Forslag til beslutning - B8-0391/2015Forslag til beslutning
B8-0391/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Daesh

27.4.2015 - (2015/2649(RSP))

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0115/2015 og B8-0116/2015
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5

Michèle Rivasi, Pascal Durand, Helga Trüpel, Ernest Maragall, Michel Reimon, Jordi Sebastià, Yannick Jadot, Alyn Smith, Jean Lambert, Davor Škrlec for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0375/2015

Procedure : 2015/2649(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0391/2015
Indgivne tekster :
B8-0391/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0391/2015

Europa-Parlamentets beslutning om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Daesh

(2015/2649(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Daesh (O-000031/2015 – B8-0115/2015 og O-000032/2015 – B8-0116/2015),

–       der henviser til artikel 167 i TEUF, hvori det fastsættes, at Unionen ved sin indsats skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder, navnlig på området "bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning", og at "Unionen og dens medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold",

–       der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009[1] af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder,

–       der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003[2] af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2465/96[3],

–       der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1332/2013[4] af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012[5] om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, der blev vedtaget på grundlag af Rådet afgørelse 2013/760/FUSP[6] om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP[7] om restriktive foranstaltninger over for Syrien, navnlig artikel 11c vedrørende import, eksport eller overførsel af syrisk kulturarv,

–       der henviser til Rådets fælles aktion 2010/555/FUSP[8] af 20. juli 2001 om oprettelse af et EU-satellitcenter, der blev ændret ved Rådets fælles aktion 2009/834/FUSP[9],

–       der henviser til Rådets resolution14232/12 af 4. oktober 2012 om oprettelse af et uformelt netværk for retshåndhævelses- og ekspertisenetværk inden for kulturgoder (EU CULTNET),

–       der henviser til Haagkonventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

–       der henviser til UNESCO’s konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv,

–       der henviser til UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–       der henviser til UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–       der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 om trusler mod den internationale fred og sikkerhed som følge af terrorhandlinger begået af Al-Qaeda[10],

–       der henviser til Venedigcharteret fra 1964 om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder, der fastlægger en international ramme for bevarelse og restaurering af gamle bygninger,

–       der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget den 17. juli 1998, og særlig til artikel 8, stk. 2, litra b), nr. ix), der anerkender forsætlige angreb på bygninger beregnet til religion, uddannelse, kunst, videnskab og velgørende formål, historiske monumenter, hospitaler og steder, hvor syge og sårede samles, forudsat at de ikke udgør militære mål, som krigsforbrydelser,

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015[11] om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området, hvor det i punkt 211 erklæres, at "forsætlige ødelæggelser af kulturel og kunstnerisk arv, som i øjeblikket finder sted i Irak og Syrien, bør anses for at være krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden",

–       der henviser til den fælles meddelelse af 6. februar 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om "Elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Daesh" (JOIN(2015)0002), hvori Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) anerkender, at det er nødvendigt at beskytte kulturarven mod ødelæggelse og plyndring i forbindelse med imødegåelse af krisen i Syrien og Irak og truslen fra Daesh,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at talrige arkæologiske, religiøse og kulturelle mindesmærker i Syrien og Irak for nylig var genstand for målrettede ødelæggelser begået af grupper af ekstremister, navnlig Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS/Daesh), og der henviser til, at disse systematiske angreb mod kulturarv af UNESCO's generaldirektør Irina Bokova blev beskrevet som "kulturel udrensning";

B.     der henviser til, at udtrykket "kulturel udrensning" ifølge UNESCO refererer til en forsætlig strategi, der søger at ødelægge kulturel diversitet ved bevidst at gå efter enkeltpersoner, der identificeres på grundlag af deres kulturelle, etniske eller religiøse baggrund, kombineret med bevidste angreb på deres bede-, minde- og uddannelsessteder, og der henviser til, at strategien med kulturel udrensning, der kan ses i Irak og Syrien, afspejles i angrebene på kulturarv, der udøves på både fysiske, håndgribelige og byggede kulturelle udtryksformer såsom monumenter og bygninger, og på minoriteter og uhåndgribelige kulturelle udtryksformer såsom skikke, traditioner og trosretninger[12];

C.     der henviser til, at nogle former for ødelæggelse af kulturarven undre visse omstændigheder er blevet betragtet som forbrydelser mod menneskeheden[13]; der henviser til, at disse handlinger, navnlig når de er rettet mod medlemmer af en religiøs eller en etnisk gruppe, kan sidestilles med forfølgelser, jf. artikel 7, stk. 1, litra h), i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

D.     der henviser til, at sådanne ødelæggelser af kulturelle og historiske mindesmærker og genstande ikke er noget nyt og ikke er begrænset til Irak og Syrien, og der henviser til, at kulturarv ifølge UNESCO er en vigtig bestanddel af samfunds, gruppers og enkeltpersoners kulturelle identitet og af den sociale samhørighed, således at den forsætlige ødelæggelse heraf kan have skadelige konsekvenser for den menneskelige anstændighed og menneskerettighederne[14]; der henviser til, at plyndringen og smuglingen af kulturelle og religiøse mindesmærker og genstande i Irak og Syrien, der begås af Assads regime, oppositionsgrupper og navnlig af ISIS/Daesh og andre grupper i konflikten, ifølge UNESCO og andre anvendes til at hjælpe med finansieringen af ISIS'/Daeshs terrorvirksomhed med det resultat, at kunst- og kulturgoder omdannes til "krigsvåben";

E.     der henviser til, at UNESCO sammen med andre strategiske partnere takket være finansiering fra Den Europæiske Union den 1. marts 2014 lancerede det treårige projekt "Emergency Safeguarding of the Syrian Heritage", der har til formål at sikre en akut beskyttelse af den syriske kulturarv;

F.     der henviser til, at EU har ratificeret konventionen af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som er det første internationale instrument, der anerkender den dobbelte økonomiske og kulturelle karakter af kulturgoder, som derfor ikke må behandles som om, de kun har kommerciel værdi;

G.     der henviser til, at UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet den 17. november 1970, og UNIDROIT-konventionen om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande, der blev undertegnet den 24. juni 1995, er vigtige instrumenter til at styrke beskyttelsen af verdenskulturarven;

H.     der henviser til, at ulovlig handel med kulturgoder nu er den tredje mest betydningsfulde ulovlige handel efter narkotika og våben; der henviser til, at denne ulovlige handel er domineret af organiserede kriminelle netværk, og til, at aktuelle nationale og internationale mekanismer hverken er tilstrækkeligt udstyret eller har tilstrækkelig støtte til at håndtere problemet[15];

I.      der henviser til, at bekæmpelsen af den ulovlige handel med kulturgoder ikke er en specifik kompetence hos den Europæiske Union, eftersom den ikke er fastlagt i traktaterne, men der henviser til, at bekæmpelsen af ulovlig handel imidlertid falder inden for flere forskellige af EU's kompetenceområder såsom det indre marked, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, kulturpolitikken samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP);

J.      der henviser til, at der er akut behov for en bedre koordinering af bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande og for at arbejde tæt sammen med henblik på at fremme bevidstgørelse og informationsudveksling og opnå en styrkelse af de retlige rammer, og der i denne forbindelse minder om, at Rådet i sine konklusioner fra december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der involverer kulturgoder, bl.a. henstillede til medlemsstaterne at styrke samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder, kulturelle myndigheder og private organisationer;

K.     der henviser til, at en resolution fra Rådet i oktober 2012 etablerede en uformelt netværk af retshåndhævelsesmyndigheder og eksperter med kompetence inden for kulturgoder, hvis hovedformål er at forbedre informationsudvekslingen vedrørende forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder og udveksle oplysninger om kriminelle netværk, der mistænkes for at være involveret i ulovlig handel;

L.     der henviser til, at generaldirektør Irina Bokova den 28. marts 2015 i Bagdad lancerede kampagnen #Unite4Heritage, der har til formål at mobilisere global støtte til beskyttelse af kulturarven ved hjælp af styrken i sociale netværk;

1.      fordømmer på det stærkeste den ødelæggelse af kulturelle, arkæologiske og religiøse mindesmærker, der begås af parterne i konflikten, især det såkaldte ISIS og regeringsstyrker, i Syrien og Irak;

2.      fordømmer ødelæggelsen af kulturarv, der begås ved Assads krigsførelse og, i mindre omfang, af andre krigsførende parter; minder om det ansvar, som Assad-regimet har for denne ødelæggelse, og advarer om, at dette vil blive tilføjet på listen over anklager mod ham ved en fremtidig international domstol; fremhæver desuden ødelæggelserne i Irak begået af andre grupper end IS, navnlig shiamilitser og irakiske styrker i kampen mod IS;

3.      opfordrer NF/HR til at træffe passende foranstaltninger på politisk niveau i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 med henblik på at standse den ulovlige handel med kulturgoder fra Syriens og Iraks territorier i konfliktperioder og dermed hindre dem i at blive anvendt som finansieringskilde;

4.      opfordrer den internationale koalition, navnlig alle deltagende EU-medlemsstater, til ikke at beskadige syrisk og irakisk kulturarv under deres luftangreb, og minder dem om deres forpligtelser i henhold til folkeretten;

5.      opfordrer NF/HR til at anvende kulturelt diplomati og interkulturel dialog som redskab til at genopbygge de ødelagte mindesmærker;

6.      opfordrer NF/HR til at gennemføre sikkerhedsforanstaltninger ved EU's ydre grænser for at forhindre, at kulturgenstande fra Syrien og Irak bliver smuglet ind i Unionen, og opfordrer medlemsstaterne til på en effektiv måde at samarbejde med USA og landene i Golfområdet om en fælles aktion mod handel i Europa med genstande af syrisk og irakisk oprindelse, eftersom en stor del af handelen med mellemøstlig kunst er rettet mod det europæiske marked;

7.      foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen i overensstemmelse med punkt 17 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2199 af 12. februar 2015 fokuserer på bekæmpelsen af den ulovlige handel med kulturgoder, navnlig med hensyn til kulturarvsgenstande, der er blevet fjernet ulovligt fra Irak siden den 6. august 1990 og fra Syrien siden den 15. marts 2011; opfordrer Kommissionen til at udvikle en koordineret tilgang til bekæmpelse af den ulovlige handel i samarbejde med de ansvarlige i efterretningstjenesterne på nationalt plan og i tæt samarbejde med UNESCO og andre internationale organisationer såsom ICOM (Det Internationale Museumsråd), ICOM's internationale udvalg vedrørende Blue Shield (ICBS), Europol, Interpol, UNIDROIT (Det Internationale Institut for Udarbejdelse af Ensartede Regler inden for Privatretten), WCO (Verdenstoldorganisationen), ICOMOS (International Council on Monuments and Sites) og ICCROM (International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property);

 

8.      opfordrer NF/HR til at inddrage Den Europæiske Unions Satellitcenter i Torrejón, som støtter Unionens beslutningstagning i forbindelse med FUSP ved at fremlægge materiale baseret på analyser af satellitbilleder, med henblik på at overvåge og føre optegnelser over de arkæologiske og kulturelle mindesmærker i Syrien og Irak og støtte de syriske arkæologers aktiviteter for at forebygge yderligere plyndring og beskytte civile liv;

9.      opfordrer Kommissionen til at etablere en hurtig og sikker udveksling af information og deling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for effektivt at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande, der fjernes ulovligt fra Irak og Syrien, og henstille til medlemsstaterne at sikre, at deres politi- og toldbetjente anvender internationale redskaber til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande, såsom Interpols særlige database I-24/7 over stjålne kunstværker og Verdenstoldorganisationens (WCO's) ARCHEO-programs onlinekommunikationsværktøj;

10.    opfordrer til, at det overvejes at iværksætte europæiske uddannelsesprogrammer, der er rettet mod dommere, politi- og toldbetjente, statsforvaltningen og andre relevante offentlige og private aktører med henblik på at sætte dem, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande, i stand til at udvikle og forbedre deres ekspertise og støtte initiativer såsom det e-læringskursus for syriske kulturarvsfagfolk, som blev lanceret af ICOMOS i januar 2013, og som giver informationer om katastrofestyring, førstehjælpsforanstaltninger til kulturarvssamlinger og registreringsmetoder;

11.    anmoder Kommissionen om at skabe forbindelser med internationale projekter fra civilsamfundet om beskyttelse og rapportering af truede kulturgoder, som f.eks. AAAS-projektet om geospatiale teknologier, og om fortsat at yde støtte til forskningssamfundenes aktiviteter, såsom projekt Mosul, der er udviklet af det oprindelige uddannelsesnetværk for digital kulturarv (finansieret af et Marie Skłodowska-Curie-stipendium);

12.    opfordrer Kommissionen til at yde øget støtte til ICOM's internationale observatorium for ulovlig handel med kulturgenstande, som har udarbejdet en akut rødliste over truede syriske og irakiske antikviteter udformet som et redskab for museer, toldbetjente, politibetjente, kunsthandlere og samlere, og som agter at anvende satellitbilleder til at overvåge situationen på jorden, i samarbejde med UNITAR;

13.    opfordrer Kommissionen til at støtte UNESCOs #Unite4Heritage-kampagne ved at lancere en oplysningskampagne med fokus på Irak og Syrien med det formål at øge bevidstheden om betydningen af deres kulturarv, om den måde, plyndring anvendes til at finansiere statslig undertrykkelse og terroraktiviteter og om mulige straffe for ulovlig import af kulturgoder fra disse lande eller fra andre tredjelande;

14.    opfordrer Kommissionen til at styrke og forbedre funktionen af det uformelle netværk af retshåndhævende myndigheder og eksperter inden for kulturgoder (EU CULTNET), der er oprettet ved Rådets resolution (14232/12) i oktober 2012, og som har til formål at forbedre informationsudvekslingen vedrørende forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder og overveje at oprette yderligere et instrument til at kontrollere importen til EU af kulturgoder, der er fjernet ulovligt fra Syrien og Irak;

15.    opfordrer Rådet til at overveje, i Eurojust- og Europolregi, at oprette en specialafdeling for ulovlig handel med kulturgenstande, som skal have ansvar for koordinationen på europæisk plan af de forskellige nationale myndigheders retsforfølgning og efterforskning, eftersom eksistensen af specialafdelinger er en forudsætning for en bedre udnyttelse af ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og smugleri;

16.    opfordrer EU til at tage de nødvendige skridt til i samarbejde med UNESCO og Den Internationale Straffedomstol at udvide den internationale lovkategori for forbrydelser mod menneskeheden, således at den omfatter handlinger, der forsætligt skader eller ødelægger menneskehedens kulturarv i stort omfang;

17.    opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at ratificere UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT-konventionen fra 1995;

18.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, UNESCO's generaldirektør, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Syriske Nationale Koalition samt Iraks regering og parlament.