Forslag til beslutning - B8-0036/2015Forslag til beslutning
B8-0036/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om ytringsfrihed i Tyrkiet: nylige anholdelser af journalister, medieledere og systematisk pres på medier

12.1.2015 - (2014/3011(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Kati Piri, Knut Fleckenstein, Victor Boștinaru, Tanja Fajon, Miroslav Poche, Victor Negrescu, Richard Howitt, Alessia Maria Mosca, Goffredo Maria Bettini, Alessandra Moretti, Liisa Jaakonsaari, Sorin Moisă, Tonino Picula, Javi López, Marlene Mizzi, Nicola Caputo, Pier Antonio Panzeri, Michela Giuffrida, Arne Lietz, Zigmantas Balčytis, Afzal Khan for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0036/2015

Procedure : 2014/3011(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0036/2015
Indgivne tekster :
B8-0036/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0036/2015

Europa-Parlamentets beslutning om ytringsfrihed i Tyrkiet: nylige anholdelser af journalister, medieledere og systematisk pres på medier

(2014/3011(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet,

–       der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 16. december 2014,

–       der henviser til erklæring af 15. december 2014 fra Europarådets menneskerettighedskommissær,

–       der henviser til fælles erklæring af 14. december 2014 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger,

–       der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet af 8. oktober 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at det tyrkiske politi den 14. december 2014 anholdt flere journalister og medieledere, herunder Ekrem Dumanlı, ansvarshavende redaktør på avisen ”Zaman”, og Hidayet Karaca, generaldirektør for tv- og radiokoncernen Samanyolu; der henviser til, at det i en arrestordre udstedt af en dommer i Istanbul anføres, at de var genstand for en strafferetlig efterforskning for at have dannet en organisation, som "med pres, intimidering og trusler havde forsøgt at tage statsmagten", og at de havde gjort dette "gennem løgne, berøvelse af menneskers frihed og forfalskning af dokumenter";

 

B.     der henviser til, at politirazziaerne og anholdelserne af en række journalister og medierepræsentanter er uforenelige med mediefriheden; der henviser til, at de anholdte "forventer, at princippet om uskyldsformodning vil få forrang, og minder om den umistelige ret til en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse i tilfælde af eventuelle påståede fejl med fuld overholdelse af de tiltaltes rettigheder";

C.     der henviser til, at flere af dem, der blev anholdt i december 2014, er blevet løsladt; der henviser til, at en domstol i Istanbul den 19. december 2014 bekendtgjorde løsladelsen af Ekrem Dumanlı, men under overvågning og omfattet af et rejseforbud, indtil den strafferetlige efterforskning er afsluttet, men at Hidayet Karaca fortsat tilbageholdes, indtil den strafferetlige efterforskning er afsluttet; der henviser til, at en domstol i Istanbul den 31. december 2014 afviste en anklagers indsigelse mod løsladelsen af Ekrem Dumanlı og syv andre personer;

D.     der henviser til, at intimiderende udtalelser fra politikere og sager mod kritiske journalister i kombination med ejerskabsstrukturen i mediesektoren har ført til udbredt selvcensur blandt medieejere og journalister og til fyringer af journalister;

E.     der henviser til, at der er en høj koncentration af medieejerskab i hænderne på virksomhedskonglomerater med interesser, som går langt ud over fri udbredelse af information;

F.     der henviser til, at regeringens reaktion på påstandene om korruption i december 2013 har rejst alvorlig tvivl om domstolenes uafhængighed og upartiskhed og vist en stigende intolerance over for den politiske opposition, offentlige protester og kritiske medier;

G.     der henviser til, at den tyrkiske regering bør tage fat på mediefriheden med høj prioritet og skabe nogle passende retlige rammer, der garanterer pluralisme i overensstemmelse med internationale standarder, idet der mindes om regeringens bestræbelser på at forbyde adgang til sociale medier, dens restriktive tilgang til ytringsfrihed og det pres, der lægges på medier og journalister;

1.      fordømmer de seneste politirazziaer og tilbageholdelsen af en række journalister og medierepræsentanter den 14. december 2014 i Tyrkiet; minder om, at en fri og pluralistisk presse er et væsentligt element i ethvert demokrati ligesom retfærdig procedure og domstolenes uafhængighed; understreger derfor, at det i forbindelse med denne seneste runde af anholdelser i alle sager er nødvendigt i) at give tilstrækkelige og gennemsigtige oplysninger om beskyldningerne mod de sigtede, ii) at give de sigtede fuld adgang til de belastende beviser og fulde forsvarsrettigheder og iii) at sikre en korrekt håndtering af sagerne med henblik på at fastslå rigtigheden af sigtelserne hurtigt og uden rimelig tvivl; understreger, at disse handlinger rejser tvivl om respekten for mediefriheden, som er et grundlæggende demokratisk princip;

2.      udtrykker sin bekymring over tilbagegangen i de demokratiske reformer og navnlig regeringens aftagende tolerering af offentlige protester og kritiske medier; understreger betydningen af pressefrihed og respekt for de demokratiske værdier for EU's udvidelsesproces og er fortsat overbevist om behovet for at fortsætte tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet;

3.      understreger, at en række bestemmelser i tyrkisk lovgivning og domstolenes fortolkning af dem fortsat hæmmer ytringsfriheden, herunder mediefriheden; minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme er centrale dele af de europæiske værdier, og at en uafhængig presse er afgørende for et demokratisk samfund, da den gør det muligt for borgerne at tage aktivt del i de kollektive beslutningsprocesser på et informeret grundlag og således styrker demokratiet;

4.      udtrykker alvorlig bekymring over antallet af varetægtsfængslede journalister og opfordrer Tyrkiets retslige myndigheder til at se på og behandle disse sager hurtigst muligt;

5.      understreger, at retssagerne mod journalister og forfattere og de mange tilfælde af afskedigelser, intimidering, chikane og andre former for pres mod kritiske medier og journalister skal stoppe; understreger, at sådanne handlinger gør det svært for journalisterne at udføre deres faglige opgaver, som bl.a. består i at informere offentligheden om korruptionssager og andre spørgsmål af offentlig interesse, og at udøve ytringsfriheden, med udbredt selvcensur blandt medieejere og journalister til følge; minder om, at retten til at udbrede, dele og modtage oplysninger er nedfældet i den internationale konvention om politiske og sociale rettigheder, som Tyrkiet er part i;

6.      opfordrer de tyrkiske myndigheder til at revidere bestemmelserne i de regelsæt, der bruges til at begrænse retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed og retten til adgang til oplysninger, og bringe disse bestemmelser i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer desuden til, at presset mod og intimideringen af kritiske medier og journalister bringes til ophør;

7.      bemærker, at hjemmesider forbydes i uforholdsmæssigt stort omfang, idet der i august 2014 var over 50 000 hjemmesider, der var utilgængelige i Tyrkiet, selv om kun 6 000 var blevet forbudt ved en retsafgørelse;

8.      noterer sig, at handlingsplanen om forebyggelse af overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention ikke foreskriver en revision af alle relevante bestemmelser i antiterrorlovgivningen eller straffeloven, som har været anvendt til at begrænse ytringsfriheden; understreger, at det er nødvendigt at prioritere en reform af disse love;

9.      mener, at den seneste udvikling med indskrænkninger i mediefriheden og ytringsfriheden understreger, at der er behov for mere og ikke mindre dialog mellem Tyrkiet og EU, især angående retsstatsprincippet og reformer inden for grundlæggende rettigheder;

10.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen og Tyrkiets regering og parlament.