Procedure : 2014/2967(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0314/2014

Indgivne tekster :

B8-0314/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 27/11/2014 - 10.6
CRE 27/11/2014 - 10.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 142kWORD 57k
25.11.2014
PE539.037v01-00
 
B8-0314/2014

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser (2014/2967(RSP))


Reinhard Bütikofer, Pascal Durand, Heidi Hautala, Claude Turmes for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser (2014/2967(RSP))  
B8‑0314/2014

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til den nyligt gennemførte offentlige høring om revisionen af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser og det relevante udkast til retningslinjer for konsekvensanalyser,

–       der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(1);

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at konsekvensanalyser som et redskab, der tages i brug tidligt i lovgivningsprocessen, spiller en central rolle i EU's beslutningsprocedure med det formål at tilvejebringe gennemsigtige, omfattende og afbalancerede oplysninger om facetterne af det problem, der skal løses, merværdien af EU-tiltag, de mulige økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsrelaterede konsekvenser af politikmulighederne samt deres indvirkning på borgernes grundlæggende rettigheder;

B.     der henviser til, at Lissabontraktaten indeholder horisontale social- og arbejdsmarkeds- og miljøbestemmelser (artikel 9 og 11 i TEUF), som EU skal tage hensyn til i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af sine aktiviteter og politikker, og som kræver en tilbundsgående analyse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning;

C.     der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden har samme juridiske værdi som EU-traktaterne, og til at konsekvensanalyser altid bør kontrollere lovgivningens forenelighed med de grundlæggende rettigheder;

D.     der henviser til, at de eksisterende konsekvensanalyse-retningslinjer tillægger Kommissionens generalsekretariat og Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) en central rolle, for så vidt angår beslutningen om, hvorvidt en konsekvensanalyse er nødvendig for et givent initiativ;

E.     der henviser til, at IAB spiller en vigtig rolle som et centralt led i kvalitetskontrollen af konsekvensanalyser;

F.     der henviser til, at retningslinjerne fastsætter, at analyserne i videst muligt omfang skal værdikvantificeres; der henviser til, at kortfristede omkostninger for virksomheder som regel kan værdikvantificeres, mens de lagsigtede fordele ved lovindgreb ofte er umulige at opgøre i penge (f.eks. reduktion af sundhedsskader eller opretholdelse af økosystemer); der henviser til, at vægten på i videst muligt omfang at kvantificere forholdene således indføjer en strukturel ubalance, der favoriserer mere let-kvantificerbare aspekter såsom omkostningerne for økonomiske operatører i forhold til sociale og miljømæssige aspekter, således at de samlede samfundsmæssige fordele og ulemper, og navnlig de sociale og miljømæssige plusser og minusser, ikke i behørig grad tages i betragtning;

G.     der henviser til, at en forenkling af EU-forordningerne bør forfølges på en måde, der fuldt ud efterlever EU's krav om sundhed og arbejdsmiljø, EU's arbejdstagerrettigheder og principperne og målene med EU's miljølovgivning;

H.     der henviser til, at en reelt uafhængig konsekvensanalyse er af særlig relevans for SMV'er, der ofte støder på større vanskeligheder end store virksomheder i forbindelse med tilpasning til nye retlige og administrative forskrifter og som på grund af deres størrelse er ringere stillet, for så vidt angår at kunne foregribe lovgivningsmæssige ændringer på et tidligt tidspunkt;

I.      der henviser til, at "tænk småt først"-princippet sigter mod at inddrage SMV'ers interesser i de tidligste stadier af politikudformningen, således at lovgivningen bliver mere SMV-venlig; der henviser til, at en række forskellige redskaber står til rådighed til at sikre virkningsfuld implementering af dette princip, herunder anvendelse af SMV-testen på kommende lovforslag;

Anvendelsesområde

1.      glæder sig over Kommissionens vilje til at foretage en regelmæssig gennemgang af retningslinjerne for konsekvensanalyser med sigte på at forbedre konsekvensanalyse-metodologien; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter belyses i lige stor grad; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at kvalitative vurderinger fuldt ud tages i betragtning med henblik på at undgå strukturel ubalance til fordel for mere let-kvantificerbare aspekter såsom omkostninger for økonomiske operatører i forhold til ligeså vigtige sociale og miljømæssige fordele; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at ville vurdere forslagenes forenelighed med de grundlæggende rettigheder;

2.      er af den opfattelse, at Kommissionen bør fastholde sin nuværende tilgang, ifølge hvilken der skal forelægges en konsekvensanalyse for ethvert initiativ, der opfylder mindst ét af følgende kriterier:

–  lovforslag som indgår i Kommissionen lovgivnings- og arbejdsprogram;

–  lovforslag, som falder uden for lovgivnings- og arbejdsprogrammet, men har en klar økonomisk, social og miljømæssig indvirkning

–  ikke-lovgivningsmæssigt initiativ, der fastlægger fremtidige politikker (f.eks. hvidbøger, handlingsplaner, udgiftsprogrammer, forhandlingsretningslinjer for større internationale aftaler)

–  delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter med en klar indvirkning på velfærdsområdet;

3.      er overbevist om, at konsekvensanalyser er et vigtigt middel til at understøtte beslutningsprocessen inden for alle EU-institutionerne og et væsentligt led i en forbedret lovgivningsproces; mener dog, at konsekvensanalyser ikke kan erstatte politisk evaluering og beslutningstagning og ikke må bruges til at modarbejde politikudformning baseret på hensyn til almenvellet;

4.      ser frem til en redegørelse fra den nye Kommission om, hvordan den agter at gennemføre revisionen af konsekvensanalyse-retningslinjerne, således af Parlamentet bedre kan tage denne tilgang i betragtning i fastlæggelsen af sin holdning til Kommissionens seneste Refit-meddelelse, uden at dette dog er bindende for Parlamentets fremtidige holdning;

5.      understreger, at programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) ikke bør benyttes som påskud for at sænke ambitionsniveauet i forhold til aspekter af vital betydning for arbejdstagernes sikkerhed og velfærd eller for beskyttelsen af miljøet; advarer mod at forfølge en afreguleringsdagsorden under påskud af at indføre bedre lovgivning eller at lette byrderne for SMV'er; opfordrer Kommissionen til ikke at sænke ambitionsniveauet og kræver, at målsætningerne for offentlige politikker, herunder miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige standarder, ikke bringes fare;

6.      minder om, at fire medlemmer af Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder, der repræsenterer fagforeninger og forbrugerrettigheds-, sundheds- og miljøorganisationer, har undsagt gruppens undersøgelsesresultater, der blev fremlagt den 14. oktober 2014, og har offentliggjort en afvigende udtalelse; bemærker, at SMV-repræsenterende organisationer ligeledes har forholdt sig kritisk til mange af Gruppens konklusioner; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn hertil og inkorporere alle de forhold, der ligger de involverede interessehavere på sinde;

7.      er absolut imod Gruppen på Højt Plans forslag om at nedsætte et eksternt rådgivningsråd på højt plan for bedre lovgivning uden for EU-institutionerne, som skulle være ansvarligt for vurdering af de administrative byrder ved forslag, omkostningerne ved efterlevelse, respekt for nærheds- og proportionalitetsprincippet, valg af retsgrundlag og fremsættelse af forslag om bedre lovgivningsinitiativer samt overvågning af gennemførelse af EU-retten på nationalt plan; mener, at et sådant tiltag ville rejse alvorlige spørgsmål vedrørende legitimitet og regeringsførelse og i betydelig grad undergrave Kommissionens rolle og legitimitet; fastholder på det kraftigste, at ansvaret for gennemførelse af sammenfattende og afbalancerede konsekvensanalyser fortsat bør ligge hos Kommissionen og være underlagt systematisk kontrol fra Europa-Parlamentets side;

Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB)

8.      udtrykker dyb bekymring over, at IAB's rolle i konsekvensanalyseprocessen ikke er bedre afgrænset i udkastet til reviderede retningslinjer; fastholder på det kraftigste, at Kommissionen skal tage denne udeladelse op til revision og opstille klarere procedurer for IAB's virke i et nyt udkast til retningslinjer i dets svar til Parlamentet, og at ethvert initiativ, som kræver konsekvensanalyse, skal være genstand for en positiv udtalelse fra IAB;

9.      fastholder, at Kommissionen bør opstille klare procedurer for IAB's virke; mener, at IAB fortsat bør fungere som et uafhængigt organ for kvalitetskontrol inden for Kommissionens struktur, og anmoder om, at Udvalgets uafhængighed styrkes; kræver, at Udvalgets sammensætning afspejler den jævnbyrdige relevans af økonomiske, sociale og miljømæssige forhold; mener, at det endelige resultat og kontrollen over konsekvensanalysernes kvalitet altid bør ligge hos EU-institutionerne; foreslår, at IAB aflægger rapport direkte til Kommissionens næstformand for bedre regulering;

10.    understreger, at medlemmerne af IAB skal være uafhængige og kontrolleres af Europa-Parlamentet med det formål at sikre, at den samme person ikke optræder som både dommer og nævning;

SMV-test

11.    minder om, at Kommissionen i sin gennemgang i 2011 af Small Business Act fandt det beklageligt, at kun otte medlemsstater havde indarbejdet SMV-testen i deres nationale beslutningsprocedurer; glæder sig over, at Kommissionen i denne gennemgang gav klart tilsagn om en yderligere styrkelse af SMV-testen; beklager imidlertid dybt, at testen til trods for disse udmeldinger end ikke er nævnt i udkastet til de reviderede konsekvensanalyse-retningslinjer; opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde medlemsstaterne til at sætte SMV-politik på deres dagsorden;

12.    er af den mening, at SMV-testen, kvalitetskontroller og konkurrenceevnetests ikke bør være enkeltstående skridt, men bør indgå i en omfattende konsekvensvurdering, som på en afbalanceret måde vurderer alle aspekter (såsom økonomiske, sociale og samfundsmæssige aspekter), og forsøger at evaluere ikke blot omkostningerne, men også fordelene for samfundet og potentialet for at skabe nye markeder; mener ikke, at disse processer vil undergrave effektiviteten af lovgivningen eller tilføje yderligere lag af bureaukrati;

13.    opfordrer til bibeholdelse af SMV-testen i den hensigt at vurdere, hvordan SMV'er berøres gennem hele lovgivningscyklussen, navnlig i sammenligning med store virksomheder; mener dog, at fritagelse af mikovirksomheder som udgangspunkt ikke er den rette fremgangsmåde; tilslutter sig overvejelserne om tilpassede ordninger og regellempelse for SMV'er i forbindelse med konsekvensanalyser, hvor det kan påvises, at disse ikke undergraver effektiviteten af lovgivningen, og at fritagelser eller regellempelse ikke vil føre til fragmentering eller hindre deres adgang til det indre marked; mener desuden, at der bør sættes øget fokus på at sikre, at de foreslåede politikker og regler sikrer SMV'er mod konkurrenceforvridende praksis fra større markedsaktørers side;

14.    opfordrer medlemsstaterne til at forfølge administrativ forenkling for SMV'er på nationalt plan ved at tilsikre fyldestgørende gennemførelse af EU-direktiver i national ret; understreger medlemsstaternes ret til at vedtage national regulering i de tilfælde, hvor EU kun har vedtaget minimumsbestemmelser; minder om, at efterfølgende konsekvensanalyser aldrig bør erstatte Kommissionens pligt som "traktaternes vogter" til at føre opsyn med medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten på virkningsfuld og rettidig vis;

15.    mener, at SMV'ernes stemme bør høres mere i lovgivningsprocesserne, såsom i forbindelse med standardisering, intellektuel ejendomsret, finansiering til forskning og innovation og offentlige udbud; finder det beklageligt, at Rådet har været tilbageholdende med at tage øget hensyn til SMV'ernes behov i dets lovgivning;

16.    opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på indvirkningerne på investeringer, innovation og jobskabelse;

Konsekvensanalyse i Parlamentet

17.    opfordrer til, at Kommissionens konsekvensanalyser underkastes systematisk kontrol i Parlamentet så tidligt som muligt, navnlig på udvalgsniveau;

18.    minder om sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser, hvori det opfordrede til, at EP-konsekvensanalyser blev anvendt på en mere konsekvent måde; minder om, at Enheden for Forudgående Konsekvensanalyse er et instrument, som allerede står til rådighed til udarbejdelse af konsekvensanalyser; mener, at brugen af EP-konsekvensanalyser kan være et nyttigt skridt forud for vedtagelse af betydelige ændringer til Kommissionens oprindelige forslag;

°

°       °

19.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1)

EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik