FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
12.1.2015 - (2014/3017(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Dario Tamburrano for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutning af 17. juli 2014 om ytrings- og forsamlingsfrihed i Egypten[1] og af 6. februar om situationen i Egypten[2],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: På vej mod en styrkelse af partnerskabet. Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012[3],
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev styrket af handlingsplanen i 2007, og til Kommissionens statusrapport af 20. marts 2013 om gennemførelsen heraf,
– der henviser til den Egyptens forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning den 14.-15. januar 2014,
– der henviser til den egyptiske lov nr. 107 af 24. november 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer,
– der henviser til det egyptiske præsidentdekret nr. 136 af 27. oktober 2014 om skærpelse af sanktionerne for at begå hærværk mod offentlige og statslige faciliteter;
– der henviser til den egyptiske overgangsregerings program til støtte for landets vej mod demokrati,
– der henviser til den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisis taler af 1. januar 2015 vedrørende islamisk ekstremisme og af 6. januar vedrørende behovet for fredelige og konstruktive forbindelser mellem Egyptens muslimer og kristne,
– der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons udtalelse af 25. oktober 2014vedrørende terrorangreb på Sinaihalvøen,
– der henviser til talen af Anita Nirody, FN's stedlige koordinator og UNDP's stedlige repræsentant i Egypten, af 9. december 2014 vedrørende Egyptens indsats for at modernisere og øge gennemsigtigheden af institutioner, der bekæmper korruption og skal sikre den nationale ansvarlighed,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten er part i,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den egyptiske regering spillede en central rolle som mægler i forhandlingerne om våbenstilstand og derefter en tidsubegrænset våbenhvile mellem Israel og Palæstina efter en syv uger lang konflikt i juli og august 2014, hvor næsten 2 200 palæstinensere og 70 israelere døde;
B. der henviser til, at Egyptens repræsentant ved FN, Amr Abu Al-Atta, forelagde en resolution, der blev vedtaget på FN's 60. plenarsamling i november 2014, og som vedrørte den palæstinensiske situation og understregede de seneste problemer i Østjerusalem;
C. der henviser til, at Egypten den 5. januar 2015 oprettede en "kriseenhed" for 20 statsborgere, der alle var kristne, og som var blevet kidnappet i forbindelse med to separate hændelser i Libyen;
D. der henviser til, at ISIS gennem operationer og efterretningsagenter i løbet af sommeren 2014 infiltrerede Sinaihalvøen og overtog kontrollen med de lokale Ansar Beit al-Maqdas-jihadister og dermed åbnede en farlig ny front mod Egypten og Israel; der henviser til, at den egyptiske hær har meddelt sin intention om at udvide bufferzonen på Sinaihalvøen langs med grænsen til Gaza med op til to kilometer;
E. der henviser til, at 28 egyptiske soldater den 24. oktober 2014 blev dræbt og yderligere 30 såret, da en bilbombe eksploderede ved kontrolposten Karm al-Qawadis i Sheikh Zuweid i det nordlige Sinai;
F. der henviser til, at den egyptiske præsident Abdul Fattah al-Sisi under et besøg ved en koptisk julemesse den 6. januar 2015 opfordrede til en "religiøs revolution" og anmodede muslimske ledere om at hjælpe med at bekæmpe ekstremisme;
G. der henviser til, at EU er forbundet med Egypten gennem associeringsaftalen, som trådte i kraft den 1. juni 2004 og har vægt på samarbejde om en demokratisk og social reform, økonomiske modernisering, migrationsspørgsmål og handel;
H. der henviser til, at Egypten stadig gennemgår en periode med politisk uro, der medfører alvorlige krænkelser af retten til retfærdig rettergang, ytrings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene;
I. der henviser til, at tre journalister fra Al-Jazeera den 23. juni 2014 blev anklaget for "forfalskning af nyheder" og for at tilhøre eller bistå en terroristcelle og modtog fængselsdomme på mellem 7 og 10 år; der henviser til, at en egyptisk domstol i december 2014 opfordrede til fornyet domstolsprøvelse for de tre journalister fra Al-Jazeera og anerkendte omfattende mangler i de oprindelige domme, men at mændene imidlertid fortsat holdes uberettiget fængslet;
J. der henviser til, at præsident al-Sisi i oktober 2014 udstedte et dekret, lov nr. 136 af 2014, som placerer alle "offentlige og vigtige faciliteter" under militær jurisdiktion i de kommende to år;
K. der henviser til, at den civile anklagemyndighed med tilbagevirkende kraft har anvendt dekretet fra oktober til at henvise civile sager, der allerede efterforskes eller skal for retten, til den militære jurisdiktion;
L. der henviser til, at Egyptens militære domstole dermed arbejder under Forsvarsministeriets myndighed og ikke under de civile retsinstanser, og at dommerne arbejder for militærfolk;
M. der henviser til, at børn også kan henhøre under de militære domstole jurisdiktion;
N. der henviser til, at Den Afrikanske Menneskerettighedskommission, som fortolker det afrikanske charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder, som Egypten er en deltagerstat i, har udtalt, at de militære domstole under ingen omstændigheder bør have juridiktion over civile;
O. der henviser til, at en egyptisk straffedomstol efter terrorangrebet i august 2013 på en politistation i nærheden af Kerdasa, hvor elleve politibetjente og to civile døde, afsagde midlertidige massedødsdomme over 188 tiltalte den 2. december 2014;
P. der henviser til, at dommeren i guvernoratet Minya forud for denne sag afsagde 1 212 dødsdomme i marts og april 2014 efter to retssager som følge af andre angreb på politistationer i 2013, hvor mindst to andre politibetjente døde;
Q. der henviser til, at det af en regeringsundersøgelse fra 2013 fremgår, at 99,3 % af egyptiske kvinder berettede, at de på et tidspunkt i deres liv havde været udsat for chikane, og til, at egyptiske mænd stadig sjældent drages til ansvar for voldtægt eller episoder med seksuel chikane;
R. der henviser til, at selv om homoseksualitet ikke specifikt er forbudt i henhold til egyptisk lovgivning, forfølger og fængsler staten LGBT-personer på baggrund af anklager som "skørlevned" og "skamløs offentlig optræden";
S. der henviser til, at præsident Mursis regering, som var domineret af Det Muslimske Broderskab, forud for hans afsættelse i juli 2013 havde udvist manglende respekt for beskyttelse af rettigheder med tiltagende forfølgelser af journalister, misbrug fra politiets side og sekterisk vold;
1. anerkender, at Egypten spiller en central rolle for håndteringen af ISIS-terroristcellers indtrængen på Sinaihalvøen, for afsløringen af ISIS-rekrutteringsceller i resten af landet og for stabiliteten i Middelhavsområdet;
2. sætter pris på Egyptens vellykkede indsats for at bidrage til ophøret af de fjendtlige handlinger mellem Israel og Palæstina i løbet af sommeren 2014;
3. glæder sig over Egyptens institutionelle reformer og nationale indsats for at modernisere og øge sikkerheden af institutioner, der bekæmper korruption og skal sikre den nationale ansvarlighed;
4. bemærker med bekymring, at et stort antal politiske modstandere, fredelige demonstranter, journalister, bloggere, fagforeningsfolk, civilsamfundsaktivister og minoriteter også efter præsident Mursis afsættelse er blevet fængslet uden retfærdig rettergang;
5. minder de kompetente egyptiske myndigheder, præsident al-Sisi og den midlertidige regering om, at den legitime bekæmpelse af terrorisme ikke bør hindre dem i at opfylde deres nationale og internationale forpligtelser til at beskytte menneskerettighederne;
6. opfordrer alle politiske aktører til at sikre en problemfri og ikke-voldelig overgang hen imod det demokratiske valg, der er udskrevet til slutningen af marts 2015;
7. udtrykker bekymring over den begrænsede ytrings- og forsamlingsfrihed og den udvidede anvendelse af retsforfølgning af civile ved militære domstole efter vedtagelsen af lov nr. 136;
8. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udarbejde og gennemføre en omfattende og målrettet strategi for at engagere alle egyptiske politiske partier og aktører i en reel og inklusiv dialog med henblik på at styrke den demokratiske proces og standse voldsspiralen fra alle sider;
9. udtrykker sin solidaritet med det egyptiske folk og medfølelse med familierne til alle ofre for terrorisme og overdreven brug af magt fra de egyptiske myndigheders side;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og Egyptens parlament og regering.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0007.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0100.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.