FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
12.1.2015 - (2014/3017(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ruža Tomašić, Valdemar Tomaševski, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0012/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, herunder beslutningen af 6. februar 2014[1],
– der henviser til den europæiske naboskabspolitik og den seneste statusrapport om Egypten fra marts 2014,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,
– der henviser til den nye egyptiske forfatning, som blev vedtaget ved en folkeafstemning i januar 2014,
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2004,
– der henviser til konklusionerne fra det tredje møde mellem udenrigsministre fra Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga i Athen (Grækenland) i juni 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Egypten er en mangeårig strategisk partner for Den Europæiske Union, med fælles mål om at skabe stabilitet, fred og velstand i Middelhavsområdet og Mellemøsten; der henviser til, at Egypten har været væsentlig modtager af EU-bistand;
B. der henviser til, at Egypten og EU er parter i den juridisk bindende associeringsaftale, der trådte i kraft i 2004;
C. der henviser til, at den optimisme, der blev affødt af det arabiske forår og Mubarak-regimets fald, blev efterfulgt af politisk og social polarisering og vold;
D. der henviser til, at den 25. januar markerer fireårsdagen for revolutionen, der førte til afsættelsen af præsident Mubarak;
E. der henviser til, at Abdul Fattah al-Sisi i maj 2014 blev valgt til præsident, hvilket markerer den seneste fase i de politiske ændringer i Egypten efter afsættelsen af præsident Mohamed Morsi i juli 2013;
F. der henviser til, at det egyptiske parlament i øjeblikket opløst, og at valget til Repræsentanternes Hus forventes at finde sted i to faser, der begynder den 22./23. marts 2015;
G. der henviser til, at præsident Morsis fjernelse fra magten blev efterfulgt af voldelig undertrykkelse, døden for omkring 1.000 mennesker og et forbud mod Det Muslimske Broderskab;
H. der henviser til, at der er stigende bekymring om menneskerettighedssituationen i Egypten, navnlig på områderne ytringsfrihed og forsamlingsfrihed;
I. der henviser til, at den nylige stigning i den økonomiske aktivitet i Egypten endnu ikke har haft en indvirkning på arbejdsløsheden og fattigdommen, som fortsat er høj;
J. der henviser til, at volden på Sinaihalvøen er steget siden 2011, og mere end 500 sikkerhedsvagter er blevet dræbt, efter at præsident Morsi blev afsat i 2013; der henviser til, at denne opblussende vold truer med at destabilisere regionen som helhed;
K. der henviser til, at hundrede af civile er blevet dømt ved militære domstole, efter at præsident al-Sisi udstedte et dekret, der kraftigt udvidede deres beføjelser; der henviser til, at det forlyder, at dette vil gøre det muligt for den civile anklagemyndighed at henvise civile sager, der efterforskes eller skal for retten, til den militære jurisdiktion;
L. der henviser til, at en domstol i Gizeh den 2. december 2014 afsagde en foreløbig dødsdom over så mange som 188 personer, der var tiltalt for et voldeligt angreb på en politistation året før;
M. der henviser til, at Egyptens øverste domstol den 1. januar 2015 beordrede en fornyet domstolsprøvelse af fængslingen af tre al-Jazeera journalister tiltalt for at sprede falske nyheder og for at samarbejde med det forbudt Muslimske Broderskab, efter at præsident Morsi blev styrtet af militæret i 2013;
N. der henviser til, at størrelsen og omfanget af EU's engagement i Egypten i overensstemmelse med den reviderede europæiske naboskabspolitik og især princippet om "mere for mere" er incitamentbaseret og dermed afhængigt af de fremskridt, Egypten gør for at opfylde sine forpligtelser på områder som f.eks. demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene;
O. der henviser til, at præsident Morsis fald blev efterfulgt af øgede angreb på og forskelsbehandling af Egyptens koptiske kristne samt til ødelæggelse af snesevis af kirker;
1. udtrykker sin solidaritet med det egyptiske folk og støtter fortsat deres bestræbelser på at sikre en fredelig demokratisk overgang, der indebærer politiske, økonomiske og sociale reformer;
2. bekræfter sin forpligtelse over for Egypten som en central strategisk partner i regionen; opfordrer endvidere indtrængende den egyptiske regering til at opfylde sine internationale forpligtelser som en stormagt i det sydlige Middelhavsområde;
3. mener, at menneskerettigheder er en integreret del af skabelsen af et stabilt, blomstrende og demokratisk Egypten og opfordrer alle aktører til at opretholde disse principper;
4. støtter kraftigt en inkluderende politisk proces med deltagelse af alle demokratiske aktører med henblik på at sikre, at der indføres de nødvendige politiske, økonomiske, domstolsmæssige og sociale reformer i alle egyptiske borgeres interesse;
5. mener, at Egyptens overgang til en demokratisk stat har potentialet til at blive en rollemodel for mange andre lande i regionen;
6. udtrykker stigende bekymring over den forværrede sikkerhedssituation på Sinaihalvøen; fordømmer endnu engang anvendelsen af alle former for vold og trusler og opfordrer alle aktører til at udvise størst mulig tilbageholdenhed med henblik på at forebygge kvæstelser eller tab af menneskeliv;
7. bifalder de tilsagn, som præsident Abdel Fattah al-Sisi har givet, om at opbygge en stat, der respekterer rettigheder og friheder, herunder retsstatsprincippet og ytringsfrihed for alle; opfordrer endvidere den egyptiske regering til fuldt ud at gennemføre disse grundlæggende rettigheder;
8. fordømmer den øgede anvendelse af militære domstole til at dømme civile borgere; opfordrer endvidere de egyptiske retsinstanser til at sikre de tiltaltes ret til en retfærdig og rettidig rettergang baseret på klare tiltalepunkter og en ordentlig og uafhængig efterforskning samt retten til at få adgang og kontakt til en advokat og til familiemedlemmer og til at sikre en retfærdig procedure;
9. kræver øjeblikkelig løsladelse af al-Jazeera-journalisterne Peter Greste, Mohamed Fahmy og Baher Mohamed, der nu afventer fornyet domstolsprøvelse af tiltalen for at sprede falske nyheder og for at samarbejde med det forbudt Muslimske Broderskab; opfordrer endvidere til, at dommene afsagt over deres kollegaer al-Jazeera-journalisten Sue Turton og to andre udenlandske korrespondenter, efter at de blev dømt in absentia på grundlag af lignende anklager, ophæves;
10. finder, at alle journalister skal have lov til at rapportere om situationen i Egypten uden at skulle frygte retsforfølgelse, fængsling, intimidering eller begrænsninger af deres ytrings- og talefrihed;
11. opfordrer den egyptiske regering til at sikre, at nationale og internationale civilsamfundsorganisationer og uafhængige fagforeninger kan agere frit i landet uden indblanding eller intimidering fra regeringens side;
12. bifalder den egyptiske regerings bestræbelser på at opnå forsoning mellem Israel og Palæstina;
13. bifalder endvidere den egyptiske regerings bestræbelser på at hjælpe dem, der flygter fra kampene i Syrien og Irak;
14. fordømmer de stadig angreb på religiøse mindretalsgrupper i Egypten, og opfordrer den egyptiske regering til at retsforfølge dem, der udfører sådanne angreb;
15. bifalder det forhold, at den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi blev den første præsident, der har deltaget i en gudstjeneste i en kirke i Kairo på den koptiske juleaften, og mener, at det er en vigtig symbolsk demonstration i bestræbelserne på at opbygge den interne sammenhæng i Egypten;
16. bifalder meddelelsen om, at parlamentsvalg vil finde sted i to faser, der starter den 22./23. marts 2015;
17. opfordrer den egyptiske regering til at anmode om udsendelse af en EU-valgobservationsmission til at overvåge det kommende parlamentsvalg;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og Egyptens præsident og regering.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0100.