Procedure : 2013/2960(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0023/2014

Indgivne tekster :

B7-0023/2014

Forhandlinger :

PV 15/01/2014 - 15
CRE 15/01/2014 - 15

Afstemninger :

PV 16/01/2014 - 8.5
CRE 16/01/2014 - 8.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0037

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 125kWORD 64k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0016/2014
13.1.2014
PE527.213v01-00
 
B7-0023/2014

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (2013/2960(RSP))


Cornelia Ernst, Paul Murphy, Alda Sousa, Marisa Matias, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (2013/2960(RSP))  
B7‑0023/2014

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 21, 45 og 47 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 15, 21, 29, 34 og 35 i chartret om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (retten til social sikring),

–   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet(1),

–   der henviser til Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet(2),

–   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdstagerrettigheder og FN's og ILO's dagsorden for anstændigt arbejde,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(4),

–   der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet om funktionsmåden for overgangsordningerne for fri bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien (COM(2011)0729),

–   der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-140/12,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 med titlen "Fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer: fem foranstaltninger, der gør en forskel" (COM(2013)0837),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at retten til at bo og arbejde i en anden medlemsstat end personens oprindelsesmedlemsstat er en af Unionens grundlæggende frihedsrettigheder og et grundlæggende element i unionsborgerskabet, der er anerkendt ved traktaterne;

B.  der henviser til, at der kun kan indføres begrænsninger i retten til fri bevægelighed for arbejdstagere som en undtagelse i en overgangsperiode; overgangsperioden for Bulgarien og Rumænien er slut, og borgerne i disse lande har derfor ret til at nyde de samme rettigheder som andre borgere, der er bosiddende i EU, der henviser til, at princippet om fri bevægelighed for arbejdstagere giver europæiske borgere ret til at bevæge sig frit inden for EU med henblik på arbejde på grundlag af ligebehandling og beskytter arbejdstagernes og deres familiemedlemmers sociale rettigheder;

C. der henviser til, at artikel 45 i TEUF forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

D. der henviser til, at det fastslås i betragtning 16 i direktiv 2004/38/EF, at "så længe personer med opholdsret ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, bør de ikke udsendes";

E.  der henviser til, at det anføres i artikel 14, stk. 3, i samme direktiv, at Unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk må medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer;

F.  der henviser til, at direktiv 2004/38/EF bør gennemføres uden forskelsbehandling af de omfattede personer på grund af eksempelvis køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et etnisk mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering;

G. der henviser til, at artikel 24 i direktiv 2004/38/EF fastslår princippet om ligebehandling af værtslandets statsborgere og andre EU-borgere;

H. der henviser til, at visse medlemsstater valgte at begrænse retten til fri bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien i forbindelse med overgangsordningerne, der omfattede tre faser, som i sidste ende udløb den 31. december 2013;

I.   der henviser til, at Elmar Brok, medlem af Europa-Parlamentet og formand for Udenrigsudvalget, ifølge tyske medier skal have opfordret til, at der tages fingeraftryk af EU-indvandrere, der flytter til Tyskland for at modtage sociale ydelser;

J.   der henviser til, at visse medlemsstater og presseorganer har malet et urealistisk billede af en masseudvandring af statsborgere fra de to medlemsstater efter ophævelsen af ​​restriktionerne angående arbejde og dermed fremmet nogle ubegrundede antagelser om, at de pågældende arbejdstagere skulle komme for at nyde godt af andre medlemsstaters arbejdsmarkeder, hvilket endda i nogle tilfælde har resulteret i diskriminerende udtalelser;

K. der henviser til, at rumænske statsborgere udgør mere end 80 % af statsborgerne fra de to lande (Rumænien og Bulgarien), der er bosiddende i en anden medlemsstat, og hovedsagelig befinder sig i Italien (41 %) og Spanien (38 %), efterfulgt af Tyskland (5 %), mens bulgarske statsborgere hovedsageligt bor i Spanien (38 %), Tyskland (15 %), Grækenland (12 %), Italien (10 %) og Det Forenede Kongerige (7 %);

L.  der henviser til, at Bulgarien og Rumænien også har været hårdt ramt af den økonomiske recession, og at den store lønforskel mellem dem og EU-15 stadig udgør en stærk pullfaktor; der henviser til, at barske sparepolitikker og "strukturreformer", der enten er gennemført som et resultat af diktater fra EU-ECB-IMF-"trojkaen"(Rumænien) eller nationale regeringers beslutninger (Bulgarien), har forværret recessionen i begge lande og udgør en stærk pushfaktor;

1.  mener principielt, at retten til fri bevægelighed for arbejdstagere bør gives fra datoen for et lands tiltrædelse af Den Europæiske Union, og at overgangsordninger, der begrænser denne ret, bør undgås;

2.  går stærkt ind for retten til fri bevægelighed for arbejdstagere; understreger, at retten til kollektive overenskomstforhandlinger i værtslandene skal respekteres og anvendes i forhold til alle arbejdstagere uanset deres oprindelse;

3.  bemærker, at fagforeningerne har afgørende rolle i bestræbelserne på at håndhæve ​​disse grundlæggende rettigheder og modsætte sig "underbydningskapløbet" med hensyn til lønninger og arbejdsvilkår; opfordrer i denne forbindelse til en ophævelse af de eksisterende fagforeningsfjendtlige love i medlemsstaterne, som undergraver solidariteten mellem arbejdstagere og begrænser arbejdstagernes muligheder for at forsvare deres lønninger og arbejdsvilkår;

4.  gentager, at det går stærkt ind for princippet om ikkediskrimination og ligebehandling som fastsat i artikel 45 i TEUF og artikel 24 i direktiv 2004/38/EF;

5.  minder om, at ophævelsen af ​​overgangsordningens kontroller er en automatisk følge af udløbet af tiltrædelsesbetingelserne for Rumænien og Bulgarien, som medlemsstaterne selv vedtog, da aftalen blev indgået; minder ligeledes om, at disse midlertidige kontroller fra begyndelsen var tænkt som en midlertidig undtagelse fra hovedreglen om fri bevægelighed for personer inden for EU, som er en central grundlæggende frihedsrettighed for alle borgere i Unionen;

6.  fordømmer på det kraftigste enhver ubegrundet dogmatisk retorik, som giver et billede af økonomiske migranter som økonomiske parasitter, der dræner de lokale velfærdssystemer; minder om, at en række uafhængige undersøgelser konsekvent har vist, at mobile arbejdstagere i EU samlet set er nettobidragsydere til det sociale velfærdssystem;

7.  fordømmer i denne forbindelse de udtalelser, som formanden for Udenrigsudvalget, Elmar Brok, efter sigende har fremsat for nylig; opfordrer Brok til straks at trække sine populistiske bemærkninger tilbage;

8.  opfordrer de offentlige myndigheder og alle berørte parter til at øge bevidstheden blandt arbejdstagerne om deres rettigheder og de forskellige instrumenter (arbejdsret, kollektive overenskomster, bestemmelser om social sikring, bolig, uddannelse, børnepasning, etc.), som regulerer deres ansættelsesforhold samt deres arbejds- og levevilkår;

9.  gør opmærksom på resultaterne i Kommissionens udkast til den fælles beskæftigelsesrapport for 2012, der forudsiger en yderligere stigning i arbejdsløsheden og fattigdommen i hele EU som følge af den fortsatte økonomiske og finansielle krise; fremhæver stigningen i midlertidige og deltidsjob, stigningen i ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden og arbejdsløsheden blandt lavtuddannede og det forhold, at der fortsat er sort arbejde, som udgør mere end 20 % af økonomien i visse medlemsstater; konstaterer, at de stigende arbejdsløshedsniveauer, som er et resultat af den nuværende krise, har ført til en enorm stigning i ufrivillige bevægelser af arbejdstagere fra mange medlemsstater som følge af en nødvendighed; mener, at den eneste måde at bekæmpe dette på er at skabe flere job af tilstrækkelig kvalitet i alle de berørte medlemsstater, således at al fri bevægelighed er baseret på valg og ikke på nødvendighed;

10. understreger på denne baggrund, at det er meget sandsynligt, at rumænske og bulgarske arbejdere vil komme under pres for at "tilpasse" sig til denne situation ved at acceptere ansættelsesvilkår, der strider mod princippet om ligebehandling og deres rettigheder som nedfældet i EU-retten om fri bevægelighed for arbejdstagere og deres familier;

11. kritiserer kraftigt EU's opfattelse af den økonomiske styring og dets beskæftigelsespolitikker til fremme af mere fleksible arbejdsmarkeder, som begge har til formål at forringe den sociale beskyttelse og velfærdsstaten, arbejdstageres rettigheder, kollektive overenskomstforhandlinger etc., og som blokerer ethvert meningsfuldt forsøg på at imødegå den finansielle og økonomiske krise ved at mobilisere investeringer i miljømæssig og socialt bæredygtig udvikling; fremhæver, at sparepolitikker og "strukturreformer", som gennemføres af EU og dets medlemsstater, udløser en dynamik, hvor arbejdstagere underbyder hinanden – uanset deres nationalitet eller etniske oprindelse – med hensyn til arbejdsvilkår, løn, social sikring etc.; understreger, at EU's nuværende økonomiske styring og beskæftigelsespolitikker derfor er skadelige i forhold til at sikre arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med fri bevægelighed;

12. minder om sin opfordring fra 2008 til Rådet om, at det bør vedtage et EU-mål for mindsteløn (fastsat ved lov eller ved kollektive aftaler på nationalt, regionalt og sektorielt plan), der skal fastsættes til mindst 60 % af den relevante (nationale, sektorielle etc.) gennemsnitsløn, og endvidere vedtage en tidsplan for, hvornår dette mål skal være nået i samtlige medlemsstater; påpeger, at en effektiv mindstelønspolitik er nødvendig for at forhindre, at arbejdskraftens fri bevægelighed bliver misbrugt af arbejdsgiverne til social dumping; mener derfor, at en sådan politik bør håndhæves på behørig vis af arbejdstilsyn og fagforeninger;

13. påpeger, at medlemsstaterne har pligt til behørigt at gennemføre FN's og ILO's dagsorden for anstændigt arbejde; insisterer på, at EU's og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker skal omlægges for at fremme begrebet "godt arbejde" i alle dets aspekter; understreger, at dette er en forudsætning for at sikre de sociale rettigheder for arbejdstagere og deres familier i forbindelse med fri bevægelighed;

14. opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning, der effektivt forbyder arbejdsgivere at pålægge ansatte tvungen indkvartering og at foretage ublu og udnyttende fradrag i lønnen til leje eller af andre grunde;

15. insisterer på en streng anvendelse af princippet om lige løn og lige arbejdsvilkår for arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd på samme arbejdsplads eller -sted;

16. understreger, at en effektiv kontrol fra arbejdstilsynenes side er et vigtigt instrument til at sikre ligebehandling og bekæmpe sort arbejde og social dumping; opfordrer medlemsstaterne til at skærpe arbejdsinspektionerne og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for arbejdstilsynene; opfordrer Kommissionen til at forbedre samarbejdet mellem og koordineringen af arbejdstilsyn i grænseområderne;

17. opfordrer medlemsstaterne til at tackle problemet med skinselvstændighed blandt vandrende arbejdstagere og understreger nødvendigheden af at give arbejdstagere i denne situation adgang til rettigheder og beskyttelse;

18. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forvaltningerne på alle niveauer får tilstrækkelige midler, herunder finansielle midler, til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med EU-borgernes frie bevægelighed;

19. understreger, at direktiv 2004/38/EF ikke generelt afskærer EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat fra at modtage bestemte ydelser;

20. gentager, at udformningen, struktureringen og forvaltningen af systemerne for social bistand og social sikring er og bør forblive en kernekompetence for medlemsstaterne, og modsætter sig ethvert indgreb heri fra Kommissionens side, navnlig gennem pålæggelse af ​​økonomiske nedskæringspolitikker og den deraf følgende udemokratiske finanspolitiske samordning og kontrol over de nationale budgetter;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2.

(2)

EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32.

(3)

EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(4)

EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik