FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Venezuela
25.2.2014 - (2014/2600(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Willy Meyer, Inês Cristina Zuber, João Ferreira, Sabine Lösing, Jacky Hénin, Jean-Luc Mélenchon, Nikolaos Chountis, Marisa Matias, Alda Sousa for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til kapitel 1, artikel 1, stk. 2, i FN-pagten fra 1945 med det erklærede formål "at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse, og at tage andre egnede forholdsregler til at styrke verdensfreden",
– der henviser til, at det både af artikel 1 i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder og artikel 1 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fremgår, at "alle folk har selvbestemmelsesret", og at de "i kraft af denne ret frit kan bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling",
– der henviser til princippet om ikke-indgriben, der er fastlagt i FN-pagten,
– der henviser til erklæringen fra EU-CELAC-topmødet mellem stats -og regeringscheferne fra den 27. januar 2013, hvori underskriverne bekræfter deres tilslutning til alle de formål og principper, der er nedfældet i FN-pagten og deres beslutning om at støtte alle bestræbelser på at opretholde suveræn ligeberettigelse for alle stater og til at respektere deres territoriale integritet og politiske uafhængighed,
– der henviser til redegørelserne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Venezuela, navnlig dem af 14. og 21. februar 2014,
– der henviser til erklæringerne fra den argentinske modtager af Nobels fredspris Adolfo Pérez Esquivel om Venezuela,
– der henviser til erklæringerne om situationen i Venezuela af Mercosur, UNASUR og CELAC,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig dem af 24. maj 2007[1], 23. oktober 2008[2], 7. maj 2009[3], 11. februar 2010[4], 8. juli 2010[5] og 24. maj 2012[6],
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den 12. februar 2014 blev der arrangeret en demonstration af studerende knyttet til højreorienterede og højreekstremistiske politiske partier; der henviser til, at en lille gruppe voldelige demonstranter efter denne demonstration med skydevåben og slagvåben angreb bygningen med statsanklagerens kontor og flere offentlige bygninger i Caracas og andre venezuelanske byer ved at begå voldshandlinger og ødelægge offentlig ejendom, såvel som ved at blokere den vigtigste trafikåre i Caracas;
B. der henviser til, at to mennesker under sammenstødene blev skudt og dræbt, nemlig den venstreorienterede aktivist Juan Montoya og Basil Da Costa, en studerende og tilhænger af oppositionen; der henviser til, at den måde, hvorpå de begge blev skudt i hovedet, minder om drabet på dem, der blev dræbt af skarpskytter den 11. april 2002 som et middel til at retfærdiggøre kuppet; der henviser til, at siden da er 13 mennesker blevet dræbt, og 137 er såret;
C. der henviser til, at volden fortsætter med det klare formål at destabilisere den demokratisk valgte regering i Venezuela; der henviser til, at denne strategi er ikke ny, da scenariet er svarer til kuppet i 2002 og den vold, der fulgte efter det demokratiske valg af præsident Nicolas Maduro i april 2013, da de pågældende grupper nægtede at anerkende valgresultatet og optrappede volden, der medførte, at 11 personer mistede livet;
D. der henviser til, at regeringen for Den Bolivariske Republik Venezuela har erklæret, at disse voldshandlinger støttes, tilrettelægges og finansieres fra udlandet af organisationer såsom USAID eller USA's National Endowment for Democracy; der henviser til, at det amerikanske udenrigsministerium ifølge Wikileaks i mindst 12 år har finansieret den venezuelanske opposition;
E. der henviser til, at nationale og internationale medier præsenterer disse begivenheder på en ensidig måde; der henviser til manipulation af information, især via sociale netværk, har spredt rygter og falske billeder taget i Syrien, Chile, Egypten, Spanien eller Singapore, som om de var fra Venezuela;
F. der henviser til, at præsident Maduro har opfordret til en national fredskonference i Venezuela, der skal afholdes den 26. februar 2014 med alle de politiske og samfundsgrupper, som er villige til at deltage;
G. der henviser til, at der har fundet 19 forskellige valg sted i Venezuela i de sidste 14 år; der henviser til, at forfatningen for Den Bolivariske Republik Venezuela omfatter mekanismer til deltagelsesdemokrati, såsom en bestemmelse om en folkeafstemning om ophævelse præsidentens mandat;
