Procedure : 2014/2843(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0110/2014

Indgivne tekster :

B8-0110/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/09/2014 - 10.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0027

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 135kWORD 64k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0109/2014
16.9.2014
PE537.012v01-00
 
B8-0110/2014

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Irak og Syrien og ISIS' offensiv (2014/2843(RSP))


Barbara Lochbihler, Alyn Smith, Klaus Buchner, Bodil Ceballos, Heidi Hautala, Jean Lambert, Tamás Meszerics, Michel Reimon, Judith Sargentini, Ernest Urtasun, Jordi Sebastià for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Irak og Syrien og ISIS' offensiv (2014/2843(RSP))  
B8‑0110/2014

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, især beslutning af 17. juli 2014(1) og 27. februar 2014(2) om situationen i Irak,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, især beslutning af 12. september 2013(3), 9. oktober 2013(4), 6. februar 2014(5) og 17. april 2014(6),

–       der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(7),

–       der henviser til Rådets konklusioner om Irak, navnlig konklusionerne af 30. august, 15. august og 23. juni 2014,

–       der henviser til FN's generalsekretærs erklæringer om Irak og om Syrien,

–       der henviser til den internationale konference om fred og sikkerhed i Irak, der på præsident Hollandes initiativ afholdtes i Paris den 15. september 2014 og til Jeddah-konferencen den 11. september 2014,

–       der henviser til Genève-drøftelserne om Syrien i februar 2014,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–       der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som både Irak og Syrien er part i,

–       der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–       der henviser til EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,

–       der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og deres tillægsprotokoller og til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–       der henviser til de erklæringer, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har fremsat om Irak og om Syrien,

–       der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika(8), 24. marts 2011 om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd(9) og 3. april 2014 om EU's strategi over for Iran(10),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at den ekstremistiske jihadistiske gruppe Islamisk Stat (IS) – tidligere Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS) – i løbet af de seneste måneder har udvidet sine territoriale erobringer fra kun at omfatte det østlige Syrien til nu også at omfatte dele af det nordvestlige Irak, herunder Iraks næststørste by, Mosul, efterfulgt af summariske henrettelser af irakiske borgere og utallige grusomheder, navnlig mod yezidier, kristne, shiiter og sunnimodstandere, indførelse af en streng fortolkning af sharialov, voldtægt og slavebinding af kvinder, tvungne omvendelser og destruktion af shia-, sufi- og sunnimuslimske samt kristne religiøse bygninger og helligdomme;

B.     der henviser til, at IS i forbindelse med de seneste af de grusomheder, der har skabt stor vrede i det internationale samfund, har offentliggjort videoer, der viser henrettelsen af to amerikanske gidsler og et britisk gidsel;

C.     der henviser til, at en stor del af den sunnimuslimske befolkning i Irak og Syrien i vid udstrækning har lidt under forskelsbehandling, marginalisering, menneskerettighedskrænkelser og andre former for alvorlige krænkelser begået af irakiske og syriske institutioner og sikkerhedsstyrker og militser tilknyttet regeringen, hvilket til dels forklarer, hvorfor IS' fremgang er blevet tolereret og endog støttet af dele af den desillusionerede sunnimuslimske befolkning;

D.     der henviser til, at IS har formået at presse sine statsstrukturer ned over de områder, der er under dets kontrol, og den 29. juni 2014 proklamerede genindførelse af kalifatet efter at have sikret sig betydelige indtægtskilder gennem plyndring af banker og virksomheder i de områder, det kontrollerer, gennem overtagelse af op til seks oliefelter i Syrien, herunder Syriens største oliefacilitet, al-Omar-feltet tæt ved grænsen til Irak, og gennem modtagelse af midler fra velhavende donorer, navnlig i Saudi-Arabien, Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater;

E.     der henviser til, at IS' hurtige fremstormen har afsløret skrøbeligheden af den irakiske og den kurdiske hær, og navnlig af de irakiske institutioner, som er plaget af korruption, sekteriskhed og premierminister Nouri al-Malikis regerings eksklusivistiske politikker, som i høj grad har bidraget til i væsentligt omfang at fremmedgøre den sunnimuslimske mindretalsbefolkning i Irak;

F.     der henviser til, at Assad-regimet i Syrien som sin overlevelsesstrategi med fuldt overlæg har iværksat en dynamik med sekterisk polarisering; der henviser til, at denne dynamik har fået de latente og hidtil i hovedsagen undertrykte spændinger i samfundet, navnlig mellem den regerende mindretalssekt, alawitterne, og landets sunnimuslimske flertal, til at flamme op; der henviser til, at involveringen af regionale aktører, navnlig fra Golfregionen, og af andre jihadistiske og udenlandske ekstremistiske grupper forværrer denne sekteriskhed yderligere;

G.     der henviser til, at den kurdiske regionale regerings militære enheder midt i juni 2014 overtog kontrollen med den multietniske by Kirkuk og således udvidede deres kontrol over omstridt olierigt territorium i den olierige provins Kirkuk, og til, at den kurdiske regering i juni bekendtgjorde planer om afholdelse af en folkeafstemning blandt kurderne med henblik på at opnå uafhængighed af Irak, idet den dog senere udsatte denne afstemning for at koncentrere sine bestræbelser om at danne en ny irakisk regering for at standse IS' fremmarch;

H.     der henviser til, at en ny, mere inklusiv regering under den nye premierminister Haider Al-Abadi påbegyndte sit arbejde den 8. september efter Nouri al-Malikis tilbagetræden, selv om de to vigtige poster som indenrigsminister og udenrigsminister endnu ikke er besat;

I.      der henviser til, at i tusindvis af udenlandske krigere, herunder mange fra EU's medlemsstater, skal have sluttet sig til kampene sammen med IS; der henviser til, at en række regeringer, navnlig den tyske, den franske, den britiske, den tunesiske og den russiske, er i færd med at træffe juridiske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger med henblik på at forbyde aktiviteter med forbindelser til IS og andre ekstremistiske islamistiske grupper; der henviser til, at den britiske og den nederlandske regering har bebudet deres hensigt om at fratage borgere, der vender hjem efter at have sluttet sig til IS, deres pas; der henviser til, at Sikkerhedsrådet den 24. september vil drøfte en amerikansksponsoreret resolution om emnet;

J.      der henviser til, at den tyrkiske regering endelig har indvilliget i at skærpe kontrollen ved grænsen til Syrien for at forsøge at forhindre yderligere rekruttering til IS; der henviser til, at Tyrkiet har været et direkte mål for IS, som siden juni har holdt 49 ansatte, deriblandt generalkonsulen, som gidsler i det tyrkiske konsulat i Mosul;

K.     der henviser til, at sunniledere over hele verden har fordømt IS' aktioner som værende ikkeislamiske;

L.     der henviser til, at IS' fremstormen har ført til en katastrofal humanitær krise, hvor millioner er flygtet, navnlig til den autonome region Kurdistan, og derved har føjet endnu flere til de millioner af mennesker, der allerede er blevet internt fordrevet som følge af den syriske krig; der henviser til, at EU har udvidet sin humanitære bistand yderligere og har etableret en luftbro mellem Bruxelles og Erbil;

M.    der henviser til, at en række forskellige militære styrker, herunder den kurdiske regionale regerings styrker og den irakiske hær samt væbnede grupper, bl.a. kurdiske PKK- og YPG-krigere, samt iranskstøttede shiitiske militser med hjælp fra amerikanske luftangreb forsøger at slå IS' angreb på det nordlige Irak og Syrien tilbage;

N.     der henviser til, at præsident Obama ud over de luftangreb, der allerede gennemføres i Irak, har bebudet en tidsubegrænset kampagne med luftangreb på IS-militante i Syrien og aktivt er i færd med at samle støtte til en international militær koalition; der henviser til, at Frankrig forventes at tilslutte sig den militære offensiv i Irak, mens adskillige landes regeringer, navnlig den tyske, har bebudet deres hensigt om at støtte kurdiske styrker med våbenleveringer; der henviser til, at Assad-regimet har givet udtryk for sin vilje til at tilslutte sig de internationale bestræbelser på at bekæmpe IS, idet det dog samtidig har stillet krav om, at det skal forhåndsgodkende eventuelle luftangreb, og for nylig har gennemført luftangreb på IS' stillinger;

O.     der henviser til, at Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, UAE, Egypten, Irak, Jordan og Libanon den 10. september på et regionalt møde om IS i Jeddah undertegnede et fælles kommuniké sammen med USA og i den forbindelse indvilligede i at deltage i de mange aspekter af den koordinerede militære kampagne mod IS og i at træffe en række foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, herunder standsning af strømmen af udenlandske krigere gennem nabolande, modforanstaltninger mod finansieringen af IS og andre terrorgrupper og fornægtelse af jihadistisk ideologi;

1.      fordømmer de grusomheder, som IS truer med at begå eller allerede har begået mod forskellige grupper, som ikke deler dets overbevisninger, fremfor alt alle religiøse og etniske mindretal såsom kristne, yezidier, shabakere og turkmenere, men også shiiter og sunnier; kritiserer på det skarpeste IS' grusomme mord på to amerikanske journalister og en britisk hjælpearbejder;

2.      er af den opfattelse, at enhver effektiv reaktion fra det internationale samfunds side på IS' forbryderiske handlinger og natur kræver en samlet, inklusiv og strategisk handlingsplan baseret på folkeretlig lovlighed; minder med hensyn hertil om de ødelæggende og langvarige konsekvenser af de moralske, juridiske og geopolitiske fejl, der blev begået i forbindelse med de forskellige eventyr, man indlod sig på efter 9/11; understreger, at ulovlige eller juridisk tvivlsomme eksterne antiterroroperationer, herunder i Pakistan, Somalia og Yemen, navnlig under anvendelse af luftangreb, har ført til uacceptable tab og yderligere radikalisering af lokale befolkninger;

3.      understreger, at IS først og fremmest repræsenterer konsekvensen af snarere end årsagen til den omvæltning, der i øjeblikket ruller hen over ikke blot landene i Mellemøsten, men også andre lande uden for denne region; opfordrer indtrængende EU's ledere og andre internationale ledere til at identificere og fokusere på IS-fænomenets dybe socioøkonomiske, kulturelle og politiske rødder; understreger, at grobunden for IS har været langvarige menneskerettighedskrænkelser og straffrihed, sammenspist kapitalisme, altgennemtrængende korruption, sekteriskhed, marginalisering og forskelsbehandling af hele samfundsgrupper, navnlig sunnimuslimer, samt en lang historie med ekstern manipulation og intervention fra regionale og vestlige aktørers side;

4.      konstaterer, at IS har erhvervet sig statslignende kapacitet og tiltrækningskraft og udgør et fænomen med potentiale til at omdanne store dele af ikke blot Mellemøsten i overensstemmelse med dens bagstræberiske og ekstremistiske dagsorden;

5.      glæder sig over Rådets afgørelse om at komme den truede befolkning til undsætning i overensstemmelse med det af FN definerede internationale ansvar for beskyttelse, navnlig over aktiveringen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme og ECHO's oprettelse af en humanitær luftbro; opfordrer til yderligere humanitær bistand til de befolkninger, der er berørt af konflikten, herunder de syriske kurder;

6.      giver imidlertid udtryk for bekymring over, at visse EU-medlemsstaters våbenleveringer til kurderne og til syriske oprørere rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til EU's adfærdskodeks for våbeneksport, der forbyder levering af militærudstyr til kriseregioner; er alvorligt bekymret for, at disse våben kunne komme i de forkerte hænder, og er desuden bekymret over, at behovsvurdering og koordinering mellem de medlemsstater, der leverer våbnene, lader meget tilbage at ønske;

7.      opfordrer til øget økonomisk støtte til den kurdiske regionale myndighed for at gøre det muligt for dem at klare den hidtil usete tilstrømning af flygtninge;

8.      fremhæver den symbolske betydning af det forhold, at alle de lande, der var imod Irak-krigen, også stemte for EU's afgørelse af 15. august om Irak, og understreger, at EU som helhed har en historisk pligt til at forsikre den irakiske befolkning om, at EU-medlemsstaternes intention udelukkende er at forsvare deres fred og fysiske og mentale integritet;

9.      glæder sig over dannelsen for nylig af en ny, mere inklusiv irakisk regering og opfordrer alle sider til at løse konflikten mellem regionerne om olieindtægter og olieeksport på gensidig respektfuld manér;

10.    opfordrer den irakiske regering og parlamentet til som et hasteanliggende at tage lovgivning og retspraksis op til fornyet overvejelse, til at reformere landets retssystem og sikkerhedsapparat og til at iværksætte inklusive politikker over for alle irakere for at sætte en stopper for politikken med forskelsbehandling, navnlig af sunnibefolkningen;

11.    noterer sig de amerikanske styrkers militærangreb på IS efter anmodning fra den kurdiske og den irakiske regering og understreger, at sådanne angreb børe være strengt tidsbegrænsede og rettet mod strengt begrænsede mål, udelukkende have til formål at sætte en stopper for IS' fremmarch og være baseret på den præmis, at der kun bør gribes til militære midler som en sidste udvej;

12.    beklager, at der inden de amerikanske bombetogter ikke er gjort noget forudgående forsøg på at indhente FN's godkendelse i form af en resolution fra Sikkerhedsrådet;

13.    understreger, at enhver lovlig, ekstern militær intervention i Syriens tilfælde ville kræve tilladelse fra enten det siddende Assad-regime eller FN's Sikkerhedsråd; understreger sin absolutte afsky ved tanken om enhver form for samarbejde med det frygtelige Assad-regime;

14.    henleder opmærksomheden på, at Assad-regimet sammen med eksterne magter, navnlig Saudi-Arabien og Qatar, har et særligt ansvar for at have næret den stadig mere sekteriske dimension, som krigen i Syrien har antaget, og dermed for at have båret ved til IS' fremgang; opfordrer Assad-regimet og lande med indflydelse over det til at forhandle våbenhviler på plads med de væbnede oppositionsgrupper, der kæmper mod IS;

15.    er fortsat overbevist om, at der ikke kan skabes nogen varig fred i Syrien og Irak uden ansvarligholdelse for de forbrydelser, som alle parter har begået under konflikten, også religiøst eller etnisk begrundede forbrydelser; gentager sit krav om, at situationen i Syrien henvises til Den Internationale Straffedomstol og støtter alle initiativer i denne henseende;

16.    opfordrer den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne til indtrængende at opfordre EU-medlemmerne i Sikkerhedsrådet til at gøre alt for at bevæge Sikkerhedsrådet til at tage initiativ til at udforme en regional strategi til bekæmpelse af IS- og al-Qaeda-radikalisme, som tager hensyn til interesserne hos regionens befolkninger;

17.    opfordrer i betragtning af de eksistentielle kriser i Mellemøsten og andre steder til på ny at overveje muligheden af at stille permanente fredsbevarende FN-styrker til generalsekretærens rådighed, idet EU aktivt bør bidrage til sådanne styrker;

18.    fordømmer de lande og/eller disse landes borgere, der gennem deres aktiviteter har ydet ideologisk eller materiel støtte til IS eller andre ekstremistiske islamistiske grupper, navnlig Saudi-Arabien, UAE, Qatar og Kuwait samt Tyrkiet og Syrien; tager Jeddah-erklæringen ad notam og opfordrer alle disse stater til at træffe konkrete foranstaltninger til at sætte en stopper for al støtte, uanset om det drejer sig statsligt eller privat sponsoreret støtte, til IS- og al-Qaeda-affilierede grupper;

19.    understreger betydningen af, at landene i regionen sætter sig i førersædet i kampen mod islamistisk ekstremisme, og beklager, at Iran ikke deltog i Pariskonferencen;

20.    insisterer på, at EU bliver nødt til at selv at fastlægge en ægte langsigtet strategi over for sine naboer i Nær- og Mellemøsten, herunder Iran;

21.    advarer mod den alvorlige risiko for at se dynamikken i forbindelse med en kortsigtet koalitionsdannelse mod IS stikke værdibaserede hensyn i EU's engagement med regionale autoritære regimer, f.eks. Egypten eller Saudi-Arabien;

22.    giver udtryk for sin fortsatte støtte af den fred, sikkerhed og udvikling, der er opnået i den kurdiske autonome region, og som absolut bør bevares, og appellerer til kurderne om at sikre deres ret til selvbestemmelse gennem forhandlinger;

23.    opfordrer til at hæve det antal flygtninge fra Irak og Syrien, der gives opholdstilladelse i Europa, herunder yezidierne, der udgør et særligt sårbart og ofte forfulgt mindretal; mener, at der som et presserende hasteanliggende bør organiseres en international konference om koordineringen af modtagelsen af flygtninge, og at EU skal etablere et nødhjælpsprogram i dette øjemed;

24.    opfordrer i betragtning af forlydenderne om, at IS rekrutterer i tusindvis af europæere som krigere, til en omlægning af EU-medlemsstaternes politik, således at der lægges vægt på behovet for at udforme politikker til imødegåelse af ekstremisme blandt EU-borgere og til aktiv bekæmpelse af social udstødelse og manglende fremtidsudsigter, navnlig for så vidt angår anden- og tredjegenerationsindvandrere; opfordrer til iværksættelse af en synlig kampagne for at fremme forestillingen om islam som en integrerende del af europæisk kultur; fordømmer i denne sammenhæng en række EU-regeringers hensigt om at fratage borgere med dobbelt statsborgerskab, der måtte vende tilbage fra krigsskuepladserne i Mellemøsten, deres statsborgerskab;

25.    er fortsat stærkt bekymret over følgevirkningerne af den langvarige og stigende tilstedeværelse af syriske flygtninge i nabolandene, navnlig Jordan, Libanon og Tyrkiet; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til fortsat at yde betydelig humanitær bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af den syriske konflikt; beklager dybt, at kun et meget begrænset antal syriske flygtninge er blevet genbosat i EU, og opfordrer medlemsstaterne til at udvise større ansvarlighed, især ved at forstærke deres beskyttelsesindsats;

26.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's og Den Arabiske Ligas særlige udsending til Syrien samt Syriens og Iraks regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0011.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0171.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0378.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0414.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0099.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0461.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0023.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0207.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0109.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0339.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik