FORSLAG TIL BESLUTNING om den humanitære situation i Sydsudan
5.11.2014 - (2014/2922(RSP))
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Linda McAvan, Norbert Neuser, Arne Lietz, Enrique Guerrero Salom, Vincent Peillon, Marlene Mizzi, Michela Giuffrida, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Doru-Claudian Frunzulică for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0213/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig beslutningen af 10. december 2013 om det internationale samfunds indsats på området for udvikling og statsopbygning i Sydsudan[1] og af 16. januar 2014 om situationen i Sydsudan[2],
– der henviser til redegørelserne af 23. januar 2014 og 10. maj 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om situationen i Sydsudan,
– der henviser til erklæringerne af 28. august 2014 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender om situationen i Sydsudan,
– der henviser til Rådets erklæring af 10. juli 2014 om Sydsudan,
– der henviser til Rådets konklusioner af 20. januar 2014 og 17. marts 2014 om Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 25. september 2014 fra EU's kommissær med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva,
– der henviser til den erklæring, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 30. oktober 2014,
– der henviser til erklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) af 20. oktober 2014,
– der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet af 24. april 2014 fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, som støttes fuldt ud af EU,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at der udbrød en politisk konflikt, efter at Salva Kiir, landets præsident, anklagede sin vicepræsident, Riek Machar, for at planlægge et statskup mod ham; der henviser til, at Riek Machar har nægtet at have forsøgt et sådant kup;
B. der henviser til, at over 10 000 mennesker ifølge FN's skøn er døde under månedlange kampe, og at der i vidt omfang har været berettet om usædvanlige grusomme handlinger og etnisk vold, der kan sidestilles med krigsforbrydelser;
C. der henviser til, at Sydsudan er verdens yngste og skrøbeligste stat og ligger på andenpladsen i Kommissionens humanitære endelige indeks for global sårbarhed og krisevurdering;
D. der henviser til, at parterne i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under IGAD’s auspicier;
E. der henviser til, at der blev undertegnet en aftale om våbenhvile den 23. januar 2014, som blev bekræftet den 9. maj 2014, men at den fortsat brydes, uden at der gennemføres straffeforanstaltninger;
F. der henviser til, at der kun er sket ringe fremskridt i fredsforhandlingerne med hensyn til at finde en varig løsning, og at FN's nødhjælpskoordinator har antydet, at chancerne for at opnå en bæredygtig fred på politisk niveau og mellem befolkningsgrupperne ikke er gode;
G. der henviser til, at kampene mellem præsident Kiirs styrker og oprørere, der støtter Riek Machar, allerede blev genoptaget, da regntiden sluttede, og sandsynligvis vil optrappes i løbet af tørketiden, hvis der ikke findes en politisk løsning;
H. der henviser til, at denne humanitære krise risikerer at berøre en meget større region i et område, der i forvejen er præget af ustabilitet, eftersom sudanesiske oprørsgrupper og ugandiske tropper allerede har deltaget i kampene;
I. der henviser til, at konflikten har ført til gruopvækkende seksuel vold i et alarmerende omfang, hvilket FN-generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Bangura, har angivet, og at der fortsat er ubekræftede beretninger i omløb om rekruttering af børnesoldater i Sydsudan;
J. der henviser til, at FN har erklæret krisen i Sydsudan for at være i en nødsituation på niveau tre, hvilket er det værste niveau for humanitære kriser;
K. der henviser til, at 3,5 millioner mennesker i Sydsudan har modtaget humanitær bistand siden begyndelsen af året, og at en hungersnød er blevet afværget takket være en kombination af lokale håndteringsmekanismer og international humanitær bistand;
L. der henviser til, at 3,8 millioner sydsudanesere skønnes at have behov for humanitær bistand, 1,4 millioner er internt fordrevne, og mere end 470 000 sydsudanesere søger tilflugt i nabolandene;
M. der henviser til, at de mest presserende humanitære behov er føde, rent vand, sundhedspleje, husly, sanitet, hygiejne, indsats over for epidemier (som f.eks. kolera) og beskyttelse; der henviser til, at der er behov for øget psykologisk støtte til personer, der overlever seksuel vold;
N. der henviser til, at fremtidsudsigterne for fødevaresikkerheden i landet i 2015 er dystre, idet 2,5 millioner mennesker forventes at blive berørt af fødevareusikkerhed i et omfang, der svarer til en krise- og nødsituation, hvis kampene genoptages;
O. der henviser til, at adgangen til mennesker i nød fortsat hindres på grund af fjendtligheder og vold, der også rettes mod hjælpearbejdere og forsyninger;
P. der henviser til, at Sydsudans arbejdsminister i september 2014 meddelte, at alle udenlandske arbejdstagere skulle forlade landet senest i midten af oktober, en udtalelse han senere trak tilbage;
Q. der henviser til, at vedtagelsen af et "NGO-lovforslag" med det formål at begrænse det område, hvor NGO'er og civilsamfundet kan arbejde i Sydsudan, er blevet udsat til december;
R. der henviser til, at internationale humanitære ressourcer er blevet strukket til det yderste af mange forskellige og langvarige globale kriser, og at det internationale samfund hverken finansielt eller operationelt vil være i stand til fortsat at håndtere en langvarig krise;
S. der henviser til, at EU har ydet mere end en tredjedel (38 %) af alle internationale bidrag som reaktion på den humanitære krise i Sydsudan, idet Kommissionen alene øgede sit nødhjælpsbudget for krisen til over 130 mio. EUR i 2014;
T. der henviser til, at EU har omprogrammeret en "statsopbygningskontrakt", der oprindeligt skulle have udgjort budgetstøtte til at partnerskab med NGO'er og internationale organisationer med henblik på at sikre uddannelse og sundhed;
U. der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) har udpeget en undersøgelseskommission, der skal efterforske de grusomheder mod menneskerettighederne, der er blevet berettet om i vidt omfang;
V. der henviser til, at der bør findes en demokratisk politisk løsning på den aktuelle konflikt, der kan bane vejen for demokratisk vedtagne institutioner til etablering af den nye stat, som opstod efter folkeafstemningen om uafhængighed;
W. der henviser til, at EU den 10. juli 2014 bekendtgjorde en første runde af målrettede foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for at spolere fredsprocessen, bryde våbenhvileaftalen og begå grove krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at EU's våbenembargo mod Sydsudan er blevet fastholdt;
X. der henviser til, at bæredygtig fred, statsopbygning i konfliktens kølvand og en indsats for overvindelse af struktursvaghed kræver et langsigtet perspektiv og et holdbart, pålideligt og stabilt engagement fra det internationale samfunds side;
1. fordømmer på det kraftigste den alarmerende menneskeskabte katastrofe i Sydsudan, som står i modstrid med landets frihedsbevægelses værdier og mål;
2. fordømmer på det kraftigste genoptagelsen af volden og de gentagne tidligere krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne; beklager den svage ledelse af og kontrol med de væbnede styrker, hvilket øger sandsynligheden for yderligere opsplitning af kampstyrkerne;
3. opfordrer indtrængende alle parter til at overholde aftalen og til at deltage konstruktivt i fredsforhandlingerne i Addis Abeba; understreger forpligtelsen under den humanitære folkeret til at beskytte civile og understreger, at en varig politisk bilæggelse af striden er den bedste måde at standse den humanitære krise på i Sydsudan;
4. minder om, at humanitær bistand er absolut nødvendig, men ikke kan løse problemet, og at det primære ansvar for beskyttelsen af civilbefolkningen ligger hos regeringen; opfordrer derfor til, at landets rigdom gøres direkte tilgængelig for at sikre det sudanesiske folks velbefindende; opfordrer endvidere til en fuld gennemførelse af våbenhvileaftalen og en hurtig genoptagelse af forhandlingerne, der kan føre til dannelsen af en overgangsmæssig national samlingsregering, idet dette er den eneste løsning på lang sigt;
5. er bekymret over konfliktens afsmittende og destabiliserende virkning på en i forvejen ustabil region, navnlig som et resultat af det stigende antal flygtninge i nabolandene; opfordrer også indtrængende Den Afrikanske Union til at overvåge situationen i regionen;
6. glæder sig over EU's bidrag til den humanitære krise i Sydsudan og anmoder medlemsstaterne om at finde en løsning med henblik på at finansiere det stigende antal kriser i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser;
7. opfordrer det internationale samfund til at opfylde deres tilsagn om finansiering til Sydsudan og tilvejebringe midler for øjeblikkeligt at reagere på den stadig værre humanitære situation i Sydsudan;
8. opfordrer EU til at omprogrammere sin udviklingsbistand med henblik på at opfylde den sydsudanesiske befolknings mest presserende behov og til at støtte overgangen til fred og stabilitet; glæder sig derfor over suspenderingen af udviklingsbistanden gennem budgetstøtte til Sydsudan med undtagelse af aktioner, der yder direkte støtte til befolkningen eller direkte støtte til den demokratiske overgangsproces og humanitær bistand, og opfordrer til, at bistanden omlægges og ydes gennem NGO'er og internationale organisationer;
9. opfordrer indtrængende det internationale samfund til at finansiere den sydsudanesiske beredskabsplan og den regionale flygtningeberedskabsplan hurtigt og forholdsmæssigt;
10. fordømmer forværringen i forholdet mellem det humanitære samfund og alle parterne i konflikten, herunder den ulovlige beskatning af bistanden og chikane og endda drab på hjælpearbejdere med straffrihed;
11. fastholder, at humanitær bistand og fødevarebistand skal ydes til de mest sårbare udelukkende på grundlag af behov, og minder alle parterne i konflikten i Sydsudan om deres forpligtelse til at anerkende og respektere nødhjælpsarbejderes neutralitet, uafhængighed og upartiskhed, at lette livreddende bistand til personer i nød, uanset deres politiske og etniske tilhørsforhold, og til omgående at standse enhver chikane af nødhjælpsarbejdere, beslaglæggelse af humanitære aktiver og misbrug af bistand; kræver endvidere, at "NGO-forslaget" tilbagetrækkes eller forkastes;
12. fastholder, at humanitær bistand, navnlig i form af basale tjenesteydelser og fødevarebistand, ikke bør omdirigeres til væbnede grupper;
13. er dybt bekymret over fødevaresikkerhedssituationen i Sydsudan, som er forårsaget af konflikten og forværret af tilbagevendende naturkatastrofer, og som forventes at blive drastisk forringet, hvis kampene genoptages;
14. insisterer på, at en fredsaftale vil give folk mulighed for at vende tilbage til forladte gårde, genåbne markeder og genopbygge deres hjem;
15. fordømmer på det kraftigste de udenretlige henrettelser og massehenrettelser, angreb bevidst rettet mod civile, vilkårlige anholdelser og fængslinger, tvungne forsvindinger, mishandling og tortur, anvendelsen af børnesoldater og seksuel vold mod kvinder – der anvendes som krigsvåben – fra alle parters side; mener, at præsident Kiir og Riek Machar bør gøre alt for at forhindre, at soldaterne under deres kontrol begår sådanne overgreb mod befolkningen;
16. er dybt bekymret over den etniske dimension af konflikten; understreger, at det er i modstrid med den demokratiske retsstat og i strid med folkeretten at stræbe efter magt ved hjælp af vold eller opsplitning mellem etniske grupper;
17. opfordrer til en forhandlet, retfærdig og bæredygtig løsning, der vil give Sydsudans ledere mulighed for at bilægge deres uoverensstemmelser på fredelig og demokratisk vis, og til national forsoning til gavn for den sydsudanesiske befolkning som helhed;
18. opfordrer til troværdige, gennemsigtige og omfattende undersøgelser, der opfylder internationale standarder – navnlig gennemført af Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission – i forbindelse med alle påstande om alvorlige forbrydelser begået af enhver part i konflikten; tilskynder til at etablere overgangsmæssige retsmekanismer med al den nødvendige internationale støtte for at fremme såvel forsoning som ansvarlighed; tilskynder Sydsudans regering til snarest muligt at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;
19. støtter i denne forbindelse oprettelsen af en særlig hybrid domstol med international deltagelse for at holde ledere ansvarlige for de grove krænkelser af menneskerettighederne, som er blevet begået af begge sider i konflikten, som foreslået af FN's generalsekretær General Ban Ki-moon og anbefalet i en af UNMISS's rapport om menneskerettigheder;
20. glæder sig over, at alle parter har taget kollektivt ansvar for konflikten, men fastholder, at ordene bør følges af handling; beklager, at der ikke er opnået nogen nævneværdige fremskridt i de fredsforhandlinger, som IGAD formidler;
21. støtter dog fortsat mæglingen under IGAD's ledelse og organisationens indsats for at bane vejen for en inklusiv politisk dialog; opfordrer EU til fortsat at bistå IGAD både med materielle og finansielle ressourcer og til fortsat at bidrage med personale til overvågning af våbenhvilen og til kontrolmekanismen;
22. beklager ineffektiviteten af de individuelle sanktioner fra EU og opfordrer til, at IGAD og det internationale samfund indfører målrettede sanktioner; støtter fortsættelsen af våbenembargoen mod Sydsudan og opfordrer indtrængende til, at FN vedtager en våbenembargo;
23. støtter civilsamfundets deltagelse i fredsforhandlingerne og anser den for afgørende;
24. opfordrer alle Sydsudans nabolande og regionale kræfter til at arbejde tæt sammen for at forbedre sikkerhedssituationen i landet og den større region samt finde en fredelig, varig politisk løsning på den nuværende krise; understreger, at samarbejde med især Sudan ville udgøre en forbedring af forbindelserne;
25. glæder sig over det arbejde, som EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, Alexander Rondos, udfører; henstiller, at alle hans bestræbelser koncentreres om at bidrage til en varig løsning;
26. tilskynder Sydsudans regering til at ratificere Cotonouaftalen mellem EU og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehave (AVS);
27. pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.
- [1] Vedtagne tekster P7_TA(2013)0546.
- [2] Vedtagne tekster P7_TA(2014)0042.