske Råd blev forkastet, ligesom aftalen forkastedes;
6. er fast besluttet på fuldt ud at udøve sine lovgivningsbeføjelser som fastsat i Lissabontraktaten; erklærer endnu engang, at forhandlinger om emner, som henhører under den almindelige lovgivningsprocedure, ikke må foregribes af Det Europæiske Råds konklusioner om FFR, der ikke må betragtes som mere end politiske anbefalinger til Rådet; advarer Rådet mod noget forsøg på at mindske Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser, især hvad angår reformen af samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik;
7. mener, at den procedure, hvorigennem den endelige politiske aftale er indgået mellem de tre EU-institutioner, særligt hvad angår Parlamentets repræsentant, er uacceptabel og udgør et tillidsbrud, da den er foregået bag lukkede døre og på en ikkegennemsigtig måde;
Forhåndsbetingelser
8. gentager sin kraftige modstand mod den nuværende akkumulering og fremførsel af udestående betalingsanmodninger i EU-budgettet, og udtrykker sin stærke modstand mod en finansiel ramme, som kan føre til et strukturelt underskud på EU-budgettet i strid med traktatens bestemmelser (artikel 310 og 323 i TEUF);
9. er derfor fast besluttet på at forhindre enhver yderligere overførsel af betalinger fra 2013 til den næste FFR; minder om erklæringen, der er vedføjet EU-budgettet for 2013, hvori det kræves, at Kommissionen på et tidligt tidspunkt i 2013 forelægger et forslag til ændringsbudget, som udelukkende har til formål at dække alle ikke-betalte betalingsanmodninger for 2012; understreger, at det ikke vil afslutte disse forhandlinger før Rådets og Parlamentets endelige vedtagelse af dette ændringsbudget;
Særlige overvejelser
Samlet beløb
10. forkaster bestemt FFR-lofternes samlede beløb, både hvad angår forpligtelser og betalinger som vedtaget i den politiske aftale, da dette vil tilføje endnu flere besparelser på EU-plan til de besparelser, der allerede er gennemført på medlemsstatsplan, mens der er et stort behov for en bæredygtig grøn udviklingsplan til at imødegå krisen;
11. er stærkt overbevist om, at det niveau for forpligtelsesbevillinger (960 mia. EUR), der er fastsat i den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme, som er en kopi af Det Europæiske Råds konklusioner, er alt for lavt til at gøre det muligt for Unionen at opfylde dens forpligtelser fastlagt i traktaten, i tilstrækkelig grad at finansiere sine nye opgaver og kompetencer, der er overført ved Lissabontraktaten, og at opfylde EU 2020-strategiens mål;
12. understreger derfor, at dette forpligtelsesniveau kun udgør kun 1,00 % af EU's BNI, et fald fra 1,12 % af EU's BNI i de nuværende finansielle overslag; minder om, at loftet for egne indtægter gør det muligt for Unionen at have et budget for forpligtelsesbevillinger på op til 1,29 % af EU's BNI;
13. minder om, at det samlede beløb for forpligtelsesbevillinger inden for FFR 2014-2020 udgør en nedskæring på 85 mia. EUR i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag, som allerede udgjorde en fastfrysning over de 7 år på 2013-niveauet;
14. understreger, at budgettet for Unionens flerårige finansielle ramme i henhold til den politiske aftale om FFR for første gang vil falde med -8 % i sammenligning med niveauet for 2013, mens dens kompetencer, målsætninger og mål har været stadig stigende i løbet af de seneste år;
15. er absolut overbevist om, at niveauet for betalingsbevillinger (908,4 mia. EUR) som fastlagt i den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme, som er en kopi af Det Europæiske Råds konklusioner, er alt for lavt til at gøre det muligt for Unionen at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 323 i TEUF; peger følgelig på, at niveauet for de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020 vil være endnu større end ved udgangen af den nuværende FFR;
16. minder om, at det samlede beløb for forpligtelsesbevillinger inden for FFR 2014-2020 udgør en nedskæring på 91 mia. EUR i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag, som allerede udgjorde en fastfrysning over de 7 år på 2013-niveauet;
17. understreger derfor, at dette betalingsniveau kun udgør 0,95 % af EU's BNI, et fald fra 1,06 % af EU's BNI i de nuværende finansielle overslag; minder om, at loftet for egne indtægter gør det muligt for Unionen at have et budget for forpligtelsesbevillinger på op til 1,23 % af EU's BNI;
18. understreger, at niveauet for de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2012, som vurderes til 217 mia. EUR, fortsat vil stige i henhold til den politiske aftale om FFR; advarer Parlamentet om, at det ved at acceptere den politiske aftale om FFR vil godkende den fortsat voksende tendens til uindfriede forpligtelser og vil tage ansvar for fremtidige betalingsproblemer;
Egne indtægter
19. mener, at den politiske aftale om FFR for så vidt angår egne indtægter er uacceptabel; peger på, at aftalen om egne indtægter er baseret på en ikkebindende skriftlig erklæring, som hverken nævner nogen politisk køreplan, målsætning eller mål;
20. minder derfor om sin forhandlingsposition, der blev udtrykt i dets beslutning af 13. juni 2012 og gentaget i dets interimsrapport, som blev vedtaget den 23. oktober 2012, at det ikke var parat til at give sit samtykke til den næste FFR-forordning uden en reform af ordningen for egne indtægter;
21. opfordrer til at have et EU-budget, der helt er finansieret gennem en ordning for egne indtægter i henhold til artikel 311 i TEUF, og som gør en ende på rabat- og korrektionsmekanismer og udfaser BNI-baserede bidrag; insisterer på at nedbringe de BNI-baserede bidrag ved at øge indtægterne, som kommer fra egentlige egne indtægter og på den måde lette de årlige budgetprocedurer på EU-plan såvel som den finanspolitiske konsolidering på nationalt plan;
22. glæder sig igen over de lovforslag, som Kommissionen har stillet, om egne indtægter, særligt afgiften på finansielle transaktioner, som skal være grundlaget for en virkelig reform af ordningen for egne indtægter; opfordrer Kommissionen til så snart som mulig at fremkomme med yderligere forslag om egne indtægter under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet;
Revision efter valget
23. mener, at revisionen som fastlagt i den politiske aftale har ikkebindende karakter, da Kommissionen ikke er tvunget til at fremlægge en revision af FFR-forordningen efter valget til Europa-Parlamentet; understreger derfor, at enstemmighedsklausulerne, i tilfælde af at den nye Kommission beslutter at fremlægge en revision af FFR, gør det næsten umuligt at reagere på en ny politisk, økonomisk, social og miljømæssig situation;
24. er fast overbevist om, at det næste Europa-Parlament og den næste Europa-Kommission – som vil påbegynde deres mandatperiode efter valgene til Europa-Parlamentet i 2014 – for at sikre fuld demokratisk legitimitet bør være i stand til at gennemføre en revision af FFR 2014-2020; understreger derfor sin støtte til en obligatorisk og omfattende revision af FFR eller eventuelt en udløbsklausul; mener, at revisionen bør være juridisk bindende, nedfældet i FFR-forordningen og vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet ved fuldt ud at anvende passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF;
Fleksibilitet
25. er overbevist om, at den politiske aftale om FFR ikke omfatter den overordnede maksimale fleksibilitet som krævet af Parlamentet i dets beslutning vedtaget den 13. marts 2013 såvel som dets beslutning af 23. oktober 2012, som fastslår, at en syvårs periode kræver et maksimalt fleksibilitetsniveau, hvis en FFR skal være levedygtig og effektiv;
26. peger på, at fleksibiliteten for betalinger som foreslået i den politiske aftale for FFR ikke er en overordnet maksimal fleksibilitet, da den fra 2018 fastsætter en udjævning af den automatiske overførsel af uudnyttede betalingsbevillinger fra N-1; er af den mening, at sådanne udjævninger skaber en potentiel risiko for, at uudnyttede betalingsbevillinger ikke kan overføres til næste års budget, hvilket bringer den fulde mobilisering af FFR-lofterne for bevillinger i fare;
27. mener, at enhver udjævning af den automatiske overførsel af uudnyttede bevillinger i sig selv begrænser sig til princippet om maksimal overordnet fleksibilitet, såvel som det skaber et incitament for visse medlemsstater til at underbudgettere EU-budgettet for betalingsbevillinger for at undgå anvendelsen af bevillingslofter fuldt ud;
28. påpeger, at der ved fleksibiliteten vedrørende forpligtelser foreslået i den politiske aftale om FFR ikke er tale om størst mulig generel fleksibilitet, da den fastsætter en tidsfrist ved ikke at gøre det muligt automatisk at fremføre uudnyttede bevillinger fra et regnskabsår til det næste fra 2017;
29. finder, at fastsættelse af en grænse for den automatiske fremførsel af uudnyttede bevillinger i sig selv er en grænse for princippet om størst mulig generel fleksibilitet og skaber sikkerhed for at den flerårige finansielle rammes loft for forpligtelser aldrig vil blive mobiliseret i videst muligt omfang;
30. påpeger, at mobiliseringen af margenen for uforudsete udgifter, der var beregnet som en sidste udvej til med kvalificeret flertal at gå over lofterne i den flerårige finansielle ramme på op til 0,03 % af Unionens BNI, vil blive svækket af den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme, da den indfører princippet om fuld obligatorisk modregning i nuværende og fremtidige regnskabsår; er derfor overbevist om, at Europa-Parlamentet ved at acceptere at udvande brugen og omfanget af margenen for uforudsete udgifter vil formindske FFR's generelle fleksibilitet;
31. understreger, at de særlige instrumenter, der er ud over FFR-lofterne, er konkrete instrumenter, der letter den årlige budgetprocedure, men ikke udgør en bindende forpligtelse, eftersom de er beregnet til uforudsete begivenheder; er derfor overbevist om, at rammebeløbet for de særlige instrumenter på grund af denne særegenhed ikke bør reduceres i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, men deres fleksibilitet bør udvides med henblik på overføre uudnyttede bevillinger til resten af FFR;
Fremrykning af programmer
32. understreger, at der ved fremrykning ikke er tale om flere udgifter men tidligere udgifter; insisterer derfor på, at fremrykning udover dens vigtige politiske virkning ikke skal ses som en samlet stigning af dette budget, men snarere som en måde at anvende midler hurtigere end forventet;
33. mener, at fleksibiliteten vedrørende forpligtelser gør det muligt for Unionen at genopfylde budgetposter, der vil kunne fremrykkes af politiske grunde; påpeger dog, at der på grund af den begrænsede disponible margen under FFR-lofterne, hvad angår forpligtelser, er en risiko for, at der ikke bliver fremført noget efter 2015, medmindre budgetmyndighederne beslutter at nedsætte EU-budgettet yderligere for at gøre det muligt at fremføre uudnyttede forpligtelser;
34. understreger, at ved at nægte at ændre profilen på FFR-lofterne pr regnskabsår og pr. udgiftsområde, tvinger Rådet Kommissionen til at udskyde anvendelsen af nogle midler for at finansiere fremrykningen, og kræver dermed, at Kommissionen offentligt udpeger de budgetposter, inden for hvilke udgifterne bliver udskudt, med henblik på at kompensere for fremrykningerne af nogle andre;
35. bifalder fremrykningen af fonden for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til budgetterne for 2014 og 2015; påpeger dog risikoen for, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (6 mia. EUR, heraf 3 mia. fra ESF) er opbrugt inden 2015; opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen til at fremlægge en ny forordning om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik på at øge finansieringsrammen for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at gøre det effektivt og permanent;
36. påpeger, at 6 mia. EUR over de første to år af den flerårlige finansielle ramme langt fra vil være tilstrækkeligt til at takle ungdomsarbejdsløshedens himmelflugt i Unionen;
37. påskønner muligheden for at fremrykke budgettet for Horisont 2020; finder imidlertid, at det fremrykkede beløb (200 mio. EUR for 2014 og 2015 ud af 70,2 mia. EUR) irrelevant, da det ikke vil forhindre, at Unionens F&U-budget skrumper i 2014 og 2015 i forhold til 2013, samtidig med at stats- og regeringscheferne den 8. februar 2013 blev enige om at sikre, at budgettet for Horisont 2020 ville udgøre en reel vækst i forhold til 2013-niveauet; påpeger endvidere, at dette ikke vil være til hinder for, at programmet bliver ramt af de nedskæringer, som stats-og regeringscheferne har foretaget, og som er fastsat i den vejledende fordeling af bevillinger for den flerårige finansielle ramme, der er foretaget af Europa-Kommissionen (-12 %);
38. bifalder fremrykningen af budgettet for Erasmus+; finder dog, at fremrykningen er en kosmetisk ændring (150 mio. EUR for 2014 og 2015 ud af 13 mia. EUR) i forhold til den samlede finansieringsramme for programmet; påpeger dog, at dette ikke vil være til hinder for, at programmet bliver ramt af de nedskæringer, som stats-og regeringscheferne har foretaget, og som er fastsat i den vejledende fordeling af bevillinger for den flerårige finansielle ramme, der er foretaget af Europa-Kommissionen (-14 %);
39. påskønner fremrykningen af COSME-programmet; finder dog, at fremrykningen er en symbolsk ændring (50 mio. EUR for 2014 og 2015 ud af 2 mia. EUR) i forhold til den samlede finansieringsramme for programmet; påpeger dog, at dette ikke vil være til hinder for, at programmet bliver ramt af de nedskæringer, som stats-og regeringscheferne har foretaget, og som er fastsat i den vejledende fordeling af bevillinger for den flerårige finansielle ramme, der er foretaget af Europa-Kommissionen (-15 %);
Fond for de socialt dårligst stillede personer
40. påskønner forhøjelsen af bevillingerne med 1 mia. EUR til funden for de socialt dårligst stillede personer, hvilket holder finansieringsrammen på 2013-niveauet; understreger dog, at der er tale om en frivillig og dermed hypotetisk forhøjelse, som følgelig vil nedsætte støtten til andre projekter, der finansieres af Den Europæiske Socialfond; understreger endvidere, at intensiteten af støtten til de socialt dårligst stillede personer vil blive formindsket, da fonden vil blive gjort tilgængelig for alle medlemsstater fra 2014;
Varighed
41. gentager, at en femårig periode bedre vil tilpasse den flerårige finansielle rammes varighed til institutionernes mandatperioder, hvorved den demokratiske kontrol og ansvarlighed styrkes; mener følgelig, at det afgående Europa-Parlament ikke må binde det næste Parlament eller den næste Kommission med en syvårig FFR, medmindre der efter næste valg er en bindende revisionsbestemmelse, som er fastlagt ved beslutningstagning med kvalificeret flertal;
42. er overbevist om, at en manglende aftale om FFR vil give EU-borgerne mulighed for at få indflydelse på den politiske debat under det næste valg til Europa-Parlamentet og for bedre at tilpasse de næste finansielle overslag indtil udgangen af dette årti og den politiske cyklus;
FFR-lofter
Europa 2020-strategien
43. er overbevist om, at merværdien af FFR-lofter består i at finansiere et politisk projekt, der sikrer institutionerne og interesseparterne forudsigelighed og sikkerhed; mener, at Europa 2020-strategien er blevet vedtaget af alle EU-institutionerne som EU-strategien for resten af årtiet, og følgelig er alle EU-institutionerne og medlemsstaterne forpligtet til at yde tilstrækkelig finansiering til den fælles aftalte politiske dagsorden; beklager derfor de manglende ambitioner i Europa 2020-strategien, men anser dens målsætninger for at være det absolutte minimum; mener imidlertid, at reduktionen af FFR-lofterne med 85 mia. i sammenligning med Kommissionens forslag, som udgjorde en fastfrysning på 2013-niveauet, er i klar modstrid med Europa 2020-strategiens dagsorden;
44. minder om Europa 2020-strategiens sociale målsætning om, at 75 % af alle personer i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse senest i 2020; frygter, at de tilgængelige midler under FFR-lofterne ikke vil være tilstrækkelige til at overvinde krisen og i tilstrækkelig grad nedbringe arbejdsløshedsprocenten senest i 2020;
45. minder om Europa 2020-strategiens målsætning om at investere mindst 3 % af EU's BNP i forskning og udvikling; er stærkt overbevist om, at den kraftige nedskæring af forskning og udvikling og programmer om SMV'er er i modstrid med de vedtagne målsætninger;
46. mener, at EU-budgettet bør spille en central rolle med hensyn til at finansiere Europa 2020-strategiens klima- og energimålsætninger (det såkaldte 20-20-20-mål); beklager, at Europa 2020-strategiens klima- og energimålsætninger mangler ambitioner, og at de ikke nødvendigvis har en bindende virkning; mener følgelig, at FFR's løftestangseffekt bør målrettes med henblik på yderligere foranstaltninger, der er forbundet med integreringen af klimaspørgsmål;
47. er enigt i, at klimaforanstaltninger er integreret i de passende instrumenter; mener, at mindst 20 % af midlerne under den næste FFR gennem denne integrering i forskellige politikker bør anvendes til klimarelaterede udgifter; beklager imidlertid, at der ikke er en stærkere integrering af klimaindsatsen;
48. er fast overbevist om, at uddannelsesmålsætningerne i Europa 2020-strategien er afgørende for at sikre fair og lige muligheder for alle EU-borgere; er stærkt imod nedskæringerne af programmer om kultur og uddannelse i FFR; mener, at dette vil svække EU i
49. er stærkt overbevist om, at enhver form for solidaritet i EU først og fremmest bør målrettes de fattigste; mener, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse bør styrkes budgetmæssigt i alle relevante sektorpolitikker for at sikre, at fattigdomsmålsætningerne i Europa 2020-strategien opfyldes;
Udgiftsområde 1a
50. understreger, at udgiftsområde 1a, som er fokuseret på forskning og innovation, små og mellemstore virksomheder, ungdom, uddannelse og store infrastrukturer, har været hårdest ramt af nedskæringer (-24 % sammenlignet med Kommissionens forslag) i den politiske aftale om FFR;
51. opfatter dette udgiftsområde som en vigtig prioritet for et fremsynet og moderne budget; er stærkt overbevist om, at der er en høj risiko for, at Europa 2020-strategien vil mislykkes som Lissabonstrategien, hvis ikke FFR-lofterne for udgiftsområde 1a forhøjes betragteligt;
52. påpeger, at de store projekter, som har en høj grad af overskridelser, navnlig ITER og Copernicus, er blevet integreret i udgiftsområde 1a og tilføjer potentielle risici for andre programmer i udgiftsområde 1a i tilfælde af overskridelser; gentager sin støtte til Kommissionens forslag om at sætte store projekter over FFR-lofterne for at undgå enhver risiko i tilfælde af overskridelser;
Udgiftsområde 1b
53. understreger, at udgiftsområde 1b, der hovedsageligt finansierer Samhørighedspolitikken og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, er blevet reduceret med 4 % sammenlignet med Kommissionens forslag, selv om det allerede tegnede sig for en væsentlig reduktion på grund af reformen af strukturfondene;
54. understreger, at 50 % af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet vil blive finansieret via Den Europæiske Socialfond (ESF) og 50 % via en særskilt post; glæder sig endnu engang over fremrykningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, men gentager sin bekymring over finansieringen og risikoen for, at midlerne på budgetposten vil være sluppet op inden udgangen af 2015;
55. gentager sin bekymring over udskydelsen af visse programmer inden for udgiftsområde 1b; kræver, at Kommissionen præciserer, hvilke programmer der vil blive udskudt for at kompensere for fremrykningerne;
Udgiftsområde 2
56. understreger, at udgiftsområde 2, der hovedsageligt finansierer den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og Life+-programmet, er blevet reduceret med 4 % sammenlignet med Kommissionens forslag, selv om det allerede tegnede sig for en væsentlig reduktion på grund af reformen af den fælles landbrugspolitik;
57. gentager sin bekymring over, at Rådet forsøger at begrænse EP's lovgivende magt ved at nægte at forhandle om kapitler, der allerede er omfattet af Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013, navnlig vedrørende fleksibilitet imellem søjler og udjævningen af direkte betalinger;
Udgiftsområde 3
58. understreger, at udgiftsområde 3, som har fokus på sikkerhed, indre anliggender og medborgerskab, er skåret ned med 17 % sammenlignet med Kommissionens forslag, hvilket gør det næsten umuligt at finansiere en række programmer ordentligt, f.eks. Et Kreativt Europa og Asyl- og Migrationsfonden; gentager sit faste standpunkt om tilstrækkelig finansiering af medborgerskabsprogrammerne, som har bevist deres store europæiske merværdi;
Udgiftsområde 4
59. gør opmærksom på, at udgiftsområde 4, der finansierer Unionens optræden udadtil, er blevet stærkt reduceret med 16 % i forhold til Kommissionens forslag, hvilket gør det næsten umuligt at nå EU's mål om at blive en global aktør;
60. påpeger, at den store nedskæring i udgiftsområde 4 – samt Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) – truer formålet med 2015-målet om at bruge 0,7 % af EU's BNP inden 2015; gentager sin overbevisning om, at den europæiske udviklingspolitik giver stor europæisk merværdi, idet den gør EU til den førende internationale aktør på området for udviklingsbistand; mener derfor, at de skarpe nedskæringer i udgiftsområde 4 er i total modstrid med EU's internationale forpligtelser;
Udgiftsområde 5
61. understreger, at udgiftsområde 5, som finansierer EU's administration, er blevet reduceret med 2 % i forhold til Kommissionens forslag; mener, at EU-institutionerne i en tid med økonomiske vanskeligheder skal handle ansvarligt og udvise en vis forståelse over for EU-borgere; mener derfor, at der kan gøres yderligere besparelser inden for udgiftsområde 5 uden fare for at forringe kvaliteten af EU's public service, og derved reducere det økologiske fodaftryk og respektere en social og bæredygtig retfærdighed blandt EU's personale;
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)
62. påpeger, at EUF, som finansierer udviklingsprogrammer i verdens fattigste lande, er blevet reduceret med 11 % i forhold til Kommissionens forslag; gentager sin bekymring over risikoen for, at formålet med 2015-målet om at anvende 0,5 % af EU's BNP inden 2015 ikke vil blive nået ved at acceptere en sådan reduktion;
63. kræver, at Kommissionen hurtigst muligt, og senest fra 2021, opfører EUF under FFR's budgetlofter og justerer lofterne i overensstemmelse hermed;
°
° °
64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de andre berørte institutioner og organer.
- [1] EUT 380 E, 11.12.2012, s. 89.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0245.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0360.