FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Sydsudan
13.1.2014 - (2014/2512(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Sabine Lösing, Willy Meyer, João Ferreira, Inês Cristina Zuber, Sabine Wils, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN-pagten,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til FN's flygtningekonventioner,
– der henviser til den samlede fredsaftale, der blev undertegnet den 9. januar 2005,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1990 (2011), 1996 (2011), 1997 (2011) og 1999 (2011),
– der henviser til Den Afrikanske Unions erklæring af 31. januar 2011,
– der henviser til mandatet for FN's mission i Sydsudan (UNMISS),
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Sydsudan, som har en multietnisk befolkning, har været en uafhængig stat siden juli 2011 som følge af den samlede sudanske fredsaftale fra 2005 og en folkeafstemning, der kun blev afholdt i det sydlige Sudan;
B. der henviser til, at præsident Salva Kiir Mayardit i juli 2013, efter interne uenigheder i den regerende Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse, opløste hele sit kabinet og afskedigede vicepræsident Riek Machar;
C. der henviser til, at konflikten har udviklet sig omkring spørgsmålet om, hvem der regerer landet, og at udnævnelser til magtpositioner er blevet en måde at akkumulere rigdom gennem høje lønninger og adgang til ubegrænsede privilegier og tjenesteydelser;
D. der henviser til, at den afskedigede vicepræsident angiveligt forsøgte at begå statskup i december 2013, hvorefter 11 politikere, der var allieret med Riek Machar, blev arresteret, og at præsidenten har insisteret på, at de skal stilles for retten;
E. der henviser til, at Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse har integreret de tidligere militser, men at sidstnævnte stadig parallelt bevarer deres tidligere struktur og lederskab; der henviser til, at militærudgifterne i 2012 beløb sig til 10,32 % af landets BNP, hvilket forholdsmæssigt er de højeste i verden;
F. der henviser til, at magtkampen søger at skabe og udnytte etniske skel og dermed truer med at føre til en etnisk krig, der kan bringe Sydsudan på randen af regulær borgerkrig;
G. der henviser til, at det civile samfund har krævet en fredelig politisk løsning på problemet;
H. der henviser til, at antallet af hovedsageligt civile ofre ifølge beretninger siden den 15. december 2013 skulle være et godt stykke over 1 000, og at der er massegrave i mange dele af landet; der henviser til, at 400 000 mennesker anslås at være internt fordrevne, hvoraf nogle allerede er på vej til nabolandene, og at FN har beskyldt både regeringen og oprørerne for at forårsage den humanitære krise;
I. der henviser til, at det område, der oplever de mest koncentrerede stridigheder i Jonglei‑regionen, ligger tæt på grænsen til Etiopien; der henviser til, at krisen i Sydsudan, kombineret med beretninger og anklager om involvering af ugandiske og sudanesiske tropper i konflikten på præsident Kiirs side, truer med at destabilisere meget af området i Østafrika;
J. der henviser til, at mæglere for den østafrikanske regionale blok IGAD (Intergovernmental Authority on Development) i øjeblikket fører forhandlinger i Addis Ababa mellem repræsentanter for de to sider;
K. der henviser til, at den sydsudanesiske regerings beslutning fra 2012 om at indstille olieproduktionen i den nordlige del af landet har ført til en økonomisk forværring og et kraftigt fald i BNP med en realvækst anslået til -47,6 %; der henviser til, at olieproduktionen som følge af sammenstød i delstaten Unity næsten er gået i stå;
L. der henviser til, at konflikten afslører en manglende evne til at håndtere befolkningens mest presserende problemer;
M. der henviser til, at Republikken Sydsudan er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, idet 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, landet har den højeste mødredødelighed i verden, børnedødeligheden ligger blandt de højeste i verden, analfabetismen ligger på omkring 75 %, og kun en tredjedel af befolkningen har adgang til rent vand;
N. der henviser til, at Sydsudan har rigeligt med frugtbar landbrugsjord og naturressourcer ud over petroleum, herunder jernmalm, kobber, diamanter og guld;
O. der henviser til, at UNMISS fulgte efter FN-missionen i Sudan (UNMIS) og blev etableret den 9. juli 2011 med op til 7 000 militært ansatte;
P. der henviser til, at Sydsudan siden sin oprettelse primært har været afhængig af økonomisk støtte fra flere stater, hovedsageligt USA og Det Forenede Kongerige;
1. udtrykker dyb bekymring over den konflikt, der er under udvikling og som forårsager civile dødsfald; opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile mellem de stridende parter og udtrykker sin støtte til neutral mægling med henblik på at sikre en hurtig aftale;
2. udtrykker sin støtte til civilsamfundets ønske om en fredelig politisk løsning; opfordrer til en politisk, ikke-voldelig løsning på de interne forskelle, og til afvæbning/afvikling af militsen;
3. opfordrer til øget humanitær bistand til den civile befolkning, der er fanget i kampene, og til dem, der flygter fra området; opfordrer indtrængende begge parter til at sikre uhindret adgang for de FN-organer, der yder denne støtte;
4. anmoder EU og dens medlemsstater om at øge midlerne til nabolandene for at hjælpe dem med at klare flygtningestrømmene; opfordrer EU og dens medlemsstater til at åbne deres grænser for flygtninge, der flygter fra krisen i Sydsudan;
5. opfordrer nabolandene samt alle andre styrker til ikke at gribe militært ind i landet; opfordrer især medlemsstaterne til at standse eventuelle leverancer af våben eller militært udstyr til Sydsudan, og til at stoppe al våbeneksport til regionen;
6. understreger nødvendigheden af, at landets naturressourcer, navnlig olieproduktionen, bevares under statens kontrol og af, at staten anvender dem til gavn for sin befolkning som helhed, væksten i landet, og til bekæmpelse af sult og fattigdom;
7. understreger, at Sydsudans regering bør anvende de tildelte midler til at løse de underliggende årsager til landets katastrofale økonomiske situation, ulighed og ekstreme fattigdom;
8. understreger, at situationen ville kunne forbedres, hvis befolkningens borgerlige, økonomiske, sociale og demokratiske rettigheder blev respekteret af regeringen;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sydsudans regering, Sudans regering, Etiopiens regering, Ugandas regering og Den Afrikanske Union.