Procedure : 2014/2844(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0111/2014

Indgivne tekster :

B8-0111/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/09/2014 - 10.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0028

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 128kWORD 63k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0111/2014
16.9.2014
PE537.013v01-00
 
B8-0111/2014

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Libyen (2014/2844(RSP))


Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Judith Sargentini, Ernest Urtasun, Bodil Ceballos, Ernest Maragall for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen (2014/2844(RSP))  
B8‑0111/2014

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner om Libyen, herunder resolution nr. 2174 af 27. august 2014,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds briefing ved FN-generalsekretærens særlige repræsentant og chef for FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) i Libyen af 27. august 2014,

–       der henviser til rapporten af 4. september 2014 fra USMIL og FN's højkommissær for menneskerettigheder om krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret i Libyen i forbindelse med den vold, som foregår i Libyen,

–       der henviser til EU's Udenrigsråds konklusioner om Libyen, herunder konklusionen af 15. august 2014,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, især af 10. marts 2011 om de sydlige nabolande, navnlig Libyen(1), og af 15. september 2011 om situationen i Libyen(2),

–       der henviser til de seneste redegørelser om Libyen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton,

–       der henviser til de lokale erklæringer fra EUMS's missionschef for Libyen af 27. juni 2014 om mordet på Salwa Bugaighis,

–       der henviser til erklæringen af 9. september 2014 fra den franske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at Libyen har gennemgået flere på hinanden følgende dramatiske politiske, institutionelle og sikkerhedsmæssige kriser, siden oprørsgrupper med hjælp fra NATO-styrker styrtede Muammar Gaddafi i 2011;

B.     der henviser til, at kampene har raset i og omkring den østligt beliggende by Benghazi siden midten af maj, da den tidligere general Khalifa Haftar indledte et væbnet felttog mod en koalition af islamistiske militser, herunder den jihadistiske gruppe Ansar al-Sharia og andre væbnede styrker;

C.     der henviser til, at kampene brød ud den 13. juli 2014 om kontrollen med den internationale lufthavn i Tripoli mellem væbnede militser fra Zintan og deres allierede og koalitionen Libysk Daggry, som hovedsagelig består af islamistiske militser fra Misrata; der henviser til, at Libysk Daggrys styrker indtog lufthavnen i Tripoli den 24. august 2014 og siden har haft kontrollen med det meste af Tripoli, herunder ministerier og internationale hovedkvarterer;

D.     der henviser til, at de tidligere dominerende islamistiske partier led nederlag under parlamentsvalget den 25. juni 2014; der henviser til, at det nye parlament, Repræsentanternes Hus, har erstattet den tidligere Nationalkongres, og er flyttet fra Tripoli til den østlige by Tobruk af sikkerhedsmæssige hensyn; der henviser til, at Repræsentanternes Hus har anmodet om udenlandsk intervention for at løse sikkerhedssituationen;

E.     der henviser til, at Libysk Daggrys koalitionsstyrker har gjort indsigelse mod flytningen af Repræsentanternes hus under påberåbelse af, at overdragelsen af magten til det nye parlament var forfatningsstridig; der henviser til, at Nationalkongressen blev genindkaldt i Tripoli den 25. august 2014 og valgte Omar al-Hasi, der er islamistisk støttet, til premierminister, og anmodede ham om at danne en regering for "nationens frelse";

F.     der henviser til, at Repræsentanternes Hus har stemplet grupper, der kæmper under navnet Libysk Daggry og Ansar al-Sharia, som terrorister; der henviser til, at Libysk Daggry og dens allierede har erklæret, at Repræsentanternes Hus kontrolleres af tidligere Gadaffi-tilhængere;

G.     der henviser til indberetninger om, at uidentificerede fly har gennemført luftangreb på fraktioner af Libysk Daggry i Tripoli; der henviser til, at amerikanske kilder, har beskyldt Egypten og De Forenede Arabiske Emirater for at være ansvarlige for disse angreb; der henviser til, at Egypten har afvist at have gennemført luftangreb eller andre militære operationer i Libyen;

H.     der henviser til, at Libyens naboer blev indkaldt til et møde i Kairo den 25. august 2014, hvor Libyen anmodede om international beskyttelse af sine oliefelter og lufthavne og meddelte, at det ikke havde magten til at bremse væbnede grupper; der henviser til, at de deltagende stater enedes om ikke at intervenere i Libyens indenrigsanliggender og opfordrede til national dialog;

I.      der henviser til, at FN's forsøg på at opnå en våbenhvile mellem de krigsførende grupper og indledning af en national dialog endnu ikke er lykkedes; der henviser til, at FN's nyligt udnævnte særlige udsending for Libyen, Bernadino Leon, på nuværende tidspunkt er i Libyen; der henviser til, at den franske forsvarsminister den 9. september 2014 advarede om, at Libyen var ved at blive et knudepunkt for terroristgrupper og opfordrede til en beslutsom international indsats;

J.      der henviser til, at konflikterne i Benghazi and Tripoli har medført en alvorlig forværring af menneskerettighedssituationen og den humanitære situation; der henviser til, at krigsførende grupper har gennemført vilkårlige bombardementer af civile områder, både i Tripoli og Benghazi, hvilket har medført store civile tab og beskadigelse af civile bygninger og infrastruktur; der henviser til NGO'erne, Amnesty International og Human Rights Watch begge har erklæret, at sådanne bombardementer er krigsforbrydelser; der henviser til, at den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Salwa Bugaighis blev myrdet i Benghazi den 25. juni 2014;

K.     der henviser til, at civile i Tripoli og Benghazi står over for mangel på fødevarer, brændstof og andre basale fornødenheder; der henviser til, at forværringen af sikkerhedssituationen angiveligt også har medført en stigende kriminalitet og spredning af terroristgrupper;

L.     der henviser til, at UNSMIL skønner, at mindst 100 000 libyere er blevet fordrevet internt af den seneste bølge af kampe, og at yderligere 150 000, herunder mange udenlandske migranter, har forladt landet; der henviser til, at udenlandske nødhjælpsarbejdere og diplomater, herunder fra EU og UNSMIL, er blevet evakueret fra Libyen; der henviser til, at Tunesiens midlertidige premierminister Jomaa har erklæret, at massetilstrømningen af flygtninge fra Libyen lægger pres på landets kapaciteter;

M.    der henviser til, at hundredvis af migranter og flygtninge, der flygter fra volden i Libyen angiveligt omkom, da de forsøgte at krydse Middelhavet til Europa, hvilket har resulteret i en alvorlig flygtningekrise i Italien og på Malta; der henviser til, at UNHCR rapporterer, at 1 600 mennesker er omkommet siden juni under forsøget på at nå til Europa; der henviser til, at Libyen er det vigtigste afrejsested for migranter, der forsøger at nå Europa; der henviser til, at UNHCR skønnede, at ca. 98 000 ud af omtrent 109 000 ankomne i Italien menes at være rejst fra Libyen;

N.     der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 forelagde situationen i Libyen for Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at ICC den 27. juni 2011 udstedte tre arrestordrer på Muammar Gaddafi, Saif al-Islam Gaddafi og Abdullah al-Senussi for forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at de øvrige mistænkte ikke er i domstolens varetægt; der henviser til, at de libyske myndigheder har insisteret på, at de skal stilles for en domstol inden for det libyske nationale retssystem;

1.      udtrykker sin alvorlige bekymring over optrapningen af vold og væbnede konflikter i Libyen, især omkring byerne Tripoli og Benghazi; er stærkt bekymret over denne situation, som har særlig ødelæggende konsekvenser for civilbefolkningen og dennes institutioner og risikerer at destabilisere regionen som helhed yderligere;

2.      opfordrer de stridende parter til øjeblikkeligt at indstille alle væbnede fjendtligheder og indgå i en bred politisk dialog; giver i den forbindelse udtryk for sin fulde støtte til FN's indsats, især FN's særlige repræsentant Bernardino Leon, for at lette denne proces med henblik på at oprette konsensusbaserede institutioner, der følger en bred, national dagsorden for forsoning; insisterer på, at der bør tages behørigt hensyn til inddragelsen af kvinder og mindretal i denne proces;

3.      opfordrer indtrængende det nyvalgte Repræsentanternes Hus til at varetage sine lovgivningsmæssige funktioner på inklusiv vis og at nå ud til hele den libyske befolkning;

4.      understreger, at FN's Sikkerhedsråds seneste resolution gør det muligt at udvide anvendelsesområdet for internationale sanktioner med henblik på at takle saboterende elementer fra alle sider;

5.      fordømmer de stridende parters vilkårlige bombardement af civile områder i Tripoli og Benghazi i løbet af de seneste måneder; er stærkt bekymret over forværringen af menneskerettighedssituationen i hele landet, herunder tilfælde af vilkårlig tilbageholdelse, bortførelser, drab, tortur og vold mod journalister, embedsmænd, politikere og menneskerettighedsforkæmpere, såsom det brutale mord på den fremtrædende aktivist Salwa Bugaighis; understreger, at det er nødvendigt at sikre ansvarlighed for alle krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret;

6.      fordømmer de regionale aktørers vedvarende og skjulte indgriben i Libyen, som i høj grad har bidraget til, at landet gradvist er gledet ind i et politisk og militært kaos; opfordrer Libyens naboer og andre regionale aktører til at afstå fra enhver handling, der kan forværre spændingerne i landet;

7.      minder om, at EU og dets medlemsstater i betragtning af deres engagement i krigen i 2011 har et særligt ansvar for at bistå den libyske befolkning;

8.      opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre deres yderste for at støtte FN og andre ikkemilitære initiativer for at løse den nuværende krise; opfordrer især EU til at intensivere sin humanitære indsats for at reagere på den libyske befolknings lidelser, især i de mest berørte områder, og at stå klar til at reagere på enhver yderligere forværring af situationen;

9.      er af den opfattelse, at EU ikke har formået at udvikle og gennemføre en solid og samlet strategi for støtte i overgangen efter Gadaffi; beklager især den konsekvente mangel på koordinering af EU-medlemsstaternes politikker over for Libyen, og at det ikke er lykkedes EU-Udenrigstjenesten at fremme en fælles og effektiv EU-tilgang;

10.    beklager især EU's ringe ambitions- og effektivitetsniveau på sikkerhedsområdet; sætter spørgsmålstegn ved dets begrænsede fokus på grænse- og migrationskontrol, der ikke håndterede de underliggende årsager til usikkerhed i Libyen; opfordrer indtrængende EU til at udvikle en bred plan for reformen af sikkerhedssektoren i Libyen med et særligt fokus på parlamentarisk kontrol med denne sektor, herunder stærke elementer i uddannelse inden for menneskerettigheder og humanitær folkeret;

11.    minder om de talrige våbeneksporter fra mange medlemsstater til Gaddafis sikkerhedstjeneste; mener, at medlemsstaterne og EU har et særligt ansvar for at bistå med demobilisering, afvæbning og reintegration af tidligere kombattanter og for indsamling og destruktion af de mange ulovlige våben i landet; opfordrer til et bredt EU-program på området demobilisering, afvæbning og reintegration og destruktion af ulovlige våben;

12.    opfordrer indtrængende EU til fuldt ud at anvende instrumentet for fred og stabilitet (ISP) for så vidt angår mægling, dialog og forsoning og til hurtigst muligt sammen med UNSMIL at støtte mægling; opfordrer ligeledes indtrængende EU til at støtte styrkelsen af civilsamfundsorganisationer, især kvindegrupper, med sigte på at finde ikkevoldelige løsninger på de mange kriser i landet;

13.    udtrykker sin alvorlige bekymring over migranter, asylansøgere og flygtninge i Libyen, hvis allerede usikre situation er blevet yderligere forværret; er stærkt bekymret over de vedvarende rapporter om forfærdelige forhold under frihedsberøvelse for tusindvis af migranter og flygtninge i statsforvaltede centre; insisterer på, at EU og medlemsstaterne tilbageholder deres finansielle bistand i denne sektor, indtil misbrugene er blevet undersøgt grundigt og standset;

14.    modsætter sig eksternaliseringen af EU's migrationspolitik til tredjelande, især gennem etablering af modtagelsescentre i lande, der ikke har undertegnet Genèveflygtningekonventionen, såsom Libyen, og derved ikke formår at garantere høje standarder for beskyttelse;

15.    opfordrer EU og medlemsstaterne til på effektiv vis at hjælpe Italien i landets prisværdige bestræbelser på at håndtere de stadigt voksende migrationsstrømme fra Nordafrika, især fra Libyen; insisterer på, at projektet Mare Nostrum fortsættes, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte dette; opfordrer alle medlemsstater, navnlig Italien, til strengt at overholde EU-retten og den internationale lovgivning om flygtninge, herunder overholdelse af princippet om "non-refoulement" og individuel vurdering af hver enkelt situation;

16.    udtrykker bekymring over rapporterne om det svigtende retssystem i Libyen og alvorlige mangler for så vidt angår opretholdelsen af standarderne for retfærdig rettergang; opfordrer de libyske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med Den Internationale Straffedomstol ved at bistå med dennes undersøgelser og overholde dennes afgørelser; udtrykker sin bekymring over, at de libyske myndigheder ikke har formået give Abdullah al-Sanussi og Saif al-Islam Gaddafi, som er sigtet af Den Internationale Straffedomstol, grundlæggende behørige procesrettigheder; minder om, at det er stærkt imod dødsstraf i alle tilfælde, uanset den begåede forbrydelses karakter, og opfordrer Libyen til at afskaffe dødsstraffen; opfordrer EU til at overveje at støtte bestræbelser på at styrke retsstatsprincippet i landet;

17.    opfordrer de libyske myndigheder til at forpligte sig til at sætte en høj standard for gennemsigtighed inden for landets udvindingssektor, således at Libyens naturressourcer kan komme hele befolkningen til gavn, og navnlig til at forpligte sig til de krav, der er indeholdt i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) så hurtigt som muligt; kræver, at europæiske selskaber, der er involverede i Libyen afslører deres finansielle forretninger med energisektoren;

18.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Libyens Repræsentanternes Hus, FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedsråd, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.

 

(1)

EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 158.

(2)

EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 114.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik