Procedure : 2015/2660(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0378/2015

Indgivne tekster :

B8-0378/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 29/04/2015 - 10.67
CRE 29/04/2015 - 10.67
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0176

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 242kWORD 68k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0367/2015
27.4.2015
PE555.152v01-00
 
B8-0378/2015

på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om rapporten fra det ekstraordinære Europæiske Råd af 23. april 2015 – de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker (2015/2660(RSP))


Ska Keller, Judith Sargentini, Bodil Ceballos, Eva Joly, Jean Lambert, Barbara Lochbihler, Davor Škrlec, Ulrike Lunacek, Josep-Maria Terricabras, Ernest Urtasun for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om rapporten fra det ekstraordinære Europæiske Råd af 23. april 2015 – de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker (2015/2660(RSP))  
B8‑0378/2015

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–       der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–       der henviser til Genèvekonventionerne fra 1951 og tillægsprotokollerne dertil,

–       der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2013 om EU's og medlemsstaternes foranstaltninger for at tackle flygtningestrømmen fra konflikten i Syrien(1),

–       der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om migrationsstrømmene i Middelhavsområdet, navnlig tragedien ved Lampedusa(2),

–       der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(3),

–       der henviser til 10-punktshandlingsplanen, som Kommissionen foreslog forud for det ekstraordinære Europæiske Råd den 23. april 2015,

–       der henviser til den erklæring, der blev vedtaget efter det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015,

–       der henviser til UNHCR’s centrale middelhavsinitiativ (Central Mediterranean Sea Initiative) og UNHCR's forslag for at tage hånd om nuværende og fremtidige strømme af asylansøgere, flygtninge og indvandrere i Europa,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at drukningen af mere end 800 mennesker var den værste katastrofe i Middelhavet siden Anden Verdenskrig, og at mindst 1 500 indvandrere er omkommet siden begyndelsen af 2015, mens mange flere savnes;

B.     der henviser til, at mindst 30 000 personer er omkommet på havet i de seneste tyve år, og dette fremhæver nødvendigheden af at gribe problemet an på en helt anden måde og sætte alle kræfter ind på at redde personer, der er i fare for drukning, og af at medlemsstaterne overholder deres internationale forpligtelser, hvad angår redningsaktioner til søs;

C.     der henviser til, at den italienske rednings- og overvågningsoperation Mare Nostrum-patruljen, der er oprettet for at forbedre den humanitære indsats i Middelhavet, har reddet 150 810 migranter i de 364 dage, den har eksisteret; henviser imidlertid til, at andre medlemsstater ikke var villige til at støtte Italiens indsats for at redde mennesker; der henviser til, at den italienske regering som konsekvens heraf har indstillet Mare Nostrum-operationen;

D.     der henviser til, at den fælles operation "Triton", der koordineres af Frontex, blev fuld operationel den 1. november 2014; der henviser til, at Triton kun dækker en tredjedel af Mare Nostrums geografiske indsatsområde; der henviser til, at operationsområdet for Triton kun dækker 30 sømil ud for den italienske kyst, mens Mare Nostrum opererede på åbent hav, meget tættere på den libyske kyst; der henviser til, at de fleste flygtningebåde kommer i havsnød tæt på den libyske kyst; der henviser til, at Frontex’ mandat er at udføre grænsekontrol og forhindre ulovlig migration, og at den derfor ikke kan foretage eftersøgnings- og redningsoperationer proaktivt, men kun som sekundær opgave, hvis et skib eller fartøj er i nød; der dog erkender, at Triton-materiel er blevet anvendt til redningsaktioner under ledelse af den italienske redningskoordinationstjeneste;

E.     der henviser til, at mulighederne for at komme lovligt ind i EU for mennesker, der har brug for beskyttelse, er yderst begrænsede; der henviser til, at det skønnes, at 90 % af de asylansøgere, der faktisk kommer ind i EU, kommer ind på illegal vis; der henviser til, at der har været et kolossalt fald i antallet af Schengenvisa udstedt til syriske statsborgere, mens krigen i Syrien har stået på, fra 30 000 i 2010 til næsten nul i 2013; der henviser til, at brugen af humanitære visa er meget begrænset i EU, idet kun halvdelen af alle medlemsstater overhovedet har en eller anden form for humanitære visa, og de normalt kun tildeles i undtagelsestilfælde; der henviser til, at Parlamentet generelt har gjort sig til fortaler for anvendelse af procedurer for beskyttet indrejse, der henviser til sin beslutning af 2. april 2014 om midtvejsrevision af Stockholmprogrammet, hvori Parlamentet navnlig opfordrede medlemsstaterne til at "gøre brug af de nuværende bestemmelser i visumkodeksen og Schengengrænsekodeksen, der giver mulighed for udstedelse af humanitære visa"(4);

F.     der henviser til, at Syriens nabolande ifølge UNHCR's skøn huser ca. 3,9 millioner syriske flygtninge; der henviser til, at EU's medlemsstater kun har modtaget 37 000 syriske flygtninge via UNHCR's genhusningsprogram, samtidig med at UNHCR ønsker 10 % af de syriske flygtninge omflyttet (370 000) og står i bekneb for mindst 130 000 genhusningspladser til flygtninge med særlige beskyttelsesbehov; der henviser til, at næsten halvdelen af medlemsstaterne (13) hidtil ikke har modtaget én eneste flygtning til genhusning;

G.     der henviser til, at EU og dets medlemsstater i realiteten bidrager til at nære den kriminelle og farlige forretning, som menneskehandel er, ved at bygge hegn og i stigende grad lukke deres eksterne grænser for ulovlig indvandring uden at skabe muligheder for lovlig indrejse;

H.     der henviser til, at medlemsstaterne har slået til lyd for en styrkelse af det politiske samarbejde med afrikanske partnere på alle niveauer med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til ulovlig migration og bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel; der henviser til, at indenrigsministrene for Frankrig, Tyskland og Spanien samt Kommissionen i kulisserne til Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. marts 2015 drøftede et forslag fra den italienske indenrigsminister Angelino Alfano om at udlicitere redningsaktioner og havpatruljering ved EU's grænser til lande såsom Egypten eller Tunesien, som så ville fragte de reddede migranter til deres egne kyster; der henviser til, at forslaget sigtede mod at skabe en afskrækkende virkning, således at færre migranter ville vove at sætte livet på spil for at nå frem til Europas kyst; der henviser til, at indenrigsministrene også drøftede muligheden for at oprette flygtningelejre i Nordafrika og behandle asylansøgninger i disse lejre;

I.      der henviser til, at Eurostats tal viser, at kun fem medlemsstater modtager tre fjerdedele af alle flygtninge i EU, og at lande som Italien, Grækenland og Malta har nået grænsen for deres modtagelseskapacitet;

1.      opfordrer til, at der hurtigst muligt og i lyset af det stigende antal dødsfald langs EU's land- og søgrænser foretages et radikalt skift i prioriteterne for EU’s asylpolitik med henblik på at undgå yderligere dødsfald, give sikker og lovlig adgang til EU for dem, der søger beskyttelse, sikre retten til spontan asylansøgning ved Unionens ydre grænser og styrke solidaritet og ansvarsdeling for asylansøgere i Unionen;

2.      er skuffet over resultatet af det ekstraordinære møde om emnet migration, der blev afholdt af Det Europæiske Råd den 23. april 2015, og beklager dybt, at det ikke lykkedes stats- og regeringscheferne at nå til enighed om foranstaltninger, som effektivt vil tage fat på de underliggende årsager til krisen i Middelhavsområdet og forhindre yderligere katastrofer;

3.      noterer sig opfordringen til hurtigt at styrke EU’s Triton-operation ved at tredoble sin finansiering for 2015 og 2016 og således give mulighed for en mere fremtrædende tilstedeværelse i Middelhavsområdet for skibe, som kan blive inddraget i eftersøgnings- og redningsoperationer; opfordrer til, at denne forhøjelse udelukkende afsættes til eftersøgnings- og redningsoperationer for at redde menneskeliv; minder imidlertid om Frontex' restriktive mandat vedrørende prioritering af grænseovervågning over eftersøgnings- og redningsoperationer og beklager dybt, at medlemsstaterne ikke kunne nå til enighed om at udvide Tritons operationsområde til områder, der er tættere på de steder, hvor de fleste flygtningebåde rent faktisk kommer i havsnød; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at ændre operationsplanen for Triton med henblik på at udvide dets operationsområde til det åbne hav og at lade det omfatte eftersøgnings- og redningsaktioner;

4.      opfordrer til en solid og permanent humanitær europæisk redningsaktion, der ligesom Mare Nostrum skulle operere på det åbne hav, og som alle medlemsstater vil skulle bidrage til både finansielt og med udstyr og aktiver; opfordrer indtrængende EU til at medfinansiere en sådan operation og advarer Rådet og Kommissionen om, at Parlamentet ville stemme imod 2016-budgettet, hvis ikke der afsættes midler til eftersøgnings- og redningsaktioner;

