Procedure : 2015/2572(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0229/2015

Indgivne tekster :

B8-0229/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/03/2015 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 192kWORD 101k
4.3.2015
PE552.204v01-00
 
B8-0229/2015

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2, første afsnit


om Den Europæiske Unions prioriteter i 2015 for De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd (2015/2572(RSP))


Marie-Christine Vergiat, Dimitrios Papadimoulis, Kostas Chrysogonos, Javier Couso Permuy, Marina Albiol Guzmán, Paloma López Bermejo, Ángela Vallina, Sofia Sakorafa for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Unions prioriteter i 2015 for De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd (2015/2572(RSP))  
B8‑0229/2015

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1953,

–       der henviser til De Forenede Nationers årtusindeerklæring af 8. september 2000 (A/Res/55/2) og til resolutionerne fra FN's Generalforsamling,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC),

–       der henviser til sine uopsættelige beslutninger om menneskerettighedsspørgsmål og demokrati,

–       der henviser til den 28. samling i FN's Menneskerettighedsråd, der finder sted fra den 2. til den 27. marts 2015 i FN's kontor i Genève,

–       der henviser til Sikkerhedsrådets resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkninger og udvikling (Rio +20) og Beijing-handlingsplanen,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at indsatsen for bekæmpelse af forskelsbehandling og for fuld udøvelse af alle menneskerettigheder – såvel sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder som borgerlige og politiske rettigheder – stadig 60 år efter vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder er en daglig kamp;

B.     der henviser til, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder udgør en integreret del af menneskerettighederne, og at overholdelsen heraf mindst indebærer fuld gennemførelse af de otte udviklingsmål i årtusindeerklæringen fra år 2000, nemlig: udryddelse af ekstrem fattigdom, universel adgang til grundskoleundervisning, fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvindernes indflydelse, nedbringelse af spædbørnsdødeligheden, bedre adgang til moderomsorg, kampen mod hiv, seksuelt overførte sygdomme, malaria og andre sygdomme, forpligtelsen til bæredygtig udvikling samt etablering af et globalt udviklingssamarbejde; der henviser til, at man har vedtaget en ambitiøs tidsplan med henblik på at nå disse mål inden 2015, men at man i dag er meget langt fra at have nået dem;

C.     der henviser til, at verden som følge af den finansielle krise i OECD-landene står over for den alvorligste afmatning i den økonomiske aktivitet siden 1930'erne; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at mere end 100 mio. mennesker er sunket tilbage i fattigdommen som følge af tidligere stigninger i fødevare- og energipriser; der henviser til, at det, der almindeligvis kaldes "den finansielle og økonomiske krise", i virkeligheden er en systemisk, global krise, der berører alle sektorer i samfundet og har konsekvenser for alle områder: det politiske, sociale, miljø-, fødevare- og energimæssige osv.;

D.     der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør garantere respekt for menneskerettighederne i alle deres politikker, såvel interne som eksterne, og sikre sammenhæng mellem disse for at styrke Unionens og medlemsstaternes position i UNHRC og gøre den troværdig;

E.     der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève i forbindelse med den 28. ordinære samling i UNHRC, lige som det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC’s samlinger og tidligere endnu med FN's Menneskerettighedskommission;

F.     der henviser til, at otte medlemsstater i øjeblikket sidder i UNHRC, nemlig Tyskland (indtil 2015), Estland (indtil 2015), Frankrig (indtil 2016), Irland (indtil 2015), Letland (indtil 2017), Nederlandene (indtil 2017), Portugal (indtil 2017), Det Forenede Kongerige (indtil 2017); der desuden henviser til, at UNHRC på sin organisatoriske samling den 8. december 2014 valgte kontorets medlemmer til den niende cyklus, der finder sted 1.-januar-31. december 2015 og navnlig Rådets formand, Joachim Rücker (Tyskland);

G.     der henviser til, at Unionens og medlemsstaternes arbejde med og i UNHRC bør styrkes, ikke blot for at fremme en udelelig vision om menneskerettighederne, men ligeledes for bedre at tage hensyn til UNHRC’s henstillinger og bedre at kunne gennemføre disse i Unionens menneskerettighedspolitik, både internt og eksternt;

H.     der henviser til dagsordenen for denne 28. samling, navnlig punkt 3 (fremme og beskyttelse af samtlige menneskerettigheder, både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til udvikling) og punkt 7 (menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder);

UNHRC's arbejde og opbygning

1.      gentager på ny sin opfordring til Den Europæiske Unions medlemsstater til aktivt at modsætte sig ethvert forsøg på at underminere menneskerettighedernes begreber som universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed og til aktivt at opfordre UNHCR til på samme måde at bekæmpe alle former for diskrimination, uanset hvilke grunde de kan tilskrives;

2.      advarer imod en instrumentalisering af UNHRC; understreger betydningen af dets landespecifikke resolutioner, når det handler om at håndtere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at det er vigtigt at evaluere menneskerettighedsforhold på en objektiv, gennemsigtig, ikkeselektiv, konstruktiv og konfrontationsfri måde på grundlag af objektive og pålidelige oplysninger og en interaktiv dialog og med universel dækning og ensartet behandling af alle stater; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at bidrage til gennemførelsen af disse principper, som er vedtaget for UNHRC;

3.      understreger vigtigheden af at tage hånd om de grundlæggende årsager til politisk ustabilitet i visse lande ved hjælp af udviklingspolitikker, som ligger på linje med 2015-målene, og andre socioøkonomiske, politiske og kulturelle foranstaltninger, som kan skabe de nødvendige betingelser for at forhindre genoptagelse af konflikter, og som sigter mod at udrydde fattigdom, fremme økonomisk, social og kulturel udvikling, skabe en institutionel og administrativ kapacitet, forbedre befolkningens livskvalitet og styrke retsstatsprincippet, udelukkende med fredelige midler;

4.      noterer sig, at den rådgivende gruppe vil forelægge en liste over kandidater til Menneskerettighedsrådets mandater; beklager, at et medlem af arbejdsgruppen vedrørende menneskerettigheder og transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder er fratrådt, og understreger vigtigheden af denne arbejdsgruppe med henblik på indførelse af bindende menneskerettighedsnormer for virksomhederne; bifalder de tematiske prioriteter i rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, nemlig: konsolidering af mekanismerne vedrørende de internationale menneskerettigheder; styrkelse af lighed og bekæmpelse af forskelsbehandling; bekæmpelse af straffrihed og styrkelse af pligten til at stå til regnskab samt af retsstaten; integration af menneskerettighederne i udviklingen og den økonomiske sfære; udvidelse af det økonomiske område og mekanismerne for tidlig varsling samt beskyttelsen af menneskerettighederne i situationer præget af konflikter, vold og usikkerhed; understreger, at det er vigtigt at tillægge migrationen en høj prioritet;

5.      hilser med tilfredshed indførelsen af en subsidiær ekspertmekanisme sammensat af fem uafhængige eksperter, der tilfører en emnespecifik beføjelse vedrørende oprindelige folks rettigheder; noterer sig, at den rådgivende gruppe vil foreslå Menneskerettighedsrådets formand en liste over kandidater til erstatning af en af de fem uafhængige eksperter fra mekanismen bestående af personer fra gruppen af stater i Afrika, hvis mandat udløber i marts 2015;

6.      konstaterer, at Saudi-Arabien er medlem af Menneskerettighedsrådet indtil 2016; fordømmer på det kraftigste de udbredte menneskerettighedskrænkelser, der begås af Kongeriget Saudi-Arabien; gentager sin opfordring til universal afskaffelse af dødsstraffen og opfordrer til et omgående moratorium for eksekvering af dødsstraf i landet; fordømmer den omstændighed, at Saudi-Arabien fortsat anvender dødsstraf for talrige forhold, der i dette land betragtes som forbrydelser, herunder homoseksualitet, narkotikarelaterede overtrædelser, apostasi og heksekunst; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at sætte en stopper for brugen af alle former for fysisk afstraffelse i landet og gennemføre de internationale menneskerettighedsstandarder i den nationale lovgivning; opfordrer ligeledes de saudiarabiske myndigheder til straks at løslade samtlige samvittighedsfanger, navnlig bloggeren Raif Badaoui;

7.      konstaterer ligeledes, at Kasakhstan er medlem af Menneskerettighedsrådet indtil 2015; er i høj grad bekymret over det kontinuerlige pres, som civilsamfundets organisationer og de uafhængige fagforeninger udsættes for ifølge erklæringen fra FN's særlige rapportør om retten til fredelig forsamling og forening efter dennes besøg i Kasakhstan i januar 2015; beklager den fortsatte tilbageholdelse af politiske fanger, herunder navnlig Vladimir Kozlov, leder af oppositionspartiet ALGA, Vadim Kuramshin, menneskerettighedsadvokat og forkæmper for fangers rettigheder, og Aron Atabek, poet og forfatter; opfordrer UNHRC til aktivt at kræve deres øjeblikkelige løsladelse samt løsladelse af samtlige fanger, der er blevet fængslet og sigtet af politiske årsager; anmoder UNHRC om at indtage en fast holdning med hensyn til fangers rettigheder; opfordrer de kasakhstanske myndigheder til, navnlig i betragtning af, at Kasakhstan er medlem af UNHRC's formandskab under den 28. samling, fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's seneste universelle regelmæssige gennemgang og Komitéen mod Tortur og til at give udtryk for deres vilje til at fremme menneskerettighedssituationen i landet;

Årsrapporten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder og rapporterne fra FN’s højkommissariat og FN’s generalsekretær

8.      hilser med tilfredshed årsrapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR); anser navnlig punkt 5 i denne rapport for afgørende, idet det hedder: "de tiltagende uligheder og den politiske, økonomiske og sociale udstødelse af marginaliserede grupper har skadet den værdighed og de rettigheder, der bør tilkomme befolkningen i en lang række stater, og ligger i vidt omfang til grund for de ovennævnte uroligheder og konflikter; de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt retten til udvikling har lidt under sparepolitikker, som i uforholdsmæssigt omfang er gået ud over fattige og marginaliserede personer; dette gælder også korruptionen; man har ikke villet prioritere offentlige tjenesteydelser eller anerkende folkenes ret til at deltage i afgørelser, der har indflydelse på deres liv; migranter har fortsat gennemgået store lidelser, idet de nylige begivenheder på havet vidner om kynisk foragt for menneskers liv og menneskerettighederne"; anmoder Unionen og medlemsstaterne om at stille tilstrækkelige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer til rådighed til redningsaktioner til søs; anmoder Unionen og medlemsstaterne om at åbne lovlige kanaler for asylansøgere, navnlig gennem en betydelig forøgelse af mulighederne for genbosættelse af flygtninge, udstedelse af humanitære visa og udvikling af kanaler for lovlig økonomisk migration;

9.      tillægger det også afgørende betydning, at der i denne beretning er lægges stor vægt på styrkelse af lighed og bekæmpelse af forskelsbehandling, uanset om der er tale om race, mindretal, køn, seksuel orientering og identitet eller handicap; understreger, at Unionen og dens medlemsstater også på dette område bør gennemføre UNHRC's henstillinger;

10.    noterer sig UNHRC's aktivitetsberetning om menneskerettighedssituationen i Colombia (A/HRC/28/3/Add.1-3); hilser med tilfredshed genoptagelsen af fredsforhandlinger i december 2014 og Cubas indsats for at bringe borgerkrigen i landet til ophør; konstaterer imidlertid, at Colombia fortsat er et af de lande i verden, hvor det er farligst at være fagligt eller politisk aktiv, og at krænkelser af menneskerettighederne, herunder for studerende, oppositionsaktivister, bønder, kvinder og børn, fortsat mødes med en næsten total straffrihed; modsætter sig derfor ratificeringen af frihandelsaftalen med dette land; fordømmer på det kraftigste, at Colombias efterretningstjeneste (DAS), der sorterer direkte under præsidenten, har foretaget systematiske aflytninger og ulovlige aktioner med det formål at miskreditere højtstående dommere, parlamentsmedlemmer fra oppositionen og menneskerettighedsforkæmpere, og minder om, at denne virksomhed også har været rettet mod Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, personer bosiddende i Europa og ngo'er; kræver, at disse alvorlige forhold ikke forbliver ustraffede; opfordrer EU til at gennemføre de henstillinger vedrørende Colombia, som Komitéen mod Tortur fremsatte i sin rapport;

11.    glæder sig over, at UNHRC har fået forelagt rapporten fra højkommissæren om spørgsmålet om menneskerettigheder på Cypern; fordømmer på ny de vedvarende krænkelser af menneskerettighederne, der skyldes den fortsatte besættelse af 37 % af Republikken Cyperns territorium, og Tyrkiets fortsatte krænkelse af den humanitære folkeret, der har strakt sig over 40 år, mod de græske cyprioter og de tyrkiske cyprioter; er især bekymret over situationen for flygtninge, isolerede personer og pårørende til forsvundne personer; fordømmer berøvelsen af adgang til jordbesiddelse og anvendelse af denne; fordømmer Tyrkiets indførelse af økonomiske stramninger mod de cypriotiske tyrkere i de zoner, der er under tyrkisk kontrol, hvilket er en krænkelse af deres grundlæggende økonomiske og sociale rettigheder; opfordrer Unionens og medlemsstaternes delegationer til at tage afstand fra disse fortsatte krænkelser, fordømme tyrkiske troppers og bosætteres tilstedeværelse og kræve, at den tyrkiske hærs besættelse af cypriotisk territorium og den politik, der sigter mod at ændre Republikken Cyperns demografi, øjeblikkeligt bringes til ophør; understreger, at disse krænkelser er krigsforbrydelser; fordømmer Tyrkiets flytning af massegrave med forsvundne personer; kræver, at Tyrkiet tillader adgang til alle militære områder og arkiver over kampe med henblik på at foretage undersøgelser vedrørende forsvundne personer;

12.    noterer sig punktet om at fremme forsoning og ansvarliggørelse samt styrke menneskerettighederne i Sri Lanka; minder om, at UNHRC i marts 2014 nedsatte en undersøgelseskommission om menneskerettighedskrænkelserne i Sri Lanka, særlig hvad angår den sidste del af borgerkrigen, hvor 40 000 civile (navnlig tamiler) blev brutalt myrdet; er af den opfattelse, at en reelt uafhængig undersøgelseskommission, som forsøger at bringe de ansvarlige for en domstol, herunder højtstående officerer, er en forudsætning for en seriøs forsoningsproces i Sri Lanka; erklærer sig stærkt utilfreds med, at udgivelsen af rapporten, der var planlagt til marts 2015, er blevet udsat til slutningen af 2015; understreger, at denne utilfredshed deles af ofrene og deres familier for så vidt angår De Forenede Nationers og EU-medlemsstaternes regeringers manglende vilje til at undersøge de alvorlige påstande om folkedrab og straffrihed i Sri Lanka; henviser i denne forbindelse til de store demonstrationer, der har fundet sted, bl.a. i det nordlige Sri Lanka, med krav om omgående offentliggørelse af rapporten; og opfordrer UNHRC til at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse; tager til efterretning, at den nyvalgte guvernør har lovet at samarbejde med UNHRC; insisterer imidlertid på, at dette samarbejde skal være nyttigt og bidrage til forsoningsprocessen; understreger, at det er nødvendigt, at Sri Lankas regering snarest træffer foranstaltninger for at bringe militariseringen af den nordlige og østlige del af øen til ophør, løslade alle politiske fanger og ophæve samtlige restriktioner, herunder rejseforbud og pression mod politiske aktivister, og garanterer fri udøvelse af de demokratiske rettigheder;

13.    noterer sig menneskerettighedssituationen i Irak i lyset af de krænkelser, der er begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og dertil knyttede grupper; fordømmer på det kraftigste denne organisations angreb mod såvel befolkningen som staterne Irak og Syrien, de summariske henrettelser, ødelæggelserne og volden mod civilbefolkningen; udtrykker sin dybeste solidaritet og medfølelse med ofrenes familier; kræver omgående og betingelsesløs frigivelse af alle, der holdes som gidsler af denne terroristgruppe;

14.    tillægger rapporten fra debatmødet om retten til privatliv i den digitale tidsalder særlig stor betydning; beklager, at informations- og kommunikationsteknologier og -tjenester, navnlig europæiske, anvendes af tredjelande til at krænke menneskerettighederne, navnlig via censur og masseovervågning; fordømmer tilsvarende den masseudspionering af millioner af mennesker, der blev gennemført af USA's National Security Agency; udtrykker bekymring over udbredelsen af overvågnings- og filtreringsteknikker, der udgør en stigende trussel for menneskerettighedsaktivister og ofte griber ind i retten til privatliv; kræver, at der under behandlingen af dette punkt på samlingen tages hensyn til disse bekymringer;

Fremme og beskyttelse af samtlige menneskerettigheder, både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle, herunder retten til udvikling

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

15.    glæder sig over den betydning, som fremme og beskyttelse af de økonomiske og sociale rettigheder og spørgsmålet om, at menneskerettighederne er indbyrdes forbundne, tillægges på den 28. samling i UNHRC; understreger på ny betydningen af at behandle de økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder på lige fod; henleder opmærksomheden på de store udfordringer, som udgøres af høje arbejdsløshedstal, stigende fattigdom og social udstødelse og den omstændighed, at det bliver stadig vanskeligere at få adgang til offentlige tjenesteydelser til en overkommelig pris inden for sundhed, uddannelse, boliger, transport og kultur, og at kvaliteten af disse tjenesteydelser er faldende; fremhæver, at privatiseringen og liberaliseringen har bidraget til den forringede adgang til visse af disse rettigheder, at det er nødvendigt at vende denne udvikling, og at en mere retfærdig velstandsfordeling, rimelige lønninger og en bedre jobkvalitet er vigtige måder, hvorpå disse problemer kan løses; konstaterer ligeledes, at de spareplaner, der er iværksat i både Unionens medlemslande og andre lande, herunder under pres fra Unionen, blot har øget ulighederne og fattigdommen;

16.    understreger endvidere, at indførelsen af demokrati i form af menneskerettighedsklausuler i frihandelsaftaler, som Unionen har indgået med tredjelande, er slået fejl, ikke blot fordi der næsten ikke er taget hensyn til dem, men fordi frihandelsaftalerne oven i købet har ført til krænkelser af økonomiske og sociale rettigheder, forarmelse af de berørte samfund og multinationale selskabers monopolisering af ressourcer; mener, at det i tillæg til disse klausuler er nødvendigt at indføre nye samarbejdsformer for at fremme den økonomiske og sociale udvikling i tredjelandene på grundlag af befolkningens behov; mener, at UNHRC burde bestræbe sig på at undersøge og sætte fokus på ikke blot spareprogrammernes, men også de nuværende frihandelsaftalers, konsekvenser for menneskerettighederne;

17.    bemærker, at Det Verdensøkonomiske Forum, som mødes hvert år i januar i Davos, i 2015 viste, at 1 % af verdens befolkning ejer 48 % af aktiverne, mod "kun" 44 % i 2009, og understreger, at tærsklen på 50 % formentlig vil blive overskredet i 2016; understreger, at krisen har bekræftet farerne ved det nuværende politiske og økonomiske system, og at den har øget den allerede dramatiske sociale ulighed til fordel for de højere indkomster, hvor stigningen er svimlende i forhold til de gennemsnitlige indkomster; er af den opfattelse, at spørgsmålet om fordelingen af rigdomme i verden bør være den absolutte prioritet for UNHRC’s 28. samling, idet det udgør den største hindring for gennemførelsen af økonomiske og sociale rettigheder, og mener, at Unionens og medlemsstaternes delegationer bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at nå dette mål;

18.    bifalder den betydning, der tillægges ordentlige boligforhold som et element i retten til en passende levestandard; opfordrer Unionens og medlemsstaternes delegationer til at fremme adgang til kvalitetsboliger til alle, uden diskrimination, som en grundlæggende rettighed og til at undersøge spørgsmålet om adgang til boliger i Unionen (især siden krisens begyndelse og indførelsen af de økonomiske stramninger) med henblik på at bestræbe sig på at løse dette endemiske problem, som er blevet forværret i løbet af de seneste år; gentager desuden behovet for rekvisition af ledige boliger og fastfrysning af udsættelser for at takle den aktuelle krise i en række medlemsstater;

19.    glæder sig ligeledes over rapporten om retten til fødevarer og forlængelsen af den særlige rapportørs mandat med tre år for at denne kan fortsætte arbejdet med den globale fødevarekrises indvirkning på gennemførelsen af denne ret; påpeger, at FN's medlemsstater i højere grad bør fremme adgangen til naturlige og livsvigtige ressourcer, adgangen til jord samt fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed som redskaber til at mindske fattigdom og arbejdsløshed; beklager, at mange mennesker ikke eller ikke længere har adgang til visse ressourcer, herunder grundlæggende goder som f.eks. vand, fordi disse er blevet beslaglagt af virksomheder eller private enheder, der nyder godt af støtte fra de pågældende landes politiske myndigheder, hvilket bl.a. medfører fødevareknaphed og stigende fødevarepriser; opfordrer derfor Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at tage de nødvendige skridt til at standse navnlig europæiske virksomheders monopolisering af ressourcer, bl.a. jord, og til i internationale og regionale forummer og konferencer (Verdensbanken, WTO, UNCTAD, IMF, OECD osv.) at fremsætte forslag om anerkendelse af globale offentlige goder og disses indarbejdelse i en særlig FN-konvention; anmoder desuden Unionen og dens medlemsstater om at støtte resolution 64/292 af 28. juli 2010 fra FN's Generalforsamling, der gør retten til vand til en grundlæggende rettighed, og tage alle midler i brug for at sikre, at den gennemføres og får bindende virkning;

20.    understreger vigtigheden af punktet, der omhandler indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, og er især bekymret over, at staternes betaling af renterne på gælden i dag berører størstedelen af landene og tjener som undskyldning for gennemførelse af økonomiske stramninger, de såkaldte ”strukturtilpasningsplaner”; gentager sin holdning, især i forbindelse med den økonomiske og sociale krise, til fordel for en eftergivelse af gælden for landene i den tredje verden, men ligeledes for de lande (navnlig EU-medlemsstater), der oplever de største vanskeligheder, med henblik på at undgå en forværring af krisen og garantere den fulde udnyttelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

21.    mener, at EU i lyset af sit eget og visse af medlemsstaternes ansvar for den økonomiske, sociale og politiske situation, som har ført til folkelige opstande i de lande, der har oplevet Det Arabiske Forår, bør hjælpe disse landes institutioner med at foretage en gennemgang af de udenlandske tilgodehavender, og navnlig af de europæiske tilgodehavender, for at kortlægge den uretmæssige del af denne gæld, som ikke er kommet befolkningen til gode; tilføjer, at EU også bør sætte alt i værk for, at denne uretmæssige gæld hurtigt annulleres; opfordrer endnu en gang Unionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere omfattende indsats for at lette tilbagebetalingen inden for en rimelig tidsramme af aktiver, som tidligere regimer har tilranet sig, til befolkningen i de lande, der er berørt af Det Arabiske Forår; nærer en særlig bekymring med hensyn til kontinuiteten i retningslinjerne for partnerskaberne i forhold til de tidligere drøftelser;

22.    understreger, at Unionens indvandringspolitik og støtte til ikkedemokratiske regimer under dække af "god regeringsførelse" og rent økonomiske partnerskabsaftaler svækker menneskerettighederne og selve Unionens troværdighed på det internationale plan; fordømmer i den forbindelse "Khartoumprocessen", der blev indledt af det italienske EU-formandskab, og det kommende initiativ om en migrationsrute mellem EU og Afrikas Horn, som indebærer et samarbejde med bl.a. det eritreiske og det sudanske regime; appellerer endnu en gang til Unionens medlemsstater om at gennemføre demokrati- og menneskerettighedsklausulerne i samtlige internationale aftaler uanset aftalernes art og sikre overholdelse af menneskerettighederne i deres egne indenrigs- og udenrigspolitikker, fordi det ellers ville svække Unionens position i UNHRC og andre internationale forummer på menneskerettighedsområdet;

Borgerlige og politiske rettigheder

23.    opfordrer alle medlemsstater til at bekæmpe tortur, herunder på medlemsstaternes territorium; opfordrer Unionens og medlemsstaternes delegationer til i drøftelsen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling at medtage spørgsmålet om at forbyde handel med varer, der kan anvendes til tortur, i og uden for Den Europæiske Union;

24.    understreger betydningen af at fortsætte arbejdet med den globale praksis vedrørende bl.a. hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med terrorbekæmpelse; opfordrer Unionens medlemsstater til at sørge for en passende opfølgning på de eksisterende rapporter i tråd med Parlamentets hidtidige holdning til spørgsmålet, navnlig i dets beslutninger om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport, ulovlig tilbageholdelse og tortur af fanger; fordømmer ligeledes USA's systematiske brug af tortur på militærbasen i Guantánamo; understreger endnu en gang denne bases ulovlige karakter og kræver, at den lukkes øjeblikkeligt, og at Cuba får sin territoriale integritet tilbage;

25.    opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til på ny at bekræfte, at de er modstandere af dødsstraf og går ind for universel afskaffelse heraf og omgående indførelse af et moratorium i de lande, hvor dødsstraf fortsat anvendes; er foruroliget over, at en række lande, som havde suspenderet dødsstraffen, igen gennemfører henrettelser;

26.    understreger nødvendigheden at, at man under denne samling i UNHRC tager fat på spørgsmålet om foreningsfrihed og bekæmpelse af alle former for undertrykkelse, herunder mord på fagforeningsfolk, politiske aktivister og bevægelser, kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere;

27.    noterer sig rapporten om religions- og trosfrihed og minder om, at denne i samme omfang indebærer retten til at tro og ikke tro og til at fremme religiøse overbevisninger og retten til at ændre overbevisning; understreger igen sin vilje til sekularisme som et grundlæggende træk ved visse stater og visse kulturer og defineret ved en streng adskillelse mellem politiske og religiøse myndigheder, hvilket indebærer afvisning af enhver religiøs indblanding i regeringens virke og enhver politisk indblanding i religiøse anliggender, hvis det ikke er med henblik på at opretholde sikkerhedsregler og den offentlige orden (herunder respekten for andres frihed), og som sikrer alle (troende, agnostikere eller ateister) lige tankefrihed samt frihed til offentlig trosmæssig tilkendegivelse;

Folkenes og enkeltpersoners og gruppers rettigheder

28.    erindrer om folkenes umistelige ret til selvbestemmelse og til at vælge deres egen form for politisk, økonomisk og social udvikling uden indblanding udefra; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til på den 28. samling i UNHRC energisk at slå til lyd for denne ret frem for, hvad der er tilfældet med de nuværende politikker; afviser desuden indførelsen af sanktioner for tredjelande fra EU's og USA's side for at beskytte deres geopolitiske og økonomiske interesser uanset den humanitære situation;

29.    udtrykker på ny sin bekymring over den forværrede situation for menneskerettighedsforkæmpere, - aktivister, - organisationer og -institutioner samt for journalister, som kommer til udtryk i forskellige former og viser sig på forskellige niveauer i hele verden, herunder også i Unionen;

30.    understreger vigtigheden af at respektere de grundlæggende rettigheder for oprindelige folk og stammefolk som defineret i ILO’s konvention nr. 169; er dybt bekymret over situationen for mapuchebefolkningen og de oprindelige folk i lande som Guatemala; fordømmer den undertrykkelse, der er rettet mod det oprindelige folks ledere, og mordet på fagforeningsledere og opfordrer til, at FN’s internationale kommission mod straffrihed i Guatemala ikke indstiller sit virke i september 2015;

31.    glæder sig over den betydning, der tillægges børns rettigheder på denne 28. samling, og viljen til efter vedtagelsen af resolution 25/6 at forlænge mandatet for den særlige rapportør i spørgsmål om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi med tre år; glæder sig tilsvarende over, at Rådet under denne 28. samling har planlagt en debatdag, som i overensstemmelse med resolution 25/6 vil fokusere på emnet "Vejen til bedre investering i børns rettigheder" og på, hvordan man kan fremskynde de internationale bestræbelser på at standse vold mod børn;

32.    opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at prioritere konkrete menneskerettighedsrådstiltag med det specifikke formål at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser mod civilbefolkningen, navnlig kvinder og børn, i krige og voldelige konflikter; kræver navnlig, at der iværksættes prioriterede tiltag for at sætte en stopper for rekruttering af børnesoldater og sikre deres beskyttelse;

33.    afviser brugen af begrebet "ansvar for at beskytte", idet det overtræder folkeretten og ikke giver et tilstrækkeligt retsgrundlag til at retfærdiggøre ensidig magtanvendelse, i mange tilfælde med regimeændring som mål; fordømmer det forhold, at magtfulde stater som USA og organisationer som NATO ensidigt påtager sig rollen som global politibetjent; fordømmer også de såkaldte "selektive" luftangreb og indsættelsen af udenlandske landtropper; fordømmer NATO's forsøg på at erstatte freds- og stabilitetsopgaverne, når de ikke kan gennemføres ved bred enighed inden for rammerne af FN's Generalforsamling; udtrykker sin dybe bekymring over det stigende antal tilfælde af rekruttering af børn og unge; minder om behovet for navnlig at beskytte børn og kvinder, der er berørt af den væbnede konflikt;

Sammenhængen mellem menneskerettigheder og menneskerettighedsrelaterede emner

34.    anser punktet om "beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse" for meget vigtigt; er dybt bekymret over forværringen af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder under påskud af bekæmpelse af terrorismen og i stigende grad over den udbredte kriminalitet, uden at disse begreber defineres klart, herunder også i Unionen, eller via specifikke aftaler med visse stater, som ikke anvender gældende menneskerettighedsnormer; er især bekymret over krænkelsen af normer vedrørende databeskyttelse og respekten for privatlivets fred på dette område;

35.    beklager, at det internationale samfund endnu ikke har indledt forhandlinger med henblik på at indgå en international aftale om beskyttelse af personoplysninger, som kan tage udgangspunkt i Europarådets konvention 108, og opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at arbejde for at udforme en sådan ramme i samarbejde med deres internationale kolleger;

36.    fordømmer på ny den udbredte anvendelse - som led i en såkaldt "sikkerhedspolitik" - af private militære virksomheder eller vagtselskaber til at udøve beføjelser, som alene tilkommer stater, og opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at forstærke deres indsats for at sætte en stopper for denne praksis; mener, at private militære virksomheder og vagtselskaber på dette område og under staternes ansvar skal overholde menneskerettighederne, navnlig med hensyn til databeskyttelse og respekten for privatlivets fred; er at den opfattelse, at stater og virksomheder, når det drejer sig om overførsel af varetagelse af offentlige opgaver, bør holdes ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og af humanitær ret begået af disse virksomheders personale;

37.    påpeger desuden, at den begrænsede regulering, uklarheden og den manglende kontrol angående våbenhandel har medført menneskelige lidelser, givet næring til væbnede konflikter, ustabilitet og korruption, undergravet flere fredsprocesser og ført til afsættelse af demokratisk valgte regeringer og overtrædelser af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og den humanitære folkeret; insisterer derfor på, at dette spørgsmål behandles på denne samling;

38.    finder ligeledes, at punktet vedrørende menneskerettigheder og miljø er yderst vigtigt, og at det er uløseligt forbundet med befolkningernes ret til at råde over deres naturressourcer, over jorden og et bæredygtigt miljøsystem; finder det derfor afgørende, at alle ratificerer og iværksætter Kyotoprocessen, i lighed med andre internationale konventioner, som muliggør en reel udnyttelse af disse rettigheder;

Menneskerettighedsrelaterede forhold, som kræver UNHRC’s opmærksomhed

39.    noterer sig UNHRC’s beslutning om at forlænge mandatet for den uafhængige undersøgelseskommission 25/23 med henblik på at efterforske alle krænkelser af folkerettens regler om menneskerettighederne begået siden marts 2011; fordømmer på det kraftigste brugen af kemiske våben mod den syriske befolkning; beklager, at fredskonferencen Genève II mislykkedes, og insisterer på, at Syriens skæbne skal tilhøre det syriske folk; støtter en politisk løsning på konflikten vedtaget af syrerne, uden nogen form for udenlandsk intervention, der giver mulighed for en inklusiv national dialog med henblik på effektivt at gøre noget ved det syriske folks legitime forhåbninger og bekymringer vedrørende politiske og demokratiske forandringer;

40.    konstaterer, at menneskerettighedssituationen i Iran fortsat forværres; konstaterer, at undertrykkelse af fredelige demonstranter og dissidenter (herunder studerende, akademikere og menneskerettighedsaktivister), kvindesagsforkæmpere, jurister, journalister, bloggere og gejstlige er gængs praksis i dette land; understreger den afgørende rolle, det internationale samfund skal spille for at sikre freden; er alvorligt bekymret over den stadige forværring af menneskerettighedssituationen i Iran, over det stigende antal politiske fanger og samvittighedsfanger, over det fortsat store antal henrettelser, herunder af mindreårige, over tortur, over uretfærdige retssager og de ublu beløb, der forlanges i kaution, samt over den stærke indskrænkning af informations-, ytrings-, forsamlings-, religions-, uddannelses- og bevægelsesfriheden; bifalder UNHRC’s beslutning om at forlænge mandatet for den særlige rapportør i spørgsmål om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran med et år;

41.    anerkender de igangværende politiske og borgerlige reformer af rettigheder, der finder sted i Myanmar, men opfordrer myndighederne til at intensivere deres bestræbelser, især ved løslade politiske fanger, og søge at bringe volden mellem samfundsgrupper til ophør hurtigst muligt; udtrykker alvorlig bekymring over volden i Rakhinestaten, som er en konsekvens af mange års diskriminerende politik mod rohingyaerne; bifalder forlængelsen af mandatet for den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar med yderligere et år;

42.    beklager, at situationen i Latinamerika, især i Honduras og i Paraguay, ikke er blevet medtaget i denne drøftelse; opfordrer til, at menneskerettighedssituationen i Honduras og Paraguay efter statskuppene gøres til genstand for en egentlig overvågning, og at der gøres enhver mulig indsats for at genoprette demokratiet og retsstatsforholdene i disse lande; opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at arbejde for en fordømmelse af statskuppene, nægte at anerkende de facto-regeringerne og kræve, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; kræver tilsvarende, at forsøg på statskup i andre latinamerikanske lande undersøges (som f.eks. Ecuador eller i Venezuela), og at der kastes lys over den enkeltes ansvar, herunder tredjelande;

43.    beklager ligeledes, at spørgsmålet om menneskerettighederne i Mexico ikke bliver behandlet på denne samling, da der opleves et stigende antal forsvindinger og udenretslige henrettelser, herunder mange drab på kvinder og piger, og det er blevet påvist, at myndighederne er ansvarlige herfor; er dybt bekymret over den straffrihed, der hersker i Mexico, hvor over 22 000 personer er forsvundet, over halvdelen af dem i de seneste år, men hvor 98 % af forbrydelserne forbliver ustraffede; fordømmer kriminaliseringen og undertrykkelsen af studenter, journalister, sociale aktivister ledere af bondebevægelser og fagforeningsfolk i landet, herunder forsvindingerne og drabene; anmoder om, at Unionens og medlemsstaternes delegationer på den 28. samling støtter ngo’ernes krav om, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol og Haagtribunalet er særlig opmærksomme på forbrydelser, der bliver begået i Mexico, og i givet fald indleder en international undersøgelse;

44.    beklager ligeledes, at spørgsmålet om menneskerettigheder i Tyrkiet ikke er optaget på dagsordenen; er især foruroliget over forværringen af ​​situationen for demokratiet i landet og den stigende undertrykkelse af ​​demokrater, folkevalgte og politiske aktivister, fagforeningsfolk, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og kunstnere; konstaterer, at denne undertrykkelse især er målrettet kurderne; opfordrer Unionens delegation til at sikre, at dette spørgsmål debatteres i løbet af den 28. samling i UNHRC, og at der udtrykkes klar støtte til en genoptagelse af debatten om fredsprocessen;

45.    anmoder ligeledes om, at man behandler spørgsmålet om Egypten i de situationer, der kræver UNHRC's opmærksomhed; er dybt bekymret over de udbredte krænkelser af menneskerettighederne i dette land; er foruroliget over loven om begrænsning af demonstrationer og opfordrer Egypten til at opfylde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet i denne henseende; minder om, at deltagelse i fredelige demonstrationer eller kritik mod regeringen ikke bør være grund til tilbageholdelse eller retsforfølgelse; opfordrer de egyptiske myndigheder til at gøre en ende på alle former for chikane og undertrykkelse, herunder på retsligt niveau, over for aktivister, journalister, den politiske opposition, menneskerettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk; udtrykker dyb bekymring over den bevidste anvendelse af massedødsdomme som et instrument til vilkårlig og politisk forfølgelse fra statens side for at slå ned på politisk protest;

46.    er også særdeles bekymret over de betingelser, som der fremover risikerer at blive afholdt valg under, navnlig i Sudan og Burundi; minder om, at det er bydende nødvendigt, at valg og organiseringen heraf altid bygger på en bred konsensus mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet; opfordrer til, at det gøres til en ufravigelig betingelse for international støtte til valg, at menneskerettighederne overholdes, at eventuelle konflikter standses øjeblikkeligt, og at processen er gennemsigtig, fri og retfærdig;

Menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder

47.    glæder sig over den særlige vægt, der på denne 28. samling lægges på menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder, især hvad angår det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, og etableringen af en uafhængig og bæredygtig stat, der følger grænserne fra 1967; opfordrer kraftigt Unionens delegation til at fordømme enhver form for kolonialisme, især i Palæstina, både på Vestbredden og i Østjerusalem;

48.    fordømmer den af Israel førte politik med udvidelse af bosættelserne og besættelse på Vestbredden og i Østjerusalem, som er en krænkelse af folkeretten; fordømmer på det kraftigste fra udstødelsen af beduinsamfundene fra de områder i Negev og i og omkring Østjerusalem, der har tilhørt deres forfædre, samt den politik til fordrivelse af beduinerne, som Israel fortsat fører; fordømmer de systematiske nedrivninger af palæstinensiske huse som et redskab til masseafstraffelse og kolonisering; understreger, at denne politik udgør en tilraning af palæstinensisk jord, fratagelse af retten til brug af landbrugsjord og ødelæggelse af samfund; fordømmer denne politik, der sigter mod at ødelægge muligheden for en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolutioner; anmoder indtrængende medlemsstaternes og Unionens delegationer om at fordømme denne politik fra Israels side, at kræve, at den øjeblikkeligt bringes til ophør, og at træffe alle nødvendige foranstaltninger i den forbindelse;

49.    minder om betydningen af FN’s rapport om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, som fordømmer, at Israels politik på Vestbredden og Gaza-striben synes at føre til apartheid på grund af den systematiske undertrykkelse af det palæstinensiske folk og den faktiske ekspropriering af deres jord, de israelske styrkers krænkelse af palæstinensernes grundlæggende rettigheder og den etniske udrensning i Østjerusalem, hvor de israelske myndigheders forsøger på at judaisere byen for at tilegne sig den; understreger, at efterforskeren Richard Falk efter seks års undersøgelse på stedet har fremsat alarmerende konklusioner om palæstinensernes situation og kraftigt fordømmer den israelske besættelse; understreger, at han foreslår en løsning for at straffe staten for disse handlinger, nemlig at boykotte dens produkter;

50.    glæder sig over offentliggørelsen af rapporten fra Amnesty International for 2014/2015, som fordømmer de voldshandlinger, der begås af israelske soldater på Vestbredden, og erindrer om den brutale israelske besættelse af palæstinensiske områder; understreger, at den israelske hærs behandling af palæstinensere ifølge forskellige rapporter kan sammenlignes med krigsforbrydelser; fordømmer samarbejdet mellem det medicinske personale og den israelske hær i den dårlige behandling af palæstinensiske fanger;

51.    fordømmer situationen for de palæstinensiske fanger i de israelske fængsler; kræver, at Staten Israel øjeblikkeligt sætter en stopper for praksis med massefængsling, administrative frihedsberøvelser, overførsel af politiske fanger uden for de besatte områder, fratagelse af deres ret til familiebesøg, mishandling og tortur og nægtelse af pasende og hensigtsmæssig medicinsk behandling, som udgør grove krænkelser af folkeretten; gentager sin fordømmelse af alle former for tortur og mishandling; kræver, at Israel øjeblikkeligt efterlever FN’s konvention mod tortur, som denne stat er part i; fordømmer tilbageholdelse og mishandling af børn og kræver øjeblikkelig løsladelse af fængslede kvinder og børn; fordømmer israelske domstoles behandling af børn;

52.    fordømmer situationen for de palæstinensiske fanger og kræver, at de bliver løsladt; minder om sin beslutning af 14. marts 2013, hvori den israelske regering opfordres til at respektere de palæstinensiske fangers rettigheder og til at beskytte deres helbred og liv; bekymrer sig om de palæstinensiske fanger, som tilbageholdes uden sigtelse; understreger, at disse tilbageholdte personer bør sigtes og stilles for en domstol og i den forbindelse gives retlige garantier i overensstemmelse med internationale standarder eller løslades øjeblikkeligt, og giver udtryk for dyb bekymring over situationen for og helbredstilstanden hos palæstinensiske tilbageholdte, som har sultestrejket længe, og opfordrer Israel til at give de sultestrejkende ubegrænset adgang til passende lægebehandling;

53.    kræver iværksættelse af en våbenembargo mod Staten Israel som følge af krænkelserne af menneskerettighederne; anmoder Unionen og dennes medlemsstater om at indstille ethvert samarbejde med Israel inden for rammerne af EDA og Horisont 2020; fordømmer Israels angreb i juli og august 2014 og de mange krigsforbrydelser mod befolkningen i Gazastriben; kræver, at belejringen af Gaza øjeblikkeligt bringes til ophør;

54.    beklager, at spørgsmålet om Vestsahara ikke er på dagsordenen for UNHRC’s 28. samling; gentager, at konflikten i Vestsahara er et spørgsmål om afkolonisering, og at Kongeriget Marokko ifølge folkeretten ikke har nogen suverænitet over Vestsahara og betragtes som en besættelsesmagt; fordømmer de vedvarende krænkelser af det saharanske folks menneskerettigheder og opfordrer til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for Vestsaharas folk, herunder forenings- og ytringsfrihed og retten til at demonstrere; kræver øjeblikkelig frigivelse af alle politiske saharanske fanger; understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Vestsahara; opfordrer Marokko og Polisario Front til fortsat at forhandle om en fredelig og langsigtet løsning på konflikten i Vestsahara og understreger den vestsaharanske befolknings ret til selvbestemmelse, som skal besluttes gennem en demokratisk folkeafstemning, som er i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner 34/37 og 34/19;

Racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed forbunden intolerance – opfølgning og anvendelse af Durbanerklæringen og -handlingsprogrammet

55.    bifalder den vægt, der lægges på disse spørgsmål på Menneskerettighedsrådets 28. samling; fordømmer på ny racistisk, antisemitisk, homofobisk og fremmedfjendsk vold og vold mod indvandrere, der har nået alarmerende niveauer i visse medlemsstater på grund af en utilstrækkelig håndfast indsats fra myndighedernes side; er dybt foruroliget over det stigende antal hadefulde og stigmatiserende taler mod mindretal og persongrupper samt den stigende indflydelse heraf i medierne og i mange bevægelser og politiske partier på højeste politiske ansvarsniveau i visse medlemsstater, som navnlig har ført til vedtagelsen af restriktive lovgivninger;

56.    beklager, at diskrimination af kvinder ikke blev behandlet som et særligt punkt på konferencen; understreger, at universel adgang til sundhed og reproduktiv pleje fortsat bør være en politisk prioritet, herunder fri adgang til seksualundervisning, præventionsmetoder og retten til abort; understreger, at afskaffelsen af vold mod kvinder og piger, i lighed med kampen mod seksuel udnyttelse og menneskehandel bør være prioriteter og bør sigte mod lighed mellem mænd og kvinder; opfordrer derfor UNHRC og det internationale samfund til at iværksætte ICPD+20-, Beijing+20- og Rio+20-processerne; understreger ligeledes vigtigheden af, at Unionens medlemsstater anvender henstillingen fra UNHRC fra 2002 om international beskyttelse for så vidt angår kønsrelateret forfølgelse, navnlig i forbindelse med indvandringspolitik;

57.    beklager ligeledes, at spørgsmålene vedrørende LGBTI-personers rettigheder ikke behandles på denne konference; fordømmer den vold og diskrimination, som LGBTI-personer udsættes for overalt i verden; fordømmer især tvungen sterilisering af transpersoner, der fortsat finder sted i flere stater, herunder i Unionen, og opfordrer til, at denne krænkelse af menneskerettighederne øjeblikkeligt bringes til ophør; opfordrer det internationale samfund til at overveje, hvordan deres familieret kan tilpasses udviklingen i aktuelle familiemønstre og -måder, herunder muligheden for personer af samme køn for forening og adoption; understreger, at lesbiske ofte lider under forskellige former for forskelsbehandling (både som kvinder og som lesbiske), og at tiltagene til fordel for lighed for LGBTI-personer bør ledsages af tiltag for lighed for kvinder og piger med henblik på opnåelse af lighed og ikkediskrimination;

58.    udtrykker bekymring over den nylige optrapning af love, praksisser og voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og køn; opfordrer til, at man nøje overvåger situationen i Nigeria og Gambia, hvor de nyligt indførte LGBTI-fjendtlige love truer seksuelle mindretal på livet; udtrykker sin bekymring over såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, og som findes i Rusland og Litauen eller er under behandling i det kirgisiske parlament; glæder sig over UNHRC’s resolution om bekæmpelse af vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget den 26. september 2014; beklager vedtagelsen af Menneskerettighedsrådets resolution den 26. juni 2014 om beskyttelse af familien, der risikerer at undergrave princippet om universelle og udelelige menneskerettigheder; bekræfter på ny sin støtte til at fortsætte det arbejde, som FN’s højkommissær for menneskerettigheder har udført for at fremme og beskytte LGBTI-personers udøvelse af alle menneskerettighederne, navnlig gennem erklæringer, rapporter og kampagnen "Frihed og lighed"; opfordrer FN's Højkommissariat til at fortsætte bekæmpelsen af diskriminerende love og praksisser;

Teknisk bistand og kapacitetsopbygning

59.    noterer sig punktet vedrørende teknisk samarbejde på menneskerettighedsområdet i Afghanistan; opfordrer Unionens og medlemsstaternes delegationer til at fordømme det forhold, at NATO's besættelse af Afghanistan kun har forværret menneskerettighedssituationen i landet; anmoder UNHRC om at arbejde for nedsættelse af en undersøgelseskommission under FN’s auspicier og en retssag vedrørende krigsforbrydelser og de overgreb mod og drab på civile, der begås i Irak og Afghanistan, inden for Den Internationale Straffedomstols kompetencer;

60.    noterer sig også punktet vedrørende teknisk bistand til Libyen på menneskerettighedsområdet; fordømmer på ny den væbnede intervention i Libyen under NATO's ledelse og understreger, at situationen langt fra er stabiliseret, men tværtimod synes at være blevet forværret siden krigens "officielle ophør", hvilket har medført en opsplitning af landet, en stat, der står magtesløs over for voldshandlingerne, en stigning i antallet af racistiske forbrydelser samt fravær af retfærdighed og demokrati; håber, at UNHRC vil være i stand til at foretage en uafhængig og uvildig undersøgelse af menneskerettighedssituationen i landet, således at der kan kastes lys over ansvarsspørgsmålet for alle de kræfter, der har deltaget i konflikten; opfordrer til en øjeblikkelig afslutning på samarbejdet mellem EU's grænseovervågningsmission og de libyske myndigheder, som indebærer træning af militær- og politistyrker og tilrådighedsstillelse af high-tech udstyr for at hindre migranter og flygtninge i at rejse ud af et land, der er fanget i en situation med en udbredt guerilla, og hvor beskyttelsen af migranters og flygtninges rettigheder ikke er sikret; opfordrer til, at en koordineret indsats til støtte for civilsamfund og myndigheder, der fremmer etableringen af et nationalt asyl- og modtagelsessystem, der respekterer rettighederne for asylansøgere, flygtninge og migranter, iværksættes øjeblikkeligt;

61.    noterer sig punktet vedrørende "teknisk bistand og kapacitetsopbygning på menneskerettighedsområdet i Sydsudan"; udtrykker dyb bekymring over den aktuelle konflikt, der forårsager civile dødsfald tvangsrekrutterer børn; opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile mellem de stridende parter og udtrykker sin støtte til neutral mægling med henblik på at sikre en hurtig aftale; udtrykker sin støtte til civilsamfundets ønske om en fredelig politisk løsning; opfordrer til en politisk, ikkevoldelig løsning på de interne forskelle, og til afvæbning og afvikling af militsen; opfordrer til øget humanitær bistand til den civile befolkning, der er fanget i kampene, og til dem, der flygter fra området; opfordrer indtrængende begge parter til at sikre uhindret adgang for de FN-organer, der yder denne støtte; anmoder EU og dens medlemsstater om at øge midlerne til nabolandene for at hjælpe dem med at klare flygtningestrømmene; opfordrer EU og dens medlemsstater til at åbne deres grænser for flygtninge, der flygter fra krisen i Sydsudan;

62.    noterer sig punktet om kapacitetsopbygning og teknisk samarbejde med Elfenbenskysten på menneskerettighedsområdet; mener også her, at der bør foretages en objektiv og upartisk vurdering af udviklingen af menneskerettighedssituationen i dette land, navnlig siden det blev besat af den franske hær;

63.    bifalder den særlige vægt, der lægges på menneskerettighederne på Haiti på UNHRC's 28. samling; beklager, at den humanitære situation stadig er dramatisk i landet, og at skaderne forårsaget af orkanerne i 2010 stadig ikke er udbedret; understreger, at en situation med ekstrem fattigdom i landet har forstærket naturkatastrofernes ødelæggende virkninger ved at forårsage den værste humanitære krise i årtier; fordømmer på ny gælden og de enorme afdrag på gælden, som Frankrig og de internationale institutioner har gennemtvunget (Den Internationale Valutafond i første række), og som er ansvarlige for landets underudvikling; bifalder den internationale solidaritet, der er udvist for at hjælpe Haiti, først og fremmest den regionale solidaritet, med især Cubas udstationering af læger og specialiseret personale, som har behandlet tusindvis af mennesker mod kolera, den økonomiske støtte fra ALBAs humanitære fond til Haiti, den fortsatte energistøtte via Petrocaribeaftalen og oprettelsen af en særlig plan til direkte forsyning af humanitære hjælpekøretøjer med brændstof, initiativer på landbrugsområdet til levering af fødevarer og produktionsplaner samt kampagnen om genplantning af skov; kræver, at der indledes en undersøgelse af det forhold, at visse former for bistand fra især Den Europæiske Union måske aldrig er ankommet til Haiti, og en undersøgelse af effektiviteten af fordelingen af støtten; anmoder også om en opgørelse over den faktisk udbetalte støtte;

64.    noterer sig UNHRC’s beslutning om forlænge mandatet for den uafhængige ekspert i spørgsmål om menneskerettighedssituationen i Mali med et år med henblik på at bistå Malis regering i dennes arbejde for at fremme og beskytte menneskerettighederne, og kravet til denne uafhængige ekspert om at aflægge rapport på UNHRC’s 28. samling; anmoder om, at der foretages en udtømmende vurdering af de grusomheder og forbrydelser, der er begået i Mali af alle aktører i området; anmoder Unionens og medlemsstaternes delegationer om at bestræbe sig på at fremme fredelige løsninger på konflikter i stedet for væbnede unilaterale interventioner, som det har været tilfældet med Mali;

65.    glæder sig over forlængelsen af mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Den Centralafrikanske Republik; beklager forværringen af den humanitære situation og menneskerettighederne i Centralafrika siden begyndelsen på den franske intervention i december 2013; fordømmer de utallige massakrer, som rammer hele befolkningen, navnlig kvinder og børn; beklager fordrivelsen af befolkningsgrupper og de sanitære forhold; opfordrer det internationale samfund og donorer til at øge støtten til den humanitære bistand;

o

o       o

66.    bemyndiger Europa-Parlamentets delegation til UNHRC's 28. samling til at fremføre de holdninger, der er udtrykt i denne beslutning, opfordrer delegationen til at aflægge rapport om sit besøg til Underudvalget om Menneskerettigheder og finder det hensigtsmæssigt fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til relevante samlinger i UNHRC;

67.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik