FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
10.9.2013 - (2013/2820(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Willy Meyer, Marie-Christine Vergiat, Jacky Hénin, Sabine Lösing, Sabine Wils, Patrick Le Hyaric, Younous Omarjee, Paul Murphy for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, særlig beslutning af 16. februar 2012 om Egypten: den seneste udvikling[1], af 15. marts 2012 om menneskehandel på Sinaihalvøen, navnlig sagen om Solomon W.[2], af 14. marts 2013 om situationen i Egypten[3] og af 4. juli 2013 om krisen i Egypten[4],
– der henviser til sin tidligere beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik[5],
– der henviser til handlingsplanen EU-Egypten fra 2007 samt til associeringsaftalen mellem EU og Egypten, der trådte i kraft den 1. juni 2004,
– der henviser til den europæiske naboskabspolitik (ENP) og revisionen heraf i 2004, og navnlig til Kommissionens fremskridtsrapport af 20. marts 2013 om dens gennemførelse,
– der henviser til den fælles erklæring om Egypten fra USA's udenrigsminister og den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af 7. august 2013 og til erklæringerne fra den højtstående repræsentant af 16. august 2013 og 6. september 2013 samt til hendes besøg i Egypten den 29.-30. juli 2013,
– der henviser til Rådets konklusioner af 27. februar 2012, 25. juni 2012, 19. november 2012, 10. december 2012, 22. juli 2013 og 21. august 2013 om Egypten, af 31. januar 2013 om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund og af 8. februar 2013 om det arabiske forår,
– der henviser til Kommissionens memorandum af 8. februar 2013 om "EU's reaktion på "det arabiske forår": situationen efter to år",
– der henviser til erklæringerne fra talsmanden for FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, af 5. juni, 3 og 27. juli og 14., 17. og 19. august 2013 om Egypten,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at millioner af demonstranter den 30. juni 2013 over hele landet opfordrede præsident Morsi til at trække sig tilbage i den største demonstration siden 2011-revolutionen, som førte til afsættelsen af Hosni Mubarak; der henviser til, at der, til trods for at demonstrationerne stort set var fredelige, døde snesevis af mennesker, og at flere hundrede blev såret i hele landet;
B. der henviser til, at Egypten er det mest folkerige arabiske land med over 80 millioner indbyggere og er et centralt land i det sydlige Middelhavsområde; der henviser til, at den politiske økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Egypten har væsentlige konsekvenser for hele regionen og uden for;
C. der henviser til, at progressive, liberale og sekulære oppositionsgrupper har godkendt en underskriftsindsamling organiseret af oppositionsbevægelsen Tamarod, som opfordrer til afholdelse af nye valg; der henviser til, at de hævder, at den er blevet underskrevet af over 22 millioner mennesker; der henviser til, at præsident Morsi blev valgt med 13 mio. stemmer;
D. der henviser til, at bølger af protester mod præsident Morsi ved flere lejligheder har udviklet sig til dødelige sammenstød og optøjer; der henviser til, at folk er gået på gaderne for at demonstrere, fordi situationen i landet under Det Muslimske Broderskabs styre ikke er blevet bedre, men værre; der henviser til, at inflationen og arbejdsløsheden er steget under præsident Morsis embedsperiode; der henviser til, at der i 2012 var over 3 400 protestaktioner vedrørende økonomiske og sociale spørgsmål i hele Egypten, hvoraf de fleste var strejker og besættelser;
E. der henviser til, at de egyptiske væbnede styrker den 1. juli 2013 udsendte en erklæring, hvori de gav de egyptiske politiske magthavere 48 timer til at opfylde folkets krav, idet militæret ellers ville skride ind; der henviser til, at det egyptiske forsvarsråd i sin erklæring af 4. juli 2013 afsatte præsident Mohamed Morsi og bekendtgjorde suspensionen af forfatningen, overdragelsen af magten til formanden for den høje forfatningsdomstol indtil et fremskyndet præsidentvalg er blevet afholdt, hvilket skal efterfølges af parlamentsvalg og dannelsen af en national koalitionsregering og af et udvalg, der skal foreslå ændringer til forfatningen;
F. der henviser til, at den egyptiske hær og politiet brutalt ryddede Rabaa- og Nahda-lejren og dræbte hundredvis af muslimske tilhængere af broderskabet; der henviser til, at der blev erklæret undtagelsestilstand;
G. der henviser til, at tidligere diktator Hosni Mubarak den 22. august 2013 blev løsladt fra fængslet; der henviser til, at den afsatte præsident Mohamed Morsi er blevet anholdt og anklaget for at samarbejde med Hamas i tilrettelæggelsen af angreb på politistationer og fangeflugter i begyndelsen af 2011 i forbindelse med opstanden mod Mubarak;
H. der henviser til, at de egyptiske sikkerhedsstyrker også har anholdt den øverste leder af Det Muslimske Broderskab, Mohammed Badie, og andre ledere af bevægelsen; der henviser til, at den egyptiske regering, der har opbakning af hæren, er på vej mod at forbyde Det Muslimske Broderskab, som foreslået af fungerende premierminister Hazem el-Beblawi;
I. der henviser til, at situationen efter det militære statskup og den brutale undertrykkelse af Morsi-tilhængere hurtigt er blevet forværret med et øget antal sekteriske angreb og stærke elementer af borgerkrig;
J. der henviser til, at 24 egyptiske soldater den 19. august 2013 blev dræbt i et angreb på Sinai-halvøen; der henviser til, at en islamisk gruppe den 5. september 2013 gjorde et mislykket forsøg på at myrde indenrigsminister Mohamed Ibrahim i Kairo; der henviser til, at den egyptiske hær den 7. september 2013 iværksatte en større operation i det nordlige Sinai og dræbte eller sårede mindst 30 mennesker, som de betragtede som ansvarlige for angreb på sikkerhedsstyrkerne;
K. der henviser til, at det nu er to og et halvt år siden, Mubarak trådte tilbage efter de massive demonstrationer på Tahrirpladsen og opstanden i hele Egypten med krav om grundlæggende reformer af landets politiske, økonomiske og sociale system, om at der skulle sættes en stopper for korruption, samt om fuldstændig frihed, reelt demokrati, respekt for menneskerettighederne og bedre levevilkår;
1. fordømmer militærkuppet og den brutale undertrykkelse fra den egyptiske hærs side; beklager dybt tabet af menneskeliv, skader og ødelæggelser i Kairo og andre dele af Egypten; beklager, at de løfter, som den egyptiske hær har givet om at lade det egyptiske folk få ordet, har forvandlet sig til voldelige handlinger for at lukke munden på de egyptiske borgere;
2. gentager, at den ikke mener, at lederne og generalerne i den egyptiske hær vil kunne tilbyde nogen vej frem med hensyn til at bevæge sig i retning af det egyptiske folks berettigede krav, eftersom hærens ledelse har økonomiske magtpositioner i Egypten og repræsenterer økonomiske og politiske interesser, der er forskellige fra arbejdstagernes, de fattiges og de unges interesser, idet disse grupper kræver social retfærdighed og en forbedring af deres levestandarder;
3. opfordrer til, at der sættes en stopper for volden i Egypten, da konflikten risikerer at blive til borgerkrig; opfordrer til, at der organiseres parlamentsvalg før tiden, således at landet kan vende tilbage til vejen mod demokratisk overgang;
4. gentager sin støtte til det egyptiske folks krav om frihed, menneskelig værdighed, social retfærdighed, ægte demokrati, respekt for menneskerettighederne, bedre levevilkår og en sekulær stat, og navnlig til dets krav om lønstigninger, der kan matche prisstigninger, og om boliger, sundhed og jobskabelse;
5. bemærker, at præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab i realiteten faldt tilbage i samme rolle som den afsatte Hosni Mubarak ved at undlade at gennemføre reformer, samtidig med at de stræbte efter at indføre et mere religiøst konservativt system; er imidlertid dybt bekymret over forslaget om at forbyde Det Muslimske Broderskab, da dette ville føre til en optrapning af volden og sandsynligvis vil markere begyndelsen på en generel indskrænkning af de demokratiske rettigheder i Egypten;
6. fastholder, at Egyptens fremtidige skæbne skal afgøres af det egyptiske folk alene, uden nogen indblanding udefra; er imod enhver ekstern imperialistisk indblanding, bl.a. fra USA, Israel eller Saudi-Arabien; er overbevist om, at hverken det egyptiske militær eller en tilbagevenden til gamle elementer fra Mubarak-regimet ville være et skridt i retning af en håndtering af de egyptiske folkemængders berettigede forhåbninger;
7. opfordrer til, at der nedsættes en uafhængig og upartisk undersøgelseskommission til at undersøge brud på menneskerettighederne begået under Mubaraks regime, i Morsis præsidenttid såvel som efter militærkuppet, herunder tilfælde af udenretslige henrettelser og vilkårlige anholdelser, og til, at de ansvarlige udpeges og i påkommende tilfælde bringes for en domstol samt til udbetaling af erstatning til ofrene og deres familier;
8. beklager, at EU og navnlig visse medlemsstaters regeringer i årtier har støttet Hosni Mubaraks regime; gentager, at økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og andre former for forbindelser mellem EU og et ENP-partnerland skal bygge på ligestilling, ikkeindblanding, solidaritet, dialog og respekt for hvert enkelt lands forskelle og karakteristika;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Afrikanske Union samt Egyptens regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0064.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0092.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0095.
- [4] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0333.
- [5] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.