FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Ukraine
4.2.2014 - (2014/2547(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Libor Rouček, Ana Gomes, Marek Siwiec, Tonino Picula, Maria Eleni Koppa, Evgeni Kirilov, Pino Arlacchi, Liisa Jaakonsaari, Boris Zala, David Martin for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0138/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine om det østlige partnerskab og om den europæiske naboskabspolitik, især de seneste beslutninger af 13. december 2012 om situationen i Ukraine[1], af 12. september 2013 om russisk pres på lande i det østlige partnerskab (i forbindelse med det forestående topmøde i østpartnerskabet i Vilnius)[2] og af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod et stærkere partnerskab – EP's holdning til statusrapporterne fra 2012[3],
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om udfaldet af topmødet i Vilnius og fremtiden for det østlige partnerskab, navnlig hvad angår Ukraine[4],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013,
– der henviser til Rådets konklusioner om Ukraine af 20. januar 2014,
– der henviser til fælleserklæring af 29. januar 2014 fra premierministrene i Visegradlandene om Ukraine,
– der henviser til PACE's resolution 1974 af 30. januar 2014 om de demokratiske institutioners funktion i Ukraine,
– der henviser til erklæring af 31. januar 2014 fra Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant, om Dmytro Bulatov-sagen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at de demonstrationer, der begyndte for mere end to måneder siden som følge af præsident Janukovitjs beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen med EU, fortsat finder sted i hovedstaden, og at utilfredsheden breder sig til andre byer, herunder til de østlige områder i Ukraine;
B. der henviser til, at der den 16. januar 2014 blev vedtaget en række love mod demonstrationer, der lagde alvorlige begrænsninger på ytrings- og forsamlingsfriheden, og at disse love fremprovokerede international vrede og gav anledning til voldsomme sammenstød, der medførte tab af menneskeliv i Kiev;
C. der henviser til, at der er adskillige beretninger om mishandling, kidnapninger, tortur og andre krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at de personer, der er ansvarlige for disse krænkelser, indtil nu har undgået straf;
D. der henviser til, at demonstranterne måtte indrette deres egne improviserede hospitaler, eftersom ambulancer og læger var blevet beordret til at indberette demonstranter, der søgte lægehjælp;
E. der henviser til, at en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet rejste til Kiev mellem den 28. og 30. januar 2014 for at vurdere situationen på stedet;
F. der henviser til, at præsident Janukovitj indgik i dialog med de tre oppositionsledere og gav en række indrømmelser; der henviser til, at oppositionen og demonstranterne på Maidan-pladsen ikke var tilfredse med disse indrømmelser; der henviser til, at alle parters engagement i ægte dialog og kompromis nu er af væsentlig betydning;
G. der henviser til, at tilbuddet om associeringsaftalen og den vidtgående og brede frihandelsaftale med EU fortsat er åbent, forudsat at de ukrainske myndigheder udviser vilje til at tilslutte sig fælles europæiske værdier; der henviser til, at Ukraine i lighed med enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om EU-medlemskab, såfremt det tilslutter sig principperne om demokrati, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og minoritetsrettigheder og sikrer retsstaten;
1. fordømmer på det kraftigste det seneste voldsudbrud i Ukraine; opfordrer de ukrainske myndigheder til fuldt ud at respektere borgernes borgerlige rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og opfordrer indtrængende alle berørte parter til at fortsætte den politiske dialog og udvise ansvarlighed og således mindske spændingerne og fremme en fredelig løsning på krisen uden yderligere forsinkelser;
2. er ligeledes bekymret over sikkerhedsstyrkernes overdrevne og uforholdsmæssige brug af vold og højreekstremistiske demonstranters og andre provokatørers voldelige handlinger;
3. støtter det ukrainske folks europæiske ambitioner og deres ret til at kæmpe for demokrati, retsstaten og et bedre liv; tilskynder dem imidlertid på det kraftigste til at fortsætte denne kamp på fredelig vis og til at tage stærk afstand fra ekstremistgrupper, der hverken er demokratiske eller proeuropæiske; fremhæver alle oppositionsledernes særlige ansvar i denne henseende;
4. opfordrer Ukraines præsident, regeringen og Verkhovna Rada til omgående at træffe foranstaltninger for at bringe straffriheden til ophør ved at efterforske og straffe de personer, der udøver vold mod fredelige demonstranter; er særlig bekymret over beretningerne om tortur og understreger Ukraines internationale forpligtelser i denne henseende; fremhæver den seneste sag om Dmytro Bulatov, lederen af "AutoMaidan", der blev kidnappet og tortureret af ukendte agenter; mener, at EU i tilfælde af en yderligere eskalering af volden bør overveje vedtagelsen af målrettede foranstaltninger mod de personer, der direkte eller indirekte er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, såsom indførelse af visumforbud og indefrysning af deres finansielle aktiver i Europa, på grundlag af en grundig vurdering af deres effektivitet og kapacitet til at bidrage til en fredelig løsning på krisen;
5. advarer om, at en yderligere eskalering kan udgøre en fare for landets enhed og overordnede stabilitet og derved bringe dets uafhængighed og europæiske fremtid i fare og indebære en risiko for regional fred og stabilitet;
6. understreger betydningen af at håndtere de grundlæggende årsager til krisen og derved fuldt ud garantere ytrings- og forsamlingsfriheden og genoprette borgernes tillid til politik og institutionerne; mener, at dette kræver forfatningsmæssige og strukturelle reformer, der har til formål at skabe et effektivt system med kontrol og balance, et reelt uafhængigt og upartisk retssystem, retsstatsforhold, frie og retfærdige valg og ægte bestræbelser på at bekæmpe systemisk korruption; understreger behovet for at inddrage det brede civilsamfund, Venedigkommissionen og OSCE i disse bestræbelser;
7. glæder sig over Verkhovna Radas beslutning om at ophæve lovene mod demonstrationer og præsident Janukovitjs godkendelse heraf som et positivt skridt hen imod en politisk løsning på krisen; beklager imidlertid, at amnestiloven blev godkendt den 29. januar uden samtykke fra oppositionen; mener, at en betingelsesløs løsladelse af demonstranter i høj grad vil lette forhandlingerne og formilde samfundet;
8. understreger EU's forpligtelse til at lette en fredelig løsning på krisen og roser Stefan Füle, kommissæren for Udvidelse og Naboskabspolitik, og Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant, for deres indsats i denne henseende;
9. opfordrer indtrængende alle relevante parter til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at finde et politisk kompromis, der opfylder det ukrainske folks europæiske ambitioner; mener, at en tidsbegrænset magtdelingsordning sammen med troværdige forfatningsmæssige reformer kan udgøre et holdbart grundlag for en nedtrapning af situationen og dermed bane vejen for frie og retfærdige valg;
10. bemærker de talrige anmodninger fra almindelige ukrainske borgere, aktivister og politikere om, at Europa-Parlamentet indsætter en fast repræsentation for at fremme en politisk løsning og overvåge gennemførelsen af de aftaler, der indgås inden for denne ramme, med Cox-Kwasniewski-overvågningsmissionen som forbillede; pålægger Formandskonferencen at drøfte dette så hurtigt som muligt;
11. beklager, at Rusland fortsat udøver økonomisk og diplomatisk pres på Ukraine; opfordrer det til i stedet at anvende dets indflydelse på en positiv måde; opfordrer EU til at inddrage Rusland i arbejdet med at løse den nuværende politiske krise på en fredelig måde; påpeger, at både EU og Rusland har et ansvar for at bidrage aktivt til fred og velstand i det fælles naboområde; gentager sin overbevisning om, at samarbejde om at nå dette mål er den eneste vej frem;
12. opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at opnå et IMF-lån med forbedrede betingelser for Ukraine og landets befolkning, overveje praktiske foranstaltninger med øjeblikkelige virkninger – f.eks. makrofinansiel bistand gennem EU, EIB-projekter, uddannelsesstøtte og en hurtig gennemførelse af en visumfri ordning – og øge støtten til civilsamfundsorganisationer og fagforeninger;
13. opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte et tydeligt og troværdigt europæisk perspektiv for Ukraine på grundlag af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, forudsat at det udviser vilje til at tilslutte sig fælles europæiske værdier;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's medlemsstater og Ukraines præsident, regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0507.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0383.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.
- [4] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0595.