FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
10.9.2013 - (2013/2820(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Véronique De Keyser, Libor Rouček, Pino Arlacchi, Saïd El Khadraoui, Ana Gomes, Maria Eleni Koppa, María Muñiz De Urquiza, Raimon Obiols, Pier Antonio Panzeri, Joanna Senyszyn, Boris Zala for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0411/2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutning af 4. juli 2013 om krisen i Egypten[1],
– der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om inddrivelse af aktiver til lande, der befinder sig i en omstillingsperiode efter det arabiske forår[2],
– der henviser til Rådets konklusioner fa den 21. august og den 22. juli 2013 om Egypten,
– der henviser til den fælles erklæring af 18. august 2013 fra Det Europæiske Råds formand, Herman van Rompuy, og Kommissionens formand, Josè Manuel Barroso,
– der henviser til bemærkningerne fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, efter det ekstraordinære møde i Rådet (udenrigsministrene) om Egypten den 21. august 2013, erklæringerne af 16. august og af 3., 7., 8., 14., 16., 17., 27., og 30. juli 2013 fra den højtstående repræsentant om situationen og udviklingen i Egypten og til den fælles erklæring af 7. august 2013 fra den højtstående repræsentant og USA's udenrigsminister, John Kerry,
– der henviser til Euro-Middelhavsaftalen fra 2001om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, som trådte i kraft i 2004,
– der henviser til konklusionerne fra EU-Egypten-taskforcens fælles formandskab af 14. november 2012,
– der henviser til Egyptens forfatningserklæring af 8. juli 2013,
– der henviser til den egyptiske overgangsregerings program til at støtte landets vej mod demokrati,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Egypten er et vigtigt naboland for Unionen i det sydlige Middelhavsområde; der henviser til, at den begyndende overgang til demokrati i landet er mislykkedes indtil nu; der henviser til, at Egypten står over for udbredt vold og fundamentale udfordringer for så vidt angår demokrati, retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at de politiske spændinger har skærpet de indre splittelser i det egyptiske samfund;
B. der henviser til, at millioner af egyptere den 30. juni gik på gaden i Kairo og landet over i fredelige protester og krævede, at landets første frit valgte præsident, Mohamed Morsi, som ikke havde kunnet leve op til deres demokratiske forhåbninger, trådte tilbage; der henviser til, at et stort antal mennesker blev dræbt og såret under bekæmpelsen af disse demonstrationer;
C. der henviser til, at Geral Abdul Fatah al-Sisi, øverstkommanderende for de egyptiske væbnede styrker, under et militærkup bekendtgjorde, at præsident Morsi var blevet afsat; der henviser til, at Adly Mansour, lederen af den egyptiske forfatningsdomstol, blev taget i ed som landets midlertidige præsident; der henviser til, at den midlertidige præsident opløste parlamentets førstekammer den 5. juli, udstedte en forfatningserklæring den 8. juli, og den 9. juli udnævnte Mohamed El Baradei til vicepræsident og Hazem El Beblawi til fungerende premierminister;
D. der henviser til, at de politiske spændinger fortsat giver anledning til voldsomme sammenstød i Egypten, der har medført over 1000 dræbte og mange flere sårede siden begyndelsen af juli 2013; der henviser til, at den egyptiske hær og politiet den 14. august ryddede to sit-in-demonstrationer af tilhængere af den tidligere præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab ved Rabaa-pladsen og Nahda-pladsen i Kairo, der resulterede i, at hundredvis af demonstranter omkom tillige med adskillige politifolk og førte til, at vicepræsident El Baradei trådte tilbage; der henviser til, at den midlertidige præsident samme dag erklærede en måneds undtagelsestilstand i landet;
E. der henviser til, at den midlertidige regering i sit program til understøttelse af landets vej mod demokrati har bekræftet sine hensigter om både på det politiske og det sociale plan at arbejde hen imod at opbygge et demokratisk system, der garanterer alle egypteres rettigheder og friheder, og til at fuldende køreplanen i overensstemmelse med forfatningserklæringen, idet der sikres fuld deltagelse for samtlige politiske aktører, gennem en folkeafstemning om den nye forfatning fulgt af frie og fair parlamentariske valg og præsidentvalg, der skal afholdes rettidigt i overensstemmelse med alle lovgivningsregler; der henviser til, at det er vigtigt at alle politiske kræfter og aktører, herunder Det Muslimske Broderskab, deltager i denne proces; der henviser til, at Det Muslimske Broderskab har nægtet at gå med i processen, og at adskillige af dets ledere har fremsat erklæringer, der opildner til vold imod de statslige myndigheder og sikkerhedsstyrkerne;
F. der henviser til, at den tidligere præsident Morsi har været tilbageholdt siden den 3. juli 2013 og af den egyptiske anklagemyndighed er blevet stillet for retten sammen med 14 andre personer, herunder ledende personligheder fra Det Muslimske Broderskab, på grundlag af sigtelser for at have tilskyndet til mord og voldshandlinger; der henviser til, at en militærdomstol den 3. september idømte en tilhænger af den tidligere præsident Morsi livsvarigt fængsel for vold rettet mod hæren, mens tre af hans tilhængere blev idømt 15 års fængsel og 45 andre 5 års fængsel for at have skudt på og udøvet vold mod hæren; der henviser til, at mange medlemmer af Det Muslimske Broderskab er blevet arresteret, herunder de fleste af dets ledere, og nu afventer rettergang; der henviser til, at den tidligere diktator, Hosni Mubarak, blev løsladt fra fængslet den 22. august og siden har været under husarrest;
G. der henviser til, at der på grund af ustabilitet og manglende sikkerhed i Egypten begås flere og flere terroraktioner af militante grupper i landet, især i Sinai, som f.eks. drabet på 25 politifolk uden for tjeneste i det nordlige Sinai den 19. august 2013;
H. der henviser til, at en inklusiv politisk proces baseret på en ægte national dialog med meningsfuld deltagelse af alle demokratiske politiske kræfter og aktører er den eneste måde, hvorpå de nuværende politiske og sociale forskelle og spændinger kan overvindes med det formål at skabe et velforankret og bæredygtigt demokrati i Egypten;
I. der henviser til, at respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt social retfærdighed og en højere levestandard for borgerne er af afgørende betydning for udvikling af et åbent, frit, demokratisk, stabilt og blomstrende egyptisk samfund; der henviser til, at Egypten står over for stadig alvorligere økonomiske vanskeligheder; der henviser til, at økonomisk fremgang i landet forudsætter politisk stabilitet, forsvarlige økonomiske politikker, skridt til at bekæmpe korruption og international støtte;
J. der henviser til, at kvinder befinder sig i en særlig udsat situation i den nuværende overgangsperiode i Egypten; der henviser til, at kvindelige demonstranter ifølge rapporter fra egyptiske og internationale menneskerettighedsorganisationer fortsat udsættes for vold, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling fra sikkerhedsstyrkernes side;
K. der henviser til, at uafhængige fagforeninger og civilsamfundsorganisationer har en afgørende rolle at spille i denne kritiske periode med politisk og social overgang i Egypten? der henviser til, at en fri og uafhængig presse og frie og uafhængige medier spiller en central rolle i samfundet i et sandt demokrati; der henviser til, at egyptiske domstole for nylig beordrede lukning af adskillige tv-kanaler, der er drevet af eller sympatiserer med Det Muslimske Broderskab, idet de således modarbejder mediefriheden og retten til information;
L. der henviser til, at Rådet (udenrigsministrene) i sine konklusioner af 22. juli 2013 om Egypten erklærede, at de væbnede styrker ikke bør spille en politisk rolle i et demokrati, og at de skal acceptere og respektere de civile myndigheders forfatningsmæssige autoritet som et grundlæggende princip for demokratisk styring;
