FORSLAG TIL BESLUTNING om hundredåret for det armenske folkedrab
13.4.2015 - (2015/2590(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Ryszard Czarnecki, Kazimierz Michał Ujazdowski, Marek Jurek, Angel Dzhambazki, Mark Demesmaeker, Bas Belder, Kosma Złotowski, Sajjad Karim for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0342/2015
B8‑0348/2015
Europa-Parlamentets beslutning om hundredåret for det armenske folkedrab
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål[1],
– der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,
– der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[2],
– der henviser til årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området,
– der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet[3],
– der henviser til beslutning af 17. marts 2015 fra Den Parlamentariske Forsamling Euronest om hundredåret for det armenske folkedrab,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at en af de vigtigste bevæggrunde for den europæiske samlingsbevægelse er viljen til at undgå en gentagelse af krige og forbrydelser mod menneskeheden i Europa;
B. der henviser til, at 2015 markerer hundredåret for det armenske folkedrab, der blev begået i Osmannerriget, og som førte til deportation af næsten to millioner armere, hvoraf halvanden million blev dræbt;
C. der henviser til, at ud over de osmanniske armenere blev også de osmanniske pontere, grækere, assyrere, yazidier samt andre etniske og religiøse mindretal i Osmannerriget offer for denne udryddelsespolitik;
D. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. juni 1987 anerkendte, at massakrerne på armenere, der fandt sted i årene 1915 til 1923, udgør et folkedrab i henhold til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab;
E. der henviser til, at mange andre lande har anerkendt og fordømt det armenske folkedrab, herunder Belgien, Canada, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Litauen, Nederlandene, Polen, Slovakiet og Sverige; der henviser til, at Tyrkiet hidtil har afvist at gøre det;
F. der henviser til, at det armenske folkemord antager endnu større betydning i forbindelse med markeringer af hundredåret for Første Verdenskrig;
1. tilslutter sig markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab i en ånd af europæisk broderskab, solidaritet og retfærdighed;
2. understreger, at benægtelse af folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden samt af racisme, fremmedhad eller religiøst had udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og således bør fordømmes;
3. glæder sig over, at det armenske folkedrab anerkendes af et stigende antal EU-medlemsstater, deres nationale parlamenter og tredjelande; tilskynder EU's medlemsstater til at anerkende dette faktum og til sammen med EU-institutionerne at bidrage til, at det anerkendes af medlemmer af det internationale samfund; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at anerkende det armenske folkedrab;
4. understreger, at det er vigtigt at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at forhindre, at det armenske folkedrab benægtes;
5. foreslår, at der indføres en europæisk mindedag for folkedrabet for atter en gang at erindre om retten til fred og værdighed for alle folkeslag og alle nationer i hele verden;
6. ærer mindet om de uskyldige ofre for samtlige folkemord og forbrydelser, der er begået imod menneskeheden;
7. opfordrer Tyrkiet til at respektere og fuldt ud efterleve de retlige forpligtelser, som det har påtaget sig, herunder de bestemmelser, der vedrører beskyttelse af den kulturelle arv, og navnlig til i god tro at foretage en samlet opgørelse over armensk og anden kulturarv, der er blevet tilintetgjort eller ødelagt i det forgangne århundrede;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, Armeniens præsident og parlament og Tyrkiets præsident og parlament.