FORSLAG TIL BESLUTNING om Irak
19.2.2014 - (2014/2565(RSP))
forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Tarja Cronberg, Ulrike Lunacek, Nicole Kiil-Nielsen, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0188/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, navnlig af 10. oktober 2012 om den seneste tids vold i Irak[1],
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til det første møde i EU-Irak-samarbejdsrådet den 20. januar 2014,
– der henviser til den lokale EU‑erklæring i Irak af 10. december 2013 i anledning af den internationale menneskerettighedsdag,
– der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Syrien, særlig af 10. februar 2014;
– der henviser til redegørelser om Irak fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, særlig af 5. februar 2014, 16. januar 2014 og 18. december 2013,
– der henviser til erklæring af 10. januar 2014 fra FN's Sikkerhedsråds formand,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Irak er part i,
– der henviser til Rådets erklæring af 26. februar 2014 om Irak,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Irak 11 år efter, at "koalitionen af villige" invaderede landet, oplever den værste bølge af vold siden 2008 med mere end 1 000 rapporterede døde på blot en måned, opblomstring af den sekteriske vold mellem shia-flertallet og sunnier og mindre minoriteter, mens fred, lighed, demokrati og velfærd bevæger sig endnu længere uden for rækkevidde;
B. der henviser til, at mange af Iraks nuværende opdelinger kan spores tilbage til besættelsesmyndighedernes beslutning efter 2003 om at nedlægge den irakiske hær og udrense regeringsbureaukratiet, hvilket skabte et tomrum, som snart blev udfyldt af sekteriske partier og militser;
C. der henviser til, at den shiadominerede regering under al-Maliki systematisk har marginaliseret det sunnimuslimske mindretal og dets politiske repræsentation og har strammet sit greb om sikkerhedstjenesterne, som den har ladet handle ustraffet, har udsat politiske modstandere for trusler og arrestationer og nedkæmpet masseprotester voldeligt og vedbliver med at øge antallet af henrettelser; der henviser til, at regeringens rydning den 30. december 2013 af den sunnimuslimske protestlejr i Ramadi, der havde bestået i mere end et år, forværrede den allerede spændte situation væsentligt;
D. der henviser til, at Irak i øjeblikket lider under et voldsomt demografisk pres som følge af befolkningstilvækst og interne fordrivelser, det højeste korruptionsniveau i Mellemøsten og en økonomi, som ikke har formået at omsætte olierigdommen til økonomisk vækst, meningsfulde beskæftigelsesniveauer og anstændige per capita-indkomster, og som henviser til, at landets sociale struktur, især de tidligere landvindinger med hensyn til kvinders ligestilling, er blevet alvorligt nedbrudt;
E. der henviser til, at befolkninger vedbliver med at lide under konsekvenserne af de betydelige mængder af forarmet uran, der blev brugt i ammunition under USA's og Det Forenede Kongerigs invasion, idet der ses en opsigtsvækkende stigning i antallet af kræfttilfælde og misdannelser;
F. der henviser til, at den fortsatte borgerkrig i Syrien breder sig til Irak, idet tusinder af militante, især al-Qaeda-tilknyttede islamistiske militante fra Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL), har bredt deres aktiviteter til irakisk territorium;
G. der henviser til, at ISIL i begyndelsen af 2014 bemægtigede sig de centrale områder Ramadi og Fallujah, som er de vigtigste byer i Anbar-provinsen, som hovedsagelig er befolket af sunnimuslimer; der henviser til, at mere end 60 000 familier flygtede under de efterfølgende kampe mellem ISIL og regeringsstyrker, hvilket efter en tilnærmelsesvist skøn fra FN på seks personer pr. familie svarer til mere end 370 000 mennesker, og til at 85 % af Fallujahs befolkning ifølge FN's rapport er blevet fordrevet;
H. der henviser til, at dette ifølge FN's højkommisær for flygtninge er den største fordrivelse i Irak siden den sekteriske vold i 2006-2008, og til, at dette tal skal lægges til de 1,13 mio. mennesker, der i forvejen er internt fordrevet i Irak, og som hovedsagelig har fundet husly i provinserne Baghdad, Diyala og Ninawa; der desuden henviser til, at mange civile ikke er i stand til at forlade konfliktramte områder, hvor der nu er mangel på fødevarer og brændsel;
I. der henviser til, at dødelige bombeangreb i Irak fortsætter med uformindsket styrke, f.eks. angrebet den 5. februar 2014 på det irakiske udenrigsministerium, som især ramte det shiitiske nabolag, mens adskillige fangeflugter øger antallet af krigere, som vil indtræde i de militante ekstremistiske grupper;
J. der henviser til, at uenigheden mellem Iraks føderale regering og den kurdiske regionalregering om fordelingen af Iraks mineralske ressourcer fortsætter, til, at en ny rørledning forventes af kunne transportere 2 mio. tønder olie om måneden fra Kurdistan til Tyrkiet, og til, at centralregeringen forbereder retlige skridt mod provinsen;
K. der henviser til, at premierminister al-Maliki den 16. januar 2014 anmodede USA om nye våben og uddannelse, og til, at der foregår en massiv rustningskampagne til fordel for Irak, hvori indgår salg til mange milliarder USD af militært udstyr fra USA, Rusland, Iran og muligvis også andre lande;
L. der henviser til, at regeringen er begyndt at rekruttere tusinder af frivillige fra sunnimuslimske stammer, der skal bekæmpe de ekstremistiske jihad-krigere i Anbar-provinsen;
M. der henviser til, at der i november 2013 blev vedtaget ændringer til Iraks valglov, hvorved der er banet vej for afholdelse af valg den 30. april;
1. er dybt bekymret over forværringen af sikkerhedssituationen i Irak, de omfattende nye leverancer af våben til kriseregionen og den tiltagende risiko for, at landet synker tilbage i en direkte borgerkrig;
2. gentager sin kraftige fordømmelse af invasionen af Irak i 2003 og konsekvenserne heraf, herunder retsstatens sammenbrud, stigningen i den religiøse ekstremisme og korruptionens ekstraordinære omfang i landet; understreger, at dette angreb var i strid med folkeretten;
3. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere Kampala-ændringerne fra 2010 til statutten for Den Internationale Straffedomstol vedrørende forbrydelsen aggression for at bane vej for, at aggressionskrige kan blive retsforfulgt i fremtiden;
4. understreger den kritiske betydning af fortsat national dialog og enhed, en inklusiv politisk proces og retten til fredelig protest som garanteret i den irakiske forfatning;
5. fremhæver betydningen af det forestående valg for Iraks fortsatte demokratiske overgang og opfordrer alle aktører til at sikre, at valget bliver inklusivt, gennemsigtigt og troværdigt og afholdes rettidigt; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at bistå den irakiske regering mest muligt med de praktiske forberedelser;
6. ser med tilfredshed på regeringens nye indsats for at skabe mere dialog og samarbejde mellem de irakiske stammer og de irakiske sikkerhedsstyrker i Anbar-provinsen med henblik på at bekæmpe vold og terror;
7. understreger imidlertid, at årevis med diskrimination, regeringsforsømmelser og ringe adgang til offentlige stillinger har skabt en dybtgående vrede og mistillid i den sunnimuslimske befolkning og behov for et resolut langsigtet politisk omslag;
8. opfordrer EU's Udenrigstjeneste og Kommissionen til at gøre deres yderste for at bistå den irakiske regering og FN's bistandsmission for Irak (UNAMI) med at beskytte civilbefolkningen i Fallujah og andre steder og forsøge at sikre en sikker passage for civile, der er fanget i konfliktområder, samt sikker tilbagevenden for internt fordrevne, så vidt forholdene tillader det;
9. kritiserer kraftigt den seneste bølge på flere dusin henrettelser og flere hundrede andre tilfælde af dødsstraffe, der nu venter på præsidentens stadfæstelse, og som ofte skyldes domfældelser efter groft uretfærdige retssager, der er ført på grund af anklager om terrorisme under den drakoniske antiterrorlov fra 2005; gentager sin presserende henstilling til præsidenten om at udlade at stadfæste dødsdommene og til regeringen om at indføre et moratorium for alle yderligere henrettelser;
10. mener, at en reform af det meget utilstrækkelige retsvæsen, der er plaget af tortur og korruption, er af største betydning for at genskabe en følelse af sikkerhed i Iraks befolkning, og at der heri bør indgå en revision af antiterrorloven, som indeholder væsentlig færre sikkerhedsgarantier for mistænke og tilbageholdte end straffeloven, og henstiller til, at straffriheden, navnlig for landets sikkerhedsstyrker, bringes til ophør;
11. fordømmer brugen af forarmet uran under krigen, bl.a. fra medlemsstaternes side, og henstiller til EU at udvikle en fælles EU-holdning om forbud mod brug af ammunition med forarmet uran og at tilbyde støtte til behandlingen af ofre og en mulig indsats for at afgifte de forurenede områder;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for medlemsstaternes parlamenter samt til Republikken Iraks regering og det irakiske Repræsentanternes Råd.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0424.