Procedure : 2015/2530(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0100/2015

Indgivne tekster :

B8-0100/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 11/02/2015 - 9.18
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 168kWORD 68k
4.2.2015
PE547.524v01-00
 
B8-0100/2015

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2015/2530(RSP))


Judith Sargentini, Jan Philipp Albrecht, Eva Joly, Ulrike Lunacek, Jean Lambert for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (2015/2530(RSP))  
B8‑0100/2015

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's politik for bekæmpelse af terrorisme: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer(1),

–       der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede transport og brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(2),

–       der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012),

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder(3),

–       der henviser til direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA.

–       der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi(4),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om EU's resultattavle for retsområdet (KOM(2013)0160),

–       der henviser til EU's rapport om bekæmpelse af korruption af 3. februar 2014 (COM(2014)0038),

–       der henviser til konklusionerne om bekæmpelse af terrorisme fra Rådet for Udenrigsanliggender af 19. januar 2015 og navnlig Rådets beslutning om at styrke udvekslingen af oplysninger med partnerlande og fremme et styrket samarbejde med de arabiske lande og landene omkring Middelhavet, herunder med et aftalememorandum med Den Arabiske Liga;

–       der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012,

–       der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C‑293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd and Seitlinger and others, og til udtalelsen fra Parlamentets juridiske tjeneste om fortolkningen af denne dom,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at respekten for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;

B.     der henviser til, at alvorlige terroristangreb på EU-jord siden 9/11 har haft en betydelig virkning på EU-borgernes og de i EU bosiddendes følelse af at være i sikkerhed;

C.     der henviser til, at EU siden 9/11 har indført 239 terrorbekæmpelsesforanstaltninger i form af: 26 handlingsplaner og strategidokumenter, 25 forordninger, 15 direktiver, 11 rammeafgørelser, 25 beslutninger, 1 fælles aktion, 3 fælles holdninger, 4 resolutioner, 111 Rådskonklusioner og 8 internationale aftaler(5);

D.     der henviser til, at en grundig og systematisk evaluering af disse foranstaltninger i vid udstrækning mangler;

E.     der henviser til, at der for nylig har været en alarmerende stigning i racisme, fremmedhad, herunder antisemitisme, romafjendtlighed og islamofobi;

F.     der henviser til, at der er et presserende behov for en ensartet juridisk definition af begrebet "profilering" baseret på de relevante grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder med henblik på at nedbringe usikkerheden, med hensyn til hvilke aktiviteter der er forbudt, og hvilke der ikke er;

G.     der henviser til, at det fremgår af tallene offentliggjort af Den europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ), at der er betydelige forskelle mellem EU-medlemsstaterne, hvad angår investeringer i strafferetssystemer(6);

1.      udtrykker sin dybe medfølelse med ofrene for de seneste terrorangreb i Paris og andre steder i verden og med deres familier;

2.      fremhæver, at et væsentligt element i bekæmpelsen af terrorisme nødvendigvis må være at medtage politikker til beskyttelse af og støtte til ofrene og deres familier; opfordrer alle medlemsstaterne til så hurtigt som muligt korrekt at gennemføre direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

3.      gentager, at det er fast besluttet på at bevare udtryksfrihed, grundlæggende rettigheder, demokrati, tolerance og retsstatsprincippet;

4.      fastholder, at det er nødvendigt med en samlet tilgang til antiradikalisering og bekæmpelse af terrorisme, som fokuserer på at styrke den sociale samhørighed, forebyggelse af kriminalitet, målrettet politi- og sikkerhedsindsats på grundlag individuel mistanke eller konkrete trusler, som bestemmes af mennesker og ikke maskiner; understreger endvidere behovet for at stramme reglerne om erhvervelse og besiddelse af våben, eksportbestemmelserne og kampen imod ulovlig handel med våben; insisterer endvidere på, at der skal være tilstrækkelige midler til lærere, socialarbejdere, psykologer, lokale politifolk, efterforskningspersonale, anklagere, dommere og fængselspersonale, idet de besparelsesforanstaltninger, der i så alvorlig grad har rystet strukturen i de europæiske samfund, omstødes;

5.      understreger, at vi ikke bør undergrave de friheder, som vi forsøger at opretholde i kampen imod terrorisme, ved at indføre stort set symbolsk repressive masseovervågnings- og grænsekontrolforanstaltninger, der vil føre til en Europæisk Union, hvor alle er under mistanke, ingen er fri, og princippet om fri bevægelighed falder til jorden; advarer desuden imod den stigmatiserende virkning af profilering af enkeltpersoner inden for vore samfund, som vi ønsker at udvikle bedre forbindelser med;

6.      understreger, at det er nødvendigt, at EU, dens medlemsstater og partnerlande baserer deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme på retsstatsprincipperne og respekt for de grundlæggende rettigheder; understreger endvidere, at Unionens eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af international terrorisme i første omgang bør være rettet mod forebyggelse;

7.      påpeger, at gerningsmændene bag angrebene i Paris i lighed med tidligere angreb allerede var kendt af sikkerhedsmyndighederne og havde været genstand for efterforsknings- og overvågningsforanstaltninger; udtrykker sin bekymring over, i hvilken udstrækning de eksisterende data om disse personer kan være blevet udvekslet mellem disse myndigheder og om nødvendigt med kolleger fra andre medlemsstater, idet der blev gjort effektivt brug af EU-databaser, og gennem samarbejde med EU-agenturer;

8.      opfordrer Kommissionen og Rådet til at foretage en omfattende evaluering af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og relaterede foranstaltninger, især hvad angår gennemførelsen heraf i medlemsstaternes lovgivning og praksis og i hvilken grad medlemsstaterne samarbejder med EU-agenturerne på dette område, navnlig Europol og Eurojust, til at foretage en tilsvarende evaluering af de tilbageværende huller samt af, hvorvidt foranstaltningerne opfylder EU's forpligtelser i forhold til de grundlæggende rettigheder, idet proceduren i artikel 70 i TEUF anvendes; fastholder, at den eksterne dimension af EU's antiterrorismeforanstaltninger også bør være omfattet af denne evaluering, der skal offentliggøres sammen med den europæiske dagsorden om sikkerhed i mJ 2015;

9.      understreger behovet for demokratisk og retslig kontrol med antiterrorismepolitikkerne; understreger, at foranstaltninger, der efterfølgende hat vist sig ikke at være nødvendige, effektive eller forholdsmæssigt passende til bekæmpelse af terrorisme, skal kaldes tilbage, og at krænkelser af grundlæggende rettigheder må efterforskes og godtgøres, og at der må udvikles andre former for demokratisk tilsyn på basis af de beføjelser, som Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; fastholder, at ophørsklausuler eller klausuler om periodisk fornyelse af tilladelser bør indarbejdes i sådanne foranstaltninger og aftaler; afviser brugen af national sikkerhed som et påskud til at underminere de grundlæggende rettigheder, såsom tilliden mellem klient og advokat; slår til lyd for en omgående præcisering af konceptet national sikkerhed i forbindelse med europæisk lovgivning;

En omfattende strategi for bekæmpelse af radikalisering og terrorisme

10.    fremhæver det forhold, at de økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale politikker kan hjælpe med at bekæmpe eksklusion og virkningerne af hurtige socioøkonomiske ændringer. der giver anledning til beklagelser og frustrationer, der potentielt kan udnyttes af voldelige ekstremister; slår derfor til lyd for politikker, der grundlæggende skal forbedre den økonomiske og sociale inklusion, dialog, deltagelse, lighed, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer og religioner;

11.    opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsesprogrammer om respekt for menneskelig værdighed, fremme af lige muligheder, bekæmpelse af alle former for diskrimination og fremme af integration fra en tidlig alder; fremhæver, at dette omfatter uddannelse af lærere om sociale spørgsmål og mangfoldighed,

12.    advarer om, at manglende udsigt til at kunne deltage fuldt ud i samfundet på grund af fattigdom og arbejdsløshed kan føre til, at mennesker føler sig umyndiggjort og endda vil begive sig ind i destruktiv, selvbestyrkende adfærd af ekstremistisk art og angribe samfundet som sådan; opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at begrænse fattigdom, skabe beskæftigelsesmuligheder og styrke og respektere enkeltpersoner;

13.    understreger, at diskrimination og hadefulde udtalelser i visse tilfælde kan føre til forstærket radikalisering og voldsmønstre; understreger, at ligheds- og ikkediskriminationsstandarder må være hovedsvaret suppleret af specifikke politiske strategier til bekæmpelse af alle former for diskrimination;

14.    udtrykker sin bekymring over de uforholdsmæssigt store virkninger for muslimske fællesskaber som følge af en vis praksis efter 9/11, navnlig hvad angår brugen af racemæssig profilering;

15.    understreger, at opbyggelsen og styrkelsen af samarbejdet med relevante fællesskaber i de enkelte medlemsstater er livsvigtig. både for at fastlægge specifikke risici og som en del af generelle deradikaliseringsstrategier; udtrykker støtte til programmer, der giver etniske og religiøse mindretal og marginaliserede samfund bedre muligheder for selv at forbedre den sociale og økonomiske status af deres respektive fællesskaber på mellemlangt og langt sigt og på både lokalt og regionalt niveau; påpeger i denne henseende, at radikalisering i EU ikke begrænser sig til en specifik etnisk eller religiøs gruppe;

16.    understreger, at der allerede er indført retshåndhævende foranstaltninger i samtlige EU-medlemsstater;

-  oplysninger i passagerers pas (Advance Passenger Information System eller APIS) sammenholdes allerede nu med databaser over kendte kriminelle og utilladelige personer

-  retshåndhævende myndigheder kan få adgang til telefon- og passageroplysninger om mistænkelige personer eller tilmed grupper af mistænkelige personer, hvis de er knyttet til en konkret trussel, og

-  Schengeninformationssystemet muliggør diskret overvågning af enkeltpersoner og hurtig pågribelse og udlevering af dem, hvis de udgør en trussel mod sikkerheden eller planlægger at udføre en forbrydelse eller er under mistanke for at have begået en forbrydelse;

understreger, at de retshåndhævende myndigheder skal prioritere brugen af disse muligheder og øge deres samarbejde, blandt andet gennem etablering af fælles efterforskningshold og med bistand fra EU-agenturer såsom Europol, Eurojust og CEPOL;

17.    mener, at bekæmpelsen af handel med skydevåben bør være en prioriteret opgave for EU i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener, at samarbejdet især må styrkes yderligere med hensyn til informationsudvekslingsmekanismer og sporbarhed og tilintetgørelse af forbudte våben; fastholder endvidere, at medlemsstaterne i fuldt omfang bør tilslutte sig den fælles holdning om fastsættelse af fælles regler vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr;

18.    slår til lyd for effektiv gennemførelse af regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge for at gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at identificere finansiering af terrorister;

19.    påpeger, at der allerede nu kan gennemføres målrettede grænsekontroller af enkeltpersoner, der udøver retten til fri bevægelighed, når de krydser eksterne grænser under visse tidsperioder eller ad visse ruter eller ved visse grænseovergange, afhængigt af trusselsniveauet; insisterer på, at medlemsstaterne bør gøre fuld og bedre brug af de eksisterende Schengenregler og stille alle de nødvendige midler til rådighed, i stedet for at forsøge at genindføre grænsekontroller ud over de muligheder, der allerede eksisterer;

20.    minder om, at EU-Domstolen i april 2014 annullerede dataopbevaringsdirektivet, fordi opbevaring af data uden, at der var noget forhold mellem de data, der skulle opbevares, og nogen trussel mod den offentlige sikkerhed, ikke var i overensstemmelse med de garantier, der er indeholdt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; understreger, at denne forbindelse er af allerstørste vigtighed, ikke kun hvad angår dataopbevaringsdirektivet, men også for en hvilken som helst anden dataopbevaringsordning, der indebærer opbevaring af data over personer, der ikke er under mistanke; minder om Domstolens kritik af manglen på andre begrænsninger for opbevaring af data, såsom begrænsninger i forbindelse med data (i) "vedrørende et bestemt tidsrum og/eller et bestemt geografisk område og/eller en given personkreds, der på den ene eller anden måde vil kunne være indblandet i grov kriminalitet, eller (ii) "mod personer, der af andre grunde gennem lagring af deres data ville kunne bidrage til forebyggelse, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet(7);

21.    opfordrer Kommissionen til formelt at revidere EU's PNR-forslag i forhold til de kriterier, som Domstolen fastsatte i sin dom om datalagringsdirektivet; pålægger sin juridiske tjeneste at foretage en lignende revidering inden for 6 uger efter vedtagelsen af denne beslutning; insisterer på, at der ikke kan vedtages noget "generelt overvågningsprogram"(8), såsom det, der er indeholdt i EU's PNR-forslag, inden Domstolen har afgivet sin udtalelse om aftalen mellem EU og Canada om PNR-overførsel, som Parlamentet krævede i november 2014(9);

22.    understreger, at foranstaltninger til begrænsning af grundlæggende rettigheder på internettet med henblik på bekæmpelse af terrorisme skal være nødvendige og forholdsmæssige og navnlig være baseret på en korrekt definition af terrorisme, hvilket mangler i dag; understreger endvidere, at fjernelse af kriminelt indhold skal foretages på grundlag af rettens tilladelse og ikke gennem internetudbyderes private politikker;

23.    minder om sin opfordring til at fremme kryptering af kommunikation generelt, herunder e-mail og sms(10); understreger, at et forbud mod kryptering vil skade beskyttelsen af personlige oplysninger, der fremsendes via kommunikationsmæssige, kommercielle og økonomiske netværk og statslige og andre vigtige infrastruktursystemer og lade dem stå åben for kriminel opsnapning og anden form for opsnapning;

24.    gentager, at al dataindsamling og -udveksling, herunder af EU-agenturer såsom Europol, bør være i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og baseret på en sammenhængende databeskyttelsesramme, der giver juridisk bindende standarder for beskyttelse af personoplysninger, især hvad angår formålsbegrænsning, dataminimering, information, adgang, korrektion, sletning og ret til at anlægge sag; opfordrer til en hurtig vedtagelse af databeskyttelsespakken, herunder gennem vedtagelse af en generel tilgang i Rådet til såvel forordningen og direktivet, der overholder de mnimumstandarder, som er fastlagt i direktiv 95/46/EU;

25.    opfordrer medlemsstaterne til at optrappe det retlige samarbejde på grundlag af de tilgængelige EU-instrumenter såsom ECRIS, den europæiske arrestordre og den europæiske efterforskningskendelse og samtidig overholde proportionalitetsprincippet og respektere de grundlægende rettigheder; opfordrer endvidere medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om alle, der er foreslået i overensstemmelse med køreplanen om proceduremæssige rettigheder, og til som næste skridt at tage beslutninger om varetægtsarrest og fængselsforhold op til behandling;

26.    opfordrer medlemsstaterne til at investere i deres strafferetlige systemer for at sikre effektiv og hurtig efterforskning og retsforfølgning under respekt for menneskerettighederne;

27.    gentager, at formålet med vores strafferetssystem bør være at rehabilitere enkeltpersoner, så de ikke længere udgør en risiko for samfundet, når de vender tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at investere i de nødvendige menneskelige ressourcer til dette formål; udtrykker sin støtte til deradikaliseringsinitiativer såsom det, der blev udviklet i Århus;

28.    advarer mod fristelsen til at vende tilbage til den tidligere kortsigtede og ineffektive praksis med hemmelige aftaler med autoritære styrer under påberåbelse af sikkerhed og stabilitet; opfordrer EU til gennemgribende at revidere sin strategi over for det sydlige Middelhavsområde som led i den aktuelle revision af den europæiske naboskabspolitik og fokusere på at støtte de lande og aktører, der reelt engagerer sig i fælles værdier og reformer;

29.    slår til lyd for mere sammenhængende politikker udadtil, der tager fat på de grundlæggende årsager til voldelig konflikt, ekstremisme og radikalisering, såsom skrøbelighed og for langsom udvikling og især den voksende ulighed i verden;

30.    understreger, at EU bør styrke den politiske dialog med den muslimske verden for at opløse den forbindelse mellem terrorisme og islam, der i dag dominerer den offentlige debat; gentager, at EU's terrorbekæmpelsespolitik primært skal følge en strafferetlig tilgang, der nøje respekterer menneskerettighedsbestemmelserne og de internationale humanitære bestemmelser, og støtter bestræbelserne på området for deradikalisering og imødegåelse af voldelig ekstremisme; opfordrer EU til ikke at støtte repressive tendenser i tredjelande;

31.    fastholder, at Kommissionens og Medlemsstaternes projekter for bistand i kampen mod terrorisme sammen med tredjelande skal overholde menneskerettighedsprincippet og, hvor det er relevant, de internationale humanitære bestemmelser, især hvad angår kravene om behørig rettergang; beslutter at foretage en vurdering af menneskerettighedsgarantier og retningslinjer, der anvendes af EU og dets medlemsstater i terrorbekæmpelsesprojekter, især i den sydlige naboskabsregion; beslutter at afholde en høring om parlamentarisk tilsyn med terrorbekæmpelsesaktiviteter og -lovgivning med parlamenter og civilsamfundsaktører fra Euro-Middelhavsregionen;

32.    minder EU-Udenrigstjenesten, EU's antiterrorkoordinator og medlemsstaterne om deres forpligtelse under EU-handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati vedtaget i juni 2012 til at vedtage, at menneskerettighedsspørgsmål rejses under samtlige former for antiterrordialoger med tredjelande;

33.    minder medlemsstater og EU-agenturer om deres forpligtelser i henhold til charteret om grundlæggende rettigheder og de internationale menneskerettighedsbestemmelser samt om EU's udenrigspolitiske mål, der forbyder dem at udveksle efterretningsdata, der kan føre til krænkelser af menneskerettighederne i et tredjeland, eller til at bruge oplysninger, der er indhentet ved tortur uden for EU;

34.    udtrykker sin klare modstand imod brugen af droner til udenretslige drab på terrormistænkte og efterlyser mere gennemsigtighed og ansvarlighed, hvad angår brugen af droner, herunder gennem en fælles holdning fra EU, der formaliserer en retsramme for brugen af droner i overensstemmelse med Parlamentets beslutning vedtaget den 27. februar 2014(11);

35.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 45.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0102.

(5)

Se også: Jf. http://secile.eu/catalogue-eu-counter-terrorism-measures/

(6)

Undersøgelsen af retsvæsenets funktion i de enkelte EU-medlemsstater er tilgængelig på: http://ec.europa.eu/justice/effective-justice/files/cepj_study_scoreboard_2014_en.pdf

(7)

Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland ltd and Seitlinger and others, især præmisserne 58 og 59.

(8)

T 0890/14, præmis 63 og 64.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)005 (25. november 2014).

(10)

Beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender (P7_TA(2014)0230, punkt 107).

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik