FORSLAG TIL BESLUTNING om Europa-Parlamentets prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2015
12.1.2015 - (2014/2829(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
Gabriele Zimmer for GUE/NGL-Gruppen
B8‑0039/2015
Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Parlamentets prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 (COM(2014)910),
– der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen[1], særlig bilag IV,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om en Evaluering af den økonomiske styring – Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 (COM(2014)0905),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18. december 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at EU stadig kæmper med den alvorligste økonomiske og sociale krise siden dens oprettelse, præget af stagnerende økonomier og truende deflation, et højt arbejdsløshedsniveau, nedbrydning af de sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og stigende socioøkonomiske uligheder, hvilket stiller EU over for hidtil usete udfordringer;
B. der henviser til, at store dele af den nuværende krise har udgangspunkt i indførelsen af euroen, da der er store konstruktionsfejl i udformningen af denne valuta, hvilket set i bakspejlet giver en erkendelse af, at indførelsen af euroen ikke var hensigtsmæssig; er af den opfattelse, at disse mangler omfatter mangel på tilsyn, da flere hundrede milliarder har flydt fra de såkaldte centrale lande til de perifere lande i EU, og mangel på fremsyn, da der ikke var nogen korrigerende strukturer på plads til at tage vare på de skader, der var forårsaget af en pludselig massiv overførsel af valuta på tværs af grænserne; der henviser til, at alle medlemsstaterne deler ansvaret for de indbyggede mangler i udformningen af euroen, og at den gældsbyrde, der har oprindelse i disse mangler i overvældende stor grad er uforholdsmæssig skæv, da nogle lande fortsat nyder godt af den, mens andre er blevet tvungent ind i en alvorlig depression; der henviser til, at der endnu ikke er rettet op på disse grundlæggende mangler og skævheder;
C. der henviser til, at EU-institutionerne pålægger de nationale budgetter yderligere indskrænkninger; der henviser til, at denne politik vil resultere i stigende arbejdsløshed, store lønnedskæringer, højere pensionsalder og lavere offentlige udgifter på områder som uddannelse og sundhed og vil presse efterspørgslen ned og samtidig bane vejen for indførelsen af et radikalt liberaliseringsprogram og dermed skabe betingelserne for en forværring af den aktuelle økonomiske og sociale krise,
D. der henviser til, at finansindustrien, syv år efter udbruddet af finanskrisen, fortsat er utilstrækkeligt reguleret, og der er stadig risiko for "skyggebanker", der holdes i live på trods af den nylige stresstest, som ECB udførte, og som blokerer for kreditstrømme til virksomheder og husholdninger;
E. der henviser til, at det af drøftelserne om den såkaldte kapitalmarkedsunion fremgår, at finansmarkedslobbyen er stærkere end nogensinde før og prøver på at få så stor frihed til at handle som muligt, og at den benytter sig af dette til at puste nyt liv i markedet for "giftige produkter";
F. der henviser til, at de foranstaltninger, der er indført, såsom pakkerne om økonomisk styring, permanent fratager medlemsstaternes suveræne og demokratisk valgte regeringer muligheden for at træffe politiske valg og det europæiske folk muligheden for at føre demokratisk kontrol, herunder gennem de nationale parlamenter, og indfører permanente sparepolitikker, der forårsager en langvarig økonomisk depression i EU;
G. der henviser til, at skattesystemerne er udformet til at begunstige de store virksomheder og ikke almindelige borgere; der henviser til, at sparepolitikkerne og de stramme foranstaltninger om økonomisk disciplin, der følger af skatteunddragelse og skatteundgåelse, sætter medlemsstaternes budgetter under yderligere pres og svækker skatteborgernes og arbejdstagernes interesser i unionen;
H. der henviser til, at der rejses et vigtigt spørgsmål om social retfærdighed af det forhold, at mens folket i EU lider uopretteligt under spareprogrammerne og de neoliberale strukturreformer, er hemmelige skatteaftaler, global skatteunddragelse og overførsel af overskud til skattely fuldstændig lovligt;
I. påpeger, at skandalen om Kommissionsformandens rolle i skatteunddragelsesordningerne i Luxembourg har gjort det vanskeligt at have tillid til Kommissionen, navnlig med hensyn til dets erklærede mål om at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og skattesvig og at fremme retfærdige skattesystemer, hvor alle dele af samfundet bidrager;
J. der henviser til, at klimakrisen fortsat er en trussel mod mange samfunds stabilitet, sundhed og eksistensgrundlag i hele verden samt for dyrevelfærd og biodiversiteten; der henviser til, at EU's klimapolitik er utilstrækkelig, og at behovet for en virkelig ændring af produktionssystemet indtil nu har været overskygget af ønsket om at fremme EU's konkurrenceevne på det globale marked;
K. der henviser til, at politikkerne indtil nu ikke kun har fejlet med hensyn til at genoprette en bæredygtig og inklusiv økonomi, der kan skabe anstændige job til de millioner af mennesker i EU, som er arbejdsløse eller underbeskæftigede samt skabe et højt niveau af velfærdsydelser, samtidig med at miljøet beskyttes, men disse uduelige politikker har også forårsaget en dyb mistillid blandt borgerne til, at EU kan bidrage til at løse de problemer, de står over for i dagligdagen;
L. der henviser til, at større gennemsigtighed og åbenhed og mere demokrati i EU, herunder med større inddragelse af borgerne i udformningen af EU's fremtid, er nødvendig for at genskabe borgernes tillid til EU og sikre unionens eksistens på lang sigt;
M. der påpeger, at der er behov for et grundlæggende politisk skift med fravalg af de politikker, som Kommissionen i dag følger, og tilvalg af politikker, der styrker EU og medlemsstaternes bestræbelser på at skabe bæredygtig økonomisk vækst og fuld beskæftigelse og til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og indkomstuligheder;
DEL 1
1. udtrykker sin store utilfredshed over, at Kommissionens arbejdsprogram 2015 ikke indeholder lovgivningsmæssige forslag, der er blevet udarbejdet og drøftet i den forudgående valgperiode;
2. fordømmer stærkt Kommissionens princip om politisk afbrydelse, da det fuldstændig undergraver Europa-Parlamentets rettigheder som medlovgiver; fastholder, at beslutningen om at tilbagetrække en lovgivningsmæssig sag bør træffes i en beslutningsproces; er stærkt imod den foreslåede tilbagetrækning af forslaget om barselsorlov, affaldspakken, revisionen af politikken om ren luft og initiativet til fremme af en cirkulær økonomi;
3. beklager dybt Kommissionens nylige forsøg på at blande sig i det nationale valg i Grækenland; fastholder, at Kommissionen skal holde sig tilbage fra at blande sig i den demokratiske proces i en medlemsstat;
4. beklager, at Kommissionens arbejdsprogram på trods af den lovende titel om en ny start i al væsentlighed er en fortsættelse af de fejlslagne politikker om finanspolitisk konsolidering, strukturreformer og deregulering;
5. er derfor af den opfattelse, at arbejdsprogrammet ikke tager fat på de store udfordringer, som EU i dag står over for, såsom stagnerende økonomier, risikoen for deflation, højt arbejdsløshedsniveau, nedbrydning af de sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, stigende socioøkonomiske uligheder og stor offentlig gæld og udlandsgæld; fastholder, at den økonomiske, sociale, klimamæssige og politiske krise kun kan overvindes med en radikal ny politik, der sætter mennesker, dyr og miljø og ikke finansmarkedernes interesser i centrum for alle politikker;
6. kritiserer flagskibet i arbejdsprogrammet – den foreslåede investeringsplan – der er fuldstændig utilstrækkelig til at stimulere investeringer, da den er mangelfuld i sin udformning, idet den vil fremme privatisering af overskud og kollektivisering af risici, og ikke råder over de nødvendige økonomiske ressourcer til at løse problemet vedrørende den store mangel på efterspørgsel og investeringer i EU, understreger desuden, at der er behov for at erstatte Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med et stærkt og magtfuldt "Europæisk investeringsprogram for bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social inklusion" for at stimulere en vækst, der er kvalitativ og socialt afbalanceret;
7. beklager dybt det forhold, at den sociale og miljømæssige dimension er fraværende i arbejdsprogrammet; beklager ligeledes fraværet af politikker om kultur, ungdom og uddannelse; understreger, at spareforanstaltningerne har svækket de offentlige tjenester og modarbejdet virkningerne af uddannelse og erhvervsuddannelse i den økonomiske genopretning; minder på ny om, at støtte til de kreative fag og den kreative industri samt livslang læring bør prioriteres højt med henblik på at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og uligheder;
8. fremhæver det forhold, at niveauet af offentlig gæld og udlandsgæld i de perifere lande i EU er blandt de højeste i verden, hvilket er et bevis på den asymmetriske natur af integrationsprocessen; minder på ny om, at denne gæld i stort omfang stammer fra redningen af de finansinstitutioner, der tidligere havde grebet til misbrug og spekulation på grund af manglen på hensigtsmæssig regulering og demokratisk kontrol af økonomien; kritiserer det forhold, at den offentlige gæld har været et påskud for at indføre spareforanstaltninger, der har ført til øget fattigdom, krænkelse af grundlæggende sociale rettigheder og menneskerettigheder og mere gæld; er af den opfattelse, at det er nødvendigt og presserende at tage fat om gældsbyrden, genforhandle den (omstrukturering og væsentlig nedbringelse af den) og bringe den ned på et tåleligt niveau, hvilket er et spørgsmål om elementær retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovforslag, der forbyder banker at konfiskere ejendom fra almindelige borgere, der er blevet ramt af krisen;
9. fastholder, at Kommissionen bør genoverveje REFIT for at sikre, at dagsordenen om bedre regulering og forenkling ikke benyttes som et påskud til en deregulering, der svækker arbejdstagernes sociale beskyttelse, forbrugerbeskyttelsen, miljønormer, normerne for dyrevelfærd og den sociale dialog;
10. fastholder, at Kommissionen og medlemsstaterne bør udvise reel politisk beslutsomhed og beskatte de nuværende indehavere af rigdom, og at de bør udarbejde en omfattende strategi indeholdende konkrete og effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger med fokus navnlig på internationale forretningstransaktioner, overførsel af multinationale overskud og transaktioner inden for grupperne og med et forbud mod offshore-selskaber og skattely og med fastlæggelse af et minimumsniveau for selskabsbeskatning;
11. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at al fremtidig lovgivning underkastes en konsekvensanalyse vedrørende sociale rettigheder og grundlæggende rettigheder, og navnlig bør pakken om økonomisk styring, immigrationspolitikker og EU-ordningerne om omfattende indsamling, behandling og lagring af oplysninger underkastes en efterfølgende evaluering om, hvorvidt de grundlægende rettigheder er respekteret;
DEL 2
SEKTORSPECIFIKKE POLITISKE FORSLAG TIL KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGSAM 2015
En ny socialt velafbalanceret politik for beskæftigelse, vækst og investeringer
12. understreger, at den nuværende økonomiske og sociale krise også er resultatet af Kommissionens neoliberale politikker, der fremmer deregulerede finansielle markeder og liberaliserede markeder for varer og tjenesteydelser, og den stigende såkaldte finansialisering af økonomien samt nedskæringer i de offentlige investeringer og øget deregulering af arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at ændre denne politik;
13. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til EU's tiltrædelse af den europæiske socialpagt som et første skridt hen imod en bedre afbalancering af på den ene side de sociale rettigheder og arbejdstagerrettighederne og på den anden side de økonomiske interesser;
14. opfordrer Kommissionen til at erstatte den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med et stærkt og magtfuldt "Europæisk investeringsprogram for bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social inklusion" for at stimulere en vækst, der er kvalitativ og socialt afbalanceret;
15. opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om statsstøtte for at give medlemsstaterne mulighed for at intervenere for at styrke projekter, der er af social og miljømæssig nytte, og for at hjælpe SMV'er og industrien med at bidrage til at genopbygge deres produktionskapacitet, der har været hårdt ramt af krisen;
16. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme, der reelt afspejler de prioriteter, der er nødvendige for at stimulere en kvalitativ og socialt afbalanceret vækst;
17. understreger, at regionalpolitikken er et uundværligt redskab til at fremme økonomisk og social sammenhørighed med det primære formål at mindske de regionale uligheder samt fremme reel konvergens og vækst og beskæftigelse; insisterer på, at samhørighedspolitikken fortsat skal føres og styrkes og altid bør vedblive med at være en selvstændig politik, der fører til bæredygtig udvikling (økonomisk, social, miljømæssig og territorial), mindskelse af ulighederne mellem regionerne og de fattige regioners tilbageståenhed;
18. er imod Kommissionens metode om at underordne samhørighedspolitikken under den europæiske økonomiske styring samt anvendelsen af makroøkonomisk konditionalitet i stabilitets- og vækstpakken som en forudsætning for at få adgang til midlerne i samhørighedspolitikken og til regionale udvikling; fastholder at samhørighedspolitikken ikke skal anvendes som et instrument til at straffe økonomisk;
19. mener, at de eksisterende EU-midler og EU’s nuværende økonomiske ressourcer til samhørighedspolitikken er utilstrækkelige til at opfylde behovene, for så vidt angår opnåelse af reel konvergens, udjævning af regionale uligheder, høj arbejdsløshed, indkomstuligheder og fattigdom i EU; påpeger, at det er nødvendigt at styrke EU-budgettet inden for samhørighedspolitikken; udtrykker dyb bekymring over den store forsinkelse i gennemførelsen af samhørighedspolitikkerne 2014-2020 og efterslæbet af betalinger under samhørighedspolitikken 2007-2013;
En digital politik, der beskytter borgernes interesser og rettigheder;
20. glæder sig over, at Kommissionen har fastsat et mål om at være på forkant med den digitale revolution; understreger dog, at internettet er offentligt område, og at sikringen af princippet om netneutralitet bør stå i centrum af EU's politik,
21. bemærker, at borgernes tillid til internettet er af afgørende betydning for det digitale samfunds og den digitale økonomis succes; mener, at cybersikkerhed, navnlig de mindreåriges, er vigtig, men at frihed fra mistænkeliggørelse ligeledes er vigtig for borgerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at privatlivets fred og personoplysninger beskyttes både af offentlige og private organer;
22. er af den opfattelse, at Kommissionens strategi for det digitale indre marked, på baggrund af de allerede stigende usikre beskæftigelsesforhold i den digitale økonomi, bør suppleres af beskyttelsesforanstaltninger for at garantere anstændige arbejdsforhold i denne sektor;
23. mener, at indførelsen af et mærke "fair arbejde" til softwareprodukter (som spil og softwareprogrammer) kan være et første skridt i denne retning;
24. fremhæver det forhold, at den påtænkte reform af de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun bør beskytte rettighedshaverne – forfattere og kreative arbejdere på den ene side og forvaltningsselskaber, forlag og underholdningsindustrien på den anden side – men at den også bør sikre offentligheden en bred adgang og sikre, at fremtidig innovation ikke bremses;
En ny bæredygtig klimapolitik og en socialt retfærdig energipolitik
25. mener, at den nuværende klimakrise er et resultat af et mangelfuldt energiintensivt produktionssystem, der er rettet mod indtjening, og at løsningen på klimaforandringerne ikke kan overlades til markedet, men kræver en radikal ændring af produktionsmetoder og forbrugsmønstre; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin klimapolitik og indarbejde klimaforandringspolitikken i alle politikker;
26. beklager den svigtende ambition med hensyn til bindende mål, som Kommissionen hidtil har udvist; mener, at der er et presserende behov for en optrapning af klimaambitionerne, hvis Den Europæiske Union skal vedblive med at være førende i forhandlingerne om klimaforandringerne, tilskynde til grønne arbejdspladser og påtage sig sin del af den globale indsats for at begrænse emissionen af drivhusgasser;
27. noterer sig løftet om at fremsætte det lovgivningsmæssige forslag, med hvilket klima- og energipakken 2030 skal gennemføres inden udgangen af 2015; minder kommissionsformand Juncker om hans tilsagn om at gennemføre en målsætning om en energieffektivitet på 30 %;
28. anmoder Kommissionen om at fremsætte bindende bæredygtighedskriterier vedrørende energianvendelse og biomasse; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag til at løse problemet vedrørende emission af drivhusgasser fra intensive husdyravl, da disse har en langt større virkning for klimaforandringerne end andre drivhusgasser;
29. noterer sig Kommissionens hensigt om at reformere og omorganisere EU's energipolitik og skabe en europæisk energiunion for at sikre forsyningerne af energi, mindske afhængigheden af energiimport fra tredjelande, give forbrugerne en mere fremtrædende rolle, øge energieffektiviteten og energibesparelserne, fremme en international samarbejdsordning, der indbefatter Rusland og fremme forskning og innovation på energiområdet; betoner i denne henseende, at EU's energipolitikker bør sikre, at alle har adgang til energi, at energipriserne er overkommelige for alle forbrugere, og styrke den offentlige kontrol og regulering i denne sektor og bidrage til en fredelig løsning af energikonflikter;
30. opfordrer også Kommissionen til at fokusere på problemet om energifattigdom i udarbejdelsen af forslaget om en strategisk ramme for energiunionen;
31. understreger betydningen af ambitiøse strategiske politiske foranstaltninger og betydelige investeringer anført af den offentlige sektor til støtte af udviklingen af vedvarende energikilder og energieffektivitet og behovet for at støtte distribuerede energisystemer med henblik på at sikre energiforsyningen og undgå transportspild; betoner, at midlerne til forskning i kulstoffattige teknologier, modernisering af distributionsnet og energilagring bør øges;
32. er enigt med Kommissionen i, at det vigtigt at sætte en stoppe for medlemsstaters isolation fra det europæiske gas- og elektricitetsnet og mener, at det bør være en prioritet for EU at hjælpe de mest sårbare lande med at diversificere deres kilder og forsyningsruter; opfordrer til en bæredygtig energiproduktion, der samtidig giver medlemsstaternes mulighed for at nå EU's energimål afhængigt af deres særlige forhold;
Et socioøkonomisk afbalanceret indre marked med et styrket industrigrundlag
33. er stærkt bekymret over, at Kommissionen foreslår at genoplive securitisering via kapitalmarkedsunionen; minder Kommissionen om, at finansindustrien fik stor gavn af dereguleringen af finansmarkederne og stadig er en af hovedårsagerne til den økonomiske krise; gentager sin anmodning om en radikal reduktion af finansindustriens størrelse, om at de traditionelle bankers udlån til den reelle økonomi bør styrkes ved at opgive de sparepolitikker, der bremser efterspørgslen efter investeringer, og om at det demokratiske tilsyn med og kontrol af banksektoren bør styrkes;
34. beklager det forhold, at den målrettede revision af direktivet om arbejdstageres udstationering kun blev betragtet som en foranstaltning til at uddybe det indre marked og ikke som et direktiv til beskyttelse af arbejdstagernes forhold; opfordrer til en ægte politik til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder mod social dumping;
35. gentager betydningen af, at industrien og fremstillingsvirksomhederne er spredt rundt omkring i medlemsstaterne på linje med EU's målsætning om, at industrien bør stå for 20 % af BNP; noterer sig, at industrien producerer 80 % af EU's eksport og er en vigtig kilde til teknologisk viden og højt kvalificeret beskæftigelse; påpeger, at industriproduktion i mange medlemsstater som følge af krisen har mistet mere end 20 % af sin produktion, at flere sektorer er blevet hårdt ramt af krisen, og at en ny industripolitik er nødvendig for at opbygge en ny industrikapacitet på området for bæredygtige aktiviteter;
36. gentager det forhold, at strategiske sektorer, såsom stålindustrien, råmaterialer og byggesektoren, er særlig hårdt ramt, og at de nuværende konkurrenceregler ikke skaber favorable vilkår for udviklingen af disse sektorer; minder på ny om Kommissionens målsætning om, at 20 % af BNP bør skabes af industrien;
37. påpeger, at det er vigtigt at yde stor støtte til mikrovirksomheder og SMV'er og kooperativer, navnlig for at sætte skub i deres aktiviteter under stabile erhvervsforhold, minimere effekten af dominerende markedsstillinger, der indtages af store virksomheder og konglomerater, og hjælpe mikrovirksomheder og SMV'er med at blive oprettet og vokse;
38. ser gerne en regionalt afbalanceret tilgang til industripolitikken for at skabe et diversificeret industrigrundlag i alle medlemsstater og regioner, hvilket er af afgørende betydning med hensyn til at sikre et højt beskæftigelses- og aktivitetsniveau i EU;
En demokratisk økonomisk og monetær politik
39. er af den stærke overbevisning, at opbygningen af den økonomiske styring og ØMU'en er udemokratisk;
40. fastholder, at den nuværende stabilitets- og vækstpagt bør erstattes af en reel pagt for beskæftigelse og udvikling på grundlag af sociale kriterier, der er til gavn for befolkningerne i EU;
41. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et støtteprogram, der skal suppleres af ECB-interventioner, rettet mod de lande, som trojkaen har blandet sig i, hvis disse lande på suveræn vis beslutter sig til, at det er blevet ubærligt at blive inden for euroen, således at de kan få en passende kompensation for de tab, de måtte lide inden for rammerne af en forhandlet opgivelse af valutaen;
42. opfordrer til en mellemstatslig konference med henblik på at ophæve finanspagten (traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union) og anbefaler, at denne pagt straks suspenderes, indtil denne konference afholdes;
43. opfordrer endelig Kommissionen til at erkende, at de økonomiske styringsforanstaltninger fuldstændigt har fejlet med hensyn til at genskabe en økonomisk og social afbalanceret vækst, og gentager derfor sin anmodning om en grundlæggende revision af de såkaldte six-pack og two-pack og til at erstatte disse med vidtrækkende og socialt afbalancerede finanspolitiske incitamentsforanstaltninger;
44. er af den opfattelse, at bankunionslovgivningen kun gavner storkapitalen i EU og overtræder grundlæggende demokratiske principper; går ind for, at bankunionslovgivningen trækkes tilbage, og forsvarer behovet for at sikre demokratisk offentlig kontrol over banksystemet;
45. går ind for en gennemgribende ændring af ECB's mandat og statut, der sætter en stopper for bankens falske autonomi, sikrer, at medlemsstaterne på lige fod fører politisk og demokratisk kontrol med den, og giver medlemsstaterne beslutningsbeføjelse om afgørende økonomiske valg, herunder kontrollen over deres monetære politik; går desuden ind for at lukke op for muligheden for at ændre ECB til en långiver i sidste instans, der normalt vil handle som en centralbank, der stimulerer økonomierne, når der opstår deflation og tilbagegang; fastholder i denne forbindelse, at ECB og EIB direkte bør finansiere offentlige investeringer til støtte af den reelle økonomi i stedet for nye prisbobler på aktiver;
46. kræver, at Kommissionen foretager en grundig og gennemsigtig evaluering af de forskellige økonomiske styringsforanstaltninger, herunder de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, som trojkaen har foreskrevet, og at den tager den kritik til efterretning, der ikke blot er rejst af kritiske økonomer, men også af medlemmer af trojkaen; gentager sin opfordring til straks at opløse trojkaordningen;
47. beklager, og kræver, at der straks sættes en stopper for, uretfærdige skattepolitikker, herunder uretfærdige og regressive vandafgifter, der pålægges de medlemsstater, der er underlagt finanspolitiske tilpasningsprogrammer, og navnlig under tilsyn af trojkaen, og som krænker princippet om relativ lighed og progressiv beskatning, da navnlig lavindkomsthusholdninger er ramt af disse foranstaltningers uforholdsmæssighed;
48. beklager Kommissionens valg af kortsigtede tankegange og halve foranstaltninger i kampen mod ungdomsarbejdsløshed; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved de langfristede faktorer til ungdomsbeskæftigelse og lægge stor vægt på skabelsen af vedvarende kvalitetsjob til unge mennesker, herunder gennem en tilgang, der i stor grad baserer sig på rettigheder;
En ny rimelig handelspolitik
49. udtrykker dyb bekymring med hensyn til den generelle retning, som Kommissionen ønsker at give til EU's handelspolitik, navnlig vedrørende sammenhængen med de centrale målsætninger omkring jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom, sikring af en bæredygtig økonomi, kontrol af spekulation, navnlig spekulation i fødevarer, beskyttelse af folkesundheden, dyrevelfærd, bæredygtigt landbrug og miljø og sikring af kulturel mangfoldighed;
50. forkaster det meget brede mandat, som Rådet har givet til Kommissionen med hensyn til at forhandle omfattende frihandelsaftaler, såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA), der udgør en alvorlig trussel mod bl.a. fødevaresikkerhed og suverænitet, arbejdspladser, miljø, offentlig sundhed og offentlige tjenester og som giver mulighed for tvistbilæggelsesordninger mellem investorer og stater (ISDS) med alle de negative følger af en sådan mekanisme; beder Kommissionen om at afbryde disse internationale handelsforhandlinger i 2015 og at ændre orienteringen i EU's internationale handelsaftaler;
51. minder om, at de konsekvensanalyser, som Kommissionen har bestilt, navnlig vedrørende TTIP, TISA og CETA, hvori der loves arbejdspladser og velstand til alle, lider af alvorlige mangler og mangel på troværdighed, da de økonomiske modeller, der anvendes, er forældede; opfordrer Kommissionen til at anvende mere troværdige økonomiske modeller og til at verificere resultatet af de frihandelsaftaler, der allerede er trådt i kraft og sammenligne dem med undersøgelserne i konsekvensanalysen;
52. understreger det forhold, at frihandelsaftaler bør gøres betinget af, at de sikrer det nutidige niveau af reguleringer af arbejdsforhold, beskyttelse af miljø og sociale rettigheder og garantier for offentlige indkøb samt bestemmelserne om tjenester af almen interesse, herunder staternes ret til i fremtiden at indføre højere standarder på disse områder; fastholder, at enhver form for ISDS skal fjernes fra frihandelsaftaler for at bevare den demokratiske kontrol over sådanne reguleringer;
53. er imod hemmelighedskræmmeriet, når det kommer til internationale handelsaftaler, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle forhandlingsdokumenter til parlamentsmedlemmerne og alle interesserede borgere; opfordrer til afholdelse af en offentlig og demokratisk debat med alle relevante aktører, navnlig fagforeninger og repræsentanter fra civilsamfundet, for at sikre passende tilsyn med følgerne af Kommissionens frihandelsdagsorden;
54. er af den mening, at den fremskyndede lancering af nye frihandelsaftaler er rettet mod at undgå reelle tiltag til at løse krisen, såsom reducering af de sociale uligheder inden for EU, begrænsningen af virksomheders og investorers misbrug, revision og nedsættelse af den offentlige gæld og den nødvendige kamp mod skatteundgåelse og skatteunddragelse;
55. minder om, at Kommissionen efter medlemsstaternes og Europa-Parlamentets holdning gik ind for princippet om "kulturel undtagelse", hvorefter kulturelle varer skal behandles anderledes end andre kommercielle produkter, og at kulturelle varer og tjenester bør udelades af forhandlingerne; er af den opfattelse, at dette bør omfatte direktivet om audiovisuelle tjenester (AVSMD), offentlig støtte, en finansieringsforpligtelse for tv-selskaber, afgifter på biografbilletter, samproduktionsordninger, sprogpolitiske foranstaltninger, driften af kanaler, der har public service-opgaver, et loft over aktieposter i kanaler og netværk, intellektuelle ejendomsrettigheder og særlige socialsikringssystemer;
En reel politik for retlige anliggender og grundlæggende rettigheder
56. opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at presse på for vedtagelsen af et horisontalt ikkeforskelsbehandlingsdirektiv på linje med Europa-Parlamentets holdning og med hensyn til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder af angreb på romaer, migranter og asylsøgere og andre sårbare grupper;
57. opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførelsen af de nationale strategier til integration af romaer og Rådets henstillinger vedrørende foranstaltninger til en effektiv integration af romaer i medlemsstaterne og til at foreslå yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for den effektive integration af romaer;
58. anmoder Kommissionen om at gennemføre Europa-Parlamentets henstillinger om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU, herunder Michel-, Benova-, Gal-, og Tavaresbetænkningerne; opfordrer Kommissionen til hurtigt at foreslå en handlingsplan vedrørende Københavnerdilemmaet;
59. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan til forbedring af fængselsforholdene i medlemsstaterne, navnlig på baggrund af den udbredte brug af varetægtsfængslinger, herunder i sager med den europæiske arrestordre; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage højde for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;
60. er dybt utilfreds med Kommissionens passivitet med hensyn til den lovgivningsmæssige initiativbetænkning om revision af den europæiske arrestordre; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag, hvori der er taget højde for Europa-Parlamentets betænkning om disse forhold, navnlig vedrørende proportionalitetstestspørgsmålet;
61. beklager det forhold, at Kommissionen blandt sine nye initiativer ikke har medtaget et fornyet ajourført forslag om offentlig adgang til dokumenter som pendant til den førstebehandlingsaftale, som Parlamentet nåede til enighed om i 2011;
62. er bekymret over Kommissionens bekendtgørelse af, at den vil fremsætte en europæisk dagsorden om sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at udføre en dybtgående vurdering af nødvendigheden, proportionaliteten og effektivteten af de nuværende instrumenter på området for intern sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet før den fremsætter nye forslag på dette område, (f.eks. passagerlister og triviel filoverførselsprotokol (TFTF);
63. opfordrer Kommissionen til at svare på anmodningerne i Europa-Parlamentets betænkninger om påstået transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger i europæiske fængsler foretaget af CIA, navnlig efter det amerikanske senats rapport om tortur begået af CIA;
64. glæder sig over det fornyede tilsagn om tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK); er dog af den mening, at Den Europæiske Unions Domstols udtalelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af EMRK er et stort tilbageskridt for menneskerettighederne;
65. glæder sig over det fornyede tilsagn om tiltrædelse af den fornyede socialpagt;
66. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for Domstolens dom i de forenede sager C 293/12 og C 594/12 af 8. april 2014; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen om at afholde sig fra at foreslå yderligere foranstaltninger på basis af generel lagring af data;
67. er af den opfattelse, at Domstolens dom om lagring af data har relevans for indsamlingen af PNR-oplysninger (Passenger Name Record) af hensyn til retshåndhævelse; opfordrer derfor Kommissionen til at trække forslaget om en EU-passagerliste tilbage;
68. opfordrer Kommissionen til at påbegynde en stor indsats for at beskytte borgerne mod stigende statslig overvågning;
En migrationspolitik baseret på menneskerettigheder
69. opfordrer til, at den kommende meddelelse om en europæisk dagsorden om migration udarbejdes ud fra et reelt bredt perspektiv til EU-migration og indeholder forslag til udarbejdelse af sikre og lovlige måder til at få adgang til beskyttelse i Europa for alle kvinder, mænd og børn, der har behov for beskyttelse, således at mennesker ikke længere tvinges til at risikere at miste deres liv i Middelhavet eller i ørknen på deres vej til Europa;
70. ser gerne, at den kommende meddelelse om en europæisk dagsorden om migration indeholder nye veje til lovlig migration end blot højtkvalificerede arbejdstagere, således at mennesker ikke længere vil være tvunget til at arbejde sort;
71. fordømmer den nuværende tilgang til en fælles europæisk migrationspolitik, der fokuserer på forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig migration, herunder gennem tilbageholdelse, uden noget hensyn til det stigende antal asylsøgere, der søger at flygte fra krige, forfølgelser og klimakatastrofer;
72. udtrykker dyb bekymring om Kommissionens vilje til at optrappe samarbejdet med tredjelande for at forbedre styringen af migration; er bekymret over spredningen og uddybelsen af disse aftaler, herunder udvidelsen af dem til tredjelande, hvor enkeltindividers menneskerettigheder ikke respekteres, som det er tilfældet i Khartoumprocessen og det fremtidige initiativ om en migrationsrute mellem EU og Afrikas Horn;
73. påpeger, at EU-samarbejde med tredjelande om migration kan være i strid med mænd, kvinder og børns effektive ret til at forlade deres land; mener, at dette bidrager til at øge krænkelserne af migranternes og asylsøgernes menneskerettigheder i alle faser af migrationsprocessen;
74. fordømmer den stigende eksternalisering af EU-grænserne under dække af udviklingssamarbejde; minder om, at udviklingshjælp ikke bør knyttes til indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, udvikling og brug af grænseovervågningsteknologier og tilbageholdelse af migranter;
75. opfordrer Kommissionen til at påbegynde vurderingen af mulige ændringer af det nuværende fælles europæiske asylsystem under hensyntagen til relevant nylig retspraksis i både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen og behovet for en ensartet asylstatus i hele unionen (som nedfældet i artikel 78, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde);
En fredelig global aktør
76. opfordrer Kommissionen og rådet til at udarbejde en afbalanceret udenrigspolitik, der styrker EU's forbindelser til strategiske partnere på relevante områder, herunder Middelhavslandene, Rusland, Kina og de nye globale og regionale aktører;
77. er uenigt i de linjer, som FUSP og FSFP udvikles efter, dvs. i fuld tilpasning til NATO og de transatlantiske forbindelser, yderligere militarisering af de internationale relationer, opbakning til interventioner og aktiv støtte til det militære industrikompleks; opfordrer til overholdelse af international ret og til at vende tilbage til brugen af diplomatiske midler til at løse konflikter;
En Union med demokratiske forandringer
78. glæder sig over tilsagnet til at fremsætte forslag om en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister for alle EU-institutioner, men minder på ny om behovet for styrket repræsentativ og deltagelsesbaseret demokrati med gennemførelse af artikel 9 og 12 i Lissabontraktaten;
Andre politiske prioriteter
Fiskeripolitik
79. ser gerne en decentraliseret fælles fiskeripolitik, der fremmer modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren, sikrer dens socioøkonomiske levedygtighed, den ressourcemæssige bæredygtighed, jobbevarelse og ‑skabelse og forbedring af levevilkårene for arbejdstagerne inden for fiskeriet;
80. opfordrer til indførelse af foranstaltninger til forbedring af førstesalgsprisen på fisk og indkomsterne for arbejdstagerne, på tilskuds- eller kompensationsmekanismer for de arbejdstagere inden for fiskeriet, der rammes af genopretningsplanernes økonomiske og sociale følger, på flerårlig forvaltning og på foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne;
81. opfordrer til foranstaltninger til sikring af national suverænitet over medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner og deres fiskeriressourcer, så der skabes mulighed for nærforvaltning; er af den opfattelse, at 12 sømil bør fastholdes som en zone, hvor der kun er adgang for hver enkelt medlemsstats nationale fiskeriflåde, og foreslår, at det overvejes at udvide zonen til tilstødende områder svarende til kontinentalsoklerne;
82. opfordrer til at sikre biodiversiteten i havmiljøer, så der skabes gunstige betingelser for en opblomstring af fiskebestandene; anbefaler i denne henseende, at der oprettes fiskerifri zoner i områder, hvor fiskebestandene og biodiversiteten er truet;
83. fastslår atter nødvendigheden af, at FFP anerkender de specifikke særtræk ved små- og kystfiskeri og analyserer, i hvilket omfang de eksisterende instrumenter svarer til sektorens behov, og i behørig grad tilpasser dem;
84. opfordrer Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til at støtte småfiskeri, til i fuldt omfang at tage denne sektors specifikke problemer op og til at fremme nærforvaltning, bæredygtigt fiskeri og udviklingen af kystsamfundene;
85. beklager, at den godkendte FFP og den fælles markedsordning halter langt bagefter fiskerisektorens virkelige behov og opfordrer til en revision af disse to forordninger så hurtigt som muligt;
86. kritiserer, hvad overdrevent nidkære nedskæringer i de samlet tilladte fangstmængder (TAC) kan gøre ved sektoren, indtægtskilder og landdistrikterne og opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at forhindre dette i at ske i fremtiden;
Landbrugspolitikken
87. er af den mening, at europæisk landbrug er en af de sektorer, der kan opretholde en vis værdiskabelse på trods af virkningerne af krisen; der mangler dog mange landbrugere i denne sektor, og der er et alvorligt problem med hensyn til at finde unge landbrugere; beklager, at dette fænomen udgør en risiko for vores vigtige verdensarv med hensyn til landbrug og landdistrikter, og at store landbrugsindustrielle virksomheder hæver deres marginer og gennemtvinger deres model til et globalt fødevaresystem, der medfører ødelæggende miljøvirkninger; understreger, at landbrugere og ikke storindustrien, bør stå i centrum af EU's landbrugs- og fødevarepolitikker for virkeligt at sætte skub i væksten og beskæftigelsen i alle EU's regioner; noterer sig, at den nuværende tendens fører til decimering af de traditionelle familiegårde rundt omkring i Europa, og at der med dette følger en tilbagegang af de sociale og økonomiske aktiviteter i landdistrikter;
88. er stærkt imod de store landbrugsfødevarevirksomheders markedsdominans og urimelige prisfastsættelser, idet landbrugerne udnyttes, og der inciteres til overproduktion på bekostning af fødevarekvaliteten, menneskers og dyrs sundhed, dyrevelfærd og miljø;
89. understreger, at EU har brug for pålidelige, klare og demokratiske politiske instrumenter til at hjælpe landbrugerne med at sælge deres produkter til passende priser og sætte skub i produktion af kvalitetsvarer inden for landbrugssektoren, hvilket er et af de bedst kendte aspekter af europæisk landbrug i verden; på denne baggrund er det meget vigtigt i de kommende år at revidere den fælles landbrugspolitik, på en sådan måde at den fremmer en retfærdig fordeling af ressourcer, hvor landbrugerne begunstiges i stedet for store virksomheder og landejere;
90. understreger, at det er nødvendigt, at EU udarbejder politiske instrumenter til tilpasning af udbud og efterspørgsel for at opretholde landbrugernes indkomst og fødevareproduktionsniveauerne for at beskytte landbrugerne mod prisvolatilitet;
91. anmoder Kommissionen om at bevare kvotesystemet og arbejde for en rimelig fordeling af retten til at dyrke blandt producenterne i EU;
92. opfordrer Den Europæiske Union til at forbyde tilladelsen, dyrkningen og markedsføring af genetisk modificerede organismer og til at afgive et stærkt tilsagn til den europæiske økologiske landbrugssektor, der er den eneste sektor, der har vokset i de seneste årtier;
93. understreger, at EU må prioritere beskyttelsen af landbrugsjord, og huske på, at 2015 er det internationale år for landbrugsjord, og tage fat på problemet om landgrabbing, der er et afgørende spørgsmål af global betydning med hensyn til beskyttelsen af landbrugere, jorde og miljø;
94. understreger, med henblik på beskyttelsen af landbrugsjorde på lang sigt, at det er nødvendigt, at effektive forebyggelses- og afbødningsstrategier med hensyn til klimaforandringerne bliver bragt på banen i hele EU med henblik på at dekarbonisere landbrugssektoren og samtidig beskytte de europæiske landbrugs produktivitet;
95. anmoder om en revision af og stimulerende foranstaltninger til gartnerisektoren på tværs af medlemsstaterne for at minimere transportvejene af næringsrige fødevarer;
96. opfordrer Den Europæiske Union til at forbyde alle former for frøpatenter for at beskytte landbrugerne mod urimelig konkurrence og unødig bureaukrati;
97. beklager den nuværende manglende efterlevelse af dyrevelfærdsnormer i europæisk husdyravl og anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre, at den gældende lovgivning håndhæves i alle medlemsstaterne;
98. går ind for et skift væk fra intensiv husdyravl til en fair, bæredygtig og plantebaseret form for proteinproduktion i EU's landbrug;
99. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin rapport om opbygning af et bæredygtigt europæisk fødevaresystem, der allerede er blevet godkendt af tre tidligere kommissærer, og at fremsætte en handlingsplan, der tager højde for konklusionerne i denne rapport;
100. opfordrer Kommissionen om at forbedre reglerne om dyrevelfærd i den nuværende EU-lovgivning om økologisk landbrug og fjerne enhver undtagelse fra reglerne om dyrevelfærd, sådan som anvendelsen af uhensigtsmæssige racer, tøjring af husdyr og unødvendige kastreringer;
101. anmoder Kommissionen om at tilbagetrække sit forslag om kloning og fremsætte et nyt, der afspejler Europa-Parlamentets holdning og giver mulighed for at følge den almindelige lovgivningsprocedure; gør indsigelse mod valget af godkendelsesproceduren til direktivet om markedsføring af fødevarer fra dyrekloner, eftersom dette ville fratage Europa-Parlamentet dets ret til at ændre forslaget;
102. kritiserer stærkt den fortsatte anvendelse af alle former for eksportrestitutioner ved udførsel af landbrugsprodukter; opfordrer til, at de afskaffes uden tøven;
103. bifalder det nylige initiativ fra Nederlandene, Tyskland og Danmark til at nedsætte den maksimale transporttid for levende dyr til otte timer; opfordrer Kommissionen til snarest at revidere Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, og altså at nedsætte den maksimale transporttid for levende dyr;
104. opfordrer til en midtvejsrevision, der er solid og effektiv med hensyn til at finde bæredygtige løsninger på de indbyggede problemer i den fælles landbrugspolitik;
105. anmoder om, at der indledes en debat om, hvordan der kan udvikles en ny EU-landbrugs- og fødevarepolitik, der imødekommer hele samfundets interesse;
Kvinders rettigheder og ligestilling
106. opfordrer til et selvstændigt afsnit om kvinders rettigheder og ligestilling, der
– opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremsætte et forslag til en samlet EU-strategi om vold mod kvinder, herunder lovgivning om minimumsstandarder for bekæmpelse af vold mod kvinder; mener, at der ikke bør være særskilte handlingsplaner om f.eks. lemlæstelse af kvinders kønsorganer, vold i hjemmet eller seksuel vold, men at alle former for vold mod kvinder bør være omfattet af en overordnet og effektiv strategi baseret på ligestilling mellem kønnene, og herunder med en bestræbelse på at få EU til at tiltræde Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
– understreger, at der er et presserende behov for at virkeliggøre en EU-strategi om ligestilling mellem kvinder og mænd, der baserer sig på Beijing-erklæringen og Beijinghandlingsplanen og tager fat på de tolv kritiske områder, der er omhandlet heri; hovedformålet bør være at gennemføre alle de nødvendige skridt til at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd startende med en struktur/ramme for kvinders rettigheder på europæisk niveau; uden denne struktur og uden denne strategi vil kvinder og piger i Europa ikke se deres rettigheder overholdt eller ligeværdigt behandlet (i forhold til mænd og blandt dem selv); strategien bør forstås og støttes som de europæiske institutioners politiske svar på de udfordringer, som kvinder står over for 20 år efter vedtagelsen af Beijinghandlingsplanen; det handler om EU's troværdighed, når det angår menneskerettighederne i almindelighed, både i EU og på den internationale scene
– opfordrer Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at engagere sig og skride fremad i forhandlingerne med Europa-Parlamentet for at lade deres holdning blive kendt, og for at støtte et solidt direktiv om mødreorlov, der sikrer, at alle kvinder i EU har lige rettigheder;
_____________________
107. opfordrer Kommissionen til at revidere sit arbejdsprogram på linje med Europa-Parlamentets betænkning, herunder de sektorspecifikke holdninger, der er fastlagt i denne betænknings del 2;
108. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.