Forslag til beslutning - B8-0346/2015Forslag til beslutning
B8-0346/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab

13.4.2015 - (2015/2590(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Takis Hadjigeorgiou, Neoklis Sylikiotis, Barbara Spinelli, Curzio Maltese, Patrick Le Hyaric, Younous Omarjee, Fabio De Masi, Josu Juaristi Abaunz, Miloslav Ransdorf, Kostas Chrysogonos, Kostadinka Kuneva, Lidia Senra Rodríguez, Martina Michels for GUE/NGL-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0342/2015

Procedure : 2015/2590(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0346/2015
Indgivne tekster :
B8-0346/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0346/2015

Europa-Parlamentets beslutning om markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab

(2015/2590(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til FN’s charter,

–       der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–       der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–       der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål[1], hvori det armenske folkedrab blev erkendt,

–       der henviser til Europarådets parlamentariske forsamlings resolution af 24. april 1998, som markerede "det første folkedrab i det 20. århundrede" og "forbrydelsen mod menneskeheden", som blev begået imod det armenske folk,

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik på området[2], navnlig pkt. 77,

–       der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 9. december 1948,

–       der henviser til FN's konvention om ikke-anvendeligheden af forældelsesfrister på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af 26. november 1968,

–       der henviser til sin beslutning af 15. november 2000 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse[3],

–       der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet[4],

–       der henviser til resolutioner og udtalelser fra lovgivende organer og regeringer i en række EU-medlemsstater samt andre stater,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at 2015 markerer hundredåret for det armenske folkedrab, der blev begået i Det Osmanniske Rige efter en beslutning om at tilintetgøre armeniere, hvilket resulterede i drabet på 1,5 millioner mennesker;

B.     der henviser til, at dette folkedrab, som omfatter ekspropriation, massakrer, etniske udrensninger og ødelæggelse af armensk arv, også havde dybe langsigtede virkninger på flygtninge, især på det europæiske kontinent;

C.     der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. juni 1987 formelt erkendte, at de tragiske begivenheder, der fandt sted i 1915-1917 og som involverede de armeniere, der levede i Det Osmanniske Rige, udgjorde et folkedrab i den betydning, der fremgår af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 9. december 1948;

D.     der henviser til, at den tyrkiske regering til dato har nægtet at anerkende folkedrabet i 1915 og derved afviser at acceptere en del af landets historie og således ikke tager ved lære af landets egen historie;

E.     der henviser til, at aktivister, journalister og forfattere, blandt andre, i de seneste år har udtalt sig til fordel for Tyrkiets anerkendelse af det armenske folkedrab; der henviser til, at dette stadig betragtes som en strafbar handling i henhold til den tyrkiske forfatning; der henviser til, at nogle, heriblandt journalisten Hrant Dink, har betalt for fordømmelsen af folkedrabet med deres liv;

F.     der henviser til, at FN anerkendte det armenske folkedrab i 1985, og at en række lande og parlamenter, herunder EU-medlemsstater, også har gjort det;

G.     der henviser til, at den tyrkiske regerings anerkendelse af det armenske folkedrab ville bidrage til en lempelse af spændinger og en forbedring af de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og Armenien;

1.      deltager i markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab og ærer mindet om de halvanden million uskyldige mennesker, der måtte lade livet;

2.      opfordrer parlamenterne og regeringerne i EU-medlemsstaterne og civilsamfundet til at deltage i markeringen af dette hundredår; påpeger, at deltagelse i markeringen vil bidrage til at stoppe tavshedens sammensværgelse pålagt af Tyrkiet for så vidt angår dette folkedrab samt behandlingen af den kurdiske befolkning i landet, den fortsatte besættelse af Cypern og tilskyndelse til, og involvering i, krisen i Syrien;

3.      opfordrer Tyrkiet til at benytte sig af hundredåret som anledning til at anerkende det armenske folkedrab, der blev begået af Det Osmanniske Rige og gøre op med denne del af landets historie, da kun sandheden vil gøre det muligt for landet at blive demokratisk og komme videre uden denne byrde samt udvikle et godt naboskab med Armenien;

4.      opfordrer de tyrkiske myndigheder til at åbne alle arkiver, der vil give historikere, akademikere og forskere mulighed for at kaste lys over disse tragiske begivenheder og starte en ægte åben debat på alle niveauer med henblik på at overvinde den politiske tavshed og anerkende folkedrabet;

5.      opfordrer regeringer og parlamenter til at udtrykke respekt for ofrene og anerkende, at det armenske folkedrab udgør en mørk side i historien om verdens civilisation;

6.      mener, at undervisning i historie, herunder det armenske folkedrab, bør forholde sig til realiteter for at undgå gentagelse;

7.      foreslår, at der indføres en europæisk mindedag for det armenske folkedrab;

8.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Armeniens præsident og parlament samt Tyrkiets præsident, regering og parlament.