Procedure : 2013/2960(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0027/2014

Indgivne tekster :

B7-0027/2014

Forhandlinger :

PV 15/01/2014 - 15
CRE 15/01/2014 - 15

Afstemninger :

PV 16/01/2014 - 8.5
CRE 16/01/2014 - 8.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0037

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 124kWORD 71k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0016/2014
13.1.2014
PE527.217v01-00
 
B7-0027/2014

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (2013/2960(RSP))


Sylvie Guillaume, Juan Fernando López Aguilar for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU (2013/2960(RSP))  
B7‑0027/2014

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 21 og 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(1),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen(2),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 benævnt ”Fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer: Fem foranstaltninger, der gør en forskel” (COM(2013)0837),

–   der henviser til den undersøgelse, der blev offentliggjort den 14. oktober 2013, af indvirkningerne på medlemsstaternes sociale sikringsordninger af ubeskæftigede migranters rettigheder inden for EU til ikke-bidragspligtige kontantydelser og sundhedsydelser på grundlag af bopæl,

–   der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(3),

–   der henviser sin beslutning af 29. marts 2012 om ”Unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder”(4),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juli 2010 benævnt "Bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og den vigtigste udvikling" (COM(2010)0373),

–   der henviser til næstformand Redings erklæring af 5. december 2013 til Rådet for Retlige og Indre Anliggender om fri bevægelighed,

–   der henviser til Rådets og Kommissionens erklæringer af 1. januar 2014 om ophør af restriktioner mod den frie bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at rettigheden til fri bevægelighed for borgere er én af EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som en hjørnesten for europæisk integration og direkte forbundet til EU-borgerskab;

B.  der henviser til, at den frie bevægelighed er et centralt element blandt EU's værdier, som giver dens borgere mulighed for at vælge, hvor de vil bo og arbejde, og som skaber bevægelighed og udvikling på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og uden for disse;

C. der henviser til, at EU-borgere anser den frie bevægelighed for at være EU's mest positive resultat og for at skabe økonomiske fordele for deres lands økonomi;

D. der henviser til, at selv om ikke alle medlemsstater er en del af Schengen-området, påvirker det ikke rettigheden for alle EU-borgere til fri bevægelighed inden for Unionen;

E.  der henviser til, at EU-borgeres ret til at opholde sig frit i EU gælder for alle borgere i EU uden begrænsninger, men er betinget af, jf. direktiv 2004/38/EF, at den pågældende EU-borger efter tre måneder skal dokumentere selvtilstrækkelighed for ikke at blive en byrde for værtslandet;

F.  der henviser til, at der ved direktivet om fri bevægelighed allerede er fastlagt en restriktion om, at personer skal dokumentere, at de råder over tilstrækkelige ressourcer for ikke at blive en byrde for velfærdssystemet i den pågældende medlemsstat;

G. der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere er en af grundstenene til succes for EU's indre marked; der henviser til, at selv om blot 2,8 % af samtlige EU-borgere lever i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere, udgør de ikke desto mindre et centralt element for et vellykket indre marked og fremmer Europas økonomi;

H. der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere ledsages af såvel rettigheder som forpligtelser og ikke kan betragtes som uindskrænket;

I.   der henviser til, at princippet om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling på arbejdsmarkedet er et centralt princip, som skal overholdes fuldt ud;

J.   der henviser til, at mens fattigdom og mangel på muligheder kan være en grund til, at personer forlader deres hjemland og søger muligheder inden for EU, bør medlemsstaterne fokusere på at nedbringe fattigdommen i hele EU; der henviser til, at fattigdom i sig selv aldrig kan udgøre en grund til repatriering eller tvangsmæssig tilbagesendelse fra en medlemsstat til en anden;

K. der henviser til, at overgangsordningerne vedrørende den frie bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien er blevet ophævet fra den 1. januar 2014;

L.  der henviser til, at den udvikling, som på det seneste har fundet sted i vores samfund, navnlig som følge af industrielle forandringer, globalisering, nye arbejdsmønstre, demografiske ændringer og udviklingen inden for transportmidler, nødvendiggør en højere grad af mobilitet blandt arbejdstagere;

M. der henviser til, at under den nuværende økonomiske afmatning i hele EU kan pengeoverførsler fra mobile arbejdstagere til deres hjemland have en positiv nettoeffekt på de afsendende landes betalingsbalance;

N. der henviser til, at nylige undersøgelser fra Kommissionen har påvist, at mobile arbejdstagere er nettobidragsydere til værtslandenes økonomier og budgetter; der henviser til, at mobile arbejdstagere yder større skattebidrag og bidrag til sociale sikringsordninger til deres værtslands budget end de ydelser, de modtager, hvorimod udgifterne til sundhedsydelser for ubeskæftigede mobile borgere i EU er meget lave i forhold til værtslandenes samlede udgifter til sundhedsydelser (0,2 %) eller deres økonomier (0,01 % af BNP), og EU-borgere udgør en meget lille andel af modtagerne af særlige ikke-bidragspligtige ydelser;

O. der henviser til, at virksomhederne øger deres indtægter ved at udnytte billig, grænseoverskridende arbejdskraft, hvilket resulterer i lavere lønninger og ringere sociale vilkår for alle; der samtidig henviser til, at denne praksis bevirker, at medlemsstaterne mister skatteindtægter og bidrag til sociale sikringsordninger;

P.  der henviser til, at udbredelsen af social dumping, illoyal konkurrence og markedsforvridninger medfører stigende nationalisme og protektionisme;

1.  anmoder medlemsstaterne om at efterleve deres traktatmæssige forpligtelser, for så vidt angår EU's bestemmelser om fri bevægelighed;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at principperne om ligestilling og den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed opretholdes for alle EU-borgere;

3.  betragter den holdning, som visse politiske partier indtager, for fejlagtig med hensyn til, at migration er en byrde for de nationale sociale sikringsordninger, og at såkaldt ”velfærdsturisme” udgør en overhængende fare for medlemsstaternes sociale ordninger; påpeger, at ingen af de medlemsstater, som har beklaget denne byrde, har forelagt dokumentation for Kommissionen som påkrævet;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for en streng håndhævelse af EU-lovgivningen for derved at sikre, at alle arbejdstagere i EU behandles ens og ikke udsættes for forskelsbehandling, for så vidt angår adgang til beskæftigelse, ansættelses- og arbejdsvilkår, løn, afskedigelse og sociale ydelser og skatteydelser, for derigennem at sikre loyal konkurrence blandt virksomhederne; opfordrer samtidig indtrængende de nationale myndigheder til at bekæmpe enhver uberettiget restriktion mod eller hindring for arbejdstagernes rettighed til fri bevægelighed sammen med enhver udnyttelse af disse arbejdstagere;

5.  tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine nuværende bestræbelser på at sikre, at medlemsstaterne gennemfører og anvender direktiv 2004/38/EF fuldt ud og korrekt, og til i den forbindelse til fulde at udnytte sin beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne eksisterende juridiske og praktiske hindringer for borgernes rettighed til fri bevægelighed og til ikke at indføre byrdefulde uberettigede administrative procedurer eller tolerere uacceptabel praksis, der begrænser anvendelsen af retten til fri bevægelighed;

6.  gentager sine tidligere opfordringer til medlemsstaterne om at sikre fri bevægelighed for alle EU-borgere og deres familier uden at forskelsbehandle nogen på grund af seksuel orientering eller nationalitet; gentager sin opfordring til medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre rettighederne i henhold til artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF, ikke kun for så vidt angår ægtefæller af forskelligt køn, men også registrerede partnere, medlemmer af en EU-borgers husstand og den partner, som en EU-borger lever i et behørigt attesteret, stabilt forhold med, herunder personer i par af samme køn, på grundlag af principperne om gensidig anerkendelse, ligestilling, ikke-forskelsbehandling, værdighed og respekt for privat- og familieliv; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at sikre, at direktivet anvendes til punkt og prikke;

7.  anmoder medlemsstaterne om at tage alle metoder i brug for at bekæmpe fattigdomsrelateret migration i EU ved at gennemføre ligestillingspolitikker, sikre rimelige lønninger og anstændige arbejdsvilkår og indslusningsforløb til beskæftigelse samt i højere grad at gøre økonomisk vækst socialt inklusiv uden at undergrave princippet om fri bevægelighed for arbejdstagere og deres familiemedlemmer;

8.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og på gennemsigtig vis at udnytte de midler, der står til rådighed under europæiske fonde, såsom Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, med henblik på at fremme integration, social inklusion og bekæmpelsen af fattigdom og til at støtte de lokale myndigheders bestræbelser på at tage hånd om enhver forøgelse af marginaliserede borgere, hvad enten de er nationale eller udenlandske statsborgere;

9.  anmoder medlemsstaterne om at fastholde deres forsvar af arbejdstageres rettighed til fri bevægelighed som en grundlæggende rettighed, som bør understøttes af anstændige sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder samt en streng håndhævelse af de arbejdsretlige bestemmelser;

10. opfordrer til en revision af direktivet om udstationerede arbejdstagere med henblik på at sætte en stopper for social dumping og sikre, at alle arbejdstagere i EU er i besiddelse af fulde rettigheder og anstændige leve- og arbejdsvilkår;

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

(1)

EUT L 229 af 29.6.2004, s. 35.

(2)

EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.

(3)

EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 6.

(4)

EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 74.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik