FORSLAG TIL BESLUTNING om EU’s prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd
5.3.2014 - 2014/2612(RSP)
Leonidas Donskis, Marietje Schaake, Olle Schmidt, Graham Watson, for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0234/2014
B7‑0234/2014
Europa-Parlamentets beslutning om EU’s prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og alle FN's konventioner om menneskerettigheder og de valgfrie protokoller hertil,
– der henviser til resolution 60/251 fra FN's Generalforsamling om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),
– der henviser til De Forenede Nationers årtusindeerklæring af 8. september 2000 og FN's Generalforsamlings resolution herom,
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati som vedtaget på den 3179. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,
– der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 til Rådet om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), herunder Parlamentets prioriteter i denne forbindelse og navnlig den af 7. februar 2013 på det 22. møde i FN's Menneskerettighedsråd[1],
– der henviser til sine beslutninger om uopsættelige menneskerettighedsspørgsmål,
– der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2012 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[2],
– der henviser til EU’s Udenrigsråds konklusioner af 10. februar 2014om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora,
– der henviser til artikel 2, 3, stk. 5, artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til de kommende UNHRC-samlinger i 2014, navnlig den 25. ordinære samling, der vil finde sted den 3. - 28. marts 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,
A. der henviser til, at respekt for og fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet;
B. der henviser til, at EU troværdighed i UNHRC vil blive styrket ved at øge sammenhængen mellem dets interne og eksterne politikker vedrørende menneskerettigheder;
C. der henviser til, at EU og dets medlemsstater bør tilstræbe at tale med én stemme mod krænkelser af menneskerettighederne for at opnå de bedst mulige resultater, og at de i denne forbindelse bør fortsætte med at styrke samarbejdet og øge de organisatoriske ordninger og koordinationen mellem medlemsstaterne og mellem EU-institutionerne;
D. der henviser til, at EU’s Udenrigsråd den 10. februar 2014 fastsatte sine prioriteringer forud for den 25. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd og den kommende s Generalforsamlings 3. Komité, som omfattede situationen i Syrien, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Iran, Sri Lanka, Myanmar/Burma, Hviderusland, den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Mali og Sudan; der henviser til, at de tematiske prioriteter, som blev fastsat af Udenrigsrådet, omfattede dødsstraf, religions- og trosfrihed, barnets rettigheder, kvinders rettigheder, den globale dagsorden efter 2015, menings -og ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, ngo'ers samarbejde med FN-menneskerettighedsorganer, tortur, LGBTI-rettigheder, racisme, oprindelige folk, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, erhvervslivet og menneskerettighederne samt støtte til FN-menneskerettighedsorganer og
-mekanismer;
E. der henviser til, at der den 25. juli 2012 blev udnævnt en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder (EUSR), hvis rolle er at forbedre virkningerne og synligheden af EU’s menneskerettighedspolitik og bidrage til at gennemføre den strategiske ramme for menneskerettigheder og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati;
F. der henviser til, at 14 nye medlemmer blev valgt ind i UNHRC i oktober 2013 og indledte deres medlemskab den 1. januar 2014 nemlig Algeriet, Kina, Cuba, Frankrig, Maldiverne, Mexico, Marokko, Namibia, Saudi-Arabien, Sydafrika, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Vietnam, Rusland og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at otte EU-medlemsstater nu er medlemmer af UNHRC;
G. der henviser til, at det prioriterede tema på 58. møde i Kommissionen for Kvinders Status vil være de udfordringer og resultater i forbindelse med gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene for kvinder og piger;
H. der henviser til, at korruption i den offentlige og private sektor fastholder og forværrer uligheder og forskelsbehandling, når det gælder udøvelse på lige fod af civile, politiske, økonomiske eller sociale og kulturelle rettigheder, og til, at det er bevist, at korruption og menneskerettighedskrænkelser involverer magtmisbrug, manglende ansvarlighed og forskellige former for forskelsbehandling;
I. der henviser til, at både staternes ratifikation af Kampala-ændringerne og aktiveringen af Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion med hensyn til aggressionsforbrydelse yderligere vil bidrage til at bringe straffriheden for gerningsmændene for denne forbrydelse til ophør;
1. bilfalder de prioriteringer, der er fastsat af Rådet med henblik på den 25. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd; opfordrer indtrængende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at tage højde for Parlamentets henstillinger, når de advokerer for EU's prioriteter i UNHRC;
UNHRC's arbejde
2. understreger, at valg til UNHRC skal være kampvalg, og udtrykker sin modstand mod, at regionale grupper arrangerer fredsvalg; gentager betydningen af standarder for UNHRC-medlemskab, for så vidt angår engagement og resultater på menneskerettighedsområdet og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at insistere på disse standarder, når de finder frem til, hvilke kandidater de vil stemme på; påpeger, at UNHRC's medlemmer er forpligtet til at opretholde de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; gentager betydningen af solide og gennemsigtige kriterier for genindsættelse af suspenderede medlemmer;
3. udtrykker sin bekymring over krænkelser af menneskerettighederne i en række nyvalgte medlemmer af UNHRC, herunder Rusland, Saudi-Arabien, Kina, Cuba, Algeriet, Marokko og Vietnam;
4. modsætter sig fortsat "blokafstemning" i UNHRC; opfordrer indtrængende de lande, der er medlemmer af UNHRC, til at udvise åbenhed omkring deres stemmeafgivning;
5. beklager, at råderummet for samspil mellem civilsamfundet og UNHRC bliver mindre, og at ngo'erne gives færre muligheder for at tage ordet på disse møder; opfordrer indtrængende EU og UNHRC til at sikre, at civilsamfundet får lov til at bidrage mest muligt til UNCHR's 25. samling samt til den universelle regelmæssige gennemgang og andre FN-menneskerettighedsmekanismer uden frygt for repressalier ved tilbagevenden til deres hjemland; fordømmer indberetningerne om sådanne repressalier og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at sådanne sager systematisk følges op;
6. roser højkommissæren for menneskerettigheder, Navi Pillay, for hendes fortsatte indsats for at styrke traktatorganerne; gentager bestemt, at traktatorganerne omfatter mange interessenter, og understreger, at civilsamfundet til stadighed skal inddrages i disse processer; understreger desuden, at traktatorganernes uafhængighed og effektivitet bør bevares og udvides;
Landespecifikke spørgsmål
Syrien
7. gentager sin kraftige fordømmelse af de udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået af det syriske regime, herunder alle voldshandlinger og alle tilfælde af systematisk tortur og henrettelse af fanger; fordømmer alle krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået af væbnede grupper, som modsætter sig regimet; udtrykker alvorlig bekymring over de alvorlige konsekvenser af den tre år lange konflikt for civilbefolkningen og den fortsat forværrede menneskerettighedssituation i landet og i regionen; opfordrer alle væbnede aktører til omgående at bringe volden i Syrien til ophør; støtter fuldt ud den seneste forhandlingsrunde, som er indledt på grundlag af Genèvekommunikéet, og som bør være det første skridt i en proces, der vil føre til en politisk og demokratisk løsning på konflikten med henblik på at fremme en syriskledet demokratisk overgang, som opfylder den syriske befolknings legitime forventninger;
8. opfordrer indtrængende alle konfliktens parter og navnlig det syriske regime til at sikre omfattende og sikker adgang på tværs af grænserne for den internationale humanitære bistandsindsats og opfylde deres løfter om at give kvinder og børn mulighed for at flygte fra besatte byer såsom Homs og Yarmouk-lejren; bifalder FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 af 22. februar, hvori det kræves, at nødhjælpskonvojer skal have adgang i hele landet for at afhjælpe civilbefolkningens lidelser, og opfordrer til en hurtig gennemførelse; opfordrer til løsladelse af fredelige aktivister, der tilbageholdes af staten, og civile, der holdes som gidsler af væbnede grupper;
9. understreger, at lindringen af lidelserne for millioner af syrere, der har behov for basale varer og tjenester, i betragtning af krisens hidtil usete omfang er nødt til at være en prioritet for EU og det internationale samfund som helhed; minder EU-medlemsstaterne om deres humanitære ansvar over for de syriske flygtninge, og bemærker, at tragedier som den i Lampedusa ikke må ske igen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe flygtninge, der flygter fra konflikten; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge al eksisterende EU-lovgivning og -procedurer for at give sikker indrejse i EU på midlertidig basis og humanitær opholdstilladelse;
10. gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at sikre, at situationen i Syrien fortsat behandles som højeste prioritet inden for FN’s rammer, især af UNHRC;
11. fremhæver, at bevidst udsultning af civile og angreb på sundhedsfaciliteter er forbudt i henhold til folkeretten og vil blive betragtet som krigsforbrydelser; gentager, at det er vigtigt at sikre ansvarlighed på alle niveauer; roser i denne forbindelse det arbejde, der udføres af den uafhængige undersøgelseskommission for Syrien, herunder dens seneste rapport, som skal drøftes i UNHRC, og opfordrer undersøgelseskommissionen til at undersøge den rapport, der for nylig er kommet, som indeholder tusindvis af fotografier af tortur, som angiveligt er begået af det syriske militær; gentager sin opfordring til FN’s Sikkerhedsråd om at overdrage situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol med henblik på en formel undersøgelse; anmoder næstformanden/den højtstående repræsentant om at tage påviselige skridt i denne retning;
Egypten
12. fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, der begås i Egypten, herunder chikanering og tilbageholdelse af journalister, civilsamfundsaktivister og aktivister fra den politiske opposition og den overdrevne magtanvendelse, der har ført til, at et stort antal civile er blevet dræbt, som det bl.a. skete i forbindelse med 3-året for revolutionen og i dagene omkring folkeafstemningen i januar 2013; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at sikre, at der foretages fuldstændige, gennemskuelige og uafhængige undersøgelser af de civile dødsfald med henblik på at drage alle gerningsmænd til ansvar; fordømmer, at titusindvis af egyptere holdes fængslet og undertrykkes, herunder Det Muslimske Broderskab, der betegnes som en terroristorganisation, hvilket hindrer muligheden for en inkluderende forsoningsproces, som er nødvendig for landets stabilitet og udvikling; opfordrer UNHRC til at fordømme disse menneskerettighedskrænkelser, overvåge eventuelle undersøgelser, der foretages, og overveje at iværksætte sin egen undersøgelse, hvis ikke der sker fremskridt fra de egyptiske myndigheders side; understreger vigtigheden af en hurtig åbning af et regionalt OHCHR-kontor i Kairo som aftalt med de egyptiske myndigheder;
13. tager den nye egyptiske forfatning til efterretning; bemærker henvisningen til, at kristne og jødiske religiøse anliggender er uafhængige, og anerkender fremskridtene med hensyn til religionsfrihed; bifalder den nye forfatnings henvisninger til civilt styre, trosfrihed og lighed for alle borgere, herunder forbedringen af kvinders rettigheder, bestemmelsen om børns rettigheder, forbuddet mod tortur i enhver form og demonstrationer, forbud mod og kriminalisering af enhver form for slaveri og forpligtelsen til at leve op til de internationale menneskerettighedstraktater, som Egypten har undertegnet; tager skarpt afstand fra den store magt, forfatningen lægger i hænderne på militæret og de militære domstole;
14. er bekymret over, at tusindvis af mennesker, fortrinsvist flygtninge fra Eritrea og Somalia, herunder mange kvinder og børn, mister livet, forsvinder eller bortføres og holdes som gidsler med krav om løsepenge, tortureres, udsættes for seksuelle overgreb eller myrdes med henblik på organtrafik af menneskehandlere i Sinai; minder i denne forbindelse om, at artikel 89 i den nye forfatning erklærer alle former for slaveri, undertrykkelse, tvangsudnyttelse af mennesker, sexhandel og andre former for handel med mennesker for ulovlig og kriminaliseret under egyptisk ret;
Libyen
15. opfordrer til, at der vedtages en resolution under den kommende UNHRC-samling, som bygger på den OHCHR-rapport, der styrker OHCHR’s mandat til at overvåge og rapportere til Menneskerettighedsrådet om menneskerettighedssituationen og de udfordringer, der eksisterer i Libyen; er bekymret over de ulovlige, konfliktrelaterede tilbageholdelser og udøvelsen af tortur og udenretslige henrettelser og bifalder i denne henseende anbefalingerne i rapporten fra FN's støttemission om tortur; giver udtryk for sin bekymring over, at man målrettet går efter mediemedarbejdere, og kræver beskyttelse af mediepluralismen og ytringsfriheden; opfordrer indtrængende til, at der ydes støtte til konfliktløsning og national forsoning;
Saudi-Arabien
16. opfordrer Saudi-Arabien til som nyvalgt medlem af Menneskerettighedsrådet at rette sig efter henstillingerne fra det 17. arbejdsgruppe møde i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang om at: sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling af kvinder i lovgivningen og i praksis og tillade kvinder at deltage fuldt ud og ligeværdigt i samfundet; træffe alle fornødne foranstaltninger til bekæmpelse af vold i hjemmet og sikre, at ofrene har adgang til beskyttelses‑ og erstatningsmekanismer; vedtage en lov, der forbyder tidlige og tvungne børneægteskaber, og fastsætte den lovmæssige minimumsalder for ægteskab til 18 år; vedtage love, der beskytter forenings‑, ytrings‑, forsamlings‑ og religionsfrihed; indføre et moratorium for dødsstraf med henblik på en senere afskaffelse heraf; tillade ngo’er, der er aktive på menneskerettighedsområdet, at blive registreret og ratificere centrale menneskerettighedsinstrumenter;
Iran
17. bifalder den resolution, der blev vedtaget af UNHRC i marts 2013, om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og forlængelse af mandatet for den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran; bekræfter på ny sin støtte til videreførelsen af mandatet og opfordrer Iran til at give FN’s særlige rapportør adgang til landet som et afgørende skridt i retning af indledning af en dialog med henblik på at vurdere menneskerettighedssituationen i Iran; gentager sin fordømmelse af dødsstraffen i Iran og den betydelige stigning i antallet af henrettelser, idet 40 personer er blevet hængt i de første to uger af 2014, og de stadige krænkelser af retten til trosfrihed; noterer sig de spæde tegn på fremskridt, som den iranske regering har udvist med hensyn til menneskerettighederne, herunder løsladelsen af politiske fanger; opfordrer EU og UNHRC til fortsat at overvåge menneskerettighedssituationen nøje og sørge for, at menneskerettighederne bliver ved med at være en central prioritet i alle forbindelser med den iranske regering;
Tunesien
18. bifalder, at Tunesien den 26. januar 2014 vedtog en ny forfatning, der kan fungere som inspirationskilde for lande i og uden for regionen; tilskynder de tunesiske myndigheder til at afholde inklusive, åbne og troværdige valg senere på året;
Palæstina
19. bifalder, at Palæstina siden november 2012 har deltaget som observatørstat uden fuldgyldigt medlemskab af FN; gentager sin støtte til disse bestræbelser; noterer sig den støtte, som EU har givet udtryk for med hensyn til at give Palæstina fuldt medlemskab af FN som led i en politisk løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina; fastslår atter, at EU ikke vil anerkende andre ændringer i forhold til 1967-grænserne, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne er nået til enighed om;
Israel
20. bifalder Israels fornyede engagement med UNHRC og den kommende vedtagelse af anden cyklus’ UPR-rapport om landet; opfordrer de israelske myndigheder til at støtte den særlige rapportørs arbejde med menneskerettighedssituationen i de besatte områder;
Bahrain
21. udtrykker bekymring over situationen for menneskerettighedsforkæmpere og aktivister fra den politiske opposition i Bahrain; bifalder udtalelsen fra september 2013 om Bahrain i Menneskerettighedsrådet, der blev underskrevet af alle EU-medlemsstater, og opfordrer til øjeblikkelig og ubetinget løsladelse af alle samvittighedsfanger, politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og fredelige demonstranter; opfordrer til, at EU-medlemsstaterne på det næste møde i UNHRC arbejder imod vedtagelsen af en resolution om menneskerettighedssituationen i Bahrain, der er fokuseret på gennemførelsen af de tilsagn, som Bahrain kom med under UPR-processen og anbefalingerne, herunder dem, der vedrører menneskerettighedsforkæmpere, fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission, og som bifaldes af Bahrains konge;
Cambodja, Elfenbenskysten, Haiti, Somalia og Sudan
22. bifalder forlængelsen af de uafhængige eksperters mandater i Elfenbenskysten, Haiti og Somalia; opfordrer indtrængende myndighederne i disse lande til fuldt ud at samarbejde med mandatholderne;
Den Centralafrikanske Republik
23. gentager sin dybe bekymring over situationen i Den Centralafrikanske Republik, opfordrer det internationale samfund til at støtte FN’s humanitære appel som en hastesag, der er alvorligt underfinansieret, og opfordrer til en forbedret sikkerhedssituation med henblik på at sikre befolkningen adgang til humanitær bistand; håber, at den hurtige udbredelse af EU’s FSFP-mission vil bidrage til en forbedring af situationen på stedet; bifalder Sikkerhedsrådets resolution 2136 (2014), FN Menneskerettighedsråd resolution, FN’s særlige samling om situationen i den Centralafrikanske Republik den 20. januar 2014 og udnævnelsen af en uafhængig ekspert om menneskerettighedssituationen i landet og opfordrer indtrængende den nye midlertidige præsident Catherine Samba-Panza til at gøre alt, hvad hun kan for at stoppe volden og dæmpe sekteriske spændinger i landet;
Mali
24. bifalder udnævnelsen af en uafhængig ekspert for menneskerettighedssituationen i Mali, den fortsatte overvågning af menneskerettighedssituationen efter konflikten og andre afrikanske staters stærke lederrolle for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet; opfordrer til, at den uafhængige ekspert får forlænget sit mandat;
Sydsudan
25. udtrykker sin dybe bekymring over situationen i Sydsudan, herunder den politiske kamp for ledelse af landet, der har provokeret stigende etniske sammenstød og fordrivelse af over 650.000 mennesker; opfordrer EU-medlemsstaterne til at rejse dette spørgsmål i UNHRC for at sætte spørgsmålet om situationen i Sydsudan højt på den internationale dagsorden; bifalder aftalen om indstilling af fjendtlighederne, der blev undertegnet den 24. januar 2014, men understreger, at det kun er et første skridt imod fred og forsoning; fordømmer de udbredte begåede brud og overgreb på menneskerettighederne og understreger, at de ansvarlige skal drages til ansvar; bifalder Den Afrikanske Unions engagement i at skabe en undersøgelseskommission, der skal tjene som grundlag for retfærdighed, ansvarlighed og fremtidig forsoning;
Eritrea
26. opfordrer indtrængende til EU’s og UNHRC’s fortsatte opmærksomhed og agtpågivenhed med hensyn til menneskerettighedssituationen i Eritrea, eftersom alvorlige krænkelser af menneskerettighederne er i gang med at forårsage et stort antal flygtninge og indvandrere; bifalder Menneskerettighedsrådets resolution om menneskerettighedssituationen i Eritrea, der blev vedtaget enstemmigt i juni 2013; roser den særlige rapportørs første rapport om menneskerettighedssituationen i landet og opfordrer til, at denne særlige rapportør får fornyet sit mandat under den 26. samling i Menneskerettighedsrådet;
Den Demokratiske Republik Congo
27. fremhæver FN's opfordring til fortsat støtte til den konflikthærgede østlige del af Den Demokratiske Republik Congo for at sikre, at denne krise ikke glemmes; er alvorligt bekymret over den seneste tids massive fordrivelse af befolkningen i Katanga-regionen; fordømmer kraftigt angrebene fra oprørsstyrker i den østlige del af landet på civilbefolkningen, herunder kvinder og børn; fordømmer på det kraftigste den systematiske anvendelse af voldtægt som et krigsvåben; udtrykker dyb bekymring over den fortsatte brug af børn som soldater og opfordrer til, at de afvæbnes, rehabiliteres og reintegreres i samfundet; mener, at FN’s ramme for fred, sikkerhed og samarbejde for Den Demokratiske Republik Congo og regionen fortsat er en central ramme for at opnå bæredygtig fred; bifalder Sikkerhedsrådets resolution 2136 af 30. januar 2014, som fornyer våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo;
Nordkorea
28. bifalder den planlagte udvidelse af mandatet for den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), den resolution, der blev vedtaget ved konsensus i marts 2013 og forelæggelsen af rapporten fra undersøgelseskommissionen om menneskerettigheder i dette land; gentager sin opfordring til regeringen i Nordkorea om fuldt ud at samarbejde med rapportøren og lette hans besøg i landet; opfordrer indtrængende UNHRC til at lytte til anbefalingerne fra den internationale undersøgelseskommission med særlig fokus på behovet for at fordømme internationale forbrydelser begået i den Demokratiske Folkerepublik Korea, til at optrappe FN’s kapacitet til at dokumentere overtrædelser af menneskerettighederne i landet og til at etablere egnede internationale mekanismer til at sikre ansvarlighed for internationale forbrydelser begået i den Demokratiske Folkerepublik Korea;
Burma/Myanmar
29. bifalder den beslutning, der blev vedtaget af UNHRC om Burma / Myanmar, og den særlige rapportørs fortsatte arbejde; opfordrer UNHRC til ikke at afbryde eller ændre den særlige rapportørs mandat, så længe der ikke er etableret et OHCHR-landekontor med fuldt mandat i landet, og opfordrer Burma / Myanmar til at sikre, at fangebedømmelsesudvalget fortsætter sit arbejde med at løse alle verserende sager og ophæver den kontroversielle lov, der påvirker ytrings- og foreningsfrihed (navnlig loven om fredelig forsamling og optog fra 2011); fordømmer den fortsatte vold og de overgreb, der er begået mod Rohingya-mindretallet i delstaten Rakhine, samt angreb mod muslimer og andre religiøse mindretal, og opfordrer til en fuldstændig, gennemskuelig og uafhængig undersøgelse af sådanne overtrædelser;
Rusland
30. fordømmer kraftigt lovene i Rusland om ”udenlandsk agent”, der bliver brugt til at chikanere ngo'er gennem brug af kontorrazziaer, bøder og andre skræmmende metoder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opretholde presset på Rusland både i UNHRC og udenfor for at afslutte disse klare overtrædelser af ytrings- og foreningsfrihed; udtrykker stærk bekymring over andre fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, såsom undertrykkelse af medierne, diskriminerende love mod seksuelle minoriteter, krænkelse af retten til forsamlingsfrihed og manglende retslig uafhængighed;
Hviderusland
31. gentager sin støtte til UNHRC’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland og opfordrer til, at den særlige rapportørs mandat forlænges med endnu et år, når det udløber i juni 2014; bifalder den resolution, der i juni 2013 blev vedtaget om Hviderusland og den fortsatte erkendelse af og opmærksomhed på de betydelige menneskerettighedskrænkelser i landet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fastholde presset på Hviderusland angående menneskerettighedsspørgsmålet;
Usbekistan
32. bifalder resultatet af den universelle regelmæssige gennemgang af Usbekistan; finder det beklageligt, at den usbekiske regering vedbliver med at give afslag på besøgsanmodninger fra Menneskerettighedsrådets særlige procedurer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at stræbe imod oprettelse af en øremærket overvågningsmekanisme i Menneskerettighedsrådet vedrørende menneskerettighedssituationen i Usbekistan;
Tematiske spørgsmål
Børns rettigheder
33. bifalder UNHRC's arbejde vedrørende børns rettigheder, såsom resolutionen fra september 2013 om forebyggelig dødelighed og sygelighed hos børn under 5 år som et spørgsmål om menneskerettigheder, og arbejdet i Komitéen for Barnets Rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den tredje valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder, som vil give børn ret til at indsende deres klager til komitéen; roser den kommende UNHRC-resolution om børns rettigheder som et glimrende eksempel på samarbejde mellem EU og Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande i de Forenede Nationer (Grulac); udtrykker sin dybe bekymring over de tilfælde af tortur og tilbageholdelse af børn, som organisationer som UNICEF og Amnesty International har rapporteret om; opfordrer FN til yderligere at undersøge sådanne tilfælde og til at rette henstillinger om aktioner;
Boligforhold
34. påpeger på ny, hvor glædeligt det er, at UNHCR tillægger retten til en bolig så stor betydning; gentager også sin opfordring til EU og EU's medlemsstater om at fremme adgangen til en passende bolig som en grundlæggende rettighed;
Religions- og trosfrihed
35. fordømmer de fortsatte krænkelser af retten til religions- eller trosfrihed i hele verden; gentager den betydning, som EU tillægger dette spørgsmål; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres arbejde på dette område; bifalder forlængelsen af mandatet for FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed; gentager, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder frihed til at ændre eller opgive sin religion eller tro, er en grundlæggende menneskerettighed; understreger derfor behovet for effektivt at bekæmpe alle former for diskrimination mod religiøse mindretal overalt i verden;
Kastebaseret forskelsbehandling
36. fordømmer kastebaseret diskrimination; udtrykker dyb bekymring over den fortsatte og udbredte krænkelse af menneskerettighederne på grundlag af kaste og voldshandlinger, herunder seksuel vold mod kvinder, der tilhører de berørte samfund; bifalder det arbejde, som OHCHR og FN's mandatindehavere i forbindelse med særlige procedurer udfører med henblik på at bekæmpe denne form for diskrimination; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at fremme godkendelsen af udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling på grundlag af arbejde og opfordrer UNHRC til at vedtage denne ramme;
Kvinder og piger
37. opfordrer EU til at deltage aktivt i det 58. møde i Kommissionen for Kvinders Status for ikke at underminere de hidtidige resultater i forbindelse med FN's Beijing-handlingsprogram, såsom adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder; fordømmer på det kraftigste seksuel vold mod kvinder som krigstaktik, herunder kriminelle handlinger såsom massevoldtægter, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder kønslemlæstelse af kvinder, menneskehandel, tidlige og tvungne ægteskaber, æresdrab og enhver anden form for seksuel vold af tilsvarende grovhed; opfordrer på ny EU og alle medlemsstater til at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;
Vand og sanitet
38. bifalder den beslutning, UNHRC vedtog i september 2013 om retten til sikkert drikkevand og sanitet, og det arbejde, FN 's særlige rapportør om dette emne har udført, navnlig gennem udvikling af en håndbog om, hvordan retten til sikkert drikkevand og sanitet implementeres; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU's medlemsstater og UNHRC til at fastholde fokus på denne ofte oversete, men vitale ret til vand og sanitet;
LGBTI-personers rettigheder
39. udtrykker bekymring over den seneste stigning i antallet af diskriminerende love og praksisser og voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet; opfordrer til, at man nøje overvåger situationen i Nigeria og Uganda, hvor nye love udgør en alvorlig trussel mod de seksuelle mindretals frihed; fordømmer indførelsen af diskriminerende love og undertrykkelsen af ytringsfriheden i Rusland; bekræfter på ny sin støtte til FN’s højkommissær for menneskerettigheder i hans fortsatte bestræbelser på at bekæmpe disse diskriminerende love og praksisser og FN's indsats på dette område mere generelt; henstiller, at EU's medlemsstater, Rådet og EU-Udenrigstjenesten tager aktivt del i bekæmpelsen af forsøg på at underminere disse rettigheder;
Tortur
40. gentager vigtigheden af at bekæmpe tortur og andre former for mishandling og den prioritet, som EU giver dette spørgsmål, navnlig når det drejer sig om børn; opfordrer UNHRC til at bruge den årlige resolution om tortur til at forny den særlige rapportørs mandat med yderligere tre år, og til at sikre en effektiv opfølgning på tidligere beslutninger om tortur; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at vise deres fælles engagement til fordel for udryddelsen af tortur og støtte til torturofre, bl.a. ved at opretholde eller eventuelt påbegynde bidrag til FN's Frivillige Fond for Torturofre og den særlige fond, der er oprettet ved den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;
Dødsstraf
41. bekræfter på ny sin skarpe fordømmelse af brugen af dødsstraf og støtter kraftigt moratoriet som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer EU, EU's medlemsstater og UNHRC til fortsat at arbejde for dens afskaffelse i hele verden; opfordrer indtrængende de lande, der stadig eksekverer dødsstraf, til at offentliggøre klare og præcise data om antallet af domme og henrettelser;
Idræt
42. bifalder den resolution, der blev vedtaget i september 2013 om fremme af menneskerettigheder gennem sport og det olympiske ideal; udtrykker bekymring over situationen for de vandrende arbejdstagere i Qatar, især i perioden op til verdensmesterskabet i fodbold i 2022; noterer sig Qatars bestræbelser på at løse dette problem; opfordrer Qatars myndigheder til at reformere deres arbejdsretlige bestemmelser, afskaffe loven om sponsorvirksomhed ("kafala-systemet"), som finder anvendelse i hele regionen, og ratificere de relevante internationale konventioner; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at EU-virksomheder, der arbejder i byggebranchen i Qatar, ikke medvirker til de menneskerettighedskrænkelser, som de vandrende arbejdstagere udsættes for; understreger vigtigheden af at følge alle store sportsbegivenheder og deres interaktion med menneskerettighederne, herunder vinter-OL i Sotji i Rusland i februar 2014 og den fortsatte undertrykkelse af forsamlingsfriheden og de seksuelle minoriteters rettigheder, og det forestående verdensmesterskab i fodbold i Brasilien, hvor der er rapporteres om udsættelser og fordrivelser i hele landet;
Retten til at deltage i fredelige forsamlinger
43. opfordrer EU til at støtte opfølgningen af OHCHR's rapport om effektive foranstaltninger og bedste praksis til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med fredelige protester, bl.a. gennem støtte til bestræbelserne på at udvikle den internationale lovramme vedrørende retten til at deltage i fredelige forsamlinger;
Anvendelse af bevæbnede droner
44. er bekymret over de krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der sker som følge af brugen af bevæbnede droner, hvilket har ført til, at et ukendt antal civile er blevet dræbt, alvorligt kvæstet eller traumatiseret; støtter bestræbelserne på i henhold til FN's relevante særlige procedurer at fremme åbenhed og kontrol i forbindelse med staters brug af bevæbnede droner i overensstemmelse med de fastlagte internationale retlige rammer; opfordrer EU, EU-medlemsstaterne og UNHRC til fortsat at støtte undersøgelserne af ulovlige målrettede drab og til at følge op på anbefalingerne fra FN 's særlige rapportører om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og bekæmpelse af terrorisme;
Korruption og menneskerettigheder
45. opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte etableringen af en særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;
UPR
46. understreger betydningen af at bevare den universelle karakter af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) med henblik på at nå frem til en fuld forståelse af menneskerettighedssituationen i alle FN-medlemsstater og gentager, at anden kontrolcyklus, der har fokus på gennemførelsen af de henstillinger, der er accepteret under første cyklus, fortsat har betydning; opfordrer imidlertid endnu en gang til, at de henstillinger, som staterne ikke kunne godkende under den første cyklus, bliver taget op til fornyet behandling i løbet af den videre gennemgangsproces;
47. opfordrer de EU-medlemsstater, der deltager i de interaktive dialoger til at fremsætte henstillinger, der er specifikke og målbare med henblik på at forbedre kvaliteten af opfølgning og gennemførelse af godkendte henstillinger; understreger betydningen af, at Kommissionen og EU-medlemsstaterne giver teknisk bistand for at hjælpe de stater, der evalueres i forbindelse med at gennemføre henstillingerne, med at forelægge midtvejsevalueringer, således at gennemførelsen forbedres;
48. understreger, at det er nødvendigt systematisk at medtage UPR-henstillinger i EU's dialoger og samråd om menneskerettigheder og i EU's landestrategier for menneskerettigheder; gentager sin anbefaling om, at Parlamentet tager disse henstillinger op i forbindelse med sine egne delegationsbesøg til tredjelande;
49. bifalder alle skridt, der giver en bred vifte af interessenter, herunder civilsamfundet, mulighed for at deltage fuldt ud i UPR-processen; understreger, hvor vigtigt det er, at EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i UNHRC sætter fokus på det bekymrende forhold, at ngo'ernes råderum bliver mindre og mindre i en række lande rundt om i verden;
Særlige procedurer
50. gentager sin stærke støtte til de særlige procedurer, understreger den grundlæggende betydning af disse mandaters uafhængighed og opfordrer indtrængende alle FN-stater til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med de særlige procedurer, bl.a. ved at modtage mandatholderne på landebesøg, efterkomme deres hasteanmodninger om foranstaltninger og i forbindelse med påstande om krænkelser samt sikre en ordentlig opfølgning på mandatholdernes henstillinger; støtter erklæringen af 10. december 2013 fra de 72 eksperter, der er tilknyttet de særlige procedurer, og er bekymret for, at staternes manglende samarbejde med de særlige procedurer kan svække sidstnævntes mulighed for at gennemføre mandatet;
51. fordømmer på det kraftigste alle former for repressalier mod menneskerettighedsforkæmpere og -aktivister, der samarbejder med UPR-processen og de særlige procedurer, navnlig i Kina; opfordrer UNHRC til at undersøge forlydender om, at en kinesisk aktivist, Cao Shunli, der støttede civilsamfundets inddragelse i UPR, har været tilbageholdt siden den 14. september 2013; opfordrer UNHRC's formand til aktivt at følge op på denne og andre lignende sager og alle stater til at yde tilstrækkelig beskyttelse mod sådanne trusler; understreger, at sådanne handlinger undergraver hele FN's menneskerettighedssystem;
EU's engagement
52. påpeger på ny, hvor vigtigt det er, at EU deltager aktivt i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder UNHRC; tilskynder medlemsstaterne til at deltage aktivt ved at være med til at støtte og fremsætte resolutioner, ved at deltage aktivt i drøftelser og interaktive dialoger og ved at afgive erklæringer; er stærk tilhænger af EU's stigende anvendelse af tværregionale initiativer;
53. bekræfter vigtigheden af at integrere det arbejde, der udføres i Genève i forbindelse med UNHRC i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter, herunder Europa-Parlamentets arbejde i bl.a. udvalg og interparlamentariske delegationer og FN's særlige rapportørers bidrag til udvalgsmøder;
54. tilskynder EU's særlige repræsentant til fortsat at øge effektiviteten, sammenhængen og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik inden for rammerne af UNHRC og yderligere udvikle et tæt samarbejde med OHCHR og de særlige procedurer og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til aktivt at tage del i UNHRC’s højniveausegment;
55. understreger på ny betydningen af effektiv koordination og samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU-medlemsstaterne om menneskerettighedsspørgsmål; tilskynder i den forbindelse EU-Udenrigstjenesten til, navnlig gennem EU-delegationerne i Genève og New York, at øge sammenhængen i sine aktiviteter ved hjælp af rettidige og målrettede konsultationer, og til at tale med én stemme;
56. understreger betydningen af, at EU-medlemsstaterne støtter UNHRC ved sammen at arbejde hen imod virkeliggørelsen af princippet om menneskerettighedernes udelelighed og universalitet, og i særdeleshed ved at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, dette organ har etableret; gentager sin beklagelse af, at ingen EU-medlemsstat har ratificeret konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; beklager ligeledes på ny, at adskillige medlemsstater endnu ikke har vedtaget og/eller ratificeret konventionen om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding eller den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller den valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at ratificere disse konventioner og protokoller; understreger betydningen af, at EU-medlemsstaterne forelægger deres periodiske rapporter for FN’s tilsynsorganer rettidigt; opfordrer EU til aktivt at fastsætte en EU-holdning vedrørende definitionen af aggressionsforbrydelser og ændringerne fra revisionskonferencen i Kampala;
57. gentager betydningen af, at EU til stadighed forsvarer OHCHR's uafhængighed og således sikrer, at OHCHR fortsat kan varetage sin opgave effektivt og upartisk; fremhæver, at hvis OHCHR skal forblive upartisk og fungere tilfredsstillende, er det afgørende, at det sikres tilstrækkelig finansiering, navnlig i lyset af det nuværende behov for at åbne nye regionale OHCHR-kontorer; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til at dække de traktatfæstede organers voksende arbejdsbyrde; opfordrer EU til at føre an i indsatsen for at sikre et velfungerende traktatorgansystem, herunder hvad angår tilstrækkelig finansiering;
58. bemærker, at beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere er en nøgleprioritet i EU’s menneskerettighedspolitik; sætter derfor pris på den praktiske og finansielle støtte, som ydes til omgående beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR);
59. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 67. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og den af Udenrigsudvalget nedsatte EU-FN-Arbejdsgruppe.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0055.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0575.