FORSLAG TIL BESLUTNING 28. session i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC)
4.3.2015 - (2015/2572(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Barbara Lochbihler, Alyn Smith for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0228/2015
B8‑0232/2015
Europa-Parlamentets beslutning om 28. session i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til FN's menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil, herunder konventionen om barnets rettigheder og konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),
– der henviser til resolution 60/251 fra FN's Generalforsamling om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan af 25. juni 2012 vedrørende menneskerettigheder og demokrati,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder sine hastebeslutninger om disse emner,
– der henviser til sin beslutning af ... om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[1],
– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 9. februar 2015 om EU's prioriteringer i FN's menneskerettighedsfora,
– der henviser til artikel 2, 3, stk. 5, artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til den forestående 28. samling i UNHRC, der vil blive afholdt den 2.–27. marts 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske grundlag og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet;
B. der henviser til, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uanset nationalitet, race, køn, etnisk oprindelse, religion eller anden status, og til at respekt for disse rettigheder er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder såvel som i efterfølgende internationale menneskerettighedskonventioner, -erklæringer og -resolutioner;
C. der henviser til, at alle menneskerettighederne – borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle – er udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne og til, at fratagelsen af bare én af disse rettigheder har direkte og skadelig indvirkning på de andre;
D. der henviser til, at overtrædelser af menneskerettigheder og manglende legitim demokratisk deltagelse fører til ustabilitet, mislykkede stater, humanitære kriser og væbnede konflikter;
E. der henviser til, at Unionens optræden i sine forbindelser med tredjelande er styret af artikel 21 i Lissabontraktaten, som fastslår menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed og respekten for den menneskelige værdighed, principperne for lighed og solidaritet samt grundsætningerne i FN-pagten og folkeretten;
F. der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres respektive befolkningers grundlæggende rettigheder og har en pligt til at tage konkrete skridt til at fremme respekten for disse rettigheder på nationalt plan og til at samarbejde på internationalt plan med henblik på at fjerne hindringer for gennemførelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;
G. der henviser til, at de ordinære samlinger i UNHRC, udpegningen af særlige rapportører, mekanismen for universel regelmæssig gennemgang og de særlige procedurer, der enten vedrører specifikke landesituationer eller tematiske spørgsmål, bidrager til fremme og overholdelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;
H. der henviser til, at nogle af de nuværende medlemmer af UNHRC desværre anses for at være blandt de værste overtrædere af menneskerettighederne og har haft problemer med at samarbejde inden for rammerne af FN's særlige procedurer og efterleve deres indberetningsforpligtelser over for FN's traktatfæstede menneskerettighedsorganer;
FN's Menneskerettighedsråd
1. bifalder EU's prioriteringer for den forestående 28. ordinære samling i UNHCR, som fremgår af Rådets konklusioner af 9. februar 2015;
2. bifalder udnævnelsen af ambassadør Joachim Rücker som formand for UNHRC for 2015;
3. lykønsker Zeid Ra’ad Al Hussein med udnævnelsen til FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) og gentager på det kraftigste sin støtte til hans indsats og hans mandat;
4. bifalder tilstedeværelsen af Federica Mogherini, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, under UNHRC’s møde på højt plan, da det sender det rigtige signal om EU’s stærke engagement i det multilaterale menneskerettighedssystem;
5. bifalder UNHCHR's årsberetning til FN's Generalforsamling, der dækker perioden fra december 2013 til november 2014 og udtrykker sin fulde støtte til embedets uafhængighed og integritet; understreger, at det er vigtigt at forsvare denne uafhængighed for dermed at sikre, at UNHCHR kan fortsætte med at udøve sine opgaver på virkningsfuld og uvildig vis; gentager, at UNHCHR skal have tilstrækkelig finansiering;
6. minder om, at Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder har en forpligtelse til at støtte et stærkt multilateralt menneskerettighedssystem i FN-regi, herunder Generalforsamlingens 3. Komité, Menneskerettighedsrådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, såvel som arbejdet i de relaterede særorganisationer under FN, som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt FN's særlige procedurer;
7. tilskynder EU-Udenrigstjenesten til, navnlig gennem EU-delegationerne i Genève og New York, at øge EU's kohærens gennem rettidige og målrettede høringer med henblik på at fremsætte EU's holdning med én stemme; gentager, at det er vigtigt at integrere det arbejde, der udføres i Genève og New York i forbindelse med FN's Generalforsamling, Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet, i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter for at sikre kohærens;
8. mener, at den fortsatte chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsfolk, der finder sted i en række UNHRC-medlemslande, herunder Algeriet, Kina, Cuba, Etiopien, Saudi-Arabien, Rusland, de Forende Arabiske Emirater, Gabon, Kasakhstan, Qatar og Vietnam, undergraver UNHRC's troværdighed; gentager sin holdning, at UNHRC-medlemmer bør vælges blandt stater, der står vagt om efterlevelsen af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, og som har samtykket i at stå til rådighed for alle særlige procedurer, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme og vedtage resultatkriterier for indsatsen på menneskerettighedsområdet, der bør gælde for enhver stat, der bliver valgt til medlem af UNHRC; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til gennemsigtige og konkurrencemæssige procedurer for valg af medlemmer af UNHRC;
9. gentager sin støtte til mekanismen for universel regelmæssig gennemgang og sin påskønnelse af den universelle gennemgangs værdifulde arbejde og opfordrer medlemmerne til aktivt at forberede deres universelle gennemgange, herunder med inddragelse af civilsamfundet, og gå i interaktiv dialog under den universelle gennemgangssamling og i drøftelserne om vedtagelsen af resultatet af den universelle regelmæssige gennemgang og til at implementere de universelle gennemgangshenstillinger og tage konkrete skridt til at forbedre og opretholde efterlevelsen af deres menneskerettighedsforpligtelser;
10. modsætter sig stadig "blok-afstemning" inden for UNHRC; opfordrer indtrængende UNHRC-medlemsstaterne til at udvise åbenhed om deres stemmeafgivning;
11. opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at følge op på gennemgangshenstillingerne inden for alle EU's politikdialoger med de berørte lande med henblik på at finde måder til at støtte landene med implementering af henstillingerne;
12. gentager, at det tilslutter sig de særlige procedurer og mandatindehavernes uafhængige status, der sætter dem i stand til at udfylde deres funktioner under iagttagelse af fuld uvildighed, opfordrer alle stater til at samarbejde om disse procedurer, og tilskynder medlemsstaterne til at afdække tilfælde, hvor der ikke samarbejdes med mandatindehavere for særlige procedurer;
13. anser det for vigtigt at der udsendes parlamentariske delegationer til UNHRC-samlingerne og andre relevante samlinger i FN's generalforsamlings regi;
14. beklager, at råderummet for samspil mellem civilsamfundet og UNHRC bliver stadig mere snævert, og at NGO'er gives færre muligheder for at tage ordet på disse møder; opfordrer indtrængende EU og UNHRC til at sikre, at civilsamfundsrepræsentanter får lov til at bidrage mest muligt til UNHRC's 28. samling og til den universelle regelmæssige gennemgang og andre af FN's menneskerettighedsmekanismer uden frygt for repressalier ved tilbagevenden til deres hjemland;
Borgerlige og politiske rettigheder
15. gentager, at ytringsfriheden er en hjørnesten i ethvert frit og demokratisk samfund og udgør en grundlæggende ret for ethvert menneske; fordømmer på det kraftigste mordene i Frankrig i januar 2015 på 12 personer, herunder satiretegnere, hos avisen Charlie Hebdo og fire personer i et kosher-supermarked, og mordene på en filminstruktør og en synagogevagt i København begået af terrorister, der ville angribe ytrings- og religionsfriheden;
16. fordømmer ekstremisters og djihadisters brug af religion i alle lande, og navnlig i Syrien, Irak, Libyen, Myanmar, Nigeria og Centralafrika, hvor de terroriserer befolkningerne med skud- og bombeattentater, selvmordsbomber, kidnapninger og andre voldshandlinger; er af den opfattelse, at kampen mod terror kræver, at der tages fat om problemets rod, herunder social udelukkelse, politisk marginalisering og ulighed; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at værne om rettigheder for personer tilhørende religiøse mindretal;
17. udtrykker bekymring over alle begrænsninger af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forbud mod civilsamfundsorganisationer, aggressiv brug af injurielove og andre restriktive love, overdreven registrerings- og indberetningskrav og uforholdsmæssigt restriktive regler mod udenlandsk finansiering, og fastslår, at foreningsfriheden og friheden til fredelig forsamling er grundlæggende aspekter af menneskerettighederne;
18. opfordrer alle regeringer til at fremme og støtte civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere og gøre det muligt for dem at virke i et klima uden frygt, forfølgelse eller intimidering, at samarbejde med UNHRC om mekanismen for universel periodisk gennemgang og til at sikre, at lande, der er ansvarlige for repressalier over for menneskerettighedsforkæmpere, stilles til ansvar, navnlig i tilfælde af repressalier med dødelig udgang, som f.eks. de repressalier, der førte til menneskerettighedsforkæmperens Cao Shunlis død i Kina i marts 2014, efter at hun havde forsøgt at gå ombord i et fly for at deltage i UNHRC-samlingen i Geneve i september 2013;
19. gentager sin fordømmelse af brugen af dødsstraf, og støtter kraftigt indførelsen af et moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse;
20. gentager betydningen af kampen mod tortur og andre former for mishandling og af, at EU har forpligtet sig til at prioritere dette anliggende, herunder i forhold til børn, og til at bistå FN's særlige rapportør for tortur i dennes arbejde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at vise deres fælles engagement til fordel for udryddelse af tortur og støtte til torturofre, især ved at opretholde eller eventuelt begynde med at bidrage til FN's Frivillige Fond for Torturofre og den særlige fond, der er oprettet ved den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;
21. udtrykker bekymring om den fortsatte og vidtrækkende forskelsbehandling af migranter, herunder asylansøgere og flygtninge, og krænkelse af deres rettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte FN's særlige rapportørs arbejde med migranters menneskerettigheder, herunder også gennemførelsen af hans anbefalinger; opfordrer regeringerne til at respektere migranters menneskerettigheder og iboende menneskelige værdighed, sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt at genoverveje tilbageholdelsesperioderne med henblik på at undgå alt for lange tilbageholdelsesperioder og om nødvendigt anvende alternativer til tilbageholdelse; opfordrer staterne til i alle tilfælde at respektere princippet om non-refoulement og fuldt ud overholde deres internationale retlige forpligtelser vedrørende udvisning af migranter; opfordrer staterne til - hvis de endnu ikke har gjort det - at etablere systemer og procedurer til at sikre fuldstændig efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning i alle deres programmer og institutioner, der vedrører migration;
22. tilslutter sig UNHRC's særlige rapportørs seneste rapport og konklusioner om de nuværende former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed forbundet intolerance; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre den særlige rapportørs henstillinger i deres interne politik til bekæmpelse af udbredelse af racistisk, etnisk baseret og xenofobisk had og anstiftelse heraf over internettet og på sociale medienetværker ved at tage behørige lovgivningsmæssige skridt, med fuld overholdelse af andre grundlæggende rettigheder, såsom ytrings- og meningsfrihed;
23. erkender, at den hastige udvikling af informations- og kommunikationsteknologier har forandret betingelserne for udøvelse af ytringsfrihed i hele verden og skabt både markante fordele og alvorlig bekymring; bifalder i denne forbindelse Rådets vedtagelse i maj 2014 af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, og fordømmer alle restriktioner på den digitale kommunikation, herunder dem, der rettes mod civilsamfundets aktører; gentager, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på journalisters og bloggeres rettigheder;
24. tilskynder UNHRC til at fortsætte debatten om retten til privatlivets fred og i denne henseende at udnævne en særlig FN-rapportør om retten til privatlivets fred, navnlig hvad angår digital kommunikation;
Sociale og økonomiske rettigheder
25. bemærker, at FN's udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 har som mål at udrydde fattigdom inden 2030 ved hjælp af en holistisk tilgang til økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål; bifalder FN's generalsekretærs synteserapport forud for FN's særlige topmøde om målene for bæredygtig udvikling for perioden efter 2015; tilslutter sig FN's generalsekretærs opfordring til en tilgang, der med henblik på at udrydde fattigdom fokuserer på menneskers behov og rettigheder;
26. anser det for vigtigt at se nærmere på de voksende og ekstreme uligheder med henblik på at bekæmpe fattigdom generelt og fremme sociale og økonomiske rettigheder ved at lette adgangen til føde, vand, uddannelse, sundhed og navnlig tilstrækkelig boligmasse; fremhæver i denne forbindelse det stigende problem med land grabbing, som der må tages hånd om;
27. er af den mening, at korruption, skatteunddragelse, dårlig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarliggørelse bidrager til tilsidesættelsen af borgernes rettigheder, idet de fjerner midler fra investeringer i hårdt tiltrængte offentlige tjenesteydelser, som f.eks. uddannelse, grundlæggende sundhedsydelser og anden social infrastruktur, og dermed fastholder befolkningerne i fattigdom; minder om, at regeringerne i henhold til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er forpligtet til at respektere deres borgeres rettigheder ved at stille tilstrækkeligt med midler til rådighed; understreger i denne forbindelse, at opmærksomheden især skal rettes mod beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;
28. gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at støtte oprettelsen af en post som særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;
Erhvervslivet og menneskerettighederne
29. støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i en effektiv gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til domstolene; bifalder initiativet om oprettelsen af et system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder; opfordrer samtlige interessenter til at spille en aktiv rolle i det 11. møde i FN-arbejdsgruppen om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og til at støtte bestræbelserne på at bringe deres politik på linje med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; gentager sin anmodning til Kommissionen om inden udgangen af 2015 at aflægge rapport om EU-medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;
30. anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tilskynde EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med EU-virksomhederne om at fremme overholdelsen af menneskerettigheder og sikre, at "erhvervslivet og menneskerettighederne" medtages blandt de centrale temaer i de lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); opfordrer EU og medlemsstaterne til fra starten aktivt at deltage i drøftelserne om den stående mellemstatslige arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder i·FN-regi,
Kvinders rettigheder
31. opfordrer EU til at deltage aktivt i det 59. møde i FN's Kommission for Kvinders Status og til at fortsætte kampen mod ethvert forsøg på at undergrave FN's Beijing-handlingsplatform, der skal op til revision i forbindelse med 20-året for den fjerde verdenskvindekonference, bl.a. hvad angår adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;
32. bemærker med et kritisk øje, at der i mange lande på trods de fremskridt, der hidtil er gjort for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, stadig er diskriminerende love i kraft, navnlig på området familie- og ejendomsret; bemærker, at kvinder stadig er stærkt underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger, og at vold mod kvinder er vidt udbredt, mens adgang til domstolsprøvelse fortsat er begrænset til trods for det store antal kvinder, som hver dag dør som følge af vold i hjemmet; udtrykker alvorlig bekymring over, at der i flere lande har været tilbageskridt, navnlig hvad angår seksuelle og reproduktive rettigheder;
33. fordømmer på det kraftigste anvendelsen af seksuel vold mod kvinder, herunder forbrydelser som massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder kønslemlæstelse af kvinder og piger, menneskesmugling, tidlige og tvungne ægteskaber, æresdrab og alle andre former for seksuel vold, f.eks. anvendt som en krigstaktik; gentager sin opfordring til EU og alle medlemsstaterne om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;
34. minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i forbindelse med processen med at opbygge holdbar forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser og at erkende behovet for at integrere kønsperspektiver i konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand og postkonfliktgenopbygning samt demokratiske overgangsprocesser;
Børns rettigheder
35. udtrykker bekymring over, at der til trods for de fremskridt, der fulgte efter vedtagelsen af konventionen om barnets rettigheder i 1989, er mindst 58 millioner børn, især piger, børn fra fattige familier, handicappede børn og børn i konfliktområder, der ikke går i skole, og at mange børn lider af let-helbredelige sygdomme, mens andre udnyttes til børnearbejde;
36. opfordrer alle stater til at forpligte sig til at eliminere de værste former for børnearbejde som defineret i art. 3 i ILO-konvention nr. 182, der omfatter børneslaveri, børnehandel, prostitution og farligt arbejde, der bringer børns fysiske og psykiske sundhed i fare;
37. minder om, at en af de primære forpligtelser, der påhviler statsmagten, er at give alle børn en uddannelse ved at højne mulighederne, etablere de fornødne institutioner og tage hånd om de strukturelle årsager til de primære hindringer for universel grundskolegang, herunder skolefrafald, som fortsat er en betydelig hindring for at opnå universel grundskoleuddannelse;
38. kræver tilstrækkelig EU-finansiering til demobiliserings- og reintegrationsprogrammer for børn, der har været involveret i væbnede konflikter og for tidligere børnesoldater; gentager sin stærke støtte til kampagnen "Børn, ikke soldater; bifalder den årsberetning, som FN's særlige rapportør om børn i væbnede konflikter og FN's særlige repræsentant vedrørende vold mod børn har fremlagt, sammen med rapporten fra den særlige rapportør om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi;
LGBTI-personers rettigheder
39. udtrykker bekymring over den seneste stigning i antallet af diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet; opfordrer til nøje overvågning af situationen for homo-, trans- og interseksuelle personer (LGBTI), ikke mindst i Nigeria og Gambia, hvor der for nylig er blevet vedtaget LGTBI-diskriminerende love, der truer personer tilhørende seksuelle mindretal på livet; udtrykker dyb bekymring over de såkaldte "anti-propagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, som findes i Rusland og Litauen og i øjeblikket er til behandling i det kirgisiske parlament; glæder sig over UNHRC-resolutionen om bekæmpelse af vold og diskrimination baseret på seksuel orientering og kønsidentitet, vedtaget den 26. september 2014; beklager UNHRC’s vedtagelse af sin resolution om beskyttelse af familien den 26. juni 2014, der potentielt undergraver princippet om universelle og udelelige menneskerettigheder; gentager sin støtte til UNHCHR’s fortsatte arbejde med at fremme og beskytte samtlige LGTBI-personers udøvelse af samtlige deres rettigheder, navnlig gennem udtalelser, rapporter og Free & Equal-kampagnen; opfordrer højkommissæren til at fortsætte bekæmpelsen af diskriminerende love og praksisser;
Klimaforandringer og menneskerettigheder
40. understreger, at indvirkningerne af klimaforandringer på udsatte grupper og individer er høj, navnlig i lavindkomstlande og kyst- og lavtliggende østater, der savner de økonomiske ressourcer til at tilpasse sig gennemgribende miljøforandringer;
41. glæder sig over UNHRC's erkendelse af, at miljøforandringer har en skadelig indvirkning på befolkningernes udkomme og udgør hindringer for virkeliggørelsen af grundlæggende, internationalt anerkendte menneskerettigheder; opfordrer derfor indtrængende de deltagende stater til at vedtage øjeblikkelige og ambitiøse migrations- og tilpasningsforanstaltninger på den kommende 2015-klimaforandringskonference i Paris;
42. anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder den mulige retlige definition heraf i folkeretten eller i en eventuel retligt bindende international aftale;
Bekæmpelse af straffrihed og Den Internationale Straffedomstol (ICC)
43. gentager sin fulde støtte til det arbejde, Den Internationale Straffedomstol (ICC) udfører for at bekæmpe straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet og uafhængighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ICC og give den stærk diplomatisk, politik og finansiel støtte, herunder i FN-sammenhæng; opfordrer EU, dets medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; glæder sig over den Palæstinas nylige ratifikation af Romstatutten, og opfordrer indtrængende EU til at fordømme alle straffeforanstaltninger over for Palæstina for udøvelsen af denne ret;
Oprindelige folk
44. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte revisionen af mandatet til ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder i tråd med slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk (FN's Generalforsamlings resolution 69/2) med henblik på at overvåge, evaluere og forbedre implementeringen af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anmode om, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger tilhørende oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af den systemdækkende handlingsplan for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling har anmodet om i dens resolution af september 2014, navnlig hvad angår organisering af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces;
Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder
45. fordømmer autoritære staters stigende praksis med at være vært for kæmpe sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de fastlægger yderligere begrænsninger for indenlandske kritikere; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at rejse dette spørgsmål, herunder på UNHRC-niveau, og gå i dialog med nationale idrætssammenslutninger, erhvervslivsaktører og civilsamfundsorganisationer om de praktiske sider af disses deltagelse i sådanne arrangementer, herunder med hensyn til de første Europæiske Lege i Baku i 2015 og VM i fodbold i Rusland i 2018;
Droner
46. gentager sin opfordring til, at EU fastlægger sin fælles holdning til brugen af væbnede droner, idet overholdelsen af menneskerettigheder og den humanitær folkeret gives højeste prioritet, og tager hånd om spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer indtrængende og igen EU til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer EU til at støtte indsatsen på regionalt og internationalt niveau for at modsætte sig og forbyde, at der praktiseres udenretlig og målrettet likvidering og til at træffe foranstaltninger, hvor som helst en enkeltperson eller anden aktør kan være indblandet i en ulovlig, målrettet likvidering i udlandet; fastholder, at menneskerettigheder skal indgå i alle dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande;
Migranters rettigheder
47. fastholder, at menneskerettigheder og folkeretten skal stå i centrum for alle EU’s grænsepolitikker; opfordrer indtrængende EU til at udvikle stærkere politikker til at tackle spørgsmål vedrørende migranter, flygtninge og asylansøgere på en måde, der er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, og opfordrer EU til at sikre effektive fælles standarder for modtagelsesprocedurer i hele Unionen og til øget samarbejde og lige byrdefordeling mellem medlemsstaterne, herunder i forbindelse med at huse og genbosætte flygtninge, og til at bidrage til eftersøgnings- og redningstjenester med henblik på at bistå nødstedte migranter til søs;
EU-prioriteter vedrørende landespecifikke spørgsmål
Ukraine
48. udtrykker sit håb om, at våbenhvileaftalen baseret på Minskaftalen vil holde; støtter fuldt ud FN's menneskerettighedsovervågningsmission og OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine og opfordrer til styrkelse af sidstnævnte; fremhæver sin stærke bekymring over skæbnen for de internt fordrevne som følge af den væbnede konflikt i de sydøstlige regioner; er fortsat bekymret over diskriminationen af og de udbredte menneskerettighedskrænkelser begået mod lokalbefolkningen på Krim, især Krim-tatarerne; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte enhver tænkelig indsats på EU-niveau til bekæmpelse af straffrihed og til at foretage uvildige efterforskninger af voldshandlingerne og menneskerettighedskrænkelserne i forbindelse med den hårde kurs over for Majdan-demonstrationerne, annekteringen af Krim og den væbnede konflikt i de østlige regioner;
Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)
48. bifalder den planlagte forlængelse af mandatet til den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea; bifalder ligeledes FN's generalforsamlings resolution, der opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at træffe passende skridt til at sikre ansvarliggørelse, bl.a. ved at overveje at overdrage situationen i Nordkorea til ICC; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at gentage sin opfordring til ansvarlighed, herunder i forhold til de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden i henhold til politikker, der er fastsat på højeste statsniveau; bifalder oprettelsen af en lokal struktur i Republikken Korea til at styrke overvågningen af situationen og dokumentation af bevismateriale med henblik på at sikre ansvarlighed og opfordrer indtrængende alle stater til at samarbejde med denne struktur; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at øge opmærksomheden på situationen i Nordkorea ved at indkalde et formelt panel, der kan lade ofre for rettighedskrænkelser komme til orde i forbindelse med en kommende samling i Menneskerettighedsrådet;
Iran
49. bifalder UNHRC's resolution fra marts 2014 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og forlængelsen af den særlige rapportørs mandat og opfordrer Iran til at give FN's særlige rapportør adgang til landet som en afgørende indikator for dets vilje til at tage skridt i retning af at indlede en dialog på menneskerettighedsområdet; gentager sin fordømmelse af dødsstraffen i Iran og det høje antal henrettelser; støtter den fælles erklæring af august 2014 fra mandatarerne under FN's særlige procedurer, der fordømmer bølgen af anholdelser og dommene over civilsamfundsaktivister i Iran; opfordrer EU og UNHRC til fortsat at overvåge menneskerettighedssituationen nøje og sørge for, at menneskerettighederne bliver ved med at være en central prioritet i alle forbindelser med den iranske regering;
Burma/Myanmar
50. støtter FN’s særlige rapportørs rapport til den 69. samling i FN's Generalforsamling om menneskerettighedssituationen i Myanmar, som anerkender de hidtidige fremskridt, men samtidig udpeger områder, der giver anledning til stor bekymring, navnlig for så vidt angår situationen i delstaten Rakhine og situationen for rohingyaerne, der forstærkes af den omstændighed, at denne befolkningsgruppe ikke har juridisk status og dermed fortsat står over for systemisk forskelsbehandling; beklager angrebene på civile i staterne Kachin og Shan, den seksuelle vold begået af sikkerhedsstyrker under væbnede konflikter, eksistensen af politiske fanger, chikanen af menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og mediefolk, de udenretslige henrettelser, beslaglæggelsen af jord og forfølgelsen af religiøse og etniske mindretal – især af rohingyaerne – der er alvorlige menneskerettighedsudfordringer, som stadig ikke er løst; beklager, at den burmesiske regering ikke blot i vid udstrækning har ignoreret FN’s henstillinger, men også har trukket forhandlingerne med Kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) om åbningen af et landekontor under OHCHR i langdrag; opfordrer indtrængende den burmesiske regering til at behandle alle disse spørgsmål, gennemføre FN’s henstillinger og åbne landekontoret under OHCHR; opfordrer UNHCR til at forny mandatet for den særlige rapportør under punkt 4; er af den opfattelse, at forhandling af en investeringsaftale mellem EU og Myanmar bør overvejes nøje, da udenlandske investeringer i landet risikerer at forværre krænkelserne af menneskerettighederne samt volden mod og forskelsbehandlingen af religiøse mindretal;
Hviderusland
51. udtrykker dyb bekymring over de fortsatte menneskerettighedsovertrædelser i Hviderusland; fordømmer de tre dødsdomme, der blev eksekveret i 2014, chikanen mod menneskerettighedsforkæmpere, forfølgelsen af uafhængige journalister, censuren af alle internetbaserede kommunikationsformer og den restriktive lovgivning mod NGO'er; opfordrer til fornyelse af FN's særlige rapportørs mandat og opfordrer regeringen til at give uindskrænket adgang til de særlige proceduremandatarer, inklusive den særlige rapportør;
Bahrain
52. udtrykker sin fortsatte bekymring over den samfundspolitiske strid i Bahrain og situationen for menneskerettighedsforkæmpere og politiske oppositionsaktivister i landet; opfordrer alle interessenterne i Bahrain til at indlede konstruktive og inklusive forhandlinger med det formål at skabe reel forsoning og respekt for menneskerettighederne for alle bahrainske samfundsgrupper; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle samvittighedsfanger, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og fredelige demonstranter, og udtrykker sin støtte til den fælles erklæring af 4. februar 2015 fra mandatarerne under FN's særlige procedurer vedrørende anholdelsen af højtstående oppositionspolitikere og opløsningen af de efterfølgende protestdemonstrationer; opfordrer EU-medlemsstaterne og andre medlemmer af Menneskerettighedsrådet til fortsat at holde nøje øje med menneskerettighedssituationen i Bahrain og fokusere på implementeringen af de tilsagn, som Bahrain afgav under processen for den regelmæssige gennemgang og henstillingerne fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommissionen, som kongen af Bahrain har hilst velkommen;
53. beklager det manglende fremskridt fra Bahrains regering i samarbejdet med OHCHR og UNHRC særlige procedurer og opfordrer EU’s medlemsstater til at arbejde hen imod på UNHRC's samling i marts at vedtage en resolution, der opfordrer til fuld gennemførelse af Bahrains tilsagn afgivet under UPR-processen og af henstillingerne – herunder dem, der vedrører menneskerettighedsforkæmpere – fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, som anmodede OHCHR om at aflægge rapport om menneskerettighedssituationen på stedet og om de fremskridt, der er gjort i Bahrains samarbejde med FN’s menneskerettighedsmekanismer;
Egypten
54. opfordrer medlemsstaterne til under den kommende UNHRC-samling kollektivt og indtrængende at opfordre Egypten til omgående og betingelsesløst at løslade alle dem, der er tilbageholdt for fredeligt at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, og til at sikre retsvæsenets uafhængighed; forlanger også, at den egyptiske regering vedtager lovgivning, der er i overensstemmelse med de internationale normer og står vagt om foreningsfriheden, som er indskrevet i den egyptiske forfatning, herunder retten til at modtage og anvende finansieringsmidler, og til at ophæve demonstrationsloven af november 2013 og indføre ny lovgivning, der vil garantere forsamlingsfriheden; opfordrer indtrængende regeringen til at indlede en retslig undersøgelse for at fastslå, hvem der var ansvarlig for at beordre og udføre de udenretlige drab under nedkæmpelsen af de overvejende fredelige demonstrationer, der har fundet sted efter den 3. juli 2013, herunder opløsningen af demonstrationen den 14. august 2013 på Raba'a-pladsen og Nahda-pladsen, hvor mindst 1 000 demonstranter blev dræbt;
55. opfordrer indtrængende Egypten til at gennemføre uafhængige, upartiske og effektive undersøgelser af alle de krænkelser af menneskerettighederne, der er blevet begået siden 2011, herunder seksuelle overgreb, og sikre, at gerningsmændene drages til ansvar og ofrene får adgang til passende retsmidler i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer de egyptiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve alle dødsdomme og beordre genoptagelse af sagerne for at sikre retten til en retfærdig rettergang og en behørig proces, og til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf og henrettelser, straks at frigive alle tilbageholdte journalister og mediefolk og sikre retten til informations- og ytringsfrihed i overensstemmelse med internationale standarder;
56. opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at tillade besøget af FN’s særlige rapportør om vold mod kvinder, som i princippet blev aftalt i begyndelsen af 2014, men som endnu ikke er blevet gennemført, og at stå til rådighed for de relevante FN-menneskerettighedsmekanismer og -procedurer, navnlig den særlige rapportør om forsamlingsfrihed, den særlige rapportør om tortur og den særlige rapportør om menneskerettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse og den særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at national lovgivning er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, samt øjeblikkeligt at trække lov nr. 136/2014 tilbage og sætte en stopper for den militære retsforfølgelse af civile samt annullere alle domme, der er udstedt mod civile ved militære domstole, og påbyde, at sagerne omgående genoptages ved de civile domstole; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte en stærk erklæring om disse spørgsmål;
De besatte palæstinensiske områder/Israel
57. udtrykker dyb bekymring over den humanitære krise, der opstod som følge af den israelske militære offensiv i juli 2014, Operation Beskyttende Kant, med et omfang af fordrivelse og ødelæggelse, der ikke er set magen til siden begyndelsen af den israelske besættelse i 1967; beklager, at den internationale humanitære og udviklingsmæssige indsats i Gaza stadig er stærkt begrænset grundet den israelske regerings fortsatte blokade af Gazastriben; understreger, at genopbygningen kun kan lykkes, hvis den israelske blokade af Gazastriben ophæves fuldstændigt; anser blokaden for at udgøre en kollektiv afstraffelse af hele den palæstinensiske civilbefolkningen i Gaza;
58. opfordrer EU og dets medlemsstater til offentligt at give udtryk for deres støtte til FN’s undersøgelseskommission og kritisere det manglende samarbejde og den manglende adgang for undersøgelseskommission fra de israelske myndigheders side gennem en offentlig erklæring i UNHRC; understreger, at retfærdighed og respekt for retsstatsprincippet er et uundværligt grundlag for fred, og understreger, at den aktuelle langvarige og systemiske straffrihed for krænkelser af folkeretten skal ophøre; glæder sig over, at anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har iværksat en indledende undersøgelse af situationen i Palæstina; opfordrer EU til at samarbejde fuldt ud med ICC’s anklagemyndighed; opfordrer EU til at genoptage behandlingen af punkt 7 på UNHRC's dagsorden og kraftigt fordømme de fortsatte krænkelser af folkeretten og den manglende gennemførelse af den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol samt at støtte forlængelsen af undersøgelseskommissionens mandat;
Saudi-Arabien
59. giver udtryk for sin alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien, som for øjeblikket er medlem af FN’s Menneskerettighedsråd; opfordrer EU og dets medlemsstater til at presse de saudiarabiske myndigheder til at tillade en uafhængig presse og uafhængige medier samt sikre ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til fredelig forsamling, betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der er tilbageholdt og dømt alene for at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, til at undertegne og ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at afskaffe den særlige straffedomstol og indstille sin praksis med offentlig halshugning, stening og andre former for tortur;
Syrien
60. giver udtryk for sin dybe bekymring over det voldsomme omfang af krænkelser af internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret i Syrien, herunder den udbredte chikane og de vilkårlige anholdelser af menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer til løsladelse af fredelige syriske aktivister, som tilbageholdes såvel af den syriske regering som af væbnede grupper; anmoder kraftigt om støtte fra EU og dets medlemsstater til ansvarlighed og fornyelse af FN’s undersøgelseskommission;
Mali
61. glæder sig over det arbejde, der er blevet udført af FN's uafhængige ekspert om menneskerettighedssituationen i Mali og opfordrer UNHRC til at forlænge dennes mandat; glæder sig over de fremskridt, som den maliske regering har gjort for at genetablere retsvæsenet i nogle dele af landet og dens undersøgelser af torturen og drabene på 21 elitesoldater i 2012 såvel som oprettelsen af retfærdigheds-, sandheds- og forsoningskommissionen; er fortsat bekymret over den forværrede sikkerhedssituation og den fortsatte rekruttering af børnesoldater, og opfordrer den maliske regering til at undersøge og retsforfølge de ansvarlige fra alle de krigsførende faktioner for krigsforbrydelser begået under den væbnede konflikt 2012–2013 og til at sikre, at enhver fremtidig fredsaftale indbefatter ansvarsplacering, en styrkelse af sandhedskommissionen og en sortering i sikkerhedsstyrkernes mandskab;
Sydsudan
62. opfordrer Den Afrikanske Union til at offentliggøre rapporten fra sin undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedskrænkelser og overgreb begået af alle parterne i Sydsudan som et skridt i bestræbelserne på at lade retfærdigheden ske fyldest i forbindelse med de menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået, siden konflikten brød ud; opfordrer indtrængende Menneskerettighedsrådet til at vedtage en resolution, der understreger, at retfærdig og troværdig efterforskning og retsforfølgelse af forbrydelser i henhold til folkeretten er afgørende for Sydsudan for at bryde en ond cirkel af brutalitet, der næres af straffrihed, og opfordrer i denne forbindelse til, at man overvejer at etablere en hybrid retlig mekanisme, og opfordrer endvidere indtrængende Sydsudan til at tiltræde Romstatutten og fastlægge et mandat for den særlige rapportør for Sydsudan med henblik på at bidrage til at fremme retfærdig og troværdig retsforfølgelse og bredere ansvarlighedsforanstaltninger med støtte fra det internationale samfund;
Sri Lanka
63. tager de tilsagn til efterretning, som den nyvalgte srilankanske regering har givet og opfordrer den til at tage konkrete skridt henimod ansvarsplacering mellem nu og UNHRC-samlingen i september 2015 med henblik på at leve op til sine løfter om at forbedre menneskerettighedssituationen i landet og for at forhindre tilbagegang, herunder seriøs efterforskning og retsforfølgelse såvel som andre skridt til at tage hånd om de mere generelt rådende problemer med straffrihed og menneskerettighedskrænkelser og til i fuldt omfang at samarbejde med UNHCHR-kontoret og deltage i dennes internationale undersøgelse angående Sri Lanka;
Usbekistan
64. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gå forrest og stille forslag om en UNHCR-resolution under punkt 4 om at oprette en særligt FN-mekanisme for Usbekistan til at sikre FN-overvågning, rapportering til offentligheden og UNHCR-debat om den katastrofale situation på menneskerettighedsområdet i Usbekistan i løbet af 2015, der falder sammen med 10-års jubilæet for Andijan-massakren, i betragtning af Usbekistans notoriske mangel på samarbejde med FN’s menneskerettighedsmekanismer og den fortsatte tilbageholdelse af et stort antal politiske modstandere og menneskerettighedsforkæmpere, de fortsatte begrænsninger af forsamlingsfriheden og ytringsfriheden samt mediefriheden og den fortsatte anvendelse af tvangsarbejde og børnearbejde;
Mexico
65. opfordrer indtrængende den mexicanske regering til at gå videre med undersøgelsen i kølvandet på 43 lærerstuderendes forsvinden i Iguala, Mexico, og til at retsforfølge gerningsmændene til disse forbrydelser og intensivere kampen mod korruption, straffrihed og organiseret kriminalitet;
*
* *
66. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd og FN's højkommissær for menneskerettigheder.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)…