Procedure : 2013/2827(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0475/2013

Indgivne tekster :

B7-0475/2013

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 23/10/2013 - 11.13
CRE 23/10/2013 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0448

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 127kWORD 61k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0474/2013
16.10.2013
PE519.353v01-00
 
B7-0475/2013

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om migrationsstrømmene i Middelhavsområdet, navnlig tragedien ved Lampedusa (2013/2827(RSP))


Jan Mulder for ALDE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om migrationsstrømmene i Middelhavsområdet, navnlig tragedien ved Lampedusa (2013/2827(RSP))  
B7‑0475/2013

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–   der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor(1),

–   der henviser til forslaget om overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (FRONTEX)(2),  

–   der henviser til Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. oktober 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2013 om et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)(3),

–   der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 20. marts 2013 om ”Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)0004),

–   der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension(4),

–   der henviser til den mundtlige forespørgsel om “frivillig permanent EU-flytningsordning” af 20. maj 2013,

–   der henviser til LIBE-Udvalgets rapport om delegationens besøg på Lampedusa af november 2011,

–   der henviser til Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barrosos, og kommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmströms, besøg på Lampedusa den 9. oktober 2013 og de dermed forbundne drøftelser samme dag på plenarmødet om EU's migrationspolitikker i Middelhavsområdet, navnlig tragedien ved Lampedusa,

–   der henviser til artikel 77 og 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at de sidste tragedier ved Lampedusa forårsagede døden for mindst 360 migranter, mens mange flere savnes;

B.  der henviser til, at mindst 20 000 personer er døde til søs siden 1993 ifølge Den Internationale Organisation for Migration, som på ny minder om nødvendigheden af at gøre sit yderste for at redde personer, der befinder sig i livsfare, og om nødvendigheden af, at medlemsstaterne overholder deres internationale forpligtelser, hvad angår redningsaktioner til søs;

C. der henviser til, at menneskesmuglere og menneskehandlere udnytter illegale migranter, og ofre tvinges, lokkes og forledes til at komme til Europa gennem kriminelle netværk; der henviser til, at disse kriminelle netværk udgør en alvorlig risiko for migranters liv og er en udfordring for EU;

D. der henviser til princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, som er omhandlet i artikel 80 i TEUF;

E.  der henviser til, at det nye reviderede fælles europæiske asylsystem tager sigte på klarere regler og at sikre rimelig og passende beskyttelse af flygtninge, der har behov for international beskyttelse;

F.  der henviser til, at EU-lovgivningen allerede har stillet nogle værktøjer til rådighed, såsom visumkodeksen og Schengen-grænsekodeksen, der gør det muligt at give humanitære visa til flygtninge;

G. der henviser til, at medlemsstaterne bør opfordres til at gøre brug af de midler, som vil blive stillet til rådighed af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og af de tilgængelige fonde under den forberedende foranstaltning ”Muliggørelse af genbosættelse for flygtninge i krisesituationer”, som blandt andet dækker de følgende foranstaltninger: at støtte personer, der allerede er anerkendt som flygtninge af FN's Højkommissær for Flygtninge (UNHCR), at yde støtte til nødforanstaltninger i tilfælde af grupper af flygtninge, der er udpeget som prioriteter, og som udsættes for væbnede angreb eller befinder sig under sammentræffende omstændigheder, der gør dem ekstremt sårbare eller har en livstruende karakter, at yde supplerende finansiel støtte, hvor det er påkrævet, i forbindelse med krisesituationer til UNHCR og dets forbindelsesorganisationer i medlemsstaterne og på EU-niveau;

1.  udtrykker dyb bedrøvelse og beklagelse over de tragiske tab af menneskeliv ved Lampedusa; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at gøre mere for at forebygge yderligere tab af menneskeliv til søs;

2.  er af den holdning, at Lampedusa bør være en kraftig påmindelse til Europa, og at den eneste måde, hvorpå endnu en tragedie kan forebygges, er ved at vedtage en koordineret strategi på grundlag af solidaritet og ansvarlighed med hjælp af fælles instrumenter;

3.  anmoder om humanitær bistand til de overlevende ved sådanne tragiske begivenheder, og opfordrer til, at EU og medlemsstaterne fortsat forpligter sig til at opretholde deres universelle grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder, der vedrører uledsagede mindreårige;

4.  påpeger, at lovlig indrejse i EU foretrækkes frem for en farligere ulovlig indrejse, som kan medføre risiko for menneskehandel og tab af menneskeliv; henstiller derfor til medlemsstaterne at undersøge al gældende EU-lovgivning og tilknyttede procedurer for sikker indrejse i EU med henblik på at give personer, der måtte flygte fra deres land, midlertidig opholdstilladelse; henviser til, at EU-lovgivningen allerede har stillet nogle værktøjer til rådighed, såsom artikel 25 i visumkodeksen og artikel 5 i Schengen-grænsekodeksen, der gør det muligt at give humanitære visa til flygtninge;

5.  udtrykker bekymring over, at et stigende antal personer sætter deres liv på spil ved at begive sig på farlige bådoverfarter over Middelhavet til EU; anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger, der sætter asylansøgere i stand til at komme ind i EU på en sikker og rimelig måde;

6.  minder om, at EU’s solidaritet bør ledsages af ansvarlighed; minder medlemsstaterne om, at de har en retlig forpligtelse til at komme migranter på havet til undsætning;

