Forslag til beslutning - B7-0158/2014Forslag til beslutning
B7-0158/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Ukraine

4.2.2014 - (2014/2547(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Mairead McGuinness, Jacek Saryusz-Wolski, Laima Liucija Andrikienė, Roberta Angelilli, Elena Băsescu, Ivo Belet, Jerzy Buzek, Arnaud Danjean, Mário David, Mariya Gabriel, Michael Gahler, Andrzej Grzyb, Gunnar Hökmark, Elisabeth Jeggle, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Monica Luisa Macovei, Francisco José Millán Mon, Nadezhda Neynsky, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Ria Oomen-Ruijten, Alojz Peterle, Andrej Plenković, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Jacek Protasiewicz, György Schöpflin, Salvador Sedó i Alabart, Bogusław Sonik, Davor Ivo Stier, Inese Vaidere, Paweł Zalewski, Marietta Giannakou for PPE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0138/2014

Procedure : 2014/2547(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0158/2014
Indgivne tekster :
B7-0158/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0158/2014

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Ukraine

(2014/2547(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om resultaterne af topmødet i Vilnius og fremtiden for det østlige partnerskab, især med hensyn til Ukraine[1],

–       der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod en styrkelse af partnerskabet. Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012[2],

–       der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i det østlige partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i det østlige partnerskab i Vilnius)[3],

–       der henviser til fælleserklæringen af 29. november 2013 fra det østlige partnerskabs topmøde i Vilnius,

–       der henviser til den stadige forværring af situationen i Ukraine, som har udviklet sig efter den ukrainske præsident Viktor Janukovitjs beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen på topmødet i Vilnius den 28.-29. november 2013 og har ført til massive folkelige demonstrationer til støtte for, at Ukraine træffer et valg til fordel for Europa, på Euromaidan i Kiev og i byer overalt i Ukraine, og som har udviklet sig til en bevægelse, der går imod regeringen, efter at uropatruljerne (Berkut) har gennemført brutale angreb,

–       der henviser til, at premierminister Mykola Azarov og hans regering trådte tilbage den 28. januar 2014,

–       der henviser til den uacceptable omstændighed, at loven om amnesti, som blev vedtaget den 29. januar 2014, gjorde ofrene til gidsler uden en garanti for fuldstændig og betingelsesløs frigivelse af alle dem, der er fængslet og tilbageholdt,

–       der henviser til besøget i Kiev den 28.-30. januar 2014 af Europa-Parlamentets ad hoc-delegation, som mødtes med myndighederne og med Euromaidan-bevægelsen, den politiske opposition og kirkelige ledere og fik en grundig og dybdegående analyse af situationen i Ukraine,

–       der henviser til topmødet mellem EU og Rusland, der blev afholdt den 28. januar 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.     der henviser til, at den politiske situation i Ukraine i løbet af de seneste uger og med stigende hast er blevet yderligere forværret, hvilket har ført til en optrapning af volden;

B.     der henviser til, at de ukrainske myndigheder trods internationalt pres fortsat fører en politik med undertrykkelse af og vold mod demonstranter, som har resulteret i, at over 2 000 mennesker er blevet såret, mange er blevet bortført, og mindst fem mennesker er blevet dræbt;

C.     der henviser til, at den folkelige opstand i Ukraine er nået ud i de fleste regioner, og at ti regionsadministrationer er under folkets kontrol;

D.     der henviser til, at præsident Janukovitj, hans administration og regeringen er ansvarlige for de dødsfald og kvæstelser, der hidrører fra Euromaidan-aktionerne;

E.     der henviser til, at ethvert voldeligt angreb eller en erklæring af undtagelsestilstand vil blive betragtet som en kriminel handling og en krænkelse af de grundlæggende rettigheder med alvorlige internationale konsekvenser;

F.     der henviser til, at premierminister Azarovs og hans regerings tilbagetræden er et kærkomment første skridt, men at kun en væsentlig ændring af den politik, der vil blive ført af en ny regering, vil være bevis for, at der er vilje til at finde en løsning på den aktuelle krise;

1.      bifalder det ukrainske folks demokratiske ånd og udholdenhed efter to måneders modige protester, som er blevet mødt med en brutal reaktion fra myndighedernes side, og giver udtryk for sin fulde solidaritet med og støtte til folkets indsats til fordel for et frit, demokratisk og uafhængigt Ukraine og dettes europæiske perspektiv;

2.      fordømmer kraftigt optrapningen af voldsudøvelsen mod fredelige borgere, journalister, studerende, civilsamfundsaktivister, oppositionspolitikere og gejstlige og udtrykker sin dybe medfølelse med familierne til ofrene for volden i Ukraine;

3.      kræver navnlig, at præsident Janukovitj standser Berkut-uropatruljernes og andre sikkerhedsstyrkers skammelige praksis med at kidnappe, chikanere, torturere, tæske og ydmyge tilhængere af Euromaidan;

4.      kræver øjeblikkelig løsladelse og politisk rehabilitering af alle Euromaidan-demonstranter og politiske fanger, herunder Julia Timosjenko;

5.      erindrer om EU's vilje til at undertegne en associeringsaftale og en aftale om et vidtgående og omfattende frihandelsområde med Ukraine, så snart den politiske krise er overvundet, og de relevante krav er opfyldt, som fastsat af Udenrigsrådet den 10. december 2012 og støttet af Parlamentets beslutning af 13. december 2013;

6.      ser med tilfredshed på, at de antidemokratiske og diskriminerende love, der blev vedtaget den 16. januar af Verhkovna Rada ved en farceagtig procedure, blev ophævet den 28. januar, men erindrer om, at tre af disse tolv lov stadig er officielt gyldige og muligvis fortsat udgør en tilsidesættelse af det demokratiske system;

7.      ser med tilfredshed på den dialog, der er indledt mellem præsident Janukovitj og lederne af Euromaidan-oppositionen, som man kan håbe på, vil føre til en nært forestående og fredelig løsning på krisen;

8.      er af den opfattelse, at præsident Janukovitj kommer til at stå personligt til ansvar over for det ukrainske folk og det internationale samfund, hvis ikke han afholder sig fra at anvende autoritære metoder og løser den aktuelle politiske krise;

9.      minder om, at Ukraine har det fulde ansvar for sin egen skæbne, og bekræfter på ny, at EU er parat til at deltage i at formidle en løsning på den aktuelle politiske krise, i det omfang det er nødvendigt, og ukrainerne ønsker det, gennem mægling, som kan bygge bro over kløften af total mangel på tillid fra begge parters side;

10.    opfordrer FN's Sikkerhedsråd til hurtigt at træde sammen for at behandle situationen i Ukraine;

11.    opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til omgående at skride til handling, herunder øget diplomatisk pres og indførelse af individuelt målrettede foranstaltninger (rejsesanktioner, indefrysning af aktiver og ejendom) over for alle de ukrainske embedsmænd, lovgivere og deres sponsorer i erhvervslivet (oligarker), som er ansvarlige for overfaldene på og dødsfaldene blandt demonstranterne;

12.    opfordrer EU, USA, IMF, Verdensbanken, EBRD og EIB til at gå videre med forberedelsen af en langsigtet pakke af konkret økonomisk støtte for at bistå Ukraine med at tackle landets økonomiske situation, som bliver stadigt værre, og yde økonomisk støtte til at iværksætte de nødvendige dybdegående og omfattende reformer af den ukrainske økonomi; opfordrer den ukrainske regering til at være parat til sådanne reformer;

13.    mener, at der – hvis de nødvendige betingelser opfyldes – bør forberedes en kortsigtet støttepakke til Ukraine, som bør tilbydes til en troværdig overgangsregering med henblik på at afbøde den aktuelle stramme situation hvad angår betalinger;

14.    er af den opfattelse, at et af de vigtige tiltag for at få løst krisen i Ukraine er en tilbagevenden til forfatningen fra 2004, som i 2010 blev ophævet på ulovlig vis af forfatningsdomstolen, der gik uden om det ukrainske parlament, kombineret med dannelsen af en overgangsregering og tidlige valg;

15.    opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forpligte sig til at være særdeles åbne over for det ukrainske samfund, navnlig via en hurtig aftale om en ordning med visumfrihed, styrket forskningssamarbejde, udvidede ungdomsudvekslinger og et øget udbud af studielegater;

16.    er af den opfattelse, at visumgebyret bør nedsættes væsentligt for unge ukrainere;

17.    opfordrer Rusland til at undlade at blande sig i Ukraines indre anliggender ved at anvende politisk, økonomisk og andre former for tvang i modstrid med Helsinkislutakten og Budapestmemorandummet fra 1994 om Ukraines sikkerhed; mener, at det vil skade ånden af fred, dialog og forsoning ved De Olympiske Lege i Sotji, hvis ikke Rusland bidrager til en ikke-voldelig løsning;

18.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Ukraines præsident, Ukraines parlament, Verkhovna Rada, Den Parlamentariske Forsamling Euronest samt de parlamentariske forsamlinger under Europarådet og under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.