H. der henviser til, at Venezuela i perioden 2006-2011 er rykket syv pladser op til en 73. plads ud af 187 på FN Human Development Index; der henviser til, at Venezuelas regering i løbet af det seneste årti har øget de sociale udgifter med mere end 60,6 %; der henviser til, at Venezuela i dag er det land med den laveste ulighed i regionen; der henviser til, at Venezuela ifølge CEPAL (FN's Økonomiske Kommission for Latinamerika), har reduceret sin fattigdomssats fra 48,6 % i 2002 til 29,5 % i 2011;
I. der henviser til, at Venezuela er verdens femtestørste olieeksporterende land og har verdens største oliereserver;
J. der henviser til, at denne bølge af undergravende vold sker på et tidspunkt, hvor de legitime myndigheder i Venezuela er ved at intensivere foranstaltningerne til bekæmpelse af de forskellige former for spekulation og økonomisk krigsførelse, der påvirker landet;
K. der henviser til, at modtageren af Nobels fredspris Adolfo Pérez Esquivel har opfordret til forsvar af demokratiet i Venezuela mod forsøg på at destabilisere regeringen, idet han advarer mod, at kupforsøg er i gang via nye metoder i Latinamerika, og fordømmer de etablerede multinationale medieselskaber som CNN og Fox, som udsender krigspropaganda i fredens navn og had i frihedens navn;
1. fordømmer på det kraftigste det aktuelle kupforsøg og volden fra højreorienterede og højreekstremistiske oppositionsgruppers side i Venezuela; beklager tabet af menneskeliv og udtrykker sin dybe medfølelse med familierne til ofrene;
2. beklager ødelæggelsen af offentlig ejendom i landet og kræver, at volden øjeblikkeligt bringes til ophør;
3. er dybt bekymret over destabiliseringsforsøgene mod Den Bolivariske Republik Venezuela gennem voldshandlinger inden for en ramme svarende til de tidligere kupforsøg fra 2002;
4. fordømmer de udemokratiske og oprørske mål for denne destabiliseringskampagne, der er sluppet løs på gaderne i Caracas og andre venezuelanske byer af ekstremistiske grupper; fremhæver USA's imperialistiske interesse at sikre sin adgang til Venezuelas olieressourcer og dets politiske mål for at underminere landene i ALBA (Bolivarian Alliance for the Peoples of Our America);
5. mener, at disse hændelser afslører det venezuelanske oligarkis frygt for, at dets interesser er truet af de dybe igangværende økonomiske og sociale forandringer og den fortsatte folkelige opbakning til processen;
6. beklager de tidligere kupforsøg fra en del af oppositionen, som ved tidligere lejligheder har sat sig uden for den demokratiske ramme i forsøget på at bryde den venezuelanske forfatningsmæssige orden;
7. gentager sin fulde støtte til og solidaritet med den venezuelanske befolkning, den bolivariske proces og den valgte præsident Nicolás Maduro; afviser alle angreb på Venezuelas demokrati og suverænitet;
8. støtter det initiativ, som den venezuelanske regering har taget, til at organisere en national fredskonference i Venezuela den 26. februar 2014, hvortil alle politiske og samfundsgrupper indbydes;
9. beklager den rolle, som de internationale medier spiller med at sprede rygter og bruge falske billeder med det formål at skabe en atmosfære af vold og destabilisering, der undergraver den venezuelanske regering; minder om, at informationsfrihed er en grundlæggende menneskeret, og opfordrer de internationale medier til at handle ansvarligt og dække begivenhederne på en retfærdig, nøjagtig og afbalanceret måde, hvilket for øjeblikket ikke er tilfældet;
10. beklager dybt enhver indgriben fra EU eller noget land i tredjelandes indre anliggender;
11. understreger, at dialogen med tredjelande under ingen omstændigheder må resultere i en begrænsning af folkets ret til selvbestemmelse; beklager, at EU og dens medlemsstater alt for ofte prioriterer diplomatiske, politiske eller økonomiske hensyn frem for menneskerettigheder, hvilket giver anledning til at mene, at der føres en politik, som er kendetegnet ved dobbeltmoral, hvilket er uforeneligt med en universel menneskerettighedsvision; understreger, at det er vigtigt for selve EU's troværdighed, at EU undgår enhver udnyttelse af disse spørgsmål;
12. minder om betydningen af Venezuelas rolle i skabelsen og styrkelsen af en samarbejds- og integrationsproces til gavn for befolkningerne i Latinamerika;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringen for Den Bolivariske Republik Venezuela, Mercosurs parlament og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling.