Procedure : 2014/2512(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0021/2014

Indgivne tekster :

B7-0021/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/01/2014 - 8.10
CRE 16/01/2014 - 8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0042

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 118kWORD 54k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0018/2014
13.1.2014
PE527.211v01-00
 
B7-0021/2014

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om situationen i Sydsudan (2014/2512(RSP))


Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Sydsudan (2014/2512(RSP))  
B7‑0021/2014

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan,

–   der henviser til redegørelserne af 24. december 2013 og 2. januar 2014 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen i Sydsudan,

–   der henviser til redegørelsen af 24. december 2014 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med en indtrængende opfordring til Sydsudans ledere om at begrænse den alarmerende vold mod civile,

–   der henviser til FN's generalsekretærs erklæring af 18. december 2013,

–   der henviser til OCHA's situationsrapport af 7. januar 2014 – rapport nr. 8 om krisen i Sydsudan,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–   der henviser til den reviderede Cotonouaftale,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at efter flere års borgerkrig med Nordsudan og en folkeafstemning i januar 2011 blev Republikken Sydsudan adskilt for at blive en selvstændig nationalstat den 9. juli 2011;

B.  der henviser til, at Sydsudan er verdens nyeste nation i midten af Afrika og med grænser til seks lande og er rig på olie, men er efter årtiers borgerkrig også en af de mindst udviklede regioner;

C. der henviser til, at Sydsudan siden uafhængigheden er blevet plaget af kampe mellem samfundsgrupper i delstaten Jonglei med fortsatte konflikter langs den fælles grænse med Sudan;

D. der henviser til, at Sydsudans regering har taget skridt til at udvikle sine juridiske og institutionelle strukturer, men har endnu ikke ratificeret vigtige menneskerettighedskonventioner;

E.  der henviser til tegn på gnidninger i det regerende parti SPLM, da præsident Salva Kiir , en etnisk dinka (landets største gruppe) , beskyldte soldater, der er loyale over for den tidligere vicepræsident Riek Machar for at organisere et kupforsøg, hvilket Machar benægter;

F.  der henviser til, at sammenstødene begyndte den 15. december 2013 i hovedstaden Juba og inden for få dage spredte sig flere andre steder i hele landet;

G. der henviser til, at mere end 1 000 mennesker menes at være døde i sammenstødene i Sydsudan;

H. der henviser til, at sikkerheden for civile fortsat er et problem til trods for indberetninger den 18. december 2013 om forbedret sikkerhed, og at der er blevet dokumenteret omfattende udenretslige henrettelser, der er rettet mod enkeltpersoner på grundlag af deres etniske tilhørsforhold, og vilkårlige tilbageholdelser;

I.   der henviser til, at omkring 200 000 mennesker er blevet internt fordrevet af den nuværende krise i Sydsudan siden den 15. december 2013 med omkring 60 000 mennesker i FN's baser i hele landet;

1.  bemærker, at både Sudan og Sydsudan er afhængige af olieindtægter, der tegner sig for 98 % af Sydsudans budget, med begge parter, der er uenige om, hvordan olierigdommene i den tidligere forenede stat retfærdigt skal fordeles;

2.  understreger, at Sydsudans hær ifølge mediers indberetninger den 10. januar 2014 hævdede at have genvundet Bentiu fra oprørsstyrkerne, vristet kontrollen tilbage over en olierig region, hvor produktionen var blevet standset som følge af kampe siden begyndelsen af januar;

3.  understreger, at de to parter efter østafrikanske mæglingsbestræbelser har mødtes i Addis Abeba, Etiopien med henblik på forhandlinger om våbenhvile som det første skridt mod en løsning på konflikten;

4.  bemærker, at den humanitære adgang fortsat begrænses af igangværende fjendtligheder;

5.  er bekymret over, at adgang til fødevarer fortsat er begrænset til personer i ly i FN's baser rundt om i landet;

6.  understreger, at vold og fordrivelse har resulteret i tab af levebrød, især fødevarekilder;

7.  udtrykker sorg over, at den optimisme, der skabtes af uafhængighedsbevægelsen i 2011, er gået tabt som følge af kampene mellem etniske grupper blandt Sydsudans mange forskellige grupper, hvilket forhindrer Sydsudan i at etablere varige demokratiske strukturer, som vil gavne alle borgere;

8.  er yderst bekymret over, at Sydsudans fremtidsudsigter lader til at være usikre, medmindre de konkurrerende fraktioner og interessegrupper formår at skabe en ægte national identitet, som sætter nationale interesser først;

9.  udtrykker bekymring over den omfattende korruption i det sydsudanesiske samfund, herunder regional og etnisk forskelsbehandling; er også bekymret over, at korruption skader udsigterne til et frit og retfærdigt demokrati, stabilitet og økonomisk vækst;

10. bemærker, at en række udenlandske hjælpeorganisationer allerede har trukket sig tilbage fra Sydsudan, og at de resterende fortsat kæmper for at imødekomme behovene hos fordrevne civile; bemærker også, at disse hjælpeorganisationer stadig er i stand til at nå mange områder, hvor det menes, at titusindvis af mennesker stadig venter på hjælp eller søger efter denne form for hjælp;

11. glæder sig over, at FN har frigivet 15 mio. USD fra sin hurtige reaktionsfond til øjeblikkelige humanitære operationer i Sydsudan; bemærker dog, at det til for trods fremskridt kan tage op til otte uger, inden udsendelsen af den fulde stigning på 5 500 i FN's fredsbevarende styrker og deres udstyr på stedet har fundet sted;

12. mener til, at årsagerne til denne konflikt ligger meget dybere, og at løsningen kun kan komme via direkte dialog mellem de to parter og herunder forsoning;

13. er meget overbevist om, mens det er afgørende med en politisk løsning mellem de kæmpende parter på længere sigt, er den umiddelbare sikkerhedsmæssige situation fortsat kritisk, navnlig for de tusinder af internt fordrevne civile, der har søgt FN's beskyttelse, og at dette også skal behandles;

14. opfordrer alle parter til at tillade øjeblikkelig og betingelsesløs humanitær adgang til alle i nød, især de titusinder af sydsudanske mænd, kvinder og børn, der er de virkelige ofre for denne vold;

15. opfordrer alle regionale magter til at samarbejde om en fredelig, varig politisk løsning på den nuværende konflikt;

16. opfordrer de politiske klasser til at sidesætte deres egne interesser og styre landet til fordel for alle mennesker i Sydsudan;

17. kræver en øjeblikkelig våbenhvile og at al vold mod civilbefolkningen bringes til ophør, og at de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser skal holdes ansvarlige;

18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/ den højtstående repræsentant Catherine Ashton, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, Sudans regering, Sudans præsident, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og medlemsstaterne.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik