Forslag til beslutning - B8-0450/2015Forslag til beslutning
B8-0450/2015

    FORSLAG TIL BESLUTNING om Xylella-nødsituationen

    13.5.2015 - (2015/2652(RSP))

    på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0117/2015
    jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5

    Rosa D’Amato for EFDD-Gruppen
    Eleonora Forenza, Marisa Matias, Curzio Maltese, Kateřina Konečná, Lidia Senra Rodríguez, Ángela Vallina, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis, Takis Hadjigeorgiou, Jean-Luc Mélenchon, Emmanouil Glezos, Kostadinka Kuneva, Dimitrios Papadimoulis, Miguel Viegas, João Ferreira, Inês Cristina Zuber for GUE/NGL-Gruppen

    Procedure : 2015/2652(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B8-0450/2015
    Indgivne tekster :
    B8-0450/2015
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    B8-0450/2015

    Europa-Parlamentets beslutning om Xylella-nødsituationen

    (2015/2652(RSP))

    Europa-Parlamentet,

    –       — der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse fra 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa,

    –       der henviser til Rådets direktiv 2002/89/EF om ændring af direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet[1]

    –       der henviser til Rådets direktiv 2000/29/EF af om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet[2]

    –       der henviser til de diagnostiske protokoller for regulerede skadegørere fra Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO),

    –       der henviser til de retningslinjer, der blev offentliggjort i 2014, mod spredning inden for Fællesskabet af Xylella fastidiosa, underarten pauca, som er en bakteriestamme, der får oliventræer til at tørre hurtigt ud,

    –       der henviser til kommissær Sillettis plan for Xylella-nødsituationen, som blev offentliggjort den 16. marts 2015,

    –       der henviser til eksekutivafgørelse nr. 10 fra regionen Puglia, der omhandler de foranstaltninger, der skal træffes for at udrydde bakterien X. fastidiosa, herunder massiv anvendelse af pesticider, og oplister en række af pesticider, som skal anvendes,

    –        der henviser til direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider[3],

    –       der henviser til forespørgsel til Kommissionen om Xylella-nødsituationen (O- 000038/2015 — B8-0117/2015),

    –       der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

    A.     der henviser til, at plantning af værtsplanter i de inficerede områder ifølge artikel 5 ovennævnte gennemførelsesafgørelse er forbudt;

    B.     der henviser til, at den berørte medlemsstat i henhold til artikel 6 i ovennævnte gennemførelsesafgørelse i det afgrænsede område, herunder det inficerede område og stødpudezonen, inden for en radius af 100 m omkring de planter, der er blevet testet og fundet at være inficeret med skadegøreren, straks skal fjerne følgende:

    a)           værtsplanter, uanset sundhedstilstand

    b)          planter, som med sikkerhed er inficeret med skadegøreren

    c)           planter, der udviser symptomer på en mulig infektion med skadegøreren eller på anden måde mistænkes for at være inficeret med skadegøreren;

    C.     der henviser til, at der mange steder i gennemførelsesafgørelsen omtales obligatoriske plantesundhedsmæssige behandlinger, også forud for fjernelsen af planter;

    D.     der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i en nylig videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af X. fastidiosa fastslog, at flere faktorer gør det vanskeligt at udrydde sygdommen; der henviser til, at EFSA navnlig anførte, at der ikke er tegn på, at rydning vil kunne gennemføres med succes i områder, hvor sygdommen er etableret, og at der derfor bør gives prioritet til at forhindre indslæbning, samt at effektiviteten af strategier for inddæmning - som ikke længere er mulig, når først sygdommen har bredt sig - varierer fra ringe til moderat;

    E.     der henviser til, at EFSA i en nylig videnskabelig udtalelse om risikovurdering af X. fastidiosa[4] påpegede, at intensiv brug af insekticider for at begrænse sygdommens overførsel og kontrollere de smittebærende insekter kan have direkte og indirekte konsekvenser for miljøet ved at ændre hele fødevarenet med kaskadeeffekter og dermed påvirke forskellige trofiske niveauer; for eksempel er pesticidernes indirekte indvirkning på bestøvning i øjeblikket et alvorligt problem (EFSA, 2013), ligesom omfattende insekticidbehandling også indebærer risici for menneskers og dyrs sundhed;

    F.     der henviser til, at EU’s landbrugsmodel i stadig højere grad er baseret på usunde landbrugssystemer, der ikke er modstandsdygtige, lægger meget begrænset vægt på biodiversitet og sædskifte i forbindelse med monokulturer med ikkepermanente afgrøder, mangel på nytteorganismer og generelt faldende biodiversitet, hvilket gør det relativt let for fremmede planter og dyr at etablere sig;

    G.     der henviser til, at resistensen over for pesticider, der anvendes som insekticider, fremmes af den overdrevne og ukontrollerede brug af disse produkter, hvorved varigheden af enhver opnået plantesundhedsmæssig succes bringes i fare;

    H.     der påpeger, at uhensigtsmæssig og irrationel anvendelse af pesticider skaber gunstige betingelser for, at resistente bakterier kan opstå, spredes og vare ved på grund af antimikrobielle egenskaber, og gør landbrugsøkosystemerne sårbare over for den næste bølge af angreb fra invasive skadegørere;

    I.      der henviser til, at resistens over for insekticider er et fænomen med klare grænseoverskridende konsekvenser, som højst sandsynligt ikke vil kunne håndteres med de nuværende ressourcer og den nuværende viden og kan få uoverskuelige medicinske, sociale og økonomiske konsekvenser;

    J.      der henviser til, at brugen af pesticider, selv i små mængder, udgør en trussel mod det ”biomærke”, som ejes af en række italienske og europæiske olivenolieproducenter;

    K.     der henviser til, at en række italienske og europæiske miljøorganisationer og brancheforeninger har udtrykt stærk bekymring over rydningen af træer og den omfattende anvendelse af pesticider;

    L.     der henviser til, at en af de første foranstaltninger, der skal træffes, i henhold til ISPM nr. 9 fra De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), der citeres i ovennævnte gennemførelsesafgørelse, er udarbejdelse af en liste over de bedst egnede rydningsteknikker. De samlede omkostninger og cost/benefit-forholdet ved hver strategi bør vurderes på kort og lang sigt. Muligheden af intet at foretage sig eller anvende en tilgang med skadedyrsbekæmpelse bør overvejes ud over rydningsstrategier. Alle realistiske valgmuligheder bør beskrives eller drøftes med beslutningstagerne. Forventede fordele og ulemper, herunder cost/benefit-aspektet, bør så vidt muligt beskrives. En eller flere muligheder bør anbefales med det forbehold, at den endelige afgørelse skal tage hensyn til de tekniske muligheder, omkostningseffektiviteten, ressourcernes tilgængelighed, og de politiske og socioøkonomiske faktorer”;

    M.    der henviser til, at der ifølge en undersøgelse udført af Krugner et al., ”Evaluation of pathogenity and insect transmission of X. fastidiosa strains to olive plants” (California Olive Committee), har været foretaget en RAPD-analyse, som viste, at den population af X. fastidiosa, der inficerer oliventræer, tilhører en genotypegruppe, som vides at forårsage bladsvidning i mandler, men ikke Pierces sygdom i vinstokke;

    N.     der henviser til, at landbrugsfødevaresektoren i Puglia er en af de vigtigste industrier i regionen; der henviser til, at fagforeningerne anslår, at 8 000 arbejdstagere i olivensektoren risikerer at miste deres job;

    O.     der påpeger, at det er af afgørende betydning at finde løsninger, som bevarer konkurrenceevnen for og den høje kvalitet af olivensektoren i Puglia, og at opretholde beskæftigelsen og indkomsterne for de berørte arbejdstagere;

    P.     der henviser til, at politiet er i færd med at undersøge håndteringen af Xylella-nødsituationen og i den forbindelse har beslaglagt dokumenter og computere fra det nationale forskningsråd (CNR) og Aldo Moro-Universitetet; der henviser til, at den regionale forvaltningsdomstol i Lazio har accepteret en klage indgivet af et kooperativt selskab over gennemførelsen af regionale foranstaltninger mod Xylella-nødsituationen;

    1.      udtrykker betænkelighed ved det igangværende omfattende rydningsprogram, som Kommissionen har vedtaget, på grund af risikoen for ørkendannelse samt ødelæggelse af landbrugsarv, uden at der foreligger klare videnskabelige beviser for dets effektivitet med hensyn til at forhindre spredning af patogenet; opfordrer Kommissionen til at overveje alternative løsninger, som også vil beskytte landbrugsfødevaresektoren og miljøet i regionen;

    2.      opfordrer Kommissionen til at foretage en cost-benefit-analyse af rydningsstrategien, der skal omfatte såvel det korte som det lange sigt;

    3.      opfordrer Kommissionen til at revidere ovennævnte gennemførelsesafgørelse, navnlig vedrørende artikel 6 om en radius på 100 m omkring de angrebne planter, hvor man bør prioritere overvågning og isolation frem for rydning, samt at ændre artikel 5 for at tillade udsåning af potentielle værtsplanter, der skal testes for at sikre, at de er fri for patogener, og overvåges — dette bør suppleres med hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. ukrudtsbekæmpelse, beskæring og en korrekt behandling af jorden, der tager fuldt hensyn til dens biologiske balance) samt hensigtsmæssig og bæredygtig plantesundhedsmæssig behandling;

    4.      opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe forskellige foranstaltninger afhængigt af omfanget af bakteriens spredning, de angrebne planter og bakteriestammen;

    5.      opfordrer Kommissionen til at begrænse den massive anvendelse af pesticider og gennemføre direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider;

    6.      opfordrer Kommissionen til i sin gennemførelsesafgørelse også at tage højde for de videnskabelige publikationer og analyser, der viser, at den pågældende X. fastidiosa-stamme ikke forårsager Pierces sygdom i vinstokke, og derfor holde Vitis ude fra listen over planter, der anses for at være modtagelige for de europæiske og ikke-europæiske isolater af X. fastidiosa (bilag 1);

    7.      opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed til at gennemføre de relevante strategier, herunder økonomisk støtte til landbrugerne til at anvende passende landbrugsmetoder til bekæmpelse af X. fastidiosa og dens smittebærere, samt sikre passende kompensation for tab af træer, levebrød og indtægter i forbindelse med rydning af oliventræer og andre potentielle værtsplanter;

    8.      opfordrer Kommissionen og den italienske regering til at yde støtte til at bevare indkomst- og beskæftigelsesniveauet i de små og mellemstore virksomheder, som er berørt af Xylella-sygdommen;

    9.      opfordrer Kommissionen til, f.eks. inden for rammerne af Horisont 2020-programmet, at yde tilstrækkelig finansiering til forskning, analyse og hjælpemidler mod X. fastidiosa og dens smittebærere;

    10.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.