7.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre brug af deres kompetencer og anvende alle forhåndenværende foranstaltninger til redningsaktioner på havet;

8.  henstiller til EU og medlemsstaterne at ophæve eller revidere al lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe migranter til søs; anmoder Kommissionen om at revidere Rådets direktiv 2002/90/EF, som fastlægger sanktioner i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold, med henblik på at klarlægge, at ydelse af humanitær bistand til migranter, som er nødstedte til søs, er den generelle regel og ikke en foranstaltning, som nogensinde bør føre til nogen former for sanktioner;

9.  opfordrer Unionen til hurtigt at nå til enighed om nye bestemmelser for indgreb i forbindelse med Frontex-koordinerede operationer til søs med henblik på at opnå effektive og koordinerede redningsforanstaltninger på EU-niveau og at sikre, at operationerne udføres i fuld overensstemmelse med relevant international menneskerettigheds- og flygtningelovgivning og standarder hertil samt forpligtelser i medfør af havretten;

10. anmoder Frontex og medlemsstaterne om at sikre, at alle grænsevagter og øvrigt personale fra medlemsstaterne, som deltager i de europæiske grænseindsatshold, samt agentures personale uddannes inden for relevant EU-lovgivning og international lovgivning og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 5 i den reviderede Frontex-forordning;

11. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at arbejde med indførelsen af effektive instrumenter til at fastlægge sikre landgangssteder for flygtninge og migranter, der er blevet reddet;

12. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at sikre adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer for dem, der muligvis har behov for international beskyttelse, ud fra den betragtning, at landgang ikke nødvendigvis overdrager et eneansvar for behandling og løsningsudarbejdelse til den stat, på hvis territorium personer, der er blevet reddet til søs, går fra borde;

13. opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at håndtere blandede migrationsstrømme ved at anvende de tilgængelige europæiske og nationale instrumenter og at sikre god koordination og kommunikation, f.eks. med henblik på at lette udveksling af oplysninger mellem nationale kystvagter;

14. henstiller til Unionen, Frontex og medlemsstaterne at sikre, at støtte til migranter, der er nødstedt, og redningsaktioner til søs er blandt hovedprioriteterne ved gennemførelsen af den for nylig vedtagede EUROSUR-forordning;

15. anmoder om en forøgelse af EASO’s (Det Europæiske Asylstøttekontor) og Frontex's (Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser) budget for at støtte medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, hvorved der tages højde for, at visse situationer kan indebære humanitære nødsituationer og redningsaktioner til søs; minder om, at tilstrækkelige støttemidler til disse instrumenter er afgørende for at udvikle en koordineret strategi; anmoder også medlemsstaterne om at øge det praktiske samarbejde med EASO og Frontex, herunder via hjælp i form af naturalier (stationerede embedsmænd, materiel støtte osv.);

16. beklager, at EU ikke har været i stand eller villig til at udvikle en omfattende strategi for Middelhavsområdet, som indplacerer arbejdsmigration inden for rammerne af social, økonomisk og politisk udvikling i nabolandene; anmoder EU om at give bedre markedsadgang til dens sydlige nabolande; opfordrer indtrængende Kommissionens næstformand/EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tillægge foranstaltninger en større betydning, som vil modvirke vilkårlig udvandring og give regeringerne i staterne i det sydlige Middelhavsområde incitament til at udøve mere effektiv kontrol ved deres grænser;

17. anmoder EU om fortsat at tilbyde humanitær, finansiel og politisk bistand i kriseområder i Nordafrika og Mellemøsten med henblik på at tackle de grundlæggende migrationsårsager;

18. anmoder medlemsstaterne om at sikre, at alle bestemmelser, der er knyttet til de forskellige instrumenter i det fælles europæiske asylsystem, er gennemført korrekt; minder medlemsstaterne om, at personer, der søger international beskyttelse, bør henvises til de kompetente nationale asylmyndigheder og have adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer;

19. understreger i særdeleshed betydningen af finansiel ansvarsfordeling på asylområdet, og anbefaler at oprette en mekanisme med tilstrækkelige ressourcer på grundlag af objektive kriterier til at reducere presset på medlemsstater, der modtager et højt antal asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, i enten absolutte tal eller forholdsmæssigt;

20. opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige, ansvarlige foranstaltninger med hensyn til en eventuel tilstrømning af flygtninge til medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om fortsat at føre tilsyn med den nuværende situation og arbejde med beredskabsplanlægning, herunder muligheden for at anvende direktivet om midlertidig beskyttelse, hvis betingelserne kræver det;

21. henstiller til medlemsstaterne at overholde princippet om non-refoulement i overensstemmelse med gældende international og EU-lovgivning; anmoder medlemsstaterne om øjeblikkeligt at indstille enhver praksis med uretmæssig og langvarig tilbageholdelse, som strider imod international og europæisk lovgivning, og minder om, at foranstaltninger til tilbageholdelse af migranter altid bør ledsages af en administrativ afgørelse og skal være behørigt begrundet og for et forudbestemt tidsrum;

22. opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om presserende behov for genbosættelse, der strækker sig ud over de eksisterende nationale kvoter, og behov for humanitær opholdstilladelse; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de midler, der endnu er disponible i forbindelse med den forberedende foranstaltning/pilotprojektet om genbosættelse;

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær og FN's Højkommissær for Flygtninge.

 

(1)

EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(2)

EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0416.

(4)

EUT C 296E af 2.10.2012, s. 114.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik