Forslag til beslutning - B8-0233/2015Forslag til beslutning
B8-0233/2015

    FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) i 2015

    4.3.2015 - (2015/2572(RSP))

    på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
    jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

    Charles Tannock for ECR-Gruppen

    Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0228/2015

    Procedure : 2015/2572(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B8-0233/2015
    Indgivne tekster :
    B8-0233/2015
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    B8‑0233/2015

    Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) i 2015

    (2015/2572(RSP))

    Europa-Parlamentet,

    –       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til FN's menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil, herunder konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

    –       der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),

    –       der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

    –       der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012,

    –       der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd,

    –       der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser, herunder sine hastebeslutninger om sådanne emner,

    –       der henviser til sin beslutning af ...om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[1],

    –       der henviser til konklusionerne fra samlingen i Udenrigsrådet den 9. februar 2015 om EU's prioriteringer i FN's menneskerettighedsfora,

    –       der henviser til artikel 2, 3, stk. 5, artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union,

    –       der henviser til den forestående 28. samling i UNHRC, der vil blive afholdt den 2.–27. marts 2015,

    –       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

    A.     der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne er en del af gældende EU-ret og et af de vigtigste mål med EU's udenrigspolitik;

    B.     der henviser til, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uanset nationalitet, race, køn, etnisk oprindelse, religion eller anden status, og til at respekten for disse rettigheder er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder såvel som i efterfølgende internationale menneskerettighedskonventioner, -erklæringer og -resolutioner;

    C.     der henviser til, at menneskerettighederne er udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige og at fratagelsen af bare én af disse rettigheder har direkte og skadelig indvirkning på de øvrige;

    D.     der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet og fraværet af lovlig, demokratisk deltagelse er blandt hovedårsagerne til ustabilitet, mislykkede stater, humanitære kriser og væbnede konflikter;

    E.     der henviser til, at Unionens optræden i sine forbindelser med tredjelande er styret af artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, som på ny bekræfter universaliteten og udeleligheden af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt FN-pagten og folkeretten;

    F.     der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres befolkningers grundlæggende rettigheder og til at tage konkrete skridt til at fremme disse rettigheder på nationalt plan samt til at samarbejde på internationalt plan med henblik på at fjerne hindringer for virkeliggørelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;

    G.     der henviser til, at de ordinære samlinger i Menneskerettighedsrådet, udpegelsen af særlige rapportører, mekanismen for universel regelmæssig gennemgang og de særlige procedurer, der enten vedrører specifikke landesituationer eller tematiske spørgsmål, bidrager til fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

    H.     der henviser til, at nogle af de nuværende medlemmer af UNHRC desværre anses for at være blandt de værste menneskerettighedskrænkere og har haft problemer med at samarbejde inden for rammerne af FN's særlige procedurer og overholde deres indberetningsforpligtelser over for FN's traktatfæstede menneskerettighedsorganer;

    FN's Menneskerettighedsråd

    1.      noterer sig dagsordenen for den 28. samling i UNHRC, som finder sted i en tid med adskillige konflikter, herunder og især i EU's naboskabsområder; er på denne baggrund skuffet over, at den russisk-sponsorerede konflikt i Ukraine ikke er nævnt nogen steder;

    2.      glæder sig over EU's prioriteringer for den forestående 28. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), som fastsat i Rådets konklusioner af 9. februar 2015; opfordrer indtrængende EU til at gå fordomsfrit til dagsordenspunkterne og tilskynde alle FN's medlemsstater til at gøre ligeså;

    3.      bifalder udnævnelsen af ambassadør Joachim Rücker som formand for UNHRC for 2015;

    4.      lykønsker Zeid Ra’ad Al Hussein med udnævnelsen som FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) og gentager sin stærke støtte til hans indsats og hans mandat;

    5.      glæder sig over højkommissærens årsberetning til FN's Generalforsamling, der dækker perioden fra december 2013 til november 2014 og udtrykker sin fulde støtte til embedets uafhængighed og integritet; understreger, at det er vigtigt at forsvare denne uafhængighed, således at højkommissæren fortsat kan udøve sine opgaver på effektiv og uvildig vis;

    6.      minder om sit tilsagn om at støtte et stærkt multilateralt menneskerettighedssystem i FN-regi, herunder Generalforsamlingens 3. Komité, Menneskerettighedsrådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder og arbejdet i de dertil knyttede særorganisationer, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og FN's særlige procedurer;

    7.      mener, at den vedvarende chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsprofiler, som finder sted i en række UNHRC-medlemslande, undergraver UNHRC's troværdighed; gentager sin holdning om, at UNHRC-medlemmer bør vælges blandt stater, der værner om respekten for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, og som har indvilget i uddele stående indbydelser til alle særlige procedurer; opfordrer til, at der vedtages resultatkriterier for indsatsen på menneskerettighedsområdet, som bør gælde for enhver stat, der vælges som medlem af UNHRC; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til gennemsigtige og konkurrenceprægede procedurer for valg af UNHRC's medlemmer;

    8.      gentager sin støtte til mekanismen for universel regelmæssig gennemgang og sin påskønnelse af det værdifulde arbejde i forbindelse hermed og opfordrer medlemsstaterne til aktivt at forberede deres gennemgange, bl.a. gennem inddragelse af civilsamfundet, gå i interaktiv dialog under gennemgangssamlingen og implementere gennemgangshenstillingerne og tage konkrete skridt til at forbedre og opretholde efterlevelsen af deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

    9.      opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at følge op på gennemgangshenstillingerne i alle EU's politikdialoger med de berørte lande for at finde måder, hvorpå man kan støtte landene med at efterkomme henstillingerne;

    10.    gentager sin støtte til de særlige procedurer og mandatindehavernes uafhængige status, der sætter dem i stand til at udfylde deres funktioner helt uvildigt, og opfordrer alle stater til at samarbejde med disse procedurer;

    11.    er bekymret over, at råderummet for samspil mellem civilsamfundet og UNHRC bliver stadig mere snævert, og at NGO'er gives færre muligheder for at tage ordet under disse samlinger; opfordrer indtrængende EU og UNHRC til at sikre, at civilsamfundsrepræsentanter får lov til at bidrage mest muligt til UNHRC's 28. samling samt til den universelle regelmæssige gennemgang og andre FN-menneskerettighedsmekanismer uden frygt for repressalier, når de vender tilbage til deres hjemland;

    12.    advarer mod de utilsigtede konsekvenser af fortsat at udvide listen over menneskerettigheder og at indføje ideologiske eller politisk kontroversielle spørgsmål, eftersom dette i sidste ende kan mindske den brede støtte til selve idéen om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed;

    Borgerlige og politiske rettigheder

    13.    gentager, at ytringsfriheden, som er en hjørnesten i ethvert frit og demokratisk samfund, er en grundlæggende ret for ethvert menneske; fordømmer på det kraftigste mordene i Frankrig i januar 2015 på 12 personer, herunder satiretegnere ved avisen Charlie Hebdo, og på fire personer i et jødiske supermarked, samt mordene på en filminstruktør og en synagogevagt i København begået af terrorister, der ville angribe ytrings- og religionsfriheden;

    14.    fordømmer ekstremist- og jihadistgruppers misbrug af religion i alle lande, og navnlig i Syrien, Irak, Libyen, Myanmar, Nigeria og Centralafrika, hvor deres aktioner omfatter skud- og bombeattentater, selvmordsbomber, kidnapninger og andre voldshandlinger; er af den opfattelse, at kampen mod terror kræver, at der tages fat om de grundlæggende årsager, herunder social udstødelse, politisk marginalisering og ekstrem ulighed; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at beskytte rettighederne for personer, der tilhører religiøse mindretal;

    15.    udtrykker bekymring over alle begrænsninger af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forbud mod civilsamfundsorganisationer, aggressiv brug af injurielove og andre restriktive love, overdrevne registrerings- og indberetningskrav og uforholdsmæssigt restriktive regler mod udenlandsk finansiering, og fastslår, at foreningsfriheden og friheden til fredelig forsamling er grundlæggende elementer af menneskerettighederne;

    16.    opfordrer alle regeringer til at lette civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes arbejde og gøre det muligt for dem at arbejde uden frygt, undertrykkelse eller trusler, og til at samarbejde med UNHRC om mekanismen for universel periodisk gennemgang og sikre, at lande, der er ansvarlige for repressalier over for menneskerettighedsforkæmpere, stilles til ansvar, navnlig i tilfælde af repressalier med dødelig udgang, som f.eks. de repressalier, der førte til menneskerettighedsforkæmperens Cao Shunlis død i Kina i marts 2014, efter at hun havde forsøgt at gå om bord på et fly for at deltage i UNHRC-samlingen i Genève i september 2013;

    17.    gentager vigtigheden af kampen mod tortur og andre former for mishandling og af, at EU har forpligtet sig til at prioritere dette anliggende, herunder i forhold til børn, og til at bistå FN's særlige rapportør i dennes arbejde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at vise deres fælles engagement i udryddelse af tortur og støtte til torturofre;

    18.    tilslutter sig den seneste rapport og konklusionerne fra UNHRC's særlige rapportør om moderne former for racisme, racediskrimination, xenofobi og hermed forbundet intolerance; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre den særlige rapportørs henstillinger i deres politikker for bekæmpelse af udbredelse af racistisk, etnisk baseret og xenofobisk had og anstiftelse heraf via internettet og via sociale medier ved at tage passende skridt under fuld overholdelse af alle andre grundlæggende rettigheder;

    19.    erkender, at den hastige udvikling af informations- og kommunikationsteknologier har forandret betingelserne for udøvelse af ytringsfrihed i hele verden og skabt både markante fordele og alvorlige problemer; bifalder i denne forbindelse Rådets vedtagelse i maj 2014 af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, og fordømmer alle begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder dem der rettes mod civilsamfundsaktører; gentager, at det er nødvendigt at være særligt opmærksom på journalisters og bloggeres rettigheder;

    Sociale og økonomiske rettigheder

    20.    bemærker, at FN's udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 har som mål at udrydde fattigdom senest i 2030 gennem en holistisk adgang til økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål; bifalder FN's generalsekretærs synteserapport forud for FN's særlige topmøde om målene for bæredygtig udvikling for perioden efter 2015; tilslutter sig FN's generalsekretærs opfordring til en tilgang, der fokuserer på menneskers behov og rettigheder med henblik på at udrydde fattigdom;

    21.    anser det for vigtigt at imødegå ekstrem ulighed for at bekæmpe fattigdom generelt og for at lette adgangen til føde, vand, uddannelse, sundhedspleje og navnlig tilstrækkelige boliger; fremhæver i denne forbindelse det stigende problem med land grabbing, som der må tages hånd om;

    22.    er af den opfattelse, at korruption, skatteunddragelse, dårlig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarliggørelse bidrager til krænkelsen af borgernes rettigheder, idet de fjerne midler fra investeringer i hårdt tiltrængte offentlige tjenesteydelser og dermed bidrager til at fastholde fattigdomscyklussen; minder om, at staterne i henhold til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er forpligtet til at respektere deres borgeres rettigheder ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed; understreger i denne forbindelse, at der skal sættes særligt fokus på beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

    23.    gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at støtte oprettelsen af en post som særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;

    Erhvervslivet og menneskerettighederne

    24.    støtter udbredelsen og implementeringen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne i og uden for EU; opfordrer samtlige interessenter til at påtage sig en aktiv rolle i det 11. møde i FN's arbejdsgruppe om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og til at støtte bestræbelserne på at bringe deres politik på linje med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; gentager sin anmodning til Kommissionen om inden udgangen af 2015 at aflægge rapport om EU-medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;

    25.    tilskynder EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med EU-virksomheder om at fremme respekten for menneskerettighederne og sikre, at "erhvervslivet og menneskerettighederne" tages med blandt de centrale temaer i de lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

    26.    mener, at erhvervslivet og menneskerettighederne kan styrke hinanden ved at skabe nye forretningsmuligheder i de regioner, der har størst behov for bæredygtige og ansvarlige investeringer, og ved at bidrage til den almene respekt for menneskerettighederne i udviklingslandene;

    Kvinders rettigheder

    27.    bemærker, at kvinder – trods de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders status – stadig er ofre for seksuel vold og massevoldtægter i områder med væbnede konflikter, og antallet af kvinder, der hver dag dør som følge af vold i hjemmet er virkelig rystende; opfordrer alle regeringer til at tage konkrete skridt til at bekæmpe vold mod kvinder i alle dens afskygninger og gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

    28.    understreger, at kønslemlæstelse af piger og kvinder er en form for tortur; understreger, at der fortsat er behov for, at EU samarbejder med tredjelande om at udrydde kønslemlæstelse af piger og kvinder; minder de medlemsstater med en national lovgivning, der kriminaliserer kønslemlæstelse af piger og kvinder, om, at de skal anvende denne lovgivning, når det opdages, at deres statsborgere har omgået den;

    29.    glæder sig over, at ICC har medtaget kønsbaserede forbrydelser, herunder voldtægt, seksuelle overgreb og seksuel ydmygelse, og over dens anbefaling af, at disse forbrydelser bør betragtes som krigsforbrydelser:

    Børns rettigheder

    30.    udtrykker sin bekymring over, at der – til trods for de fremskridt, der er gjort siden vedtagelsen af konventionen om barnets rettigheder i 1989 – er mindst 58 millioner børn, især piger, børn fra fattige familier, børn med handicap og børn i konfliktområder, der ikke går i skole, og at mange børn stadig lider af lethelbredelige sygdomme, mens andre udnyttes til børnearbejde;

    31.    opfordrer alle stater til at forpligte sig til at udrydde de værste former for børnearbejde som defineret i artikel 3 i ILO-konvention nr. 182, der omfatter børneslaveri, børnehandel, prostitution og farligt arbejde, der bringer børns fysiske og psykiske sundhed i fare;

    32.    minder om, at en af de primære forpligtelser, der påhviler statsmagten, er at give alle børn en uddannelse ved at etablere de fornødne institutioner og tage hånd om de strukturelle årsager til hindringerne for grundskolegang;

    33.    kræver tilstrækkelig EU-finansiering til demobiliserings- og reintegrationsprogrammer for børn, der har været involveret i væbnede konflikter og for tidligere børnesoldater; minder om sin stærke støtte til kampagnen "Children, not Soldiers" som udtrykt på mødet om samme emne i Underudvalget om Menneskerettigheder den 3. december 2014; bifalder den årsberetning, som FN's særlige rapportør om børn i væbnede konflikter og FN's særlige repræsentant vedrørende vold mod børn har fremlagt, sammen med rapporten fra den særlige rapportør om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi;

    Bekæmpelse af straffrihed og Den Internationale Straffedomstol (ICC)

    34.    gentager sin fulde støtte til det arbejde, Den Internationale Straffedomstol (ICC) udfører for at bekæmpe straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave dens legitimitet og uafhængighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med Domstolen og give den stærk diplomatisk, politik og finansiel støtte, herunder i FN-sammenhæng; opfordrer EU, dets medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten;

    Oprindelige folk

    35.    opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte revisionen af mandatet til ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder, i tråd med slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk (FN's Generalforsamlings resolution 69/2), med henblik på at overvåge, evaluere og forbedre implementeringen af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anmode om, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger tilhørende oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af den systemdækkende handlingsplan for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling har anmodet om i sin resolution af september 2014, navnlig hvad angår organisering af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces;

    Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder

    36.    tager skarpt afstand fra autoritære staters tiltagende praksis med at være vært for kæmpe sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de indfører yderligere begrænsninger for indenlandske kritikere; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at rejse dette spørgsmål, herunder i UNHRC, og gå i dialog med nationale idrætsorganisationer, aktører fra erhvervslivet og civilsamfundsorganisationerne om modaliteterne for deres deltagelse i sådanne arrangementer, bl.a. for så vidt angår de første Europæiske Lege i Baku i 2015 og VM i fodbold i Rusland i 2018;

    EU's mainstreaming af menneskerettighederne

    37.    opfordrer EU til at fremme menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 21 og de almindelige bestemmelser for Unionens optræden udadtil;

    38.    opfordrer EU, medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at integrere menneskerettighederne i alle deres udenrigspolitiske anliggender med tredjelande;

    EU-prioriteter vedrørende landespecifikke spørgsmål

    Ukraine

    39.    udtrykker sin dybe bekymring over situationen i de sydøstlige udbryderregioner; fordømmer de omfattende menneskerettighedskrænkelser, som er blevet begået under konflikten, samt konsekvenserne af den seneste tids kampe for menneskerettighederne; støtter fuldt ud FN's menneskerettighedsovervågningsmission og OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine; er fortsat bekymret over diskriminationen af og de udbredte menneskerettighedskrænkelser begået mod lokalbefolkningen på Krim, især Krim-tatarerne; opfordrer medlemsstaterne til at støtte enhver tænkelig indsats på FN-niveau for at bekæmpe straffrihed og gennemføre uvildige efterforskninger af voldshandlingerne og menneskerettighedskrænkelserne i tilknytning til Maidan-demonstrationerne og den ulovlige annektering af Krim samt den russisk-sponsorerede konflikt i de sydøstlige regioner;

    Irak og Syrien

    40.    er stadig ekstremt bekymret over de voldelige konflikter, der hærger i Irak og Syrien; fordømmer utvetydigt de krigsforbrydelser, som begås af Bashar al-Assad og ISIS/Da’esh og alle andre grupper, der er involveret i konflikten; fordømmer endvidere ISIS/Da’esh' forsøg på at eksportere deres ekstremistiske ideologi og vold til andre lande i og uden for regionen; opfordrer indtrængende alle FN's medlemsstater til klart at tage afstand fra volden og navnlig gøre sig til fortalere for mindretals rettigheder; mener, at der for at dæmme op for de kristnes og andre af regionens oprindelige befolkningsgruppers lidelser og exodus er behov for en klar og utvetydig erklæring fra de regionale politiske og religiøse ledere, der støtter deres forbliven og fulde og lige rettigheder som borgere i deres fædrelande;

    Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)

    41.    bifalder den planlagte forlængelse af mandatet til den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea; bifalder ligeledes FN's generalforsamlings resolution, der opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at træffe passende skridt til at sikre ansvarliggørelse, bl.a. ved at overveje at overdrage situationen i Nordkorea til ICC;

    Iran

    42.    glæder sig over UNHRC's resolution fra marts 2014 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og forlængelsen af den særlige rapportørs mandat og opfordrer Iran til at give FN's særlige rapportør adgang til landet som en afgørende indikator for dets vilje til at tage skridt i retning af at indlede en dialog på menneskerettighedsområdet; gentager sin fordømmelse af dødsstraffen i Iran, herunder for mindreårige, som ofte eksekveres efter en retslig procedure, der ikke er i overensstemmelse med de internationalt anerkendte minimumsstandarder for en retfærdig rettergang og en retfærdig procedure; er fortsat bekymret over det høje antal henrettelser; støtter den fælles erklæring af august 2014 fra mandatindehaverne under FN's særlige procedurer, der fordømmer bølgen af anholdelser og dommene over civilsamfundsaktivister i Iran; opfordrer EU og UNHRC til fortsat at overvåge menneskerettighedssituationen nøje og sørge for, at menneskerettighederne bliver ved med at være en central prioritet i alle forbindelser med den iranske regering;

    Burma/Myanmar

    43.    støtter FN's særlige rapportørs rapport til den 69. samling i FN's Generalforsamling om menneskerettighedssituationen i Myanmar, der anderkender de hidtil opnåede fremskridt og samtidig indkredser de områder, der fortsat giver grund til stor bekymring; opfordrer regeringen til at integrere menneskerettigheder i landets institutionelle og retlige rammer og i samtlige politikområder samt til at respektere ytrings- og forsamlingsfriheden, således at mennesker frit kan give deres mening om regeringens politik til kende uden frygt, trusler eller chikane;

    Hviderusland

    44.    giver udtryk for sin alvorlige bekymring over de vedvarende menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland, herunder chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, forfølgelse af uafhængige journalister, censur af alle internetbaserede kommunikationsformer samt den restriktive lovgivning mod NGO'er; opfordrer til fornyelse af mandatet for FN's særlige rapportør og opfordrer den hviderussiske regering til at give uindskrænket adgang til mandatindehaverne under FN's særlige procedurer, inklusive den særlige rapportør;

    Mali

    45.    glæder sig over det arbejde, der er blevet udført af FN's uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Mali, og opfordrer UNHRC til at forlænge dennes mandat; glæder sig over de fremskridt, som den maliske regering har gjort for at genetablere retsvæsenet i visse dele af landet og dens undersøgelser af torturen og drabene på 21 elitesoldater i 2012 såvel som oprettelsen af en sandheds-, rets- og forsoningskommission; er fortsat bekymret over den nye forværring af sikkerhedssituationen og den fortsatte anvendelse og rekruttering af børnesoldater; opfordrer den maliske regering til at undersøge og retsforfølge de ansvarlige fra alle de krigsførende faktioner for krigsforbrydelser begået under den væbnede konflikt 2012–2013 og til at sikre, at en eventuel fremtidig fredsaftale indbefatter ansvarliggørelse, en styrkelse af sandhedskommissionen og en kritisk gennemgang af sikkerhedsstyrkernes mandskab;

    Sydsudan

    46.    opfordrer Den Afrikanske Union til at offentliggøre rapporten fra sin undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedskrænkelser og overgreb begået af alle parterne i Sydsudan som et skridt i bestræbelserne på at lade retfærdigheden ske fyldest i forbindelse med de menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået, siden konflikten brød ud;

    ***

    47.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd og FN's højkommissær for menneskerettigheder.