FORSLAG TIL BESLUTNING om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat
10.12.2014 - (2014/2964(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Fernando Maura Barandiarán, Pavel Telička, Javier Nart, Beatriz Becerra Basterrechea, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Ivan Jakovčić, Ivo Vajgl, Alexander Graf Lambsdorff, Louis Michel, Jozo Radoš for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0277/2014
B8‑0349/2014
Europa-Parlamentets beslutning om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN-pagten,
– der henviser til Osloaftalen (principerklæring om midlertidige selvstyreordninger) af 13. september 1993,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/19 fra 2012,
– der henviser til redegørelsen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) af 18. november 2014,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 17. november 2014 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til den højtstående repræsentants bemærkninger på Udenrigsrådets samling den 17. november 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at 135 ud af FN's 193 medlemsstater og otte af Den Europæiske Unions 28 medlemsstater pr. 20. november 2014 havde anerkendt staten Palæstina, og til, at fem EU-medlemsstater på det seneste har godkendt en fremtidig anerkendelse af staten Palæstina;
B. der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed, og har erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt, heller ikke hvad angår Jerusalem som hovedstad for to stater;
C. der henviser til, at anerkendelsen af en palæstinensisk stat er nødt til at være resultatet af en bilateral aftale – og gensidig anerkendelse – mellem staterne Israel og Palæstina om at have hver deres stat og eksistere inden for sikre grænser;
D. der henviser til, at de direkte fredsforhandlinger mellem parterne i øjeblikket er gået i stå; der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte med aktiviteter, der fremmer den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfulde forhandlinger, afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og undgå provokationer;
der henviser til, at fraværet af en troværdig politisk ramme udnyttes og fører til yderligere forhærdning af ideologiske og religiøse standpunkter;
F. der henviser til, at Vestbredden efter Osloaftalen fra 1995 er blevet administrativt opdelt i tre zoner eller områder; der henviser til, at område C udgør den største del af Vestbredden; der henviser til, at den sociale og økonomiske udvikling i område C er af afgørende betydning for levedygtigheden af en fremtidig palæstinensisk stat;
G. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, på uretfærdig vis er blevet undergravet af den nuværende komplekse konflikt;
H. der henviser til, at de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en enorm hindring for fredsbestræbelserne;
I. der henviser til, at Israel i sin basislov fra 1980 med titlen "Jerusalem, Israels hovedstad", erklærede Jerusalem for at være Israels fuldstændige og forenede hovedstad, hvilket er i strid med FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 (1980); der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpegede, at der gennem forhandling skulle findes en løsning på Jerusalems status som den kommende hovedstad for to stater; der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem i praksis gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadigt mere usandsynlig og uigennemførlig; der henviser til, at Østjerusalem i stigende grad afskæres fra Vestbredden, mens det historiske område (”Historic Basin”) i Jerusalem i stigende grad afskæres fra resten af Østjerusalem,
J. der henviser til, at beskyttelsen af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C, og i Østjerusalem er af allerstørste betydning for, at en tostatsløsning stadig vil være gennemførlig; der henviser til, at den igangværende udvidelse af bosættelserne, bosættervolden, planlægningsrestriktionerne og den deraf følgende akutte boligmangel, nedrivningen af huse, udsættelserne og tvangsfordrivelserne, konfiskeringen af jord, den vanskelige adgang til vand og andre naturressourcer og manglen på grundlæggende sociale ydelser og bistand har en betydelig negativ indvirkning på palæstinensernes levevilkår;
K. der henviser til, at fraværet af én samlet palæstinensisk regering og Hamas' afvisning af at anerkende staten Israel og dens stedsevarende ret til at eksistere, afsværge vold og acceptere gyldigheden af tidligere israelsk-palæstinensiske aftaler ikke bidrager til, at der kan findes en fredelig løsning på konflikten;
L. der henviser til, at den adskillelsesmur, som blev bygget af Israel, og som ikke følger "den grønne linje", afskærer betydelige dele af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstol i sit responsum af 9. juli 2004 med titlen "De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område" erklærede, at "bygningen af den mur, som er opført af Israel (...), og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten";
M. der henviser til, at arabiske beduiner er en indfødt befolkningsgruppe, der er fastboende og fører et traditionelt liv baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og som søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduinsamfund, som trues af israelske politikker, der underminerer deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig udsat befolkningsgruppe, såvel i det besatte palæstinensiske område som i Negev;
N. der henviser til, at EU og dets medlemsstater ved mange lejligheder, herunder i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, har gentaget deres grundlæggende tilsagn om sikkerhed for Israel, på det kraftigste har fordømt den vold, der forsætligt er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og har krævet, at indsmuglingen af våben til Gaza forhindres effektivt;
1. tager den i en række medlemsstater igangværende proces med at anerkende staten Palæstina til efterretning, og giver udtryk for sin vilje til at styre denne støtte i retning af en fremskyndelse af fredsprocessen og tostatsløsningen, helst som led i en forhandlingsaftale, og samordne dette med FN;
2. opfordrer alle medlemsstaterne og den højtstående repræsentant til at finde frem til en fælles EU-holdning til dette spørgsmål;
3. opfordrer det internationale samfund, og navnlig EU, til at tilstræbe samordnede foranstaltninger, der tager hensyn til staten Israels og Palæstinas legitime bekymringer, interesser og forhåbninger;
4. er dybt bekymret over den voksende spænding og stigende vold i området; opfordrer politiske ledere fra alle sider til at arbejde sammen om synlige tiltag med henblik på at nedtrappe situationen; fordømmer alle de seneste terrorangreb og udtrykker sin medfølelse over tabet af menneskeliv, og opfordrer staten Israel til at afholde sig fra enhver form for vilkårlig magtudøvelse over for civilbefolkningen; opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at fordømme alle terrorhandlinger og gøre sig større bestræbelser på at udrydde hadefuld tale og forhindre alle former for voldsudøvelse; opfordrer den israelske regering til at standse udvidelsen af bosættelserne og begrænsningen af den palæstinensiske befolknings rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C, samt i Østjerusalem for så vidt angår adgangen til naturressourcer og grundlæggende sociale tjenester og bistand som en afgørende faktor for, at en tostatsløsning stadig vil være gennemførlig;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, Kvartettens udsending til Mellemøsten, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, den palæstinensiske nationale konsensusregerings premierminister og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.