5.      beklager manglen på substantielle forslag i Det Europæiske Råds erklæring om at sørge for sikker og lovlig adgang til EU for både asylansøgere og migranter;

6.      opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undlade at blokere stærke fælles regler om humanitære visa i de nuværende forhandlinger om visumkodeksen; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende muligheder for udstedelse af humanitære visa på deres ambassader og konsulater, således at personer, der har brug for beskyttelse, kan rejse ind i EU på en sikker måde, med færge eller med fly i stedet for at sætte deres liv på spil i en synkefærdig smuglerbåd;

7.      opfordrer til en øjeblikkelig ophævelse af visumkrav for syriske flygtninge; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til alvorligt at overveje at anvende direktivet om midlertidig beskyttelse; påpeger, at hvis EU ønskede at påberåbe sig direktivet over for Syrien, kunne alle syrere få opholdstilladelse under hele beskyttelsens varighed, hvilket ville give dem både arbejdstilladelse og adgang til bolig og medicinsk behandling; understreger, at en sådan mekanisme også kunne tilskynde medlemsstaterne til at flytte modtagere fra andre medlemsstater, hvis modtagelseskapacitet er stærkt presset; minder om, at Parlamentet allerede i 2013 anmodede om anvendelse af direktivet om midlertidig beskyttelse til håndtering af krisen i Syrien;

8.      glæder sig over det planlagte pilotprojekt om genhusning i EU (i tillæg til de enkelte medlemsstaters genhusning); beklager imidlertid det uambitiøse mål om blot at genhuse 5 000 syriske flygtninge; minder om, at UNHCR leder efter allermindst 130 000 genhusningspladser; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at stille genhusningspladser til rådighed, navnlig de medlemsstater, der hidtil slet ikke har bidraget til genhusning; anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til et europæisk genhusningsprogram med bindende forpligtelser for medlemsstaterne til at modtage flygtninge i henhold til en rimelig fordelingsnøgle, som tager højde for befolkningens størrelse og økonomiske indikatorer samt antallet af flygtninge, der allerede er modtaget;

9.      opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af yderligere muligheder for at sikre en sikker og lovlig adgang til EU, såsom familiesammenføring i udvidet forstand, private sponsorprogrammer samt studie- og arbejdskraftmigrationsordninger, således at folk med behov for international beskyttelse kan opnå sikkerhed i Europa uden at skulle ty til kriminelle menneskesmuglere og farlig, ulovlig grænsepassage ad søvejen;

10.    anmoder medlemsstaterne om at prioritere sikker og lovlig adgang for flygtninge og migranter samt at overføre EU-finansiering fra restriktive foranstaltninger over for indvandring, som f.eks. bygning af hegn og tilbageholdelsescentre, med dette formål;

11.    er dybt bekymret over de former for samarbejde med tredjelande, som Det Europæiske Råd lagde op til for at forhindre ulovlig migration til Europa;

12.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at suspendere samarbejdet vedrørende forebyggelse af ulovlig indvandring og forbedring af grænsekontrol med tredjelande som f.eks. Eritrea og Egypten, som rent faktisk udleverer flygtninge, og at suspendere enhver finansiel støtte til sådanne ordninger i lyset af FN’s og flere NGO’ers rapporter om menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til, at Khartoumprocessen erstattes af en proces baseret på fuld respekt for menneskerettighederne og med fokus på forbedring af levevilkårene for således at tage fat på de grundlæggende årsager til migration;

13.    opfordrer Kommissionen til at revidere alle politikker med eksterne virkninger, f.eks. handel, fiskeri og landbrug, og således tage fat på de strukturelle årsager til indvandringsstrømmene til Europa i overensstemmelse med artikel 208 TEUF;

14.    afviser forslagene fra medlemsstaterne om at oprette EU-asylcentre i tredjelande og til at inddrage de nordafrikanske lande i europæiske eftersøgnings- og redningsoperationer med det formål at opfange flygtninge og sende dem tilbage til den afrikanske side; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forelægge Parlamentet en evaluering af overensstemmelsen af disse forslag med folkeretten, navnlig Genevekonventionen, og med andre praktiske og juridiske hindringer for implementeringen af disse forslag;

15.    afviser Det Europæiske Råds forslag om at knytte de civile og militære operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) til migrationspolitikkerne; afviser ligeledes idéen om straks at iværksætte en FSFP-operation for at anvende militær magt over for fartøjer, der benyttes af smuglere; opfordrer Det Europæiske Råd og næstformanden/den højtstående repræsentant til som et første skridt at fremlægge et politisk koncept, der bl.a. forklarer, hvordan man kan sikre overholdelse af nordafrikanske landes nationale lovgivning samt europæiske og internationale love og normer, således at FN’s charter respekteres fuldt ud, og at det undgås, at civiles liv eller kystinfrastrukturer forvoldes skade;

16.    afviser ligeledes planen at knytte kontrol og overvågning af landegrænser i Tunesien, Egypten, Sudan, Mali og Niger til igangværende FSFP-missioner, da de fleste af disse små missioner har et meget præcist mandat med fokus på at forbedre sikkerheden i ustabile lande og at bidrage til fredsopbygning i Afrika og internationale organisationer såsom AU og FN; mener, at EU bør prioritere at løse de konflikter, der fører til migrationsstrømme, i stedet for at fokusere på afskrækkelse og konsekvensstyring;

17.    understreger, i tråd med Lissabontraktaten og dennes artikel 43, at EU kunne benytte medlemsstaternes militære kapaciteter inden for rammerne af FSFP til at optrappe indsatsen i forbindelse med humanitære opgaver og redningsopgaver i Middelhavet;

18.    opfordrer den højtstående repræsentant til at benytte alle instrumenter for diplomatiske og eksterne forbindelser til at tackle de grundlæggende årsager til politiske kriser og væbnede konflikter, der tvinger millioner til at forlade deres hjem;

19.    noterer sig medlemsstaternes opfordring til en hurtig indsats til bekæmpelse af menneskesmugling i overensstemmelse med folkeretten; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til i denne forbindelse at fokusere på bekæmpelse af smugling ved hjælp af samarbejde med Europol, Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Eurojust; minder om, at smuglere kun vil kunne bekæmpes effektivt ved at sørge for sikker og lovlig indrejse, hvorved deres kriminelle og brutale virksomhed vil høre op af sig selv;

20.    opfordrer EU og medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs; anmoder Kommissionen om at revidere Rådets direktiv 2002/90/EF, som fastlægger sanktioner i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold, med henblik på at præcisere, at ydelse af humanitær bistand til migranter, som er nødstedte til søs, skal betragtes som positivt og ikke som en foranstaltning, der nogensinde bør føre til nogen form for sanktioner;

21.    beklager, at Det Europæiske Råd ikke kunne nå til enighed om et program for genhusning af flygtninge fra medlemsstater, der har nået grænsen for deres modtagelseskapacitet, såsom Italien, Grækenland og Malta, til andre medlemsstater, der er mindre udsat for flygtninge og migranter; fordømmer modstanden i mange medlemsstater mod at dele ansvaret ved at genhuse flygtninge fra andre dele af EU og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge et ambitiøst forslag herom baseret på ordlyden af og ånden i artikel 33 og 36 i Dublinforordningen;

22.    noterer sig den planlagte revision af Dublin-forordningens funktionsmåde i 2016 og meddelelsen fra kommissæren for migration og indre anliggender om, at Dublinsystemet vil blive revideret allerede i år; opfordrer Kommissionen til at undersøge alternativer til det nuværende Dublinsystem, som ville være mere rimelige for både medlemsstaterne og asylansøgerne; skønner, at en ordning, hvorefter asylansøgere kan ansøge om asyl i en medlemsstat, hvor de allerede har familiemæssig tilknytning, forbindelser til samfundet eller bedre beskæftigelsesmuligheder, ville forbedre deres integration betydeligt; desuden ville en sådan ordning medføre en betydelig reduktion af sekundære strømme af ulovlige indvandrere inden for EU samt af brugen af tvangsmidler såsom tilbageholdelse af asylansøgere for at tilbageføre dem til den ansvarlige medlemsstat; foreslår endvidere, at en fordelingsnøgle kunne anvendes til at udvikle en retfærdig fordeling af midlerne blandt medlemsstaterne og til at fordele asylansøgere, som ikke har nogen gode grunde til at foretrække den ene eller den anden medlemsstat; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag om at give mulighed for gensidig anerkendelse af positive beslutninger om asyl samt overdragelse af international beskyttelsesstatus inden for EU;

23.    opfordrer medlemsstaterne til indtil videre at udnytte Dublinforordningens fulde potentiale med henblik på at vise solidaritet, herunder bestemmelserne om familiesammenføring og uledsagede mindreårige samt skønsklausulen;

24.    bifalder opfordringen til, at det fælles europæiske asylsystem gennemføres hurtigt og fuldstændigt i national ret og anvendes af alle deltagende medlemsstater;

25.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt formændene for medlemsstaternes parlamenter.

 

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0414.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0448.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0276.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik