FORSLAG TIL BESLUTNING om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier
10.12.2014 - (2014/2976(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Eleonora Forenza, Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva, Dimitrios Papadimoulis, Sofia Sakorafa, Kostas Chrysogonos for GUE/NGL-Gruppen
B8‑0353/2014
Europa-Parlamentets beslutning om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier
(2014/2976(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, særlig artikel 22 og 23 om økonomiske og sociale rettigheder og retten til arbejde,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der indeholder en forpligtelse for både medlemsstaterne og Unionen til at sikre den europæiske industris konkurrenceevne, særlig artikel 173,
– der henviser til artikel 174 i TEUF om økonomisk, social og territorial samhørighed, især i områder der berøres af en industriel overgangsproces,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel IV om solidaritet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 med titlen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407),
– der henviser til henstillingerne fra rundbordskonferencen på højt plan af 12. februar 2013 om fremtiden for den europæiske stålindustri,
– der henviser til der henviser til samlingen i Rådet for Konkurrenceevne den 18.-19. februar 2013 i Rådet for Konkurrenceevne, hvor Kommissionen indtrængende blev opfordret til at fremlægge en handlingsplan,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at stålproduktionens globale situation har ændret sig de sidste ti år på grund af stigende behov og øget global produktionskapacitet;
B. der henviser til, at Kina i dag er den største stålproducent, da landets andel af verdensmarkedet steg fra 18 % i 2001 til 45 % i 2011, medens andelen for EU-27 faldt fra 22 % til 12 % i den samme periode;
C. der henviser til, at denne situation forårsagede et tab på ca. 60 000 job i sektoren mellem 2007 og 2013 og en reduktion i produktionen fra 210 mio. tons til 166 mio. til trods for, at verdensproduktionen forventes at stige med 118 mio. tons inden for de næste to år;
D. der henviser til, at stålindustrien er en nøglesektor for enhver industriel økonomi på grund af dens forbindelse til og klyngevirkning på de andre fremstillings- og teknologisektorer i hver enkelt medlemsstat;
E. der henviser til, at den globale efterspørgsel efter stål ifølge OECD's prognoser forventes at vokse på lang sigt, med 2,3 mia. tons inden 2025, hovedsageligt i bygge-, transport- og maskinindustrisektoren, og især i vækstøkonomier;
F. der henviser til, at konkurrencen mellem de europæiske økonomier forværrer problemet med tab af arbejdspladser, idet produktionen koncentreres nogle få områder og medlemsstater, hvilket modarbejder samhørighedsprincippet, der er nedfældet i traktaterne;
G. der henviser til, at de største multinationale stålindustrier har gennemført forskellige omstruktureringsprocesser, som tager sigte på at øge deres globale integration og konkurrenceevne, medens der ikke er blevet gennemført nogen foranstaltninger på EU-plan for at opretholde beskæftigelsesniveauet og produktionskapaciteten, hverken kvalitativt eller kvantitativt;
H. der henviser til, at EU til trods for krisen fortsat er den næststørste stålproducent i verden og forsyner en række industrielle værdikæder, der er tæt knyttet til centrale industrisektorer i EU, herunder automobil-, bygge-, elektronik- og maskin- og elektroindustrien;
I. der henviser til, at energi udgør op til 40 % af de samlede driftsomkostninger i EU's stålindustri;
J. der henviser til, at energi- og ressourceeffektivitet kan udgøre betydelige omkostningsbesparelser;
K. der henviser til, at den europæiske stålindustri, alt efter sin placering i værdikæden, må håndtere højere energipriser end de fleste af dens internationale konkurrenter; der henviser til, at elektricitetspriser i henhold til Kommissionens Energikøreplan 2050 sandsynligvis vil stige i perioden frem til 2030, men herefter falde lidt som et resultat af passende infrastrukturinvesteringer;
L. der henviser til, at systemet for handel med CO2-emissionsrettigheder har resulteret i udflytning af visse industrier til ikke EU-lande, som dermed har optjent emissionsrettigheder, selv om der ikke har været nogen investering i innovation, energieffektivitet eller genanvendelse af sekundære råvarer;
M. der henviser til, at det er afgørende at overveje mulige indvirkninger på priser og omkostninger, når de fremtidige bæredygtige politikker i forbindelse med energi skal defineres, og at identificere måder, hvorpå negative indvirkninger på både klimaændringer og energiintensive industriers konkurrenceevne kan reduceres;
N. der henviser til, at ikke alle producenter vedtager de samme bestemmelser med henblik på at reducere CO2-emissioner, og medens gennemsnittet for CO2-emissioner pr. ton stål, som er produceret i Kina, er 2,1 tons, er gennemsnittet for CO2-emissioner pr. ton stål, som er produceret i EU, 1,5 ton.
O. der henviser til, at indvirkningen af en global aftale om at reducere CO2-emissioner vil skabe en mere lige adgang til stålindustrimarkedet og hermed bidrage til miljømæssig bæredygtighed og effektive genopretningspolitikker hertil;
P. der henviser til, at de ændringer, som er opstået på det globale stålmarked, og de store stålproducenters struktur kræver en omfattende revision af konkurrence- og handelsreglerne inden for rammerne af EU og Verdenshandelsorganisationen, især med hensyn til misbrug af dominerende stillinger;
Q. der henviser til, at Outokumpu VDM's manglende erhvervelse af Acciai Speciali Terni (AST) og tilbageleveringen heraf til ThyssenKrupp AG som et resultat af Kommissionens modstand viste EU's konkurrence- og monopolbestemmelsers manglende evne til at støtte gennemførelsen af de mål, som er fastsat i EU's handlingsplan for stål;
R. der henviser til, at den seneste aftale mellem fagforeningsrepræsentanter og ledelsen hos TyssenKrupp AG bekræfter værdien af de strategiske valg om at lade lysbueovne være åbne og sikre investering i størrelsesordenen 400 mio. EUR i et af de produktionsområder med den højeste merværdi;
S. der henviser til, at i områder som Taranto har indvirkningen af luft- og vandforurening betydet en stigning i børnedødeligheden på 21 % og en stigning i risikoen for at få kræft blandt mænd og kvinder på henholdsvis 30 % og 20 %; der henviser til, at der er et presserende behov for at beskytte stålarbejdernes og den lokale befolknings helbred og velvære;
1. opfordrer Kommissionen til at betragte stålindustrien som afgørende for genopretningen af industri- og fremstillingssektoren i Europa; mener, at det er afgørende i denne henseende, at Kommissionen genlancerer og reviderer dens langsigtede strategi om den europæiske stålindustris fremtid med henblik på at sikre job og arbejdsrettigheder, produktkvalitet og vigtige faglig ekspertise;
2. bekræfter igen behovet for at bevare den knowhow og ekspertise, som er udviklet i vigtige industriområder såsom Terni, Piombino, Florange, Krefeld, Bochum, Taranto og Asturias, som vil sikre diversificering, innovative produkter og vedligeholdelse af den eksisterende produktionskapacitet;
3. understreger, at kun gennem en konstruktiv dialog mellem på den ene side stålproducenterne og på den anden side fagforenings- og arbejdstagerrepræsentanterne, hvorved man undgår at ejerne træffer ensidige beslutninger, kan man finde de rigtige løsninger og udviklingsstrategier, der kan sikre hele industriområders fremtid; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme inddragelsen af stålindustriernes ledelse i en konstruktiv dialog med fagforeningerne og de lokale og nationale myndigheder, således at de i fællesskab kan udvikle industrielle strategier;
4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre passende social beskyttelse, arbejdsbetingelser og anstændige lønninger gennem lovgivning eller kollektive overenskomster og effektiv beskyttelse mod urimelig afskedigelse;
5. opfordrer både EU og medlemsstaterne til at sikre, at der er passende finansielle midler til rådighed til uddannelse og genopretningstiltag til støtte i kritiske overgangsperioder i stålindustrien;
6. påpeger, at det er væsentligt at undgå import af stålprodukter og råvarer fra lande, hvor produktion er skadelig for menneskers helbred, de sociale rettigheder eller miljøet;
7. anerkender behovet for at udvikle og udbrede de bedst tilgængelige teknikker på tværs af EU og, hvor det er muligt, fremme erstatningen af mineraler med jernskrot og hermed øge anvendelsen af lysbueovne og erstatte kokskul med gas;
8. opfordrer medlemsstaterne til at støtte bevarelsen af produktionskapaciteten inden for de dele af stålsektoren, der har den højeste værditilvækst, og til at afholde sig fra al udflytning med alvorlige følger for beskæftigelsen og konkurrenceevnen i EU;
9. opfordrer indtrængende til revisionen af politikken vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger for at hindre urimelig konkurrence fra de lande, som ikke overholder arbejdstageres rettigheder og mindstestandarderne på det sociale og miljømæssige område for at undgå social og miljømæssig dumping;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe ind over for den sociale dumping, som opstår som følge af udflytning til tredjelande, bl.a. ved at revidere konkurrencereglerne med henblik på at undgå både udflytningsprocessen og en forværring af krisens følger;
11. fremhæver behovet for at opdatere handelspolitikkerne og monopolbestemmelser i overensstemmelse med den globale stålindustris nye markedsramme; anmoder derfor om, at Kommissionen reviderer konkurrencereglerne og tager hensyn til den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne;
12. understreger, at det presserende behov for, at forskningen, især i spørgsmål vedrørende stålindustrien og de teknikker, den anvender, modtager finansiel støtte og udvikles yderligere, især med henblik på at dels at udvikle produktiviteten og sikre, at produktionen inden for denne sektor opretholdes, dels at begrænse energiomkostningerne på mellemlang og lang sigt, særligt inden for denne energiintensive sektor;
13. understreger behovet for at udvikle den europæiske industri inden for rammerne af samhørighedspolitikken med henblik på at fremme alle medlemsstaternes tekniske kapacitet inden for stålsektoren;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.