M. der henviser til, at EU i den finansielle periode 2007-2013 har stillet over 1 milliard EUR til rådighed for Egypten under det europæiske naboskabsinstrument; der henviser til, at de programmer, der for øjeblikket er under gennemførelse, beløber sig til omkring 892 millioner euro med faldende udbetalingsniveauer (i 2013 blev der kun udbetalt 16 millioner EUR frem til sidst i august på grund af den vedvarende ustabilitet og manglende opfyldelse af de aftalte betingelser); der henviser til, at der siden 2012 ikke er blevet vedtaget nye budgetstøtteprogrammer for Egypten på grund af den manglende gennemførelse af reformer; der henviser til, at der af Unionen og dertil knyttede finansielle institutioner (EIB og EBRD) på EU-Egypten-taskforcens møde i november 2012 blev givet tilsagn om en sum på næsten 5 milliarder EUR som en yderligere samlet langtidsbistandspakke til Egypten;
N. der henviser til, at Rådet (udenrigsministrene) i sine konklusioner om Egypten af 21. august 2013 pålagde den højtstående repræsentant i samarbejde med Kommissionen at genoverveje spørgsmålet om EU-bistand til Egypten under den europæiske naboskabspolitik og associeringsaftalen på grundlag af Egyptens overholdelse af de principper, der ligger til grund herfor; der henviser til, at medlemsstaterne har besluttet at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne til andet militærudstyr samt genoverveje deres sikkerhedsbistand til Egypten;
O. der henviser til, at partnerskab med samfund, en incitamentbaseret tilgang og princippet om "mere for mere" og eventuelt "mindre for mindre" er hjørnesten i EU's reviderede europæiske naboskabspolitik; der henviser til, artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Egypten fastslår, at: "Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som de er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og som ligger til grund for deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i aftalen".
1. udtrykker sin bekymring over den politiske udvikling i Egypten; beklager militærkuppet den 3. juli 2013, hvorefter magten blev overdraget til en midlertidig præsident og en fungerende premierminister; mener, at den eneste metode til opbygning af et velforankret og bæredygtigt demokrati i Egypten er gennem national forsoning og en inklusiv politisk proces med deltagelse af alle demokratiske politiske kræfter og aktører, hvilket snarest muligt bør føre til en ny forfatning, der skal vedtages ved folkeafstemning, frie og fair præsidentvalg og parlamentsvalg, en demokratisk valgt civilt ledet regering og løsladelsen af samtlige politiske tilbageholdte; opfordrer indtrængende alle politiske kræfter og aktører i Egypten til at engagere sig og spille en aktiv rolle i denne proces;
2. fordømmer sikkerhedsstyrkernes uforholdsmæssige magtanvendelse imod demonstranter, især under rydningen af sit-in-demonstranterne på Rabaa- og Nahda-pladserne; udtrykker sin medfølelse med familierne til alle dem, der har mistet livet under de nylige hændelser; slår til lyd for upartiske og troværdige undersøgelser af disse hændelser og opfordrer til, at de skyldige kræves til regnskab; bemærker den nylige meddelelse fra den fungerende premierminister El Beblawy om, at et uafhængigt udvalg bestående af offentlige personer vil blive nedsat for at efterforske rydningen af sit-in-demonstrationerne på pladserne Rabaa og Nahda;
3. opfordrer indtrængende alle politisk aktive og sikkerhedsstyrkerne til at udvise den yderste tilbageholdenhed og undgå provokation for at undgå yderligere vold, hvilket vil være i landets interesse; minder præsidenten, den egyptiske regering og den egyptiske hær om deres pligt til at garantere alle borgeres sikkerhed i landet uanset disses politiske overbevisninger og tilhørsforhold; fordømmer enhver form for terrorisme, opvigling, vold og hadefulde udtalelser; opfordrer indtrængende Det Muslimske Broderskab til at bidrage til forsoningsbestræbelserne; opfordrer til omgående at ophæve undtagelsestilstanden;
4. opfordrer overgangsregeringen til at beskytte og fremme fuldstændig respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forsamlingsfrihed og fredelige forsamlinger, ytrings- og udtryksfrihed, mediefrihed, religions-, overbevisnings- og tankefrihed samt kvinders rettigheder, og til at sikre retten til retfærdig rettergang for alle, beskyttelse af mindretallene, og at der ikke diskrimineres på grund af seksuel orientering; mener, at ethvert forbud, udelukkelse eller forfølgelse rettet mod en demokratisk politisk bevægelse eller aktør i Egypten ville indebære gentagelse af tidligere fejltagelser og kun føre til øget radikalisme;
5. opfordrer til, at vold, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling af kvindelige demonstranter og kvindesagsforkæmpere øjeblikkeligt bringes til ophør, til, at der foretages seriøse og uvildige undersøgelser af alle sådanne sager, og til, at de skyldige retsforfølges;
6. understreger endnu en gang vigtigheden af, at civilsamfundet, fagforeningerne og medierne bidrager til at opbygge et velforankret og bæredygtigt demokrati i Egypten; opfordrer de midlertidige regeringer til at sikre, at de interne og de internationale civilsamfundsorganisationer, uafhængige fagforeninger og journalister kan agere frit og uden indblanding fra regeringens side i landet; understreger den afgørelse, der blev truffet af Rådet (udenrigsministrene) den 21. august om, at EU-bistanden til den socioøkonomiske sektor og civilsamfundet vil fortsætte i lyset af den økonomiske situations negative virkninger for de mest sårbare grupper i det egyptiske samfund;
7. fordømmer de seneste voldshandlinger mod det koptiske trossamfund, herunder ødelæggelsen af en lang række kirker, medborgerhuse og virksomheder i hele landet; opfordrer den egyptiske regering til at sikre, at dette samfund fortsat kan være en væsentlig del af Egyptens sociale netværk, og at fredelig sameksistens med andre religiøse samfund hurtigt genoprettes;
8. opfordrer Unionen til både at overveje princippet om konditionalitet ("mere for mere" og eventuelt "mindre for mindre") og de alvorlige økonomiske udfordringer, som Egypten står over for, i sine bilaterale forbindelser med og sin finansielle støtte til dette land; bifalder den afgørelse, som Rådet (udenrigsministrene) for nylig har truffet om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der vil kunne anvendes til intern undertrykkelse;
9. bifalder og støtter de bestræbelser, som den højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton, og den særlige repræsentant, Bernardino León, udfolder for at mægle mellem parterne med henblik på at finde en vej ud af den nuværende politiske krise i Egypten, og opfordrer dem til at fortsætte ad denne vej præget af aktivt og konstruktivt engagement med sigte på at bistå landet i forsoningsprocessen;
10. noterer sig konklusionerne i Revisionsrettens særberetning af 18. juni 2013 om EU's samarbejde med Egypten på området regeringsførelse og opfordrer til, at denne indsats sikrer større gennemsigtighed og ansvarlighed, hvad angår den måde, EU's midler anvendes på i Egypten, med særligt henblik på projekter til fremme af civilsamfundet og beskyttelse af mindretal og kvinders rettigheder;
11. gentager sin opfordring til, at der omgående oprettes en EU-mekanisme til sikring af juridisk og teknisk bistand til de lande, der har gennemlevet Det Arabiske Forår, i processen med inddrivelsen af aktiver, som blev nævnt i dets beslutning af 23. maj 2013, men som blev forsinket på grund af urolighederne i Egypten; understreger endnu en gang, at det er et moralsk imperativ for EU at fremme tilbagelevering af de aktiver, der er blevet stjålet af tidligere diktatorer og deres regimer; mener, at inddrivelse af aktiver er et vigtigt politisk spørgsmål på grund af dets symbolske værdi, og at det kan bidrage væsentligt til at genoprette ansvarligheden, skabe stabilitet og opbygge solide institutioner i demokratiets og retsstatsprincippernes ånd i de pågældende partnerlande;
12. pålægger sin formand at sende den beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Egyptens midlertidige præsident og midlertidige regering.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0333.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0224.