FORSLAG TIL BESLUTNING om en EU-strategi for hjemløshed
8.1.2014 - (2013/2994(RSP))
forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Inês Cristina Zuber, Willy Meyer, Paul Murphy, Jacky Hénin, Martina Anderson, Marie-Christine Vergiat, Younous Omarjee, Kyriacos Triantaphyllides, Nikolaos Chountis for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 34,
– der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 31,
– der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed[1],
– der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at adgang til en bolig er en grundlæggende rettighed og en forudsætning for at udøve og opnå statsborgerskab på værdige betingelser, og at garantien for adgang til en anstændig og passende bolig er en international forpligtelse for medlemsstaterne, som EU skal respektere, idet retten til adgang til bolig og til boligstøtte er fastsat i mange medlemsstaters forfatninger og er anerkendt i artikel 34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 30 og 31 i Europarådets reviderede socialpagt såvel som i artikel 25 i FN's menneskerettighedserklæring;
B. der henviser til, at de neoliberale stramninger, som er blevet forstærket af den såkaldte trojkas aftalememoranda, navnlig som led i de såkaldte nationale reformplaner, økonomisk styring og det europæiske semester, og som vil blive forværret af finanspagten, medvirker til en uddybning af den sociale og økonomiske krise i en række lande med mere skrøbelige økonomier og afstedkommer en social tilbagegang med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser;
C. der henviser til, at disse politikker fører til en reduktion af arbejdstagernes lønninger, et fald i den indenlandske efterspørgsel og skatteindtægter, afvikling af sociale sikringssystemer og en brutal reduktion af de offentlige investeringer; der henviser til, at tilværelsen som følge heraf bliver stadig vanskeligere for arbejderklassens familier, og særligt for kvinder, børn og indvandrere fra de sociale lag, som især rammes af den stigende fattigdom, arbejdsløsheden, de usikre arbejdsforhold og dårligt betalt arbejde;
D. der henviser til, at mere end 26 millioner mennesker i EU er arbejdsløse, at 19 % af alle børn er truet af fattigdom, at 8 % af befolkningen lider alvorlige materielle afsavn, at 24,2 % af befolkningen er truet af fattigdom, at arbejdende fattige udgør en tredjedel af den voksne arbejdsdygtige befolkning, der er truet af fattigdom, og at der er 410 000 hjemløse hver nat;
E. der henviser til, at forværringen af den økonomiske og finansielle krise og gennemførelsen af finanspolitiske stramninger med lønreduktioner og øget arbejdsløshed sammen med høje huslejer og stigende ydelser på boliglån fører til, at flere mennesker bliver sat på gaden, og at bankerne beslaglægger boliger, især i lande som Spanien, hvor der har været mere end 400 000 udsættelser siden 2008; der henviser til fraværet af datio i solutum skaber social og økonomisk udstødelse, hvilket er en stor hindring for at finde en anden bolig;
F. der henviser, at massespekulation i boligsektoren førte til skyhøje overskud til banker og ejendomsspekulanter og en massiv boligboble; der henviser til, at da boblen derefter brast, efterlod det millioner af mennesker i hele Europa med en negativ egenkapital og en risiko for at miste deres hjem, hvilket har medført titusindvis af tvangsudsættelser ;
G. der henviser til, at den samfunds- og familiemæssige profil på de personer, der bruger det sociale boligbyggeri, har ændret sig, og at der nu er øget efterspørgsel efter denne boligtype;
H. der henviser til, at der i de fleste medlemsstater er mangel på sociale boliger og et stigende behov for boliger til overkommelige priser;
1. mener, at det er nødvendigt hurtigt at kortlægge denne nye sociale virkelighed for at opstille passende boligstrategier, der modsvarer de reelle forhold i de enkelte medlemsstater;
2. minder om, at implementering af retten til en bolig indvirker på implementeringen af andre grundlæggende rettigheder, herunder de politiske og sociale rettigheder; der henviser til, at retten til en bolig bør virkeliggøres ved at give borgerne og familierne garanti for passende boliger, som tilfredsstiller deres behov og sikrer deres trivsel, privatliv og livskvalitet og på denne måde bidrager til at opnå social retfærdighed og samhørighed samt bekæmpe social udstødelse og fattigdom;
3. opfordrer til, at der udvikles en ambitiøs og integreret EU-strategi baseret på øget budgetstøtte og ressourcer til nationale strategier, med det mål snarest muligt at gøre en ende på hjemløshed som led i en bredere social integration;
4. mener, at denne strategi kun vil virke, hvis den integreres i en samlet plan for bekæmpelse af fattigdom og arbejdsløshed, fremme af økonomisk udvikling og afslutning af undermineringen af arbejdstagernes rettigheder, standarder og lønniveauer, kombineret med en fysisk planlægning og boligpolitik, der kan imødekomme befolkningens behov og respekterer deres rettigheder og ikke tilgodeser finansielle eller spekulative interesser;
5. mener, at EU bør støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af deres overgangsstrategier for hjemløse ved at
• vedtage love mod spekulation gennem kontrol med prisen på boliger
• skabe et netværk af ordentlige og tilstrækkelige herberg i byområderne
• gennem en rammelovgivning sikre universel og gratis adgang til disse herberg;
• garantere, at beboerne i de enkelte herberg følges regelmæssigt af tværfaglige teams, herunder lægefagligt personale, og at der iværksættes planer for social integration af personer, hvis handicap ikke hindrer et aktivt liv;
• skabe planer for øjeblikkelig genhusning baseret på udnyttelse af den disponible boligmasse i medlemsstaterne (hvor en sådan findes) eller på overtagelse af ubrugte eller ledige bygninger og dermed sikre alle hjemløse adgang til en bolig;
• skabe tværfaglige teams, der skal følge alle, der er omfattet af i disse planer, og sætte ind over for problemer af forskellig art (afhængighed, psykisk og fysisk sygdom, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet osv.), som disse mennesker lider under;
• vedtage foranstaltninger, såsom bestemmelser om datio i solutum (hvor sådanne ikke findes), eller erklære undtagelsestilstand i boligsektoren, når det er nødvendigt for at sikre retten til en bolig;
• indføre et øjeblikkeligt moratorium for udsættelser og vedtage love, der forbyder udsættelser af boligejere, der er sakket agterud med deres afdrag på realkreditlån som følge af den økonomiske krise;
• indførelse af et offentligt program for opførelse af nye og anstændige sociale boliger for alle;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT C 51 E af 22.02.2013, s. 101.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.