Forslag til beslutning - B8-0120/2014Forslag til beslutning
B8-0120/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Libyen

16.9.2014 - (2014/2844(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Ana Gomes, Pier Antonio Panzeri, Miroslav Poche, Nicola Caputo, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Goffredo Maria Bettini, Tonino Picula, Vincent Peillon for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0111/2014

Procedure : 2014/2844(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0120/2014
Indgivne tekster :
B8-0120/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0120/2014

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen

(2014/2844(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, især af 15. september 2011 om situationen i Libyen[1], og af 22. november 2012 om situationen for migranter i Libyen[2],

–       der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik om Libyen fra september 2014,

–       der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om menneskerettigheder og sikkerhedssituationen i Sahel-regionen[3],

–       der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik[4] og sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod en styrkelse af naboskabet[5],

–       der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den humanitære folkeret i enhver henseende,

–       der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,

–       der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014 og 30. august 2014,

–       der henviser til de erklæringer af 26. august 2014, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har afgivet,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, 1973 (2011) og 2174 af 27. august 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at libyerne gik på gaden i februar 2011 og krævede politiske rettigheder og blev mødt med vilkårlig undertrykkelse fra statens side, hvilket udløste ni måneders civil konflikt og afsættelse af Gaddafi-regimet;

B.     der henviser til, at Libyen for tredje gang afholdt almindelige demokratiske og frie valg i juni 2014 for at vælge et Repræsentanternes Hus, der skulle erstatte Nationalkongressen, der blev valgt i juli 2012;

C.     der henviser til, at Libyen står over for en optrapning af kampene mellem lokale bevæbnede grupper, herunder angreb på civile og civil ejendom, herunder massive krænkelser af menneskerettighederne, som i nogle tilfælde kan betegnes som krigsforbrydelser;

D.     der henviser til, at regionale og andre udenlandske aktører aktivt griber ind i Libyen og træffer foranstaltninger, der forværrer de lokale splittelser, påvirker de dårlige forvaltningsstrukturer og derved undergraver Libyens demokratiske overgang;

E.     der henviser til, at det internationale samfund øger sin indsats til støtte for en fredelig løsning på den nuværende krise;

1.      opfordrer alle parter i Libyen til at indgå en øjeblikkelig våbenhvile, der bringer kampene til ophør, og til at indgå i en inklusiv national dialog;

2.      fordømmer volden i Libyen, især omkring Tripoli og Benghazi, som følge af de væbnede gruppers fortsatte kampe og deres tilskyndelse til vold, og udtrykker sin dybe bekymring og fulde solidaritet med Libyens civilbefolkning og institutioner, der lider under dette;

3.      bemærker indvirkningen på regional og europæisk sikkerhed som følge af den generelle usikkerhed og forværrede regeringsførelse i Libyen; minder om, at de kampe, der opstod i juli og august 2014 om kontrollen med Tripolis lufthavn, resulterede i en dramatisk optrapning og i kaos, hvilket medførte adskillige dødsfald og ødelæggelse af strategiske infrastrukturer;

4.      fordømmer den række angreb på civile og civil ejendom, der i nogle tilfælde kan betegnes som krigsforbrydelser; minder om, at det er nødvendigt, at alle parter i Libyen engagerer sig i beskyttelsen af civile til enhver tid, og at de, der tilbageholdes, skal behandles i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret; minder om, at angreb, som bevidst er rettet mod personer, der er engageret i nødhjælpsarbejde eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, som skal beskytte civile eller civil ejendom i overensstemmelse med den internationale lovgivning om væbnet konflikt, udgør en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

5.      minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174, der blev vedtaget den 27. august 2014 og udvidede de eksisterende sanktioner mod Libyen til at omfatte straffeansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang; opfordrer EU og dets medlemsstater og det bredere internationale samfund til at undersøge muligheden for at anvende sådanne foranstaltninger på specifikke enkeltpersoner, der truer udsigten til fred og demokratisk overgang i Libyen, og derefter at sortliste dem på samme måde, som det internationale samfund sortlistede Gadaffi og hans inderkreds;

6.      minder om, at de stridende parter skal holdes ansvarlige og stilles for retten af de nationale domstole eller Den Internationale Straffedomstol, der har jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i Libyen siden 15. februar 2011;

7.      støtter Repræsentanternes Hus som det legitime organ, der opstod efter valget i juni 2014; minder om, at Repræsentanternes Hus er nødt til at søge at nå alle de involverede parter med henblik på at opnå en inklusiv aftale og til at undgå beslutninger, der kan forværre splittelserne i stedet for at slå bro over skellet; inviterer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at besøge Europa-Parlamentet og møde dets nyvalgte medlemmer;

8.      udtrykker sin anerkendelse af den forfatningsgivende forsamlings arbejde i forbindelse med udformningen af en ny forfatning og dennes ånd af konsensus og konstruktiv dialog; opmuntrer dette organ til at fortsætte sit arbejde med at udarbejde en forfatningstekst, der er baseret på retsstaten og menneskerettighederne, som vil værne om og beskytte alle libyeres rettigheder; opfordrer Repræsentanternes Hus til at hurtigst muligt at stemme om et udkast; tilskynder til oprettelse af en forsoningskommission tilsvarende den, der blev oprettet i Sydafrika i 1990'erne;

9.      opfordrer Libyens midlertidige regering og Repræsentanternes Hus til at etablere en bredt baseret politisk dialog, som er den eneste vej fremad;

10.    opfordrer nabolande og regionale aktører til at afstå fra handlinger, der kan forværre de nuværende splittelser og underminere Libyens demokratiske overgang; udtrykker sin anerkendelse af Tunesiens gæstfrihed over for de hundredtusindvis af libyske borgere, som er flygtet fra volden, og som nu opholder sig i Tunesien;

11.    opfordrer EU til at støtte FN's særlige repræsentant Bernardino Léon og UNSMIL i forhandlingerne om våbenhvile, gennem de bestræbelser som gøres af EU's særlige udsending for Libyen og EU-delegationen og, så snart der er indgået våbenhvile, i en eventuel overvågning af våbenhvilen af det internationale samfund;

12.    er dybt bekymret over det hidtil usete antal indrejser af asylansøgere og ulovlige migranter på de italienske og maltesiske kyster, hvoraf mange rejste fra libysk territorium; opfordrer EU til at følge op på de prioriteter, der blev fastlagt i Taskforcen vedrørende Middelhavet, og indlede en politisk dialog om migrationsspørgsmål med den libyske regering, så snart forholdene tillader dette;

13.    fordømmer menneskehandel; udtrykker sin dybe bekymring med hensyn til den ekstremt sårbare situation for udenlandske migranter og flygtninge, der er strandet i Libyen, og opfordrer til en øget international indsats for at efterforske og retsforfølge kriminelle, der er involverede i den kriminelle handel med disse mennesker;

14.    er dybt bekymret over den stigende tilstedeværelse af al-Qaeda og grupper med tilknytning til al-Qaeda og enkeltpersoner, der operer i Libyen, og bekræfter endnu en gang behovet for med alle midler at bekæmpe trusler mod international fred og sikkerhed, som skyldes terrorhandlinger, i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og international ret, herunder gældende internationale menneskerettigheder, international lovgivning om flygtninge og den humanitære folkeret;

15.    er dybt bekymret over den trussel som usikrede våben og ammunition i Libyen og spredningen af disse udgør, som udgør en risiko for freden i Libyen, regionen og Europa, herunder gennem overlevering til terroristgrupper og voldelige ekstremistiske grupper, der er involverede i andre konflikter;

16.    understreger indtrængende nødvendigheden af, at alle overholder principperne om medmenneskelighed, upartiskhed og uafhængighed med henblik på at sikre levering af humanitær bistand, civilbefolkningens sikkerhed i forbindelse med modtagelse af bistand og sikkerheden for det humanitære personale; minder om, at angreb, som bevidst er rettet mod personer, der er engageret i et nødhjælpsarbejde eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med pagten, som er berettigede til den beskyttelse, der gives civile eller civil ejendom i overensstemmelse med den internationale lovgivning om væbnet konflikt, udgør en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

17.    opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at koordinere medlemsstaternes indsats i Libyen og fokusere på deres støtte til opbygning af stat og institutioner og sammen med medlemsstaterne, FN, NATO og regionale partnere at deltage i skabelsen af effektive og nationalt ledede og kontrollerede sikkerhedsstyrker (væbnede styrker og politistyrker, der kan sikre fred og orden i landet); understreger, at EU også bør prioritere støtte til reformen af det libyske retssystem, samt andre områder, som er afgørende for demokratisk regeringsførelse, såsom uafhængige medier, overholdelse af menneskerettigheder, national forsoning og bekæmpelse af korruption med henblik på at opfylde de behov, de libyske myndigheder og det libyske folk har givet udtryk for; opfordrer de libyske myndigheder til fuldt ud at gennemføre loven om voldtægt som krigsforbrydelse ved at sikre, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed;

18.    anbefaler et stærkt engagement fra EU's side - sammen med FN og andre internationale aktører - i processen med at afvæbne militser, som er afgørende for at muliggøre opbygningen af nationalt og centralt ledede væbnede styrker og politistyrker; anerkender vigtigheden af omlægningen af den FSFP-ledede EU-grænsebistandsmission (EUBAM) i Libyen for at hjælpe landet med at sikre sine grænser, så snart forholdene tillader dette, men opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at revidere dens mandat og udforme en ny FSFP-mission, der tager hensyn til behovet for på vedvarende og bæredygtig vis at reformere og tilføre kapacitet til sikkerhedssektoren i hele Libyen; understreger, at et EU-sikkerhedsrelateret bidrag, der udelukkende fokuserer på grænsesikkerhed, tydeligvis er utilstrækkeligt og uforeneligt med både landets behov og udfordringerne for den regionale sikkerhed, herunder sikkerheden i EU;

19.    støtter den indsats, der er gjort af FN-missionen i Libyen og af FN's generalsekretærs nyligt udnævnte særlige repræsentant Bernardino Leon; anmoder det internationale samfund om at træffe foranstaltninger i Libyen inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråd, med støtte fra Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union og støttet af nabolandene, især Egypten, Tunesien og Algeriet;

20.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Repræsentanternes Hus, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.