FORSLAG OM MISTILLIDSVOTUM TIL EUROPAKOMMISSIONEN -
18.11.2014 - (2014/0000(RSP))
Marco Zanni, Marco Valli, Steven Woolfe, Patrick O’Flynn, Peter Lundgren, Kristina Winberg, Diane James, Isabella Adinolfi, Marco Affronte, Laura Agea, Daniela Aiuto, Tiziana Beghin, David Borrelli, Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Rosa D’Amato, Eleonora Evi, Laura Ferrara, Giulia Moi, Piernicola Pedicini, Dario Tamburrano, Marco Zullo, Nigel Farage, Roger Helmer, John Stuart Agnew, Tim Aker, Jonathan Arnott, Janice Atkinson, Amjad Bashir, Gerard Batten, Louise Bours, James Carver, David Coburn, Jane Collins, William (The Earl of) Dartmouth, Bill Etheridge, Raymond Finch, Nathan Gill, Mike Hookem, Paul Nuttall, Margot Parker, Julia Reid, Jill Seymour, Joëlle Bergeron, Louis Aliot, Gerolf Annemans, Marie-Christine Arnautu, Nicolas Bay, Dominique Bilde, Mara Bizzotto, Mario Borghezio, Marie-Christine Boutonnet, Steeve Briois, Gianluca Buonanno, Aymeric Chauprade, Mireille D’Ornano, Lorenzo Fontana, Sylvie Goddyn, Marcel de Graaff, Jean-François Jalkh, Hans Jansen, Gilles Lebreton, Marine Le Pen, Philippe Loiseau, Vicky Maeijer, Dominique Martin, Joëlle Mélin, Bernard Monot, Sophie Montel, Franz Obermayr, Florian Philippot, Matteo Salvini, Jean-Luc Schaffhauser, Olaf Stuger, Mylène Troszczynski, Harald Vilimsky
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
– der henviser til sin beslutning af 19. april 2012 med efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse[1],
– der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 med opfordring til et måleligt og bindende engagement mod skatteunddragelse og skatteundgåelse i EU[3],
– der henviser til G20-finansministrenes aftale af 21. september 2013 om nye foranstaltninger til bekæmpelse af selskabers skatteundgåelse,
– der henviser til artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 234 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i Euratomtraktaten,
– der henviser til forretningsordenens artikel 119,
A. der henviser til, at selv om forskellen mellem undgåelse og unddragelse er ganske klar, idet førstnævnte er lovligt, mens sidstnævnte ikke er det, har Kommissionen og EU-institutionerne konsekvent ignoreret denne forskel og behandlet de to begreber, som om de var ens;
B. der henviser til, at aggressive skatteundgåelsesordninger for selskaber i visse EU-medlemsstater, herunder navnlig den, der anvendes i Storhertugdømmet Luxembourg, har medført, at andre EU-medlemsstater er gået glip af flere milliarder euro i potentielle skatteindtægter;
C. der henviser til, at Kommissionen i juni 2014 iværksatte en undersøgelse af angiveligt ulovlig statsstøtte i form af uacceptable skatteaftaler indgået mellem Storhertugdømmet Luxembourg, Fiat-koncernen og Amazon;
D. der henviser til, at disse aggressive skatteundgåelsesordninger og - aftaler blev godkendt af de luxembourgske skattemyndigheder på et tidspunkt, hvor Kommissionens nye formand, Jean-Claude Juncker, beklædte premierministerposten i Storhertugdømmet;
E. der henviser til, at Storhertugdømmet Luxembourg i Junckers premierministertid ikke udviste vilje til at samarbejde med Kommissionen omkring dens undersøgelse af ulovlige skatteaftaler;
F. der henviser til, at den nye Kommission i henhold til erklæringer afgivet af formand Juncker og andre kommissærer under høringerne i Europa-Parlamentet har forpligtet sig til at gøre en stærk indsats for at bekæmpe uacceptable skatteundgåelsesaftaler inden for Den Europæiske Union;
G. der fremhæver, at selv om skatteundgåelsesaftalerne mellem selskaber og Storhertugdømmet øjensynligt er lovlige, kan de give anledning til moralske og etiske spørgsmål fra de millioner af borgere, som er ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid;
H. der påpeger, at aggressive skatteundgåelsesordninger for selskaber er i strid med princippet om, at alle samfundssektorer, herunder erhvervslivet, skal yde en rimelig andel af skattebidragene;
I. der henviser til, at national suverænitet på skatteområdet er et vigtigt instrument til sikring af konkurrenceevne og økonomisk vækst, men at de luxembourgske skatteaftaler strider mod princippet om loyal konkurrence mellem medlemsstaterne;
J. der påpeger, at en person, som har været ansvarlig for udformningen, implementeringen, forvaltningen og overvågningen af disse aggressive skatteundgåelsespolitikker, ikke har den fornødne troværdighed til at kunne tjene Europas borgere som formand for Europa-Kommissionen;
1. beklager, at EU-medlemsstater er gået glip af flere milliarder euro i potentielle skatteindtægter som følge af aggressive skatteundgåelsesordninger i Luxembourg, indført i den periode, hvor Kommissionens nye formand, Jean-Claude Juncker, beklædte premierministerposten i Storhertugdømmet Luxembourg;
2. finder, at den omstændighed, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, var premierminister i hele den periode, hvor disse aftaler blev indgået, gør ham direkte ansvarlig for skatteundgåelsespolitikkerne;
3. anser det for utilstedeligt, at en person, som har været ansvarlig for aggressive skatteundgåelsespolitikker, kan være formand for Europa-Kommissionen;
4. fastslår, at det ikke har tillid til Jean-Claude Juncker som formand for Europa-Kommissionen og repræsentant for Den Europæiske Union over for borgerne;
5. udtrykker mistillid til Europa-Kommissionen;
6. pålægger sin formand at sende dette forslag om mistillidsvotum til formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og at meddele dem resultatet af afstemningen i plenum om dette forslag.
- [1] EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 53.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0593.