FORSLAG TIL BESLUTNING om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse - tid til at skifte til et højere gear
6.9.2013 - 2013/2593(RSP)
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Amalia Sartori for Udvalget om Industri, Forskning og Energi
B7‑0385/2013
Europa-Parlamentets beslutning om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse - tid til at skifte til et højere gear
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 med titlen ”Den digitale dagsorden for Europa – Digital teknologi som drivkraft for vækst” (COM(2012)0784),
– der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og til Rådet om ”Den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse - tid til at skifte til et højere gear” (O-000085 – B7-0219/2013 and O-000086 – B7-0220/2013),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram[2],
– der henviser til de igangværende forhandlinger om Connecting Europe-faciliteten og især til "Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for transeuropæiske telenet og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF" – (COM(2013)0329),
– der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ”ny digital dagsorden for Europa 2015.eu”[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2012 med titlen ”Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa” (COM(2012)0529),
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. januar 2012 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (COM(2012)0011),
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 19. oktober 2011 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 med titlen "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010)0245),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Det Europæiske Råd planlægger at vedtage konklusionerne om den digitale dagsorden for Europa på sit møde den 24.-25. oktober 2013;
B. der henviser til, at det overordnede mål for den digitale dagsorden for Europa, som blev vedtaget i 2010, bør være nedbringelsen af uligheder mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til adgangen til en hurtig og ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur både for faste og mobile forbindelser;
C. der henviser til, at kommunikations- og informationsteknologier (ikt’er) er kernen i det digitale samfund og i dag står for ca. 20 % af EU’s årlige produktivitetsvækst og 4,5 % af EU’s BNP og tegner sig for 25 % af de private investeringer i forskning og udvikling, og de kan således potentielt blive en væsentlig bidragsyder til vækst og beskæftigelse;
D. der henviser til, at en udnyttelse af den digitale økonomis potentiale i EU vil give en høj multiplikatoreffekt i økonomien og føre til øget vækst og flere job; der henviser til, at en frigørelse af dette potentiale derfor vil være en af de vigtigste reformer for væksten og konkurrenceevnen med henblik på at få EU ud af den nuværende krise;
E. der henviser til, at skønsmæssigt 50 mia. enheder vil være tilsluttet internettet i 2020, og at den globale datatrafik forventes at være 15-doblet ved udgangen af 2017; der henviser til, at denne eksponentielle vækst i bredbåndstrafikken vil kræve ambitiøse politikker på EU- og medlemsstatsplan for at øge kapaciteten, både med hensyn til faste og mobile net, hvis Europa skal opnå større vækst, konkurrenceevne og produktivitet;
F. der henviser til, at målene i den aktuelle digitale dagsorden er blevet overhalet af udviklingen på andre kontinenter og derfor ikke er tilstrækkelig ambitiøse til at sikre, at EU bliver førende på verdensplan inden for telekommunikation inden 2020;
G. der henviser til, at Parlamentet og Rådet stadig afventer forslag fra Kommissionen om internettets neutralitet og forsyningspligten;
1. understreger, at den digitale dagsorden og fuldførelsen af et digitalt indre marked skal stå i centrum af EU's bestræbelser på at skabe vækst og komme ud af krisen; mener, at der kræves politisk lederskab på både EU-plan og nationalt plan for at imødegå de eksisterende hindringer for det digitale indre marked med henblik på at skabe job og vækst i EU; minder om, at den digitale økonomi vokser med en hastighed, der er syv gange større end resten af økonomien, og noterer sig, at fuldførelsen af EU's digitale indre marked kan give en forøgelse på 110 mia. EUR om året;
2. fremhæver, at Unionen står over for et mangesidigt pres på BNP-væksten på et tidspunkt, hvor mulighederne for at stimulere væksten med offentlige midler er begrænset af høje gælds- og underskudsniveauer, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at mobilisere enhver mulig form for vækstfremme; bemærker, at ikt er en vigtig transformerende teknologi i alle sektorer i økonomien med særlig relevans på områder såsom sundhedsvæsen, energi, public service og uddannelse;
Et Europa uden roamingtakster i 2015
3. beklager, at telekommunikationsmarkedet stadig er opdelt i nationale markeder med kunstige grænser og ikke kan betragtes som et indre økonomisk marked, der ansporer til konkurrence;
4. understreger, at brancheanalytikere har påpeget, at roaming ofte udgør omkring 10 % af operatørernes indtægter, og noterer sig, at de seneste analyser fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har vist, at branchen og forbrugerne i gennemsnit betaler det dobbelte af den pris, som operatørerne skal betale for roamingopkald på engrosmarkedet;
5. beklager, at disse skæve fortjenstmargener på roaming øger mobilitetsomkostningerne inden for EU; påpeger, at dette er en hæmsko for vækst og velstand, idet mobilitet er en af de vigtigste faktorer for EU’s vækst;
6. understreger, at afskaffelse af roamingtakster er afgørende for at stimulere innovation ved at skabe et større hjemmemarked for innovative produkter og tjenesteydelser;
7. mener ikke, at der i øjeblikket findes et indre telekommunikationsmarked, bl.a. på grund af betydelige forskelle mellem indenlandske priser og roamingpriser; mener derfor, at strukturforanstaltninger skulle bidrage til at skabe et ægte digitalt indre marked, hvor der anspores til konkurrence, og der ikke findes nogen differentiering mellem nationale takster og roamingtakster, hvorved der etableres et fælles EU-marked for mobil kommunikation;
8. minder Rådet og Kommissionen om, at ifølge den digitale dagsorden for Europa skulle forskellen mellem roaming-tariffer og nationale tariffer være tæt på nul inden 2015, og at målet med forordning (EU) nr. 531/2012 er at opnå et indre marked for mobile kommunikationstjenester, og at der i sidste instans ikke findes nogen differentiering mellem nationale takster og roamingtakster;
9. mener, at foranstaltningerne til fuldførelse af det digitale indre marked derfor bør resultere i, at forskellen mellem roamingtakster og nationale takster er fjernet senest i 2015, hvilket vil føre til et EU uden roamingtakster (for telefonopkald, tekstbeskeder og data);
10. minder om, at nye tilbud fra teleoperatører skal være brugervenlige og gennemsigtige, således at det undgås at opbygge nye skjulte barrierer i telekommunikationssektoren;
11. minder om, at Kommissionen skal revidere forordning (EU) nr. 531/2012 og evaluere roamingmarkedets konkurrenceevne, og i hvilket omfang forbrugerne har nydt godt af reelle reduktioner i prisen på roamingtjenester, samt forskellen mellem roamingtakster og nationale takster, herunder tilgængeligheden af tilbud med en fælles takst for nationale tjenester og roamingtjenester;
12. minder om, at afskaffelsen af roamingtakster ikke alene kan sikre oprettelsen af et reelt digitalt indre marked; fastholder, at dette instrument skal overvejes inden for rammerne af en overordnet europæisk digital dagsorden, der tager særligt sigte på infrastrukturens udvikling og tilgængelighed for at fastholde beskæftigelsen og fremme jobskabelsen i denne sektor;
13. glæder sig over Kommissionens bekendtgørelse om, at den vil foreslå en lovpakke til at tackle de resterende hindringer for funktionen af EU's digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af vækstpotentialet for telekommunikationssektoren ved oprettelse af et digitalt indre marked i EU;
Infrastruktur og mobilitet
14. understreger, at det er nødvendigt fortsat at give topprioritet til anvendelsen af bredbånd og tilgængeliggørelsen af det, e-handel, inddragelse i informationssamfundet, offentlige tjenesteydelser på tværs af grænserne og til de mål for forskning og innovation, der er opstillet i den digitale dagsorden for Europa, for at EU kan få fuld gavn af det digitale samfund;
15. minder om, at det parallelt med behovet for at fjerne hindringer for det europæiske digitale indre marked er en absolut prioritet for EU at investere i optimale, meget hurtige bredbåndsinfrastrukturer til internet med henblik på en komplet udnyttelse af den digitale økonomis potentiale;
16. understreger, at hvis EU skal være hjemsted for den digitale revolution og genvinde sit globale lederskab, har vi brug for ambitiøse fremadrettede mål for 2020; mener, at et revideret fremadrettet mål for den digitale dagsorden for 2020 bør være at forbinde alle EU-husstande med bredbåndsforbindelser, der leverer 100 megabit pr. sekund, og hvor 50 % af husstandene har adgang til 1 gigabit pr. sekund og derover; noterer sig, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi allerede har anført, at det vil støtte disse ambitiøse mål i sin betænkning om retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF;
17. beklager dybt, at mange medlemsstater ikke har overholdt fristen den 1. januar 2013 for tildeling af frekvenser fra digitaliseringsgevinsten i 800 MHz-båndet til mobile bredbåndstjenester som fastsat i radiofrekvenspolitikprogrammet; understreger, at denne forsinkelse har hæmmet udbredelsen af 4G-net i EU, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at 800 MHz-båndet bliver tilgængeligt for mobile bredbåndstjenester, og opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle sine beføjelser for at sikre en hurtig gennemførelse;
18. fordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe en politisk beslutning om at åbne en ekstra digitaliseringsdividende i 700 MHz-båndet til mobile bredbåndstjenester, der skal tildeles på fælleseuropæisk plan; mener, at en sådan beslutning vil blive en vigtig reform for vækst og skabe et marked med 500 mio. forbrugere, som virksomheder let kan distribuere varer og tjenester til;
19. konstaterer, at målene i den digitale dagsorden om bredbåndsdækning formentlig i vid udstrækning ikke vil blive nået; er derfor overbevist om, at EU vil miste yderligere global konkurrenceevne, hvis der ikke foretages større investeringer i fremtidige net; mener derfor, at Kommissionen som led i sin akt for det indre marked også skal forelægge en grundlæggende revision af lovgrundlaget for telekommunikationsmarkedet med henblik på at stimulere investeringer i faste og mobile net;
20. mener, at den rolle, som konkurrence spiller for at anspore til investeringer i nye digitale infrastrukturer til gavn for økonomisk vækst, ikke bør undermineres; mener, at det er afgørende, at Kommissionen garanterer et regelsæt, der giver alle markedsaktører mulighed for at investere i innovativ digital infrastruktur; mener med dette formål for øje, at nye regler for fastsættelse af effektive adgangspriser for NGA-net (Next Generation Access) bør afspejle den underliggende konkurrenceproces i den enkelte medlemsstat ved at respektere de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser; mener i denne forbindelse, at nationale tilsynsmyndigheder bør arbejde på at nå fælles mål, f.eks. målene i den digitale dagsorden, og trække på deres bedre kendskab til og specifikke ekspertise vedrørende de respektive nationale markeder;
21. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en grundlæggende revision af regelsættet for elektronisk kommunikation;
22. påpeger betydningen af at fuldføre de nøgletiltag, der er opstillet i den digitale dagsorden for Europa, idet der lægges særlig vægt på robuste, pålidelige infrastrukturer og tjenester og på databeskyttelsesordningen;
23. minder Kommissionen om at foretage en evaluering og en revision af direktivet om informationssamfundet (2001/29/EF[4]) for at sikre forudsigelighed, mobilitet og fleksibilitet på EU’s digitale indre marked, sådan som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik[5];
Ikt’er til ungdomsbeskæftigelse
24. understreger, at det kræver en koordineret indsats at opnå et fuldt funktionsdygtigt digitalt indre marked og sikre, at alle borgere uanset opholdssted har adgang til internettet og besidder de nødvendige færdigheder til at bruge det;
25. glæder sig over iværksættelsen i marts 2013 af den store koalition for digitale job, der er åben for alle interesserede parter; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gøre den store koalition for digitale job funktionsdygtig, til at gentage dette initiativ på medlemsstatsplan og til at give deltagerne præferenceadgang til EU-midler for at støtte deres indsats;
26. understreger, at arbejdsløshed, herunder ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, har nået uacceptable høje niveauer i EU, som sandsynligvis vil forblive høje i den nærmeste fremtid, og understreger, at der er behov for en målrettet og hurtig indsats på alle politiske niveauer;
27. bemærker, at der i øjeblikket er mere end 4 mio. ikt-arbejdere i EU, og at dette tal stiger med 3 % årligt; påpeger, at mellem 700.000 og en million ikt-job af høj kvalitet ifølge Kommissionen ikke vil være besat i 2015 på trods af krisen; fremhæver, at en indsats for e-færdigheder og digital uddannelse derfor kan være yderst vigtig for at tackle den stigende arbejdsløshed, især blandt unge;
28. glæder sig over vedtagelsen på EU-plan af ungdomsgarantiordninger for at sikre, at alle unge europæere får et jobtilbud af god kvalitet, yderligere uddannelse, en læreplads eller et praktikophold inden for fire måneder efter at være gået ud af skolen eller blevet arbejdsløs; bemærker imidlertid, at den sum på 6 mia. EUR, der i den næste flerårige finansielle ramme er øremærket til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, er klart utilstrækkelig til at løse et problem af dette omfang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere effektiviteten af en sådan indsats ved at prioritere tilegnelsen af digitale færdigheder; fremhæver, at digitale færdigheder bør være en uundværlig del af enhver erhvervsuddannelse for at sikre, at nye generationer såvel som dem, der i øjeblikket befinder sig på arbejdspladserne, kan erhverve de færdigheder, som de har brug for;
Ikt’er til SMV’er
29. minder om, at internettets rolle som en platform, der sætte en hvilken som helst borger i stand til at lancere en tjeneste eller et innovativt produkt, der er beregnet til en hvilken som helst anden borger, og derved skabe jobs og SMV’er, ud over sin rolle som platform for social kommunikation, er et centralt princip for det digitale indre marked;
30. understreger, at SMV'er er centrale i EU's økonomi, og at der er behov for en større indsats for at fremme den globale konkurrenceevne hos SMV'erne i EU og etablere det bedst mulige miljø for udbredelse af lovende nye teknologiudviklinger, der har en stor indvirkning på EU-virksomhedernes konkurrenceevne, såsom cloud computing;
31. bemærker, at flere og flere europæere, især unge, som alternativ karrieremulighed til almindelig beskæftigelse nu vælger at blive iværksættere, idet de anspores af de hidtil usete muligheder, som internettet, cloud computing, mobile platforme, sociale netværk og de enorme datastrømme har skabt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at mobilisere et mere erhvervsvenligt klima med lettere adgang til finansiering (”licence to fail”), markeder, netværk og færdigheder, hvilket bør fremmes ved hjælp af risikodelingsordninger, venture-kapital, skattefordele og netværksarrangementer;
Digitalisering af den offentlige sektor
32. understreger, at digitaliseringen af den offentlige sektor bør have førsteprioritet blandt de næste skridt i den digitale dagsorden, da den digitale løftestangseffekt for alle økonomiens sektorer vil blive en meget stor fordel, rent bortset fra reduktionen af udgifter til offentlig administration og mere effektive tjenesteydelser til borgerne;
33. beklager, at der udvikles nationale strategier for cloud computing på bekostning af en ambitiøs og effektiv europæisk strategi; anmoder Kommissionen om at styrke sine forslag og finde metoder, der er tilstrækkeligt effektive til at give EU en førende position, for så vidt angår standardisering;
34. fremhæver, at en moderne offentlig administration er en væsentlig faktor for at understøtte udformningen og gennemførelsen af politikker, der fremmer job, vækst og konkurrenceevne; understreger, at ikt's potentiale bør udnyttes for at opnå en bedre fungerende og mere effektiv offentlig sektor, samtidig med at den administrative byrde reduceres; bemærker, at ikt kan igangsætte reformer af skatteopkrævnings- og sundhedssystemer, reducere forsinkelser i betalinger til leverandører og forbedre retssystemernes effektivitet; mener især, at sundhedsplejen står over for at blive revolutioneret og skal levere mere omkostningseffektive og individualiserede tjenesteydelser til patienter og fagfolk;
35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde arbejdet i det europæiske cloud-partnerskab;
Finansiering af ikt: den flerårige finansielle ramme (FFR)
36. beklager, at den sum på 9,2 mia. EUR, som Kommissionen har foreslået til ikt-investeringer i Connecting Europe-faciliteten (CEF) for perioden 2014-2020 bliver drastisk reduceret; understreger, at investeringerne i bredbåndsnet under strukturfondenes og Fonden for Udvikling af Landdistrikternes er vigtigere end nogensinde som følge af de nye finansielle forhold og bør øges væsentligt i forhold til programmeringsperioden 2007-2013;
37. understreger, at der er behov for en større målretning af EU-midlerne mod ikt-investeringer, og at finansieringen af ikt i den næste FFR bør stå i et rimeligt forhold til sektorens vægt og økonomiske betydning; opfordrer til, at andelen af ikt-relaterede udgifter i den overordnede flerårige finansielle ramme bør prioriteres højere i sammenligning med perioden 2007-2013;
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.