Procedure : 2015/2559(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0139/2015

Indgivne tekster :

B8-0139/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/02/2015 - 4.6
CRE 12/02/2015 - 4.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0040

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 142kWORD 81k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0136/2015
9.2.2015
PE549.932v01-00
 
B8-0139/2015

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS (2015/2559(RSP))


Alyn Smith, Barbara Lochbihler, Karima Delli, Igor Šoltes for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS (2015/2559(RSP))  
B8‑0139/2015

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak og Syrien,

–       der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner om Irak og Syrien, særlig af 15. december 2014,

–       der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Irak og Syrien af 30. august 2014,

–       der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) har fremsat,

–       der henviser til FN' s Sikkerhedsråds resolution 2139 (2014), 2165 (2014) og 2170 (2014) og FN' s Menneskerettighedsråds resolution S-22/1,

–       der henviser til rapport fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik med titlen "Rule of Terror: Living under ISI in Syria" (Terrorstyre: At leve under ISIS i Syrien),

–       der henviser til FN ' s generalsekretærs erklæringer om Irak og Syrien,

–       der henviser til de seneste udtalelser fra FN's Højkommissær for Flygtninge, António Guterres, om situationen for syriske og irakiske flygtninge,

–       der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet af 5. september 2014,

–       der henviser til EU’s retningslinjer om den humanitære folkeret, om menneskerettighedsforkæmpere og om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–       der henviser til konklusionerne fra den internationale konference om fred og sikkerhed i Irak, der afholdtes i Paris den 15. september 2014, og det efterfølgende første plenarmøde på ministerniveau i den 60-lande store globale koalition til bekæmpelse af Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), der blev afholdt i Bruxelles den 3. december 2014,

–       der henviser til den internationale konference om flygtningesituationen i Syrien og støtte til stabilitet i området ("Conference on the Syrian refugee situation – Supporting stability in the region"), der blev afholdt i Berlin den 28. oktober 2014, og til den af UNHCR indkaldte donorkonference på ministerplan den 9. december 2014 om genbosættelse og andre former for optagelse af syriske flygtninge,

–       der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2013 om dette partnerskabs(1),

–       der henviser til den fælles meddelelse af 6. februar 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen med titlen "Elements for an EU regional strategy for Syria and Iraq as well as the Da’esh threat" (elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt truslen fra Da'esh),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at konflikten i Syrien, som er gået ind i sit femte år, har ført til en humanitær katastrofe af et hidtil uset omfang siden anden verdenskrig; der henviser til, at konflikten ifølge tal fra FN har ført til, at mere end 200 000 mennesker er døde, hvoraf de fleste er civile, og at mere end 7,6 millioner mennesker er internt fordrevne, og at over 12,2 millioner syrere desperat har behov for hjælp inden for Syriens grænser; der henviser til, at 212 000 mennesker stadig er belejrede – 185 000 af regeringsstyrker og 26 500 af oppositionsstyrker; der henviser til, at mere end 3,5 millioner syrere er flygtet fra deres land – hovedsagelig til Libanon, Tyrkiet, Jordan, Irak og Egypten – og udgør nu det største antal flygtninge under UNHCR’s mandat på verdensplan;

B.     der henviser til, at den humanitære situation i Irak fortsat forværres, og at behovene vokser; der henviser til, at over 5,2 millioner mennesker har presserende behov for humanitær bistand, og at over 2,1 millioner irakere er internt fordrevne; der henviser til, at der lever 3,6 millioner mennesker i områder, der kontrolleres af IS, hvoraf 2,2 millioner har akut brug for hjælp, og der henviser til, at disse mennesker er særlig vanskelige at nå frem til; der henviser til, at over 500 000 irakere er flygtet fra det østlige Irak siden sommeren 2014; der henviser til, at der i Irak også befinder sig 233 000 syriske flygtninge;

C.     der henviser til, at IS har begået en lang række overgreb, krænkelser og forbrydelser mod befolkningsgrupper i det nordlige Irak og Syrien; der henviser til, at disse alvorlige handlinger omfatter massehenrettelser og etnisk udrensning, folkedrab mod specifikke religiøse grupper og navnlig shiitter, tvungen konvertering, tvangsforflyttelser, stening og amputation, tvungne forsvindinger og tortur; der henviser til, at IS's handlinger navnlig er rettet mod etniske og religiøse mindretal, såsom shiitiske, yezidi, shabak, kaka og sabæiske samfund; der henviser til, at FN også har rapporteret om systematisk seksuel vold mod og slaveri af kvinder og børn, rekruttering af børn til selvmordsbombninger, seksuel og fysisk misbrug og tortur;

D.     der henviser til, at der fortsat dagligt og i stort omfang rapporteres om krigsforbrydelser og andre krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning af de øvrige parter i konflikten, herunder navnlig Assad-regimet;

E.     der henviser til, at konflikten i Irak har kostet mindst 12 000 mennesker livet og såret 22 000 alene i 2014; der henviser til, at der under konflikten i Syrien er blevet dræbt over 200 000 mennesker siden 2011;

F.     der henviser til, at den irakiske regerings angreb på generelt fredelige demonstrationer i den vestlige provins Anbar, herunder drabet på 90 demonstranter i april 2013 i Hawija og på 17 demonstranter i december 2013 i Ramadi, var med til at udløse en opstand mod regimet; der henviser til, at irakiske statsstøttede shiamuslimske militser har ledet sikkerhedsstyrkerne i kampen mod IS, og at de i deres udvidede rolle har begået kidnapninger, summariske henrettelser, tortur og massefordrivelse af tusinder af familier uden at blive straffet for det; der henviser til, at regeringen ikke har holdt nogen ansvarlige for de krænkelser, der er begået af disse militser eller af landets egne styrker;

G.     der henviser til, at de militære stillinger på landjorden i Syrien og Irak ikke har udviklet sig dramatisk siden lanceringen af luftangreb mod IS fra den USA-ledede internationale koalitions side i august 2014; der henviser til, at IS fortsat kontrollerer naturressourcer og territorier i store dele af Irak og Syrien; der henviser til, at IS har tabt terræn i byen Kobane/Ein el Arab, i dele af Mossul og i en række byer i Al Anbar-provinsen;

H.     der henviser til, at det syriske regime fortsat afholder sig fra at angribe strategiske IS-stillinger;

I.      der henviser til, at FN-formidlede bestræbelser under ledelse af FN’s særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, på at forhandle om en politisk løsning på den syriske konflikt hidtil ikke har resulteret i konkrete fremskridt;

J.      der henviser til, at UNHCR har anført, at næsten 50 % af alle syrere har mistet deres hjem, og at 40 % af flygtningene er tvunget til at leve i nødly under ekstremt uværdige levevilkår, med langsigtede konsekvenser for to millioner børneflygtninges uddannelse; der henviser til, at tre ud af fire syrere ifølge FN lever i fattigdom, og at arbejdsløsheden er over 50 %; der henviser til, at to tredjedele af de syriske flygtninge i Jordan lever under fattigdomsgrænsen, og at 55 % af flygtningene i Libanon bor i nødly af ringe kvalitet; der henviser til, at vold og forskelsbehandling af flygtninge er steget i værtslandene;

K.     der henviser til, at UNHCR har appelleret til stater om inden 2016 at finde genbosættelsesmuligheder for mindst 130 000 syriske flygtninge; der henviser til, at EU-medlemsstaterne har lovet at finde plads til 36 000;

L.     der henviser til, at FN’s Højkommissær for Flygtninge har advaret om, at der i de lande, der huser de syriske flygtninge, navnlig Libanon og Jordan, "er sket en drastisk stigning i befolkningstallet, som har overbelastet den nationale infrastruktur, skoler og hospitaler, belastet vand- og energiforsyningen, haft store konsekvenser for de offentlige finanser og skabt økonomiske problemer for mange blandt befolkningen i værtslandet";

M.    der henviser til, at de humanitære behov er steget eksponentielt, og alligevel står FN-agenturer og andre humanitære organisationer over for en kronisk og kritisk mangel på ressourcer; der henviser til, at UNHCR’s appel om et regionalt flygtningeberedskab siden januar 2015 kun er finansieret med 51 % og har et budgetunderskud på 1,8 mia. USD; der henviser til, at FN’s Verdensfødevareprogram var tvunget til midlertidigt at suspendere livsvigtig fødevarehjælp til 1,7 millioner syriske flygtninge i december 2014 på grund af manglende finansiering;

N.     der henviser til, at EU siden starten af konflikten har mobiliseret mere end 3,1 mia. EUR til nødhjælp og genopretningsbistand til syrere i deres land og til flygtninge i værtslandene; der henviser til, at EU 's civilbeskyttelsesmekanisme også er blevet aktiveret for at fremme en hurtig udbredelse af bistand og ekspertise til regionen;

O.     der henviser til, at FN’s Højkommissær for Flygtninge, António Guterres, den 29. januar 2015 erklærede, at der indtil videre kun var to lande i Europa, nemlig Sverige og Tyskland, der havde reageret på det niveau, der var nødvendigt for at opfylde det syriske folks behov; der henviser til, at António Guterres har opfordret EU til at overveje at indføre en kvoteordning for at sikre en mere retfærdig behandling af asylansøgere;

P.     der henviser til, at UNHCR har styrket sin vinterbistand og iværksat et vinterprogram til en værdi af 206 mio. USD for at hjælpe millioner af sårbare mennesker i regionen; der henviser til, at mange flygtninge på trods af indsatsen er tvunget til at bo i ufærdige bygninger og utilstrækkelige nødly, der udsætter dem for temperaturer under nulpunktet, kraftig sne og stærk vind; der henviser til, at ca. 740 000 internt fordrevne irakere har søgt tilflugt i nødly af dårlig kvalitet, og at UNHCR har taget skridt til at yde vinterbistand til 600 000 fordrevne personer i Irak;

Q.     der henviser til, at børn udgør 52 % af flygtningene i regionen, og at næsten 2 millioner af dem er flygtninge; der henviser til, at UNICEF leverer vinterbistand i Syrien, Irak, Libanon, Jordan og Tyrkiet til 916 000 af de 1,3 millioner børn, der udgør målgruppen; der henviser til, at UNICEF og Verdensfødevareprogrammet har lanceret en vinterkontanthjælpskampagne i januar 2015; der henviser til, at FN's operationer ifølge Kyung-wha Kang, FN's undergeneralsekretær for humanitære anliggender, lider under manglende finansiering, idet der kun er modtaget 39 % af de krævede 2,3 mia. USD; der henviser til, at UNHCR har udtalt, at det fortsat er meget svært at arbejde inden for området og give civile og flygtninge den hjælp, de har behov for;

1.      udtrykker sin største bekymring over den humanitære tragedie, som stadig udfolder sig i Irak og Syrien på et niveau uden fortilfælde i nyere historie;

2.      gentager sin stærke fordømmelse af de fortsatte og udbredte menneskerettighedskrænkelser og andre overgreb begået af statslige og ikke-statslige aktører i begge lande;

3.      erkender, at IS-vold er én af mange faktorer, der bidrager til den humanitære krise i Syrien, Irak og regionen i bredere forstand; opfordrer i denne henseende det internationale samfund til at støtte en politisk proces med henblik på at lindre lidelserne for millioner af mennesker fra alle religiøse og etniske grupper;

4.      understreger, at EU’s reaktion på de humanitære behov i Syrien og Irak fortsat bør være principbaseret og i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand og humanitær folkeret trods den trussel, som væbnede og ekstremistiske grupper på alle sider udgør; opfordrer EU til i sin reaktion at afstå fra at lade nødhjælp være underordnet en politisk dagsorden baseret på terrorbekæmpelse;

5.      opfordrer alle konfliktens parter til at overholde den humanitære folkeret, sikre, at civile beskyttes, har uhindret adgang til lægehjælp og humanitær bistand, og at de er i stand til sikkert og værdigt at forlade de områder, der er berørt af voldshandlinger;

6.      er fortsat alvorligt bekymret over den trussel, som IS udgør for befolkningerne i Irak og Syrien og andre lande; fordømmer den ekstremistiske ideologi og de grusomheder, der er blevet begået af IS på områder, som er under dets kontrol, herunder summariske henrettelser, ekstrem vold mod religiøse og etniske mindretal, brutal undertrykkelse af kvinder og piger og drab på gidsler;

7.      understreger, at fremkomsten af IS som en vigtig regional aktør og som det primære fokus for den internationale opmærksomhed siden sommeren 2014 ikke bør tilsløre, at også andre aktører bærer et væsentligt og fortsat ansvar for den nuværende humanitære katastrofe, herunder først og fremmest Assad-regimet, men også den tidligere irakiske regering såvel som andre lokale militser og krigsførende parter;

8.      gentager på det kraftigste sin fordømmelse af de forbrydelser, der er blevet begået af den syriske regering på landets befolkning; fordømmer Syriens brug af kemiske våben, navnlig klorgas, mod civile og oppositionsgrupper, herunder i april 2014, i strid med sine tidligere internationale forpligtelser;

9.      opfordrer den syriske regering til øjeblikkeligt at ophøre med at anvende brandvåben i Syrien; opfordrer signatarstaterne, herunder Rusland og Kina, til at opfordre Syrien til at respektere den internationale protokol om forbud mod anvendelse af brandvåben;

10.    fordømmer den syriske regerings udbredte anvendelse af klyngeammunition på sin egen befolkning, hvilket er i strid med FN’s Generalforsamlings resolution 68/182 fra december 2013, som blev støttet af 140 stater;

11.    fordømmer Syriens vedvarende nedkastning af et stort antal ikkestyrede højeksplosive tøndebomber over civilbefolkningen i strid med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2139 af 22. februar 2013, samt den syriske regerings luftangreb på Aleppo, der har dræbt mindst 3 557 civile alene i 2014;

12.    fordømmer Syriens belejringsstrategi, der anvendes til effektivt at sulte landets civilbefolkning til at overgive sig for således at genvinde områder, navnlig i Homs, Yarmouk-lejren i det sydlige Damaskus, Daraya, det østlige Ghuta og Moadameiya, der berører 200 000 civile og er i modstrid med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2139 (2013), ifølge hvilken det kræves, at alle parter omgående ophæver belejringer af befolkede områder;

13.    opfordrer IS, Jabhat al-Nusra, den irakiske regering, de kurdiske myndigheder i Syrien og den syriske regering til at frigive alle vilkårligt tilbageholdte fanger; opfordrer den syriske regering til at løslade de godt og vel 85 000 fanger, som har været tilbageholdt siden begyndelsen af den syriske revolution i 2011 under forhold, der kan sidestilles med tvungen forsvinden;

14.    fordømmer IS-henrettelser og tortur, som det fordømmer drabene på flere tusinde tilbageholdte i politiets varetægt i 2014 på syriske militærhospitaler, hvilket fortælles af syriske militære afhoppere og ngo'er på menneskerettighedsområdet;

15.    fordømmer anvendelsen af børnesoldater af IS, YPG, de kurdiske politi- og militærstyrker i Syrien og alle andre parter, herunder den syriske regering;

16.    glæder sig over, at EU og dets medlemsstater indtager en førende rolle i den internationale humanitære indsats; er imidlertid fortsat foruroliget over, at de humanitære behov i befolkningerne fortsat overstiger den internationale reaktion; opfordrer det internationale samfund til yderligere at øge sin humanitære indsats, navnlig på grund af den strenge vinter; opfordrer alle donorer til at indfri deres løfter og yde bistand hurtigt; opfordrer til at øge EU's bidrag til FN's humanitære programmer, og opfordrer EU til at styrke sit samarbejde med internationale organisationer;

