FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Syrien
10.9.2013 - (2013/2819(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Hannes Swoboda, Véronique De Keyser, Libor Rouček, Pino Arlacchi, Saïd El Khadraoui, Ana Gomes, Roberto Gualtieri, Richard Howitt, Maria Eleni Koppa, María Muñiz De Urquiza, Raimon Obiols, Pier Antonio Panzeri, Joanna Senyszyn, Catherine Trautmann, Boris Zala for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0413/2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutning af 23. maj 2013 om situationen for syriske flygtninge i nabolandene[1],
– der henviser til erklæringen fra formand Barroso forud for G20-topmødet i Skt. Petersborg den 5. september 2013,
– der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton efter det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre i Vilnius den 7. september 2013 om betydningen af at finde en hurtig politisk løsning på konflikten i Syrien af 23. august 2013 og om de seneste beretninger om brugen af kemiske våben i Damaskus af 21. august 2013,
– der henviser til Rådets konklusioner og Rådets erklæring om Syrien af 27. maj 2013,
– der henviser til De Forenede Nationers Pagt af 1945,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til Genève-protokollen (Haag-konventionen) om forbud mod til krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiske krigsmidler af juni 1925,
– der henviser til konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (konventionen om kemiske våben) af 1993,
– der henviser til sluterklæringen fra aktionsgruppen for Syriens møde den 30. juni 2012 (det såkaldte Genève-kommuniké),
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at flere end 100 000 mennesker har mistet livet i forbindelse med den voldelige krise i Syrien, som blev fremprovokeret af regimets brutale angreb på landets befolkning; der henviser til, at antallet af flygtninge fra Syrien er steget til over to millioner, hvoraf mere end en million børn er blevet tvunget til at flygte fra deres hjemland; der henviser til, at antallet af internt fordrevne i Syrien overstiger fem millioner;
B. der henviser til, at brugen af kemiske våben i Ghouta-området i Damaskus den 21. august 2013 dræbte hundredevis af civile, herunder mange børn; der henviser til, at denne aktion, såfremt den bekræftes af FN's inspektører, er det største massedrab med kemiske våben siden den tidligere irakiske diktator Saddam Husseins angreb på den kurdiske by Halabja og på andre kurdiske landsbyer i Nordirak; der henviser til, at dette angreb blev efterfulgt af kraftig beskydning fra den syriske hær i samme område i dagene efter brugen af de kemiske våben;
C. der henviser til, at Syriens regering den 25. august 2013 – fire dage efter det kemiske angreb – indvilligede i, at FN's inspektører kunne få adgang til stedet; der henviser til, at uidentificerede snigskytter skød på FN's inspektørhold flere gange den 26. august 2013, hvilket forsinkede undersøgelsen yderligere; der henviser til, at FN's inspektører forlod Syrien den 31. august 2013; der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, opfordrede inspektørholdet til at fremlægge deres resultater hurtigst muligt; der henviser til, at FN's inspektørholds mandat i forbindelse med besøget er begrænset til at fastslå, hvorvidt der blev anvendt kemiske våben eller ej, og at det ikke omfatter spørgsmålet om, hvem der var ansvarlig for handlingen;
D. der henviser til, at det amerikanske Senats udenrigsudvalg den 4. september 2013 stemte for at tillade et begrænset militært angreb på Syrien for en periode på 60 dage med mulighed for en forlængelse på 30 dage efter høring af den amerikanske Kongres, dog uden indsættelse af amerikanske tropper på landjorden;
E. der henviser til, at EU-medlemsstaterne gav udtryk for divergerende holdninger med hensyn til en eventuel international militær intervention i Syrien; der henviser til, at Det Forenede Kongeriges parlament den 29. august 2013 afviste et regeringsforslag om at give midlertidig tilladelse til en militær intervention;
F. der henviser til, at Den Europæiske Union accepterede Den Nationale Koalition for de Syriske Revolutions- og Oppositionsstyrker som legitime repræsentanter for det syriske folk og glædede sig over koalitionens erklæring af 20. april 2013, som fastlagde principperne for et demokratisk, pluralistisk og inkluderende Syrien, der respekterede menneskerettighederne, herunder religiøse og etniske minoriteters rettigheder samt retsstatsprincippet, afviste ekstremisme og forpligtede sig til at garantere sikkerheden i forbindelse med de kemiske våben, der findes i Syrien, samt til at støtte internationale ikke-spredningsbestræbelser og opfylde sine internationale forpligtelser i den forbindelse; der henviser til, at syriske oppositionsgrupper imidlertid fortsat lider under betydelige interne stridigheder og opsplitning;
G. der henviser til, at den voldelige krise i Syrien udgør en alvorlig trussel mod stabiliteten og sikkerheden i hele Mellemøsten og andre lande;
H. der henviser til, at Udenrigsrådet i sine konklusioner af 27. maj 2013 fordømte de grusomheder, der er blevet begået af det syriske regime, og som ifølge den uafhængige internationale undersøgelseskommissions rapport udgør en forbrydelse mod menneskeheden, og beklagede samtidig de alvorlige overgreb, herunder krigsforbrydelser, begået af regeringsfjendtlige væbnede grupper og dokumenteret i rapporten fra undersøgelseskommissionen med den tilføjelse, at disse overgreb ikke blev begået med samme intensitet og i samme målestok som de overgreb, der blev begået af de regimetro styrker og tilknyttede militser; der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømte den forbrydelse mod menneskeheden, som blev begået i Ghouta-området i Damaskus den 21. august 2013;
I. der henviser til, at Udenrigsrådet den 27. maj 2013 besluttede at forny sanktionerne mod Syrien og noterede sig medlemsstaternes tilsagn om, at alle former for salg, levering, overførsel eller eksport af militært udstyr eller af udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse i landet, udelukkende ville ske til Den Nationale Koalition for de Syriske Oppositions- og Revolutionsstyrker med henblik på beskyttelse af civilbefolkningen og på baggrund af en garanti mod misbrug af bemyndigelsen, navnlig for så vidt angår den endelige bruger og leverancens endelige destination;
J. der henviser til, at Den Europæiske Union har ydet mere end 1,3 milliarder EUR i humanitær bistand til de mennesker i Syrien og i Syriens nabolande, som lider under følgerne af den igangværende voldelige konflikt;
K. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd fortsat er det legitime forum for løsning af store internationale konflikter; der henviser til, at dette forum imidlertid fortsat er lammet af Rusland og Kina med hensyn til at nå til enighed om en fyldestgørende reaktion på krisen og den humanitære katastrofe i Syrien;
L. der henviser til, at FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, den 9. september hilste forslaget om at overføre Syriens kemiske våben til det internationale samfund med henblik på destruktion velkommen; der henviser til, at Ban Ki-moon ligeledes udtalte, at han overvejede at opfordre Sikkerhedsrådet til at kræve omgående overførsel af disse våben og af lagrene af kemiske prækursorer til steder i det centrale Syrien, hvor de kan opbevares sikkert og blive destrueret;
1. fordømmer på det kraftigste massedrabene på civile i forbindelse med det kemiske angreb den 21. august 2013 i Ghouta-området i Damaskus, som resulterede i drabet på hundreder af civile, herunder mange børn;
2. understreger, at til trods for at forskellige kilder peger på, at det er det syriske regime der står bag dette angreb, bør ethvert yderligere skridt udelukkende tages på baggrund af resultaterne af FN's undersøgelser;
3. understreger, at den dokumenterede brug af kemiske våben, navnlig mod civile, er en åbenlys krænkelse af folkeretten, en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden, hvilket kræver en klar og vægtig reaktion med henblik på at tydeliggøre, at sådanne forbrydelser ikke accepteres, således at enhver form for brug af kemiske våben i Syrien eller andre steder kan undgås fremover;
4. understreger, at FN's Sikkerhedsråd med henblik på at nå til enighed om en reaktion med bred international støtte og for at forhindre yderligere brug af kemiske våben under konflikten bør opfylde sit ansvar og udarbejde en fælles holdning om krisen i Syrien; opfordrer navnlig Rusland og Kina til at leve op til deres ansvar i denne henseende for at sikre international retsgyldighed; opfordrer desuden til, at samordningen med nationale og supranationale partnere i regionen, navnlig Den Arabiske Liga, intensiveres, før der tages yderligere skridt;
5. støtter forslaget om at overføre det syriske regimes kemiske våben til international kontrol med henblik på destruktion og opfordrer i denne forbindelse den syriske regering til at udlevere alle sine kemiske våben til det internationale samfund og til straks at undertegne og ratificere konventionen om kemiske våben;
6. er overbevist om, at en varig løsning på den aktuelle krise i Syrien kun kan opnås gennem en syriskledet politisk proces med opbakning fra det internationale samfund; fortsætter i denne ånd med at støtte de bestræbelser, der gøres af Den Europæiske Union og dens medlemsstater samt af FN's og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant for Syrien, Lakhdar Brahimi, på at gøre fremskridt i Genève II-processen og i FN's Sikkerhedsråd;
7. udtrykker sin bekymring over den fortsatte betydelige interne splittelse i og opsplitning af den syriske opposition samt over den religiøst og etnisk motiverede vold, som er opstået i landet; opfordrer Den Nationale Koalition for de Syriske Revolutions- og Oppositionsstyrker til at spille en ledende rolle i forbindelse med skabelsen af en mere forenet, inklusiv og organiseret opposition internt og eksternt og opfordrer til at yde koalitionen større støtte i denne sammenhæng;
8. udtrykker sin dybe bekymring over inddragelsen af ekstremistiske grupper og udenlandske ikke-statslige aktører i krisen i Syrien og over voldens eventuelle afsmittende virkning på nabolandene, som er en alvorlig trussel mod stabiliteten og sikkerheden i Mellemøsten og andre lande;
9. understreger, at det er nødvendigt, at det internationale samfund og Den Europæiske Union straks gør det til en umiddelbar prioritet at sikre, at den humanitære bistand og støtten når frem til de mennesker, der som en konsekvens af den voldelige krise i Syrien har behov for basale varer og tjenesteydelser – både til befolkningen i Syrien og til befolkningerne i nabolandene, især Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at gøre det lettere at yde humanitær bistand og støtte gennem alle mulige kanaler, herunder på tværs af grænserne og konfliktens linjer, samt sikre sikkerheden for alt sundhedspersonel og humanitære hjælpearbejdere;
10. opfordrer til at føre en fælles europæisk politik, som involverer såvel Unionen og medlemsstaterne, med hensyn til at tackle situationen med de mere end to millioner flygtninge fra Syrien; understreger, at enhver yderligere eskalering eller intensivering af denne voldelige konflikt vil øge antallet af flygtninge, hvilket vil indebære en yderligere trussel mod den regionale stabilitet og sikkerhed; opfordrer til at der rettes særlig opmærksomhed mod situationen for de palæstinensere, som bor i Syrien, og som er fanget i volden uden adgang til Jordan og Libanon;
11. gentager sin opfordring til, at det internationale samfund opretter beskyttelseszoner langs den tyrkisk-syriske grænse og eventuelt inde i Syrien samt humanitære korridorer; opfordrer på ny alle lande til at opfylde de løfter, som de afgav på donorkonferencen i Kuwait den 30. januar 2013;
12. understreger, at krisen i Syrien kræver en sammenhængende og fælles tilgang fra EU-medlemsstaternes side; opfordrer derfor indtrængende den højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton til at indkalde til et ekstraordinært møde i Udenrigsrådet med henblik på at drøfte den aktuelle situation, EU's humanitære bistand til de internt fordrevne i Syrien og til flygtningene fra Syrien, eventuelle yderligere foranstaltninger, som Unionen kan vedtage, for at støtte de demokratiske kræfter i den syriske opposition samt mulighederne for dialog med internationale nøgleaktører, herunder Rusland og Iran;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, de Forenede Nationers generalsekretær, USA's præsident og den amerikanske Kongres, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, Ruslands regering og parlament, Iraks regering og parlament, Jordans regering og parlament, Libanons regering og parlament, Tyrkiets regering og parlament, Den Nationale Koalition for de Syriske Revolutions- og Oppositionsstyrker og Syriens regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster P7_TA(2013)0023.