Forslag til beslutning - B8-0385/2015Forslag til beslutning
B8-0385/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med terrorgruppen al-Shabaabs drab på studerende i Kenya

27.4.2015 - (2015/2661(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Lidia Senra Rodríguez, Javier Couso Permuy, Malin Björk, Paloma López Bermejo, Marina Albiol Guzmán, Ángela Vallina, Sabine Lösing, Neoklis Sylikiotis, Takis Hadjigeorgiou, Inês Cristina Zuber for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2015/2661(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0385/2015
Indgivne tekster :
B8-0385/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8-0385/2015

Europa-Parlamentets beslutning om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med terrorgruppen al-Shabaabs drab på studerende i Kenya

(2015/2661(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi, vedtaget i 2007,

–       der henviser til køreplanen for samarbejdet mellem EU og Afrika (2014-2017), der vedtoges på det fjerde EU-Afrika-topmøde i april 2014,

–       der henviser til EU's første panafrikanske program for 2014-2020,

–       der henviser til det syvende årsmøde mellem Den Afrikanske Unions Kommission og Europa-Kommissionen i Bruxelles den 22. april,

–       der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om al-Shabaabs angreb i Kenya, især af 3. april 2015 samt 23. november og 5. maj 2014;

–       der henviser til erklæringer fra FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon om al-Shabaabs angreb, især af 2. april 2015 samt 2. december, 22. november, 4. juni 2014 and 21. september 2013;

–       der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, især FN's Sikkerhedsråds resolution 733/1992, der indførte våbenembargo over for Somalia, og som er blevet bekræftet af flere senere resolutioner, senest 2182/2014,

–       der henviser til den erklæring, som Den Afrikanske Unions særlige repræsentant for Somalia og formand for AMISOM fremsatte den 2. april 2015,

–       der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om terrorbekæmpelse af 9. februar 2015,

–       der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–       der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

–       der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–       der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981,

–       der henviser til FN's flygtningekonvention fra 1951, som Kenya er part i,

–       der henviser til De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (UNCAT),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at en terrorgruppe fra al-Shabaab dræbte 148 mennesker, især studerende, i et angreb på et universitetsområde i den kenyanske by Garissa ca. 200 km fra grænsen til Somalia den 2. april; der henviser til, at al-Shabaab i juni 2014 gennemførte et angreb på den kenyanske kyst og dræbte 48 mennesker; der henviser til, at den i september 2013 gennemførte et angreb på indkøbscentret Westgate i Nairobi, hvor mindst 67 mennesker blev dræbt;

B.     der henviser til, at al-Shabaab bevidst har sigtet mod kenyanske kristne i deres angreb i Kenya; der henviser til, at størstedelen af den somaliske befolkning er muslimsk og mere end 80 % af den kenyanske befolkning kristen, mens ca. 11 % er muslimsk, hovedsagelig kenyanske somaliere;

C.     der henviser til, at gruppen for nylig har gennemført dødbringende angreb i Somalia, f.eks. drab på 10 mennesker efter et bombeangreb i undervisningsministeriet i Somalia den 14. april og drab på 9 mennesker, herunder FN-medarbejdere; der henviser til, at der også regelmæssigt er gevær- og granatangreb i Kenya, som tilskrives al-Shabaab, begge i grænseområder - med en stor kenyansk-somalisk befolkning - og i Nairobi;

D.     der henviser til, at kenyanske tropper i 2011 gik ind i det sydlige Somalia for at bekæmpe al-Shabaab; der henviser til, at den kenyanske hær efterfølgende sluttede sig til Den Afrikanske Unions styrke, der består af 22 000 soldater; der henviser til, at al-Shabaabs terrorgruppe har meddelt, at den virkelige grund til dens angreb i Kenya er, at den vil presse den kenyanske regering til at trække sine tropper ud af Somalia;

E.     der henviser til, at al-Shabaabs leder, Ahmed Abdi Godane, i februar 2012 svor troskab over for al-Qaeda; der henviser til, at der er rapporter om dens bånd til andre islamistiske grupper i Afrika såsom Boko Haram i Nigeria og al-Qaeda i Det Islamiske Maghreb; der henviser til, at al-Shabaab har etableret et rekrutteringsnetværk i Kenya, især omkring havnebyen Mombasa; der henviser til, at der er rapporter om, at udenlandske jihadist-grupper kommer til Somalia for at blive indrulleret i al-Shabaab, ikke kun fra nabolande, men også fra USA og EU;

F.     der henviser til, at Somalia i mere end 20 år ikke har haft nogen effektiv national regering; der henviser til, at landet siden USA's militære intervention i 1992, den såkaldte "Restore Hope"-intervention, har været en krigszone;

G.     der henviser til, at al-Shabaab er en islamistisk gruppe, som udspringer af Unionen af Islamiske Domstole, der er en løs organisering af islamiske retssystemer, og blev yderligere radikaliseret efter den etiopiske hærs intervention i Somalia, der var støttet af USA, i 2006;

H.     der henviser til, at al-Shabaab formåede at kontrollere en betydelig del af landet, men mistede det meste af den folkelige støtte i Somalia, da den afviste den vestlige fødevarebistand under tørken og hungersnøden i 2011; der henviser til, at den blev tvunget ud af Mogadishu i august 2011 og af havnebyen Kismayo i september 2012, og at al-Shabaab, selv om den nu har mistet kontrol over de fleste somaliske byer, stadig dominerer i mange landdistrikter;

I.      der henviser til, at en stor del af konflikten mellem Somalia, Etiopien og Kenya har rødder tilbage til grænsedragningen i kolonitiden, idet den somaliske befolkning blev delt især mellem disse tre lande, hvilket har afstedkommet forskellige konflikter, bl.a. den kenyanske hærs massakre på flere tusind kenyanske somaliere i 1980'erne;

J.      der henviser til, at Kenya er den største økonomi i Østafrika, men at landet trods sine udstrakte ressourcer rangerer blandt de laveste i indekset for menneskelig udvikling; der henviser til, at flertallet af befolkningen i Kenya lever under fattigdomstærsklen; der henviser til, at der set fra en økonomisk synsvinkel er endemiske problemer i Kenya på grund af monopoliseringen af ressourcer hos et mindretal og de tidligere kolonimagters betydelige ansvar for plyndringen af landets naturressourcer;

K.     der henviser til, at Kenya er plaget af hyppig tørke, især i de tørre og halvtørre landområder i den nordlige del af landet, hvor der bor 5,5 mio. mennesker, især kvægavlere, der er særligt udsatte på grund af kronisk fattigdom;

L.     der henviser til, at de små landbrug i Kenya udgør 94.8 % af alle landbrug, men kun har adgang til 11.7% af landbrugsarealet i landet; der henviser til, at Afrika i den seneste tid har været udsat for land grabbing i meget stor målestok, hvorved millioner hektar frugtbar landbrugsland er blevet overdraget til store selskaber og tusinder af landbrugssamfund har mistet deres livsgrundlag; der henviser til, at Kenyas vigtigste landbrugseksportvarer til EU er te, kaffe, roser og nelliker, bønner, ærter, avokadoer, nilaborre og tun; der henviser til, at virksomheder fra Canada, Japan og Belgien dyrker biobrændsel på 500 000 ha i Kenya, hvilket har alvorlige følger for miljøet og de lokale samfund;

M.    der henviser til, at urbanisering, udvindingsindustrier, hydroelektriske dæmninger og mange andre industrielle megaprojekter i stigende grad lægger beslag på landbrugsland, skovområder, vandressourcer, landbrugssamfund og indfødte befolkningers territorier; der henviser til, at Kenya siden budskabet om det første oliefund i marts 2012 har oplevet yderligere fund af store olie- og gasforekomster; der henviser til, at det britiske selskab Tullow Oil og dets efterforskningspartner, det canadisk baserede Africa Oil, i november 2013 meddelte, at der var fundet olie i en femte efterforskningsbrønd i Turkana County, i South Lokichar-bassinet; der henviser til, at landet er indstillet på at indlede masseudvinding af disse naturressourcer, og at olieproduktionen forventes at begynde i 2016;

N.     der henviser til, at kvinder i Kenya i øjeblikket udfører langt hovedparten af landbrugsarbejdet og producerer og markedsfører hovedparten af fødevarerne, men kun tjener en lille del af den genererede indkomst og kun ejer en nominel andel af aktiverne; der henviser til, at kvinder fortsat modtager mindre uddannelse end mænd, hvilket øger deres afhængighed af mænd, og at de også har begrænset adgang til at eje, erhverve og kontrollere ejendom i Kenya uanset samfundsklasse, religion og etnisk gruppe; der henviser til, at lovgivningen i Kenya siden 2011 har forbudt kønslemlæstelse og foreskriver straffe på tre års fængsel og bøder til gerningsmænd; der henviser til, at kønslemlæstelse fortsat er en udbredt praksis;

O.     der henviser til, at Afrikas Horn er en af de mest fødevareusikre regioner i verden, og at millioner af mennesker i regionen er underernærede og risikerer hungersnød; der henviser til, at Afrikas Horn til trods for sine rige naturressourcer er en af verdens allerfattigste regioner og omfatter lande med verdens laveste sundhedsniveauer; der henviser til, at det internationale samfund ikke har formået at løse problemerne med hensyn til sikkerhed, tørke og hungersnød, men ligefrem har bidraget til at forværre disse forhold i regionen;

P.     der henviser til, at de mange borgerkrigsparter, fraværet af statslig ledelse i Somalia, somaliske fiskeres tab af livsgrundlag og piratvirksomhed ud for Somalias kyst, spændingerne mellem Sudan og Sydsudan, mellem Etiopien, Eritrea og Somalia og mellem Eritrea og Djibouti, Kenyas og andre nabolandes deltagelse i Den Afrikanske Union, indsættelsen af styrker i Somalia, eksterne parters indblanding og intervention samt EU's og andre vestlige parters økonomiske og geostrategiske interesser alt sammen bidrager til at gøre Afrikas Horn til en af de mest konfliktfyldte regioner i verden, hvilket medfører umådelige menneskelige lidelser, intern fordrivelse af mennesker, forværrede humanitære kriser og obstruktion af en bæredygtig social og økonomisk udvikling sa t af demokrati og retsstatsforhold; der henviser til, at FN’s våbenembargo er blevet overtrådt af mange aktører;

Q.     der henviser til, at Kenya huser næsten 600 000 flygtninge fra konfliktramte nabolande, især Somalia; der henviser til, at den forværrede konflikt og lokale hungersnød i 2011 drev millioner af mennesker ud af Somalia, hvilket førte til en omfattende tilstrømning af flygtninge til Dadaab, hvor mere end 350 000 somaliere nu bor i en flygtningelejr;

R.     der henviser til, at uddannelse, læse- og skrivefærdigheder, social retfærdighed og en rimelig fordeling af statens indtægter i samfundet, begrænsning af ulighed og bekæmpelsen af korruption er centrale elementer i bekæmpelsen af fundamentalisme, vold og intolerance;

S.     der henviser til, at EU fra 2014 til 2020 vil yde Kenya 435 mio. EUR; der henviser til, at EU er den største finansielle bidragyder til Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) via den afrikanske facilitet; der henviser til, at EU gennemfører adskillige civil-militære operationer i regionen såsom FSFP-missionen EUCAP NESTOR på Afrikas Horn (siden 2012), EU NAVFOR (siden 2008) og EUTM Somalia (siden 2010); der henviser til, at USA har en militær flådebase i Manda Bay i Kenya;

T.     der henviser til, at den kenyanske regering som en reaktion på al-Shabaab-angreb i december 2014 vedtog en antiterrorlov; der henviser til, at der heri indgår forslag om at forlænge den periode, hvori politiet kan tilbageholde terrormistænkte, fra 90 dage til næsten et år, strafforhøjelse, flere beføjelser til efterforskerne til at foretage telefonaflytninger og mulighed for at kræve, at udlejere giver oplysninger om lejere; der henviser til, at journalister kan idømmes op til tre års fængsel, hvis deres rapporter undergraver efterforskninger eller sikkerhedsoperationer vedrørende terrorisme; der henviser til, at den kenyanske regering også har besluttet at lukke mere end 500 NGO-er, herunder 15 for påstande om fundraising til fordel for terrorisme; der henviser til, at disse foranstaltninger ifølge menneskeretsforkæmpere udgør en trussel mod de borgerlige frihedsrettigheder og ytringsfriheden;

U.     der henviser til, at respekt for de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder er et afgørende element i en succesfuld terrorbekæmpelsespolitik; der henviser til, at samarbejde mellem stater og internationale aktører om sikkerhedsanliggender skal foregå under fuld overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten;

V.     der henviser til, at Kenyas vicepræsident, William Ruto, efter terrorangrebet på universitetet i Garissa udstedte et ultimatum til FN med forlangende om, at UNHCR lukker flygtningelejren i Dadaab i løbet af tre måneder, idet Kenya i modsat faldt selv vil gøre det; der henviser til, at UNHCR har advaret om, at det vil få ekstreme humanitære og praktiske konsekvenser; der henviser til, at FN's flygtningekonvention forbyder tvangsflytning af flygtninge tilbage til områder, hvor deres liv eller frihed er truet; der henviser til, at det også er blevet foreslået at opføre en mur mellem Somalia og Kenya;

W.    der henviser til, at ICC har anklaget den nuværende kenyanske præsident Uhuru Kenyatta og hans vicepræsident, William Ruto, for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med voldshandlingerne efter valget i 2007, hvor mere end 1 000 kenyanere døde; der henviser til, at chefanklageren trak sigtelserne mod Kenyatta tilbage den 5. december 2014, men anklagede den kenyanske regering for chikane og intimidering af potentielle vidner;

1.      fordømmer i de kraftigst mulige vendinger de systematiske overtrædelser af menneskerettighederne som følge af al-Shabaabs terrorhandlinger; udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til alle ofrene, navnlig ofrene for massakren på universitet i Garissa; understreger, at de ansvarlige for disse forbrydelser skal drages til ansvar gennem passende mekanismer;

2.      påpeger, at borgernes stigende fattigdom, de forringede økonomiske muligheder, den øgede ulighed og de begrænsede uddannelsesmæssige muligheder har øget de arbejdsløses skarer, hvilket giver et samfundsøkonomisk grundlag for al-Shabaabs udvikling; bemærker med bekymring, at Somalia og Kenya i mange regioner ikke yder befolkningen basale offentlige tjenester såsom vand, sanitære forhold, sundhed og uddannelse; opfordrer på denne baggrund de kenyanske og somaliske myndigheder til at tage fat på det samfundsøkonomiske grundlag for al-Shabaabs udvikling og til at sætte ind over for den forringede levestandard for at opnå social retfærdighed;

3.      advarer om faren ved at bevæge sig ud i en religiøs krig; anser al-Shabaabs aktioner for at være i modstrid med Islams principper; er overbevist om, at strategien mod terrorisme ikke kan opfattes som en konfrontation mellem civilisationer eller religioner, som fører til racistiske eller xenofobiske antagelser;

4.      er yderst kritisk over for den rolle, som forskellige vestlige interventioner har spillet i de senere år i forhold til radikaliseringen af enkeltpersoner på Afrikas Horn; understreger, at sådanne politikker fremmer og ikke bekæmper terrorisme og derfor bør opgives; er bekymret over fokusset på militære "løsninger" i EU's antiterrorpolitik, som har ført til en lang række militære bistandsprogrammer i lande på Afrikas Horn; understreger, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikterne i regionen; forkaster udtrykket "ansvar for beskyttelse", da det er i modstrid med folkeretten og ikke hviler på et retsgrundlag, der kan retfærdiggøre den ensidige magtanvendelse;

5.      understreger især, at det er nødvendigt, at EU, dens medlemsstater og dens partnerlande i Den Arabiske Liga baserer deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme ligesom for andre former for kriminalitet på retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende rettigheder; understreger desuden, at EU's eksterne politikker til bekæmpelse af international terrorisme i første omgang bør være rettet mod forebyggelse og mod en politik, der modsætter sig enhver form for militær intervention, og at EU's position i internationale forhandlinger samtidig bør nytænkes grundigt, og fremhæver nødvendigheden af at fremme dialog, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer og religioner;

6.      opfordrer EU og det internationale samfund til at arbejde sammen med de afrikanske lande og med regionale og internationale aktører om at løse konflikterne udelukkende ved brug af fredelige midler, herunder ved at tage hånd om de grundlæggende årsager; opfordrer EU til at skabe en ny ramme for forbindelserne med Kenya og alle afrikanske lande, baseret på ikke-intervention i deres indre anliggender og respekt for deres suverænitet og med det formål at styrke udviklingen i naboregioner og fremme beskæftigelse og uddannelse, snarere end på "associeringsaftaler", der hovedsagelig tjener til at etablere frihandelsområder, der gavner vestlige selskabers interesser;

7.      udtrykker sin uenighed i og afvisning af EU’s militære tilgang i form af reformen af sikkerhedssektoren og uddannelsesmissionen EUTM Somalia og afviser enhver yderligere europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk mission i regionen som EUCAP Nestor; opfordrer Rådet og Kommissionen til at indstille EUTM Somalia, da det forekommer umuligt at forhindre, at rekrutter optrænet af EUTM tilslutter sig til forskellige væbnede grupper såsom al-Shabaabt, hvormed EU bidrager massivt til konflikten og til militariseringen af regionen;

8.      understreger, at ressourcer beregnet til udviklingshjælp såsom EUF ikke må bruges til noget som helst militært formål; modsætter sig kraftigt anvendelsen af EUF til uddannelse af militære styrker; modsætter sig kraftigt anvendelsen af udviklingshjælp til at understøtte strategiske interesser; er af den opfattelse, at EUF udelukkende skal være et instrument til finansiering af indsatsen til udryddelse af fattigdom og hungersnød i udviklingslandene;

9.      mener, at bekæmpelse af handel med skydevåben bør være en prioritet for EU i kampen mod alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener især, at samarbejdet må styrkes yderligere med hensyn til informationsudvekslingsmekanismer og sporbarhed og tilintetgørelse af forbudte våben;

10.    ønsker en international efterforskning under FN's auspicier af tredjelandes ansvar i forbindelse med organiseringen og finansieringen af terrorgrupper i regionen og af multinationale selskabers og regeringers ansvar for ophobningen af rigdomme og uddybningen af økonomiske og sociale forskelle;

11.    opfordrer indtrængende EU til udelukkende at anlægge en civil og fredelig tilgang til konfliktløsning og til at påtage sig en neutral rolle som forsonende/mæglende aktør med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling i Somalia og på hele Afrikas Horn; opfordrer EU og medlemsstaterne til at stille neutral, upartisk og uafhængig humanitær bistand til rådighed for de sårbare befolkninger;

12.    gentager, at EU og landene på Afrikas Horn bør gøre noget ved de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme ved at takle dem på en måde, som er forenelig med menneskerettighederne og folkeretten, i stedet for at opmuntre eller støtte undertrykkende regimer eller grupper på Afrikas Horn;

13.    er dybt bekymret over spekulation i fødevarepriser og land grabbing i Afrika, bl.a. med henblik på biobrændsel, som risikerer at undergrave den lokale fødevaresikkerhed og forværre hungersnøden; opfordrer regeringerne på Afrikas Horn og i EU til at vurdere, hvilke indvirkninger den nuværende erhvervelse af landbrugsjord har på fattigdommen i landdistrikter og på hungersnødskrisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage spørgsmålet om land grabbing i den politiske dialog med udviklingslandene med henblik på at bremse for støtten til sådanne politikker; opfordrer EU til at øge andelen af officiel udviklingsbistand, der afsættes til landbrug, såvel som udviklingsbistand til investeringer i små bæredygtige landbrug og pastoralisme for at sikre, at små landbrugere har adgang til jord, således at det lokale marked styrkes, og der sikres fødevaresuverænitet på Afrikas Horn, og for at hjælpe med at genoprette vandmiljøet i regionen henblik på at sikre fiskere og deres familier deres livsgrundlag;

14.    opfordrer den kenyanske regering og regeringerne i de lande, som udvindingsselskaberne hører hjemme i, til at kræve, at de anvender bedste praksis for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og offentlig deltagelse og for at sætte ind over for korruption i udvindingsindustrisektoren;

15.    opfordrer den kenyanske regering til at fremme kvindernes vigtige rolle i samfundet, landets økonomi, fødevareproduktionen og beskyttelsen af miljøet, bl.a. ved at fremme kvinders deltagelse i det offentlige og politiske liv; opfordrer desuden regeringen til at træffe effektive foranstaltninger til at udrydde praksissen med ablation i landet;

16.    er dybt bekymret over den kenyanske regerings fokus på intern sikkerhed frem for menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder; opfordrer landet til at opfylde sine forpligtelser under folkeretten, især med hensyn til at huse og beskytte flygtninge;

17.    opfordrer EU's myndigheder og myndighederne i landene på Afrikas Horn til at respektere forbuddet mod tortur, som i særlig grad er nedfældet i FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; gentager, at tilståelser fremtvunget under tortur ikke er gyldige, og fordømmer denne praksis; er stærk modstander af brugen af droner til udenretlige drab på terrormistænkte og kræver et forbud mod brug af droner til dette formål;

18.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Rådet, Den Europæiske Unions medlemsstater, landene på Afrikas Horn, Det Panafrikanske Parlament og FN's Generalforsamlings medlemmer.