17.    glæder sig over EU’s nye strategi "elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt truslen fra Da'esh", navnlig pakken på 1 mia. EUR til hjælp til at genoprette fred og sikkerhed, som i henhold til NF/HR for længe er blevet ødelagt af terrorisme og vold; understreger, at konflikterne i regionen ikke bør ses som værende en del af kampen mod terrorisme, men snarere som en kamp for legitime ønsker hos befolkningerne i regionen, der i 2011 blev udtrykt med ordene "brød, frihed, social retfærdighed og menneskelig værdighed";

18.    støtter EU’s fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse i sin nye strategi; udtrykker bekymring over, at dette primært opfattes som en foranstaltning til bekæmpelse af terrorisme, hvorimod uddannelse er en ret og et vigtigt redskab til beskyttelse af børn, både drenge og piger;

19.    søger yderligere oplysninger om EU’s planer for et styrket samarbejde om terrorbekæmpelse med lande i regionen, som foreslået i dets nye regionale strategi for Syrien og Irak, og om definitionen og konsekvenserne af partnerlandes manglende kapacitet til at opfylde benchmarks for menneskerettigheder og borgerlige og politiske frihedsrettigheder;

20.    støtter NF/HR's bestræbelser for at styrke koordineringen af bistanden fra EU’s institutioner og medlemsstaterne; opfordrer til en styrkelse af EU’s kontor i Gaziantep i Tyrkiet og åbningen af et EU-kontor i Erbil i det nordlige Irak med henblik på at forbedre effektiviteten og synligheden af EU’s indsats på stedet, herunder bedre koordinering af den humanitære bistand og udviklingsbistand og støtte til uafhængige civilsamfundsorganisationer, navnlig uafhængige medieorganisationer;

21.    opfordrer medlemsstaterne til at efterleve den indtrængende opfordring fra FN's højkommissær for flygtninge om i langt højere grad at gå ind for byrdefordeling, således at syriske flygtninge får mulighed for at finde beskyttelse uden for den nærmeste naboregion via genbosættelse, humanitære adgangsordninger, forenklede familiesammenføringer og mere fleksible visumregler; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde behandlingen af visumansøgninger fra det voksende antal syriske flygtninge, der flygter fra de konfliktramte områder; understreger, at det navnlig er nødvendigt at fokusere på personer med særlige svagheder, f.eks. alvorlige sundhedsproblemer eller problemer på grund af seksualitet, køn eller handicap; opfordrer EU til at gribe ind over for det tragiske spørgsmål om dødbringende rejser over Middelhavet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mindst 5 % af flygtningene fra Syrien får adgang til beskyttelse uden for regionen i 2015, og at de mest sårbare flygtninge bliver prioriteret og garanteret samtlige rettigheder i overensstemmelse med 1951-flygtningekonventionen;

22.    tager afstand fra medlemsstaternes systematiske overtrædelse af Genève-konventionen i forhold til syriske flygtninge, hvilket navnlig sker ved hjælp af til tider voldelig tilbagetrængning af syriske asylansøgere ved grænserne til Bulgarien, Spanien, Grækenland og Cypern til lands og til vands, således at flygtningene ikke får mulighed for at søge asyl;

23.    opfordrer den jordanske regering til at indstille sine tvangsdeportationer af palæstinensiske flygtninge fra Syrien og til ikke længere at nægte dem adgang til Jordan;

24.    beklager dybt, at alle de fire nabolande til Syrien har afvist at give syriske borgere en sikker retsstilling;

25.    fordømmer den konsekvente modarbejdelse af forsøgene på at levere nødhjælp i Syrien og opfordrer alle parter i konflikten til at efterleve den humanitære folkeret og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, til at lette leveringen af nødhjælp og humanitær bistand gennem alle mulige kanaler, også på tværs af grænser og konfliktlinjer, og til at garantere sikkerheden for alle sundhedsfagfolk og nødhjælpsarbejdere på linje med FN's Sikkerhedsråds resolutioner;

26.    beklager dybt, at den syriske regering fortsat ikke efterlever FN's Sikkerhedsråds resolution af 2. februar 2014 om sikker og uantastet humanitær adgang tværs over Syriens grænser og konfliktlinjer; finder det dybt beklageligt, at FN's Sikkerhedsråds resolution af 14. juli 2014, som bemyndiger FN's agenturer og implementeringspartnere til at levere nødhjælp tværs over Syriens grænser uden myndighedernes tilladelse, stadig ikke respekteres af den syriske regering;

27.    er overbevist om, at omgående humanitær bistand og beskyttelse skal suppleres med langsigtede strategier, der understøtter hjemvendende personers og internt fordrevnes samfundsøkonomiske rettigheder og indtjeningsmuligheder, således at de får mulighed for at finde holdbare løsninger, som dækker deres behov;

28.    understreger behovet for at prioritere og udbygge leveringen af bistand, herunder specialiseret lægehjælp og psykologisk støtte til kvinder og piger;

29.    er særlig foruroliget over situationen i den belejrede og udsultede palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk i det sydlige Damaskus i Syrien, hvor over 18 000 palæstinensiske flygtninge er blevet nægtet adgang til humanitær bistand næsten uafbrudt siden 2012 og har været belejret af militsfolk, som kontrolleres af den syriske regering;

30.    fordømmer på ny voldshandlinger og myrderier blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT'er) i regionen, som har fundet sted fuldstændig ustraffet; konstaterer, at LGBT'er i regionen er i en særligt sårbar situation, fordi de kun kan gøre sig håb om begrænset støtte fra familie og lokalsamfund og begrænset beskyttelse fra myndighedernes side, og fordi de fortsat er i fare i flygtningemiljøer og i visse værtssamfund; opfordrer den irakiske regering, EU's delegation i Irak og EU-medlemsstaternes ambassader i regionen til at beskytte LGBT'er og fremskynde en direkte genbosættelse af LGBT'er, der flygter af sikkerhedshensyn;

31.    er fortsat foruroliget over, at IS og tilknyttede grupper anvender og udnytter oliefelter og den tilhørende infrastruktur ved hjælp af mobile olieraffinaderier, hvormed IS skaffer sig store indtægter, og opfordrer indtrængende alle stater til at håndhæve FN's Sikkerhedsråds resolution 2161 (2014) og 2170 (2014), som fordømmer enhver form for handel, det være sig direkte eller indirekte, med IS og tilknyttede grupper; opfordrer EU til at skærpe sanktionerne for at hindre IS i at sælge olie; opfordrer derfor EU til at indføre sanktioner over for alle de parter (regeringer og offentlige eller private selskaber), der er involveret i transport, transformation, raffinering og kommercialisering af olie, der er udvundet i områder, der kontrolleres af IS, sammen med streng kontrol af kapitalbevægelser for at hindre økonomisk aktivitet og udnyttelse af skattely fra IS ' side;

32.    mener, at der må føres strammere kontrol med udstyr, der sendes til Irak pr. skib via Tyrkiet, og som anvendes til at bygge mobile olieraffinaderier, og at der skal foregå en bedre koordinering mellem Tyrkiet, den regionale regering i Kurdistan og de irakiske myndigheder for at bekæmpe oliesmugling i regionen; glæder sig over de initiativer, som Kuwait gav meddelelse om i august 2014, og som skal forhindre IS i at modtage midler fra privatpersoner via moskeer og kanalisere nødhjælp via etablerede nødhjælpsorganisationer; gentager sit krav om fuldstændig håndhævelse af EU's sanktioner over for den syriske regerings olieindtægter; glæder sig over, at EU har indført et forbud mod eksport af brændstof til det syriske luftvåben fra december 2014;

