Forslag til beslutning - B8-0055/2014Forslag til beslutning
B8-0055/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING om ungdomsbeskæftigelse

15.7.2014 - (2014/2713(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Inês Cristina Zuber, Thomas Händel, Patrick Le Hyaric, Neoklis Sylikiotis, Paloma López, Lynn Boylan, Rina Ronja Kari, Marie-Christine Vergiat, Lola Sánchez Caldentey, Younous Omarjee, Kateřina Konečná, Miloslav Ransdorf, Jiří Maštálka, Sofia Sakorafa, Dimitrios Papadimoulis, Kostas Chrysogonos, Emmanouil Glezos, Kostadinka Kuneva, Georgios Katrougkalos, Pablo Iglesias, Pablo Echenique Robba, Carlos Jiménez Villarejo for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2014/2713(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0055/2014
Indgivne tekster :
B8-0055/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0055/2014

Europa-Parlamentets beslutning om ungdomsarbejdsløshed

(2014/2713(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Rådets resolution af 20. maj 2014 om en struktureret dialog og den sociale integration af unge,

–       der henviser til Det Europæiske Råds topmøde den 26.-27. juni 2014,

–       der henviser til Rådets konklusioner, der blev vedtaget i Luxembourg den 17. juni 2011, om fremme af ungdomsbeskæftigelsen med henblik på at nå Europa 2020-målene,

–       der henviser til Rådets konklusioner af 28.-29. juni 2012 om en vækst- og beskæftigelsespagt, hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at bekæmpe den voksende ungdomsarbejdsløshed,

–       der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 7. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ,

–       der henviser til den politiske aftale, der blev indgået i Rådet den 28. februar 2013 om Rådets henstilling om indførelse af en ungdomsgaranti,

–       der henviser til den franske og den tyske regerings fælles bidrag til forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni: "Frankrig og Tyskland – fælles om et stærkere Europa med stabilitet og vækst" af 30. maj 2013,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013 kaldet ”Europa 2013: landespecifikke henstillinger – Europa ud af krisen" (COM(2013)0350) og de foreslåede henstillinger,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at der i dag er 25,1 mio. arbejdsløse og at 22,8 % af EU's unge er arbejdsløse (i nogle medlemsstater er ungdomsarbejdsløsheden højere end det europæiske gennemsnit, nemlig Grækenland (57,7 %), Spanien (54 %), Italien (43 %), Cypern (36 %) og Portugal (34,8 %), 8,3 mio. unge under 25 år har ingen beskæftigelse, 19 % af børnene trues af fattigdom, 8 % af befolkningerne lider under alvorlige materielle afsavn, 15 % af børnene forlader uddannelsessystemet uden at nå til gymnasieniveau eller en ungdomsuddannelse, 24,2 % trues af fattigdom, en tredjedel af de voksne i den arbejdsdygtige alder, der trues af fattigdom, er aktive i arbejdslivet, og 410.000 mennesker i EU er hjemløse hver nat;

B.     der henviser til, at der i 2013 var 13 millioner unge i alderen 15–24 og 21 millioner i alderen 25–29 år, som hverken var i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse; der henviser til, at det økonomiske tab som følge af dette store antal personer, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse blev vurderet til 153 mia. EUR svarende til 1,2 % af EU's BNP[1];

C.     der henviser til, ungdomsarbejdsløsheden spænder fra mindre end 5 % i nogle regioner til over 60 % i andre, hvilket viser et højt niveau af ulighed mellem de europæiske regioner; der henviser til, at den yderste periferi er særligt ramt af ungdomsarbejdsløshed, og at denne situation forværres, når det drejer sig om steder med afsides beliggenheder og øer;

D.     påpeger, at krisen og EU's fejlslagne politikblanding af stramninger og neoliberale strukturreformer har bidraget til et historisk lavt niveau af private investeringer i økonomien, eftersom købekraften hos hovedparten af befolkningen er reduceret, den interne efterspørgsel er faldet, ulighederne i indkomst og fattigdommen er vokset, hvilket har vist sig på dramatisk vis i de lande, der står under trojkaens formynderskab;

E.     der henviser til, at dereguleringen af arbejdsmarkederne i de seneste årtier har medført, at størstedelen af de unge hovedsageligt har fået adgang til beskæftigelse ved hjælp af tidsbegrænsede kontrakter, deltidsarbejde, ordninger med ubetalt virksomhedspraktik og generelt usikre beskæftigelsesformer, til trods for alle tidligere forventninger om, at "befolkningens aldring" ville gøre det lettere for dem at få adgang til fuldtidsbeskæftigelse med en anstændig aflønning, rettigheder og social beskyttelse;

F.     der henviser til, at "reformerne" af uddannelsessystemerne, f.eks. via Bolognaprocessen, og den stramme økonomiske politik, der er blevet gennemført i adskillige medlemsstater, har modvirket mange af tiltagene mod et mere tilgængeligt uddannelsessystem; der henviser til, at det derfor er blevet mere nødvendigt med et offentligt ejet og demokratisk styret uddannelsessystem, som er tilgængeligt for alle og gratis for brugerne, for at give unge – og navnlig de mest sårbare af dem – adgang til uddannelse af god kvalitet;

G.     der henviser til, ungdomsarbejdsløsheden er en vigtig medvirkende faktor i den kraftige stigning i udvandringen af unge fra en række medlemsstater, hvoraf de fleste kommer fra de såkaldte ”programlande” og andre lande som Spanien og Italien, til rigere medlemsstater; henviser i denne forbindelse til en undersøgelse fra Irlands nationale ungdomsråd (NYCI)[2], der viste, at 70 % af de unge, der blev adspurgt, ser sig selv emigrere inden for de næste 12 måneder; der henviser til, at denne masseemigration - ofte af unge med kvalifikationer fra videregående uddannelser - har berøvet disse lande en vigtig del af deres mest dynamiske mennesker og har en ødelæggende virkning på de lokale samfund og deres fremtidige perspektiver for en bæredygtig økonomisk og social udvikling;

H.     der henviser til, at sparepolitik, stram finanspolitik og neoliberale "strukturreformer", som Kommissionen og Rådet har slået til lyd for inden for rammerne af det europæiske semester siden 2010, og som følges af de fleste medlemsstater – især dem, der står under Kommissionen/ECB/IMF-trojkaens formynderskab i såkaldte "programlande" – har øget deflationspresset på en generelt skrøbelig og stagnerende EU-økonomi, har sænket lønninger, den interne efterspørgsel og skatteprovenuet, har demonteret "automatiske stabilisatorer" såsom sociale beskyttelsesordninger og offentlig investering og dermed har skubbet størstedelen at EU's økonomi tilbage i en forstærket recession og også har knust alle tidligere påstande om, at ikke kun de nuværende budgetunderskud, men især forholdet mellem statsgæld og BNP kan reduceres i væsentlig grad, og der kan opnås en finanspolitisk konsolidering af denne vej; fremhæver behovet for at annullere hele den odiøse og uholdbare gæld;

I.      der henviser til, at en styrkelse af ØMU'en vil føre til en uddybning af de nuværende politikker, som er skyld i den kæmpestore arbejdsløshed i euroområdets medlemsstater, navnlig i lande med såkaldte "aftalememoranda";

J.      der henviser til, at disse neoliberale politikker i stærkt omfang har bidraget til stigningen i arbejdsløsheden i almindelighed og ungdomsarbejdsløsheden i særdeleshed, hvilket har skabt større social marginalisering og fattigdom og således har ført til alvorlig social tilbagegang, en yderligere svækket økonomi og destabilisering af europæisk integration og demokrati;

K.     der henviser til, at de på et topmøde i juni 2013 blev enige om at udbetale omkring 8 mia. EUR - mere end de 6 mia. EUR, der oprindelig var blevet afsat i februar samme år – til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, og hvor hovedparten stilles til rådighed i løbet af en periode på to år fra 2014 og resten bliver tilgængelig i løbet af de næste syv år af det næste EU-budget; der henviser til, at på EU-Rådets topmøde indrømmede et EU-statsoverhoved, at EU’s ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der blev lanceret et år tidligere, hidtil havde været en fiasko;

L.     der henviser til, at EU-formandskabets forventede konference om unge og beskæftigelse er blevet udsat til slutningen af året, hvilket derfor vil forsinke enhver aktiv gennemførelse af det nuværende formandskabs bebudede prioriterede mål;

1.      fordømmer, at Rådets resolution af 20. maj 2014 om en struktureret dialog og den sociale inklusion af unge ikke formåede at afspejle de centrale budskaber og input fra unge, såsom behovet for kvalitetsmæssig beskæftigelse og bedre adgang til velfærd, trivsel og solidaritet, og at resolutionen ikke indeholdt tilsagn om konkrete politikker for bedre social inklusion af unge;

2.      kritiserer på det kraftigste, at Rådets prioriteter, der blev offentliggjort den 27. juni 2014 som en strategisk dagsorden for EU og den nye Europa-Kommission, ikke omfatter målrettede foranstaltninger og investeringer, der kan hjælpe med at skabe kvalitetsbeskæftigelse til unge;

3.      understreger, at der i betragtning af krisens konsekvenser for unge, er behov for egentlig overvågning og et ægte engagement fra medlemsstaternes side for at forbedre situationen for unge; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne til at behandle problemet om ungdomsarbejdsløshed i løbet af EPSCO-Rådets næste uformelle møde den 17. og 18. juli 2014 i Milano;

4.      understreger, at EU og medlemsstaterne er nødt til at foretage en radikal ændring i den makroøkonomiske politik, således at staten bliver drivkraften for et økonomisk opsving, som sikrer beskæftigelse af høj kvalitet med garanterede arbejdstagerrettigheder og anstændig social beskyttelse med henblik på at kickstarte økonomien; kræver, at der sættes en stopper for medlemsstaternes stramme økonomiske politikker;

5.      understreger, at en styrkelse af ØMU'en vil føre til en uddybning af de nuværende politikker, som er skyld i den kæmpestore arbejdsløshed i euroområdets medlemsstater, navnlig i lande med såkaldte "aftalememoranda";

6.      kritiserer skarpt Kommissionens overordnede fremgangsmåde i dens meddelelse om landespecifikke henstillinger for 2014 om "bekæmpelse af arbejdsløshed" ved yderligere at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet og reducere de "relativt høje lønomkostninger" osv.; påpeger, at det var og er disse neoliberale "strukturreformer" af arbejdsmarkederne, som medlemsstaterne fører, der er skyld i den drastiske stigning i usikre beskæftigelsesformer, reduceret socialt beskyttelsesniveau og udbredelse af lavtlønssektorer, der beklages så meget i Kommissionens beskæftigelsesrapporter, en udvikling, der navnlig har en meget negativ indflydelse på unge og deres beskæftigelsesmuligheder;

7.      understreger, at EU bør fremme ungdomsbeskæftigelse og jobdeling ved at stimulere foranstaltninger såsom en tidlig pensionsalder og en nedsættelse af arbejdstiden uden at skære i lønninger, pensioner og sociale rettigheder;

8.      understreger, at ungdomsgarantien burde have været iværksat for unge under 30, umiddelbart efter, de rammes af arbejdsløshed; understreger, at finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er langt under det niveau, der er nødvendigt for at have en reel indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden; henviser i denne forbindelse til ILO-undersøgelsen ”Euro Zone job crisis: trends and policy responses”, der understreger, at der er behov for at indskyde 21 mia. EUR, for at det reelt kan have en indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden;

9.      understreger, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke bør forhindre medlemsstaterne i at anvende Den Europæiske Socialfond til finansiering af større projekter relateret til unge, navnlig om fattigdom og social inklusion; opfordrer Kommissionen til at kontrollere anvendelsen af ESF-midler til ungdomsrelaterede projekter;

10.    understreger, at dette program bør bidrage til at garantere opretholdelsen af arbejdspladser i de virksomheder, som nyder godt af det, og at praktikophold bør omdannes til tidsubegrænsede kontrakter; påpeger, at støtten til virksomheder skal være midlertidig og med klart definerede betingelser, navnlig med hensyn til bevarelse af arbejdspladser i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i national lovgivning og kollektive overenskomster samt opfyldelse af skattemæssige forpligtelser og social sikring;

11.    anbefaler alle medlemsstater, herunder i uddannelsessystemet, obligatorisk uddannelse i arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø;

12.    opfordrer indtrængende medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at behandle spørgsmålet om usikre ansættelsesforhold og regulere kontraktuelle forhold ved at undersøgelse forskellige muligheder og løse problemet med en polarisering af arbejdsmarkedet samt beskytte unge mod usikkerhed i arbejdet og fremme tidsbegrænsede kontrakter;

13.    .understreger, at der skal sættes en stopper for forskelsbehandling på grund af alder, når det kommer til at få adgang til sociale ydelser, herunder betinget adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse;

14.    understreger, at krisen og sparepolitikkerne fører til en stigning i unges tvungne migration;

15.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre rammer af høj kvalitet for praktikophold og sikre, at praktikophold tilpasses unges behov og er kombineret med en anstændig løn, social beskyttelse, herunder passende bidrag for fremtidige pension, arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder og arbejdsvilkår, der ikke underminerer den eksisterende arbejdsstyrkes job, løn og vilkår, og at de støttes med finansiel støtte og obligatorisk overvågning samt en fælles kvalitetsstandard for praktikophold; opfordrer til en stigning i arbejdstilsynsmekanismer for at begrænse brugen af praktikanter som erstatning for fastansat arbejdskraft og sikre fælles sikkerhedsnormer til beskyttelse på arbejdspladsen;

16.    opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at skabe foranstaltninger for at forhindre oprettelsen af falske selvstændige - såsom at sanktionere og straffe virksomheder, der ansætter arbejdstagere, der tidligere var ansatte arbejdstagere, som selvstændige, eller virksomheder, der ikke har eget personale og dem, der ansætter gennem vikarbureauer;

17.    opfordrer medlemsstaterne til at garantere, at alle arbejdsløse, der modtager støtte, hjælpes med henblik på at fastslå den enkelte arbejdstagers konkrete behov for så vidt angår uddannelse, kvalifikationer og eventuel omskoling, når arbejdstilbuddene vurderes og i perioden efter accept af jobbet, for at kontrollere, i hvilket omfang de aftalte vilkår bliver overholdt samt arbejdstagerens tilpasningsevne;

18.    opfordrer Kommissionen og agenturer såsom Eurofound og Cedefob til at analysere de eksisterende systemer for tosidig faglig uddannelse for at give disse oplysninger til andre medlemsstater, som er interesseret i disse systemer på frivillig basis, uden at sænke de uddannelsesstandarder, der allerede findes;

19.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte oprettelsen af arbejdspladser med udvidede offentlige investeringer i bæredygtig vækst, navnlig inden for den sociale og offentlige sundhedssektor samt inden for infrastruktur og offentlig uddannelse;

20.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en styrkelse af lovgivningen om ikke-diskrimination mod kvinder; opfordrer medlemsstaterne til ved lov at garantere lige adgang til det første job og sikre lighed i vilkårene for erhvervsuddannelse for unge kvinder ved at fjerne diskriminerende betingelser, såsom "glasloftet" og fremme reel indsats for unge kvinders frigørelse, hvad angår beskæftigelse;

21.    opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at evaluere resultatet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets operationelle programmer og at give offentligheden adgang til alle databaser;

22.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.