FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Ukraine
15.7.2014 - (2014/2717(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Johannes Cornelis van Baalen, Guy Verhofstadt, Petras Auštrevičius, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Marielle de Sarnez, Marietje Schaake, Louis Michel, Alexander Graf Lambsdorff, Fernando Maura Barandiarán, Jean-Marie Cavada, Antanas Guoga, Charles Goerens, Nathalie Griesbeck, Gerben-Jan Gerbrandy for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0025/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik, om det østlige partnerskab og om Ukraine, navnlig sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Ukraine[1], af 13. marts 2014 om Ruslands invasion af Ukraine[2] og af 17. april 2014 om russisk pres på lande i det østlige partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine[3],
– der henviser til resultatet af præsidentvalget i Ukraine den 25. maj 2014 og de foreløbige konklusioner fra OSCE's observatørmission, hvori det hed, at valget var velorganiseret, at valgdeltagelsen var høj, og at myndighederne helt klart var fast besluttede på at afholde, hvad der måtte betegnes som et ægte valg, der for en stor del var i tråd med internationale forpligtelser og overholdt de grundlæggende frihedsrettigheder i langt størstedelen af landet til trods for spændingerne i den østlige del af Ukraine,
– der henviser til præsident Poroshenkos initiativer og aktioner med henblik på at genoprette ro og orden overalt i Ukraine, navnlig med udgangspunkt i hans 14-punkt-fredsplan,
– der henviser til undertegnelsen den 27. maj 2014 af de sidste dele af associeringsaftalen EU-Ukraine og den vidtgående og brede frihandelsaftale,
– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 23. juni 2014 og Det Europæiske Råds konklusioner af 27. juni 2014 om Ukraine,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den russiske besættelse og illegale annektering af Krim og den fortsatte uro og vold, der støttes af Rusland, udgør en stor udfordring for Ukraines enhed, en menneskelig tragedie for de berørte ofre og personer og en alvorlig sikkerhedskrise for hele det europæiske kontinent;
B. der henviser til, at den russiske besættelse og annektering af Krim er en krænkelse af folkeretten og Ruslands internationale forpligtelser i henhold til FN-pagten, Helsingforsslutakten, Europarådets statut og Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier fra 1994 samt af bilaterale forpligtelser i henhold til den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabstraktat fra 1997;
C. der henviser til, at Den Europæiske Union sammen med langt størstedelen af det internationale samfund ikke har anerkendt og ikke vil anerkende Ruslands ulovlige annektering af Krim, som er sket ved hjælp af militære midler;
D. der henviser til, at den separatistiske uro og vold i den østlige del af Ukraine, navnlig i regionerne Lugansk, Donetsk og Kharkiv, delvist skyldes interne splittelser i Ukraine, som dog er fremkaldt udefra gennem Ruslands bevidste strategi med at undergrave den ukrainske regerings autoritet og bistå og støtte separatisterne, både direkte og indirekte, ikke mindst gennem barsk retorik, fjendtlige udtalelse og fabrikerede nyheder;
E. der henviser til, at den nylige genoptagelse af direkte forhandlinger mellem den ukrainske regering og det russiske lederskab skaber håb om, at der kan findes en diplomatisk løsning med henblik på at bringe den fortsatte vold til ophør og forhindre en eskalering af konflikten, som kunne få meget alvorlige konsekvenser ikke blot for Ukraine, men også for Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation;
F. der henviser til, at den ukrainske regerings ensidigt erklærede våbenstilstand ikke fik støtte fra separatisterne;
1. gentager sin kraftige fordømmelse af Ruslands invasion og annektering af Krim, som er et klart brud på FN-pagten, OSCE's Helsingforsslutakt, Europarådets statut, Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier fra 1994, den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabstraktat fra 1997 og aftalen fra 1997 om status og betingelser for tilstedeværelsen af den russiske Sortehavsflåde på Ukraines territorium; anser Ruslands handlinger for at være en trussel mod sikkerheden og stabiliteten på hele det europæiske kontinent;
2. glæder sig over præsident Poroshenkos 14-punkt-fredsplan og hans vision om en mere decentraliseret styreform for Ukraine som basis for at overvinde den interne splittelse i landet og bringe den separatistiske vold i den østlige del af Ukraine til ophør;
3. konstaterer, at de ukrainske militær- og sikkerhedsstyrker på det seneste har gjort fremskridt med genoprettelsen af lov og orden i en række vigtige byer i det østlige Ukraine; beklager dybt de menneskeliv, der er gået tabt, men understreger, at de ukrainske myndigheder har fuld juridisk ret til og fuldt juridisk ansvar for at handle; opfordrer alle parter til at gøre deres yderste for at beskytte civilbefolkningen;
4. giver udtryk for sin stærke støtte til genoptagelsen af rigtige forhandlinger mellem alle parter, som bør baseres på præsident Poroshenkos fredsplan og føre til en aftale om våbenstilstand, der fuldt ud respekteres af alle parter; glæder sig over den franske og den tyske udenrigsministers aktive deltagelse i de seneste diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en løsning, men beklager samtidig, at EU's højtstående repræsentant opfattes som stående uden for disse bestræbelser;
5. glæder sig også over den russiske præsidents erklæring om principiel støtte til fredsplanen og Føderationsrådets beslutning om at ophæve tilladelsen til at anvende russiske styrker til at gribe militært ind i Ukraine; håber, at denne beslutning vil blive efterfulgt af yderligere foranstaltninger fra russisk side med henblik på en nedtrapning af konflikten, navnlig og som en prioritet ved at standse strømmen af illegale krigere og våben samt illegalt udstyr over grænsen til Ukraine og ved aktivt at gøre brug af Ruslands indflydelse på de illegalt bevæbnede grupper i det østlige Ukraine for at få dem til at indstille volden og nedlægge deres våben; forventer, at der uden yderligere forsinkelser vil blive gjort konkrete fremskridt for så vidt angår de fire skridt, der opstilledes i Det Europæiske Råds konklusioner af 27. juni 2014;
6. forventer, at Verhovna Rada hurtigt vedtager de forfatningsmæssige ændringer, der påtænkes i præsidentens fredsplan, navnlig med hensyn til styrkelsen af lokal forvaltning og en ny lov om brugen af sprog; understreger, at den nye lov om brugen af sprog bør overholde de højeste internationale og europæiske standarder;
7. opfordrer indtrængende den ukrainske regering til at leve op til sit løfte og udtrykkeligt forbyde forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i den kommende reform af arbejdsmarkedsloven;
8. beklager forsinkelsen med hensyn til deployeringen inden for rammerne af FSFP af en politi- og lov og orden-mission i Ukraine således som oprindeligt foreslået i april og yderligere drøftet på samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 23. juni 2014; forventer, at missionen kan deployeres uden unødige forsinkelser i løbet af sommeren;
9. kræver frigivelse af alle de personer, der på ulovlig vis tilbageholdes af separatisterne, og understreger, at den særlige OSCE-observatørmission skal have ubegrænset adgang til alle dele af Ukraine for at kunne bidrage til en våbenstilstand og en politisk løsning på konflikten;
10. understreger, at alle parter skal undgå udtalelser og retorik, der kan forværre konflikten yderligere; understreger, at Ukraines problemer ikke kan løses alene ved hjælp af militære midler;
11. konstaterer med glæde, at Det Europæiske Råd den 27. juni 2014 understregede, at det var villigt til "når som helst at samles igen med henblik på yderligere betydelige restriktive foranstaltninger", og understreger, at forbindelserne mellem EU og Rusland for indeværende ikke kan varetages, som om intet var hændt; forventer, at Rådet udvider rækkevidden og bredden af sanktioner, hvis og når det er nødvendigt, og at det forlænger de allerede indførte sanktioner; konstaterer med bekymring, at det italienske formandskabs program kun refererer til Rusland som en strategisk partner uden at komme ind på den nuværende krise i forholdet mellem EU og Rusland;
12. støtter fuldt ud udbetalingen af 750 mio. EUR i bistand til Ukraine og bestræbelserne på at sikre yderligere finansiel bistand på donorkoordinationsmødet på højt plan i Bruxelles den 8. juli 2014;
13. minder den ukrainske regering og alle politiske partier og personligheder om, at der er et presserende behov for økonomiske og politiske reformer i landet; påpeger, at nationale reformer ikke bør iværksættes alene som følge af pres fra eksterne donorer, men bør være baseret på solid folkelig støtte til skabelsen af bæredygtige økonomiske og sociale muligheder gennem en modernisering af landet;
14. glæder sig over afgørelsen om at forbyde import af varer fra Krim og Sevastopol, som ikke har et ukrainsk certifikat, og opfordrer andre lande til at træffe lignende foranstaltninger;
15. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at få en aftale i stand mellem Gazprom og den ukrainske regering om gaspriser; understreger, at anvendelsen af energiressourcer som et udenrigspolitisk værktøj undergraver Ruslands langsigtede troværdighed som en pålidelig handelspartner for EU, og at yderligere foranstaltninger til begrænsning af EU's afhængighed af russisk gas skal være en prioritet;
16. understreger, at der skal skabes behørig klarhed omkring processen med EU's associering med Ukraine og andre østlige partnere for at tage hensyn til russiske bekymringer og lette den fornuftsstridige frygt for nye geopolitiske skillelinjer på det europæiske kontinent; påpeger, at hvert land har al mulig ret til at træffe sine egne politiske valg, men at EU's engagement med de østlige partnere har til formål at sprede velstand og øge den politiske stabilitet, hvilket Den Russiske Føderation i sidste ende også vil nyde godt af;
17. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere associeringsaftalen med Ukraine og fremhæver betydningen af dens fuldstændige gennemførelse;
18. opfordrer den nye Kommission til at gøre behovet for en omfattende undersøgelse af naboskabspolitikken til en topprioritet, idet denne politik bør fokusere på at levere konkrete og håndgribelige resultater hvad angår handel, mellemfolkelig udveksling og politisk stabilitet;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines fungerende præsident, regering og parlament, Europarådet og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0170.
- [2] Vedtagne tekster P7_TA(2014)0248.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457.