33.    understreger, at IS først og fremmest repræsenterer konsekvensen af snarere end årsagen til den omvæltning, der i øjeblikket ruller hen over ikke blot landene i Mellemøsten, men også andre lande uden for denne region; understreger, at IS har fundet grobund i langvarige menneskerettighedskrænkelser og straffrihed, sammenspist kapitalisme, altgennemtrængende korruption, sekteriskhed, marginalisering og forskelsbehandling af hele samfundsgrupper, navnlig underprivilegerede arabiske sunnimuslimer, samt en lang historie med ekstern manipulation og intervention fra regionale og vestlige aktørers side; er af den opfattelse, at enhver effektiv reaktion fra det internationale samfunds side på IS' forbryderiske handlinger og natur kræver en samlet, inklusiv og strategisk handlingsplan baseret på et folkeretligt legalitetsprincip;

34.    understreger, at EU's regionale strategi til bekæmpelse af IS i tilstrækkelig grad bør identificere og fokusere på de dybtliggende samfundsøkonomiske, kulturelle og politiske årsager til IS-fænomenet og være forbundet med promovering af en langsigtet politisk løsning på konflikten i Syrien samt støtte til et inklusivt, ansvarligt og demokratisk Irak under hensyntagen til samtlige berørte befolkningsgruppers interesser;

35.    slår atter til lyd for en bæredygtig løsning på Syrien-konflikten via en inklusiv og syrisk ledet politisk proces på grundlag af Genève-kommunikéet fra juni 2012; finder det beklageligt, at den såkaldte Genève II-konference i januar 2014 ikke førte til mærkbare resultater;

36.    støtter fuldt ud FN's særlige udsending i Syrien i hans bestræbelser på at fremme lokale våbenhviler og gennemførelsen af humanitære pauser fra alle parters side for at sikre levering af humanitær bistand;

37.    er fortsat overbevist om, at der ikke bliver varig fred i Syrien, hvis ingen bliver draget til ansvar for de alvorlige forbrydelser, der er begået fra alle sider under konflikten; finder det dybt beklageligt, at Rusland og Kina nedlagde veto mod en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, som ville have henvist situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol den 22. maj 2014, mens de øvrige 13 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd støttede en sådan henvisning; gentager sit krav om, at situationen i Syrien henvises til Den Internationale Straffedomstol og støtter alle initiativer i denne henseende;

38.    mener, at når IS og andre jihadistiske grupper har haft fremgang og tilslutning, bl.a. blandt adskillige tusinde europæiske jihadistkrigere, skyldes det også fejlslagne politikker fra Vestens og regionale aktørers side, bl.a. er der blevet ydet støtte til grupper, som propaganderer for ekstremistiske og voldelige fortolkninger af salafistisk ideologi, og der er blevet ført angrebskrig mod Irak, mens det syriske regime de facto ustraffet har begået alvorlige, udbredte og systematiske menneskerettighedskrænkelser over for sunniarabere siden begyndelsen af den syriske revolution i 2011;

39.    går ind for, at Europa fremover åbent erkender fortidens fejltagelser, heriblandt deltagelse i programmer for overførsel af fanger til tortur samt medvirken ved menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den såkaldte krig mod terror, og at der føres en aktiv politik for at gøre op med forskellige former for diskrimination mod muslimske befolkningsgrupper i Europa og for at imødegå den seneste bølge af antimuslimske holdninger i Europa;

40.    mener, at den iøjnefaldende mangel på stabilitet overalt i EU's sydlige nabolande kræver hidtil usete politiske skridt fra EU's side, og at den kurdiske region og navnlig det nordlige Irak har særlig stor betydning som et muligt fast holdepunkt for stabilitet og deeskalering og bør styrkes i denne rolle; mener ligeledes, at EU's politik over for Saudi-Arabien bør tages op til revision for indtrængende at opfordre regeringen til at iværksætte grundlæggende reformer af statsdoktrinen og de statslige institutioner samt et stop for enhver form for støtte til voldelige islamistiske grupper fra privatpersoner i Saudi-Arabien; støtter fuldt ud alle EU's bestræbelser for at løse den langvarige nukleare konflikt med Iran og mener, at Den Palæstinensiske Myndighed bør modtage støtte i forbindelse med hele sin indsats for at fremme anerkendelsen som stat på internationalt plan;

41.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, den regionale regering i Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær, De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og samtlige parter i konflikten i Syrien.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0023.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik