FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Irak
15.7.2014 - (2014/2716(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Anna Elżbieta Fotyga, Ruža Tomašić for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0059/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak[1],
– der henviser til Kommissionens dokument om en fælles strategi for Irak (2011-2013),
– der henviser til tabstallene i Irak under FN's bistandsmission for Irak (UNAMI) og den halvårlige rapport om menneskerettigheder, der blev offentliggjort den 20. januar 2014,
– der henviser til de nylige erklæringer om vold i Irak, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har afgivet,
– der henviser til Rådets konklusioner af 23. juni 2014 om Irak,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den nuværende situation i Irak er alvorlig, da væbnede ekstremister, der kæmper for jihadist-gruppen ISIS (den såkaldte islamiske stat i Irak og Levanten), intensiverer deres terrorkampagne og allerede har overtaget kontrollen med større byer som Tikrit, Mosul og Tal Afar;
B. der henviser til, at det den 30. juni 2014 blev meddelt, at ISIS (som også benævnes ISIL) havde oprettet et ”kalifat” eller en ”islamisk stat” på de områder, den kontrollerer i Irak og Syrien;
C. der henviser til, at det blev meddelt, at 2 400 mennesker blev dræbt alene under volden i juni med beretninger om vilkårlige drab, massehenrettelser, tortur og seksuel vold;
D. der henviser til, at FN anslår, at ca. en mio. mennesker for øjeblikket fordrives gennem det nordlige og vestlige Irak; der henviser til, at FN ligeledes advarede om, at konflikten kunne bringe kvinder og piger i fare for kønsbaseret vold og udnyttelse;
E. der henviser til, at ISIS-ekstremister har destrueret adskillige shia- og sunnimuslimers samt kristne helligdomme og bygninger i provinsen Nineveh i det nordlige Irak, og at billeder af deres ødelæggelser deles på sociale medier;
F. der henviser til, at Baiji-anlægget, et af Iraks største olieraffinaderier, allerede har været mål for ISIS, selv om det for nylig er blevet sikret igen af regeringsstyrker; der henviser til, at ISIS fortsat har kontrol med op til seks oliefelter i Syrien, herunder Syriens største oliefacilitet, al-Omar-feltet, tæt ved grænsen til Irak;
G. der henviser til, at hundredvis af udenlandske krigere, herunder mange fra EU's medlemsstater, skal have deltaget i kampene sammen med ISIS;
H. der henviser til, at Irak selv forud for ISIS-angrebene stod over for alvorlige politiske, sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske udfordringer i forbindelse med politisk opsplitning og vold, der udgjorde en trussel mod forhåbningerne om fred, velstand og en reel overgang til demokrati i perioden efter Saddam;
I. der henviser til, at den siddende, sekteriske regering ikke har kunnet opbygge et mere inklusivt samfund i Irak; der henviser til, at det internationale samfund skal påtage sig en rolle i samarbejdet med den irakiske regering med henblik på at bidrage til at opbygge en national enhed;
J. der henviser til, at de genopblussede angreb fra sunnimuslimske ekstremister mod shiamuslimer og kristne gjorde 2013 til det blodigste år i Irak siden 2007 med omtrent 7 818 dræbte og 17 981 sårede civile;
K. der henviser til, at forholdene selv forud for ISIS' oprør ifølge Human Rights Watch forværredes i Irak, eftersom de sekteriske spændinger tog til, herunder daglige angreb på civile, og at selvmord og bilbombeattentater samt mord begås stadigt hyppigere; der henviser til, at den irakiske regering reagerede på fredelige demonstrationer med vold, og til, at sikkerhedssituationen er forværret med indførelsen af meget drastiske antiterrorforanstaltninger;
L. der henviser til, at det nationale parlamentsvalg i Irak fandt sted i april 2014; der henviser til, at det den 1. juli blev hævdet, at politiske stridigheder sinkede processen med at konstituere det nye irakiske parlament;
M. der henviser til, at den irakiske premierminister Nouri al-Maliki trods nationalt og internationalt pres afviste anmodninger om at skabe en ny, inklusiv, politisk retning med henblik på at bekæmpe oprørerne og danne en national enhed; der henviser til, at premierminister Maliki trods krisen afskedigede chefen for landstyrkerne under den irakiske hær og chefen for det føderale politi, efter at den irakiske hær trak sig tilbage i den nordlige del af landet sidste måned;
1. fordømmer kraftigt de terrorhandlinger, som er blevet begået af ISIS og andre væbnede grupper mod de irakiske borgere; beklager endvidere angrebene mod civile mål og fordømmer uden forbehold anvendelsen af henrettelser, tortur og seksuel vold i konflikten;
2. udtrykker dyb bekymring over den forværrede humanitære krise, som er forårsaget af de nylige kampe, og noterer sig den massive fordrivelse af civile; henstiller til den irakiske regering at gøre sit yderste for at beskytte dens civilbefolkning og sikre, at alle disse fordrevne personer ydes den fornødne bistand i enhver henseende;
3. udtrykker alvorlig bekymring over ISIS' voldshandlinger og den åbenbare lethed, hvormed oprørerne har overtaget kontrollen med dele af Irak; frygter desuden konsekvenserne af de nylige kampe for den politiske og økonomiske situation i Irak, i regionen som helhed og internationalt; understreger de alvorlige geostrategiske følger af de irakiske oliefelters sårbarhed;
4. afviser uden forbehold ISIS-ledelsens bekendtgørelse om oprettelse af et kalifat i de områder, ISIS nu kontrollerer, og afviser enhver forestilling om ensidige ændringer af internationalt anerkendte grænser med magt, hvis de grundlæggende rettigheder og friheder for befolkningen i de ISIS-kontrollerede områder skal respekteres;
5. udtrykker dyb bekymring over volden mod religiøse mindretal i Irak; opfordrer endvidere Iraks religiøse ledere og den irakiske regering til at samarbejde for at bringe den sekteriske vold og mistroen til ophør med henblik på at fremme religionsfrihed og bringe det irakiske folk sammen;
6. udtrykker bekymringer over meddelelser om, at hundreder af udenlandske krigere, herunder borgere fra EU's medlemsstater, har sluttet sig til ISIS' oprør; opfordrer desuden til internationalt samarbejde med henblik på passende retsforfølgning af alle personer, der mistænkes for at være involveret i terrorhandlinger, herunder indførelsen af nye foranstaltninger til at retsforfølge personer, der planlægger og træner til terrorisme i udlandet; anerkender derudover de sikkerhedsmæssige konsekvenser på såvel medlemsstatsniveau som EU-niveau, såfremt man undlader at træffe passende foranstaltninger;
7. opfordrer de religiøse, politiske og civile ledere i Irak til at se bort fra deres forskelligheder for i fællesskab at bekæmpe truslen fra oprørerne og genoprette sikkerheden og retsstatsprincippet;
8. understreger sit ufravigelige engagement for overholdelse af menneskerettighederne som et grundlæggende redskab til opbygning af et stærkt demokrati og bekæmpelse af terror og vold; fremhæver desuden sin faste overbevisning om, at uforholdsmæssige eller meget drastiske foranstaltninger ikke fungerer som et effektivt, afskrækkende virkemiddel mod terror;
9. bekræfter sit fortsatte engagement til støtte af befolkningen i Irak med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne og hjælpe den til at realisere ambitionerne om et demokratisk, velstående, sikkert og inklusivt land;
10. gentager sit tilsagn om at styrke EU's forbindelser med Irak og at samarbejde med den irakiske regering med henblik på at udvikle det pågældende samarbejde ved at gennemføre partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU 's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og Repræsentanternes Råd i Irak, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0022.