FORSLAG TIL BESLUTNING om markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab
13.4.2015 - (2015/2590(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Knut Fleckenstein, Victor Boștinaru, Richard Howitt, Vincent Peillon, Arne Lietz, Gilles Pargneaux, Sylvie Guillaume, Nikos Androulakis, Demetris Papadakis, Nicola Caputo, Tonino Picula, Marlene Mizzi, Zigmantas Balčytis, Ana Gomes, Tanja Fajon, Siôn Simon, Goffredo Maria Bettini, Andrejs Mamikins, Miroslav Poche, Neena Gill, Soraya Post, Elisa Ferreira, Liisa Jaakonsaari, Pier Antonio Panzeri for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0342/2015
B8‑0347/2015
Europa-Parlamentets beslutning om markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet[1],
– der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,
– der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at et af hovedmotiverne for de europæiske integrationsbestræbelser og en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier er viljen til at forhindre, at der igen forekommer krige og forbrydelser imod menneskeheden i Europa;
B. der henviser til, at styret under Komitéen for Forening og Fremskridt kort efter, at Det Osmanniske Rige gik med i Første Verdenskrig, ved en centralt planlagt operation beordrede og udførte massedeportationer og tilintetgørelse af over en million osmanniske armeniere og udslettelse af deres kultur; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. juni 1987 anerkendte, at disse hændelser udgør et folkedrab i henhold til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab;
C. der henviser til, at 2015 markerer hundredåret for det armenske folkedrab, som blev begået i Osmannerriget;
D. der henviser til, at der samtidig døde hundredtusindvis af osmanniske muslimer under Første Verdenskrig som ofre for hungersnød og sygdom samt ved målrettede drab; der henviser til, at dette ikke bør aflede opmærksomheden fra den kendsgerning, at massetilintetgørelsen af de osmanniske armeniere var den største grusomhed begået mod en enkelt befolkningsgruppe under Første Verdenskrig;
E. der henviser til, at Den Tyrkiske Republiks grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk selv, anerkendte massegrusomhederne mod de osmanniske armeniere, idet han kaldte dem "en skændselsdåd"; der henviser til, at Den Tyrkiske Republik ikke tog denne indrømmelse til sig og konfronterede de mørke sider af sin nationale historie, idet den i stedet hengav sig til forskellige former for officiel benægtelse og fortsatte med ødelæggelsen af den armenske kulturarv; der henviser til, at benægtelsen af folkedrabet sætter kronen på værket;
F. der henviser til, at ændringerne i det tyrkiske samfund siden begyndelsen af det 21. århundrede og reformer, der har banet vej for indledningen af EU-tiltrædelsesforhandlinger, har skabt forudsætninger for en mere åben og fri debat om historiske spørgsmål i Tyrkiet, herunder det armenske spørgsmål; der henviser til, at adskillige civilsamfundsinitiativer og kulturelle udvekslinger mellem Tyrkiet og Armenien er blevet udviklet som et resultat heraf; der henviser til, at en række tyrkiske ngo’er og intellektuelle er ved at forberede sig på offentligt at markere hundredåret for det armenske folkedrab i Istanbul;
G. der henviser til, at Tyrkiet og Armenien har indledt en diplomatisk normaliseringsproces, idet de har undertegnet protokoller i 2009 i Geneve om at etablere og udvikle forbindelser, herunder åbning af grænsen; der henviser til, at denne proces siden er gået i stå;
H. der henviser til, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan har kondoleret de pårørende til ofrene for det armenske folkedrab, idet han har kaldt massedrabene "umenneskelige"; der henviser til, at Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, har erklæret, at Tyrkiet "tager del i armeniernes lidelser", har opfordret til at bryde tabuerne ved at tale om "det store traume, der satte tiden i stå i 1915” og har forpligtet sig til at vise "behørig anerkendelse af den armenske kulturarv i Tyrkiet";
I. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 2. april 2009 understregede betydningen af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden sandhed, erindring og retfærdighed;
1. deltager i markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab i en ånd af solidaritet og retfærdighed og ærer mindet om de uskyldige ofre for dette folkedrab; opfordrer Kommissionen og Rådet til at deltage i markeringen af dette hundredår; udtrykker sin taknemmelighed over for alle dem, der har bidraget til efterforskning, anerkendelse og erindring af det armenske folkedrab;
2. understreger, at rettidig forebyggelse og effektiv straf for folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden bør være blandt det international samfunds og Den Europæiske Unions hovedprioriteter;
3. glæder sig over præsident Erdoğans og premierminister Davutoğlus erklæringer, idet de kondolerer og anerkender grusomhederne imod de osmanniske armeniere, hvilket er et skridt i den rigtige retning; tilskynder Tyrkiet til at bruge markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab som en vigtig lejlighed til at fortsætte sine bestræbelser på at komme overens med sin fortid, anerkende det armenske folkedrab og således bane vej for en virkelig forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk;
4. er overbevist om, at den åbne og frie debat i det tyrkiske samfund om historiske spørgsmål, herunder det armenske folkedrab, er uløseligt forbundet med demokratiseringsprocessen, eftersom et sundt, modent demokrati ikke kan opbygges på grundlag af benægtelse af historiske kendsgerninger og ansvar; anerkender i denne henseende den vitale rolle, som EU-tiltrædelsesprocessen spiller for at fremme demokratiseringen af Tyrkiet; opfordrer derfor til, at forhandlingsprocessen med EU genoplives som en væsentlig katalysator for en mere åben og fri debat om historiske spørgsmål, herunder udslettelsen af de osmanniske armeniere;
5. opfordrer bade Tyrkiet og Armenien til at forny deres bestræbelser på at normalisere deres forbindelse ved betingelsesløst at ratificere protokollerne om etablering af diplomatiske forbindelser og åbning af grænsen; fremhæver de sociale, menneskelige, kulturelle og økonomiske fordele, som en normalisering af forbindelserne mellem Tyrkiet og Armenien ville medføre for det tyrkiske og det armenske folk, blandt andet ved at gøre det af med deres respektive faste forestillinger og fordomme imod hinanden;
6. støtter kraftigt det arbejde, der gøres af tyrkiske og armenske videnskabsfolk, ngo’er og kulturpersonligheder, med at fremme dialogen og forsoningen mellem tyrkere og armeniere; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til konsekvent og proaktivt at støtte disse aktiviteter;
7. opfordrer de tyrkiske myndigheder, politikere og medier på alle planer til at afstå fra provokerende udtalelser imod mindretal, herunder armeniere, og til at gøre deres yderste for at bekæmpe hadefulde udtalelser og fordomme imod mindretal ved blandt andet at fjerne alt nedværdigende og diskriminerende sprog fra skolebøger og indføre omfattende lovgivning imod diskrimination, herunder et forbud mod diskrimination på grund af etnisk og religiøs identitet;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, Armeniens præsident og parlament og Tyrkiets præsident og parlament.