FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens arbejdsprogram for 2016
1.7.2015 - (2015/2729(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
Bas Eickhout, Igor Šoltes for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0656/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 (COM(2014)0910),
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Bedre regulering for bedre resultater" (COM(2015)0215),
– der henviser til "de fem formænds rapport" af 22. juni 2015 med titlen "Fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union";
– der henviser til den eksisterende rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, navnlig bilag 4,
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union i forbindelse med den vedvarende krise har brug for modige forslag, der sigter mod øget politisk legitimitet, styrket tillid blandt borgerne og et tættere samarbejde om social-, økonomi- og pengepolitik;
B. der henviser til, at Kommissionens formand gør ret i at antage, at resultatet af det seneste valg til Europa-Parlamentet var en opfordring til forandring fra borgerne, og at der er behov for en "ny start";
C. der henviser til, at meddelelsen om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 er struktureret som et ægte "politisk program" omkring nogle få målrettede politiske mål, og at dette rent faktisk er med til at give europæisk politikudformning mening og bidrager til en mere politisk læsning af Kommissionens handlinger;
D. der henviser til, at dette program sammenholdt med kollegiets aktiviteter i løbet af dets første år tydeligt viser en stærk neoliberal farvning inden for mange centrale politikområder (handel, beskæftigelse, landbrug etc.), selv om det indeholder nogle værdifulde første skridt på presserende og betydningsfulde områder (lobbyregister, beskatning, ressourceeffektivitet etc.);
E. der henviser til, at strukturen, overskriften og ordlyden i Kommissionens prioriteter ignorerer de katastrofale virkninger af sparepolitikkerne og klart nedgraderer sociale og miljømæssige forhold som mindre bekymringer, der alle er underordnet den hypotetiske tilbagevenden til vækst, og ignorerer skaderne på samfundet og borgerne ved den stigende ulighed og miljøkrisen;
F. der henviser til, at dette næsten ensidige fokus på forældede politikker og udbudsside-økonomi overskygger henvisningerne til social retfærdighed og ulighed, folkesundhed, uddannelse, kultur og mange områder, der er lige så afgørende for genstarten af den økonomiske aktivitet, som de er for kernen og hjertet i de europæiske samfund;
G. der henviser til, at Kommissionen er vogteren af EU-traktaterne, hvori bæredygtig udvikling, social retfærdighed, solidaritet og de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder til et rent miljø og et højt niveau af miljøbeskyttelse er nedfældet;
H. der henviser til, at bekymringerne omkring ånden i Kommissionens dagsorden for "bedre regulering", især når det handler om vigtig miljølovgivning og sociallovgivning, er berettigede i betragtning af Kommissionen, navnlig førstenæstformand Timmermans', holdninger;
I. der henviser til, at ønsket om at mindske lovgivningsmæssige byrder, hvor disse er unødvendige eller forældede, er vidt udbredt, men at flere henstillinger klart viser en afreguleringshensigt, som er ødelæggende for vigtige europæiske rettigheder og/eller standarder;
J. der henviser til, at en reduktion af de samlede omkostninger for erhvervslivet ved regulering ikke må ske på bekostning af den sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse, som disse bestemmelser giver EU's borgere, arbejdstagere og forbrugere;
Prioriteterne i 2016: bæredygtighed, social og økonomisk retfærdighed, grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder og øgede midler til EU-foranstaltninger
1. deler Kommissionens bekymringer over den alvorlige tilstand, Unionen befinder sig i på nuværende tidspunkt, og det presserende behov for betydelige investeringer for at bryde det nuværende stagnationsmønster; finder det imidlertid beklageligt, at Kommissionens såkaldt "nye start" først og fremmest afspejler prioriteterne i Europa før krisen, hvorved man vælger at opretholde de ortodokse rammer for de økonomiske politikker, der førte til krisen, og ikke fuldt ud erkender, hvad det 21. århundredes Europa virkelig har brug for, og hvad europæerne faktisk kræver; fremhæver i denne forbindelse behovet for en ny industriel strategi, som f.eks. "Renaissance of Industry for a Sustainable Europe" ((RISE) - en renæssance i industrien med henblik på et bæredygtigt Europa), der kombinerer bæredygtighed og konkurrenceevne gennem bl.a. energi- og ressourceeffektivitet;
Bæredygtighed
2. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre bæredygtighed til kernen i enhver solid, fremtidsorienteret økonomisk politik med sigte på at løse krisen, og sikre, at der er substans i dette og fremtidige arbejdsprogrammer via en separat overskrift med fokus på omfattende og hurtig gennemførelse af det 7. miljøhandlingsprogram og forberedelserne til en ny EU-strategi for bæredygtig udvikling; mener, at de projekter, der udvælges af den garantifond, der understøtter den såkaldt Juncker-plan, skal modsvare disse prioriteter; understreger, at der er behov for en ny, ambitiøs og sammenhængende bæredygtig industriel strategi, idet der har været for ringe politisk fokus på dette afgørende politikområde, især i forbindelse med pakken om cirkulær økonomi; insisterer på, at de offentlige investeringer skal fokusere på energiomstilling, miljømæssigt innovative SMV'er, forskning og uddannelse; er imod at omdirigere allerede planlagte EU-programmidler, såsom forsknings- og innovationsbevillinger under Horisont 2020, til projekter af ringere kvalitet eller uholdbare projekter;
3. forventer, at Kommissionen foreslår lovgivning i 2015 under den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at gennemføre klima- og energirammen for 2030, og opfordrer til, at Kommissionen forelægger denne som en pakke (ETS, beslutningen om indsatsfordeling, direktivet om brændstofkvalitet samt lovgivning, der omfatter emissioner fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse); gentager, at det er nødvendigt at tydeliggøre drivhusgasvirkningen af de forskellige anvendelser af skovbiomasse til energi og at finde frem til de anvendelsesformer, der kan give de størst mulige modvirkningsgevinster inden for de politikrelevante tidsrammer og at fremsætte forslag om bæredygtighedskriterier for anvendelse af biomasse til energi;
4. forventer, at Kommissionen forelægger forslag til retsakter i rette tid under den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at oprette energiunionen, herunder gennemførelsen af en klima- og energiramme for 2030; gentager sin modstand mod finansiering af fossile brændstoffer og atomkraft;
5. opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivet om vedvarende energi, 2009/28/EF, såvel som forslagene, herunder fra Parlamentet, om effektiv regulering med henblik på at muliggøre opfyldelsen af ambitiøse og bindende mål for vedvarende energi for 2030;
6. opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i den 7. miljøhandlingsplan, at forelægge forslag til at udvide kravene vedrørende inspektioner og de bindende kriterier for effektiv medlemsstatsinspektion og ‑overvågning til en større del af Unionens miljølovgivning samt til at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse af miljøspørgsmål for at gennemføre Århuskonventionen fuldt ud;
7. opfordrer til, at evalueringen af energieffektivitetsdirektivet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) færdiggøres hurtigst muligt, så Kommissionen kan sikre, at denne lovgivning gennemføres fuldt ud og forelægge forslag om ændring af direktiverne under den almindelige lovgivningsprocedure inden udgangen af 2016; minder i denne forbindelse om det løfte, kommissionsformand Juncker har afgivet om et bindende energieffektivitetsmindstemål for 2030 på 30 %, og insisterer på, at Kommissionen, når den reviderer disse direktiver, fuldt ud tager Parlamentets holdninger til dette spørgsmål og princippet om "energieffektivitet først" med i betragtning;
8. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en særlig ramme for imødegåelse af indvirkningen af transport på klimaforandringerne; opfordrer Kommissionen til at færdiggøre sin evaluering af forordningen om CO2-emissioner fra biler og forelægge et ambitiøst forslag med et mål for 2025; opfordrer endvidere Kommissionen til at se på emissionerne fra tunge køretøjer;
9. forventer, at Kommissionen i 2016 på grundlag af sin høringsmeddelelse i 2015 forelægger ny lovgivning under den almindelige lovgivningsprocedure om energimarkedets overordnede udformning, detailmarkedet og eget forbrug;
10. er meget skuffet over det forslag, der blev forelagt den 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område, som ikke gør noget ved det erkendte demokratiske underskud i godkendelsesproceduren for GMO'er, selv om Kommissionens arbejdsprogram for 2015 havde åbnet mulighed for en evaluering af beslutningsprocessen for godkendelse af GMO'er; forventer, at Kommissionen samarbejder konstruktivt med lovgivningsmyndighedens to grene for at opnå en reel demokratisering af godkendelsesproceduren, også for så vidt angår ansøgninger om dyrkning af GMO'er;
11. forventer, at Kommissionen samarbejder konstruktivt med Parlamentet om kloningsforslaget fra december 2013 med henblik på at nå frem til en aftale, der tager hensyn til forbrugernes forventninger og dyrevelfærdsinteresser og dermed fastsætter strenge regler for fødevarer, der stammer fra afkom af klonede dyr;
12. opfordrer til, at kravene om miljøvenligt design i produktlovgivning forstærkes og udvides som led i et nyt og mere ambitiøst forslag om cirkulær økonomi for at øge ressourceeffektiviteten på cirklens produktside;
Social og økonomisk retfærdighed
13. glæder sig over den opmærksomhed, der er på grønne jobs, miljøinnovation, økoindustrier, pakken om arbejdskraftmobilitet og pakken om beskæftigelsesegnethed med en opfølgning på ungdomsgarantien, men kræver konkrete foranstaltninger i overensstemmelse hermed; er bekymret over, at den erklærede "prioritering" af jobskabelse ikke er GD for Beskæftigelses ansvar, men er ved at blive udviklet af aktører i Kommissionen uden erfaring inden for beskæftigelse og jobskabelse, selv om jobskabelse faktisk er rygraden i beskæftigelsespolitikken; betvivler derfor Kommissionens tilsagn om at skabe kvalitetsjob, der virkelig er "til gavn for borgerne", og frygter, at der i stedet foretages investeringer uden jobpotentiale;
14. beklager dybt det uafladelige fravær af konkrete forslag til imødegåelse af den stigende ulighed og den akutte sociale situation, som budgetstramningspolitikkerne har forårsaget, især i trojkaens programlande; opfordrer Kommissionen til at arbejde frem imod en social mindstebeskyttelse for at sikre, at EU-borgerne kan nyde godt af et minimumsniveau af social beskyttelse hele livet igennem (adgang til prismæssigt overkommelige boliger, adgang til passende sundhedspleje, en ret til børnepasning, minimumsstandarder for indkomstsikkerhed, herunder pensioner, eller en tilsvarende social mindstebeskyttelse osv.);
15. bemærker forslaget om en dybere og mere retfærdig ØMU; forventer ikke desto mindre mere ambitiøse og omfattende forslag, herunder en køreplan hen imod en meningsfuld og kontracyklisk finanspolitisk kapacitet for ØMU'en, der også imødegår asymmetriske chokvirkninger, og yderligere forslag med sigte på at gøre de europæiske miljø- og socialpolitiske mål til bindende, evaluerede og bæredygtige investeringsvenlige budgetmål;
16. bemærker den stigende opmærksomhed på begrebet "CO2-boble" i Den Europæiske Centralbank og Rådet for Finansiel Stabilitet; opfordrer Kommissionen til at medtage dette spørgsmål i sin kapitalmarkedsunion, og beklager dybt, at det ikke var med i den pågældende grønbog; opfordrer Kommissionen til at fastsætte gennemsigtighedskrav for finansielle investeringers CO2-aftryk, f.eks. i direktivet om ikke-finansiel rapportering;
17. glæder sig over det første skridt i retning af øget skattemæssig retfærdighed som modvægt til den vedvarende aggressive skatteplanlægning, der fratager Europa dets legitime og nødvendige budgetmidler, i form af en stramning af medlemsstaternes forpligtelse til at udveksle oplysninger om skatteaftaler; finder det imidlertid afgørende, at der fremsættes ændringsforslag til moder- og datterselskabsdirektivet og direktivet om rentebetalinger og andre ydelser for at få lukket eksisterende smuthuller;
18. glæder sig over, at det fælles konsoliderede skattegrundlag (FKSSG) genindføres, mens man som et første hurtigt skridt lukker de største smuthuller i moder- og datterselskabsdirektivet og direktivet om rentebetalinger og andre ydelser;
19. anmoder Kommissionen om at anvende EU's selskabsret til at pålægge alle multinationale selskaber gennemsigtighed på skatteområdet og indføre strenge krav til skuffeselskaber for i realiteten at udelukke dem;
20. ser frem til at bidrage til strategien for en ny, integreret tilgang til det indre marked for varer og tjenesteydelser, som især fokuserer på de sektorer, der har det største økonomiske potentiale; anmoder Kommissionen om at basere denne strategi på et højt niveau af sikkerhed og forbrugerbeskyttelse og om at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning, inden den for tidligt foreslår ny eller revideret lovgivning;
21. imødeser Kommissionens opfølgning på løfter, der er givet i strategien for det digitale indre marked i Europa, navnlig reformer af ophavsrettigheder, geografisk blokering og gennemgangen af forsyningspligtdirektivet og e-datadirektivet; advarer mod at bringe sociale og arbejdsmæssige vilkår i fare i forsøget på at mindske omkostningerne ved pakkeudbringning og minder om, at omkostningseffektive udbringningstjenester bør indbefatte kvalitet, både for dem der leverer, og dem der modtager sådanne tjenesteydelser; fremhæver at det er nødvendigt at finde balancen mellem ytringsfrihed og retsligt tilsyn og ansvar, når man skal tackle ulovligt indhold på internettet, og samtidig anvende "følg pengene"-princippet ved håndhævelse af bestemmelserne;
22. opfordrer Kommissionen til mere grundigt at overveje, hvordan digitaliseringen kan være drivkraft for den økologiske og social omstilling af økonomien og dens konsekvenser;
23. er dybt bekymret over den voksende regionale ulighed i Europa siden krisens begyndelse og beklager derfor, at EFSI ikke målrettes mod de EU-regioner, der er hårdest ramt af investeringsmanglen og høj arbejdsløshed; forventer at Kommissionen gør nærmere rede for sin holdning til den urbane dimensions fremtid og den territoriale dagsorden/territorial samhørighed, og at den undersøger relationerne mellem EFSI og samhørighedspolitikken ved på hvert enkelt stadie at vurdere, hvordan EU-garantien fungerer og anvendes;
Grundlæggende rettigheder og borgerdeltagelse
24. glæder sig over den europæiske dagsorden for migration, som blev vedtaget den 13. maj 2015 og fokuserer på en række initiativer med henblik på udvikling af en mere holistisk tilgang til migration; er stærkt imod den problematiske og vildledende sammenkobling af migration og sikkerhedsspørgsmål, som laves i den højtstående repræsentants initiativ til at træffe militære foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelsen af menneskesmugling;
25. glæder sig over Kommissionens forslag om at flytte flygtninge væk fra Italien og Grækenland, men opfordrer indtrængende Kommissionen til også at udvikle bindende instrumenter for en menneskerettighedsbaseret tilgang til mennesker, der søger beskyttelse mod krig og forfølgelse i EU, ved at skabe effektive måder hvorpå flygtninge kan rejse lovligt ind i EU; opfordrer Kommissionen til at fremme byrdefordeling og solidaritet mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til også hurtigt at fremlægge en plan for udvikling af lovlige ruter for arbejdstagermigration som led i den europæiske dagsorden for migration;
26. bemærker, at den retsstatsmekanisme, som Kommissionen foreslog i maj 2014, ikke er tilstrækkelig til at imødegå krænkelser af retsstaten og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om oprettelse af en effektiv EU-mekanisme for demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder, som bygger på en række objektive indikatorer til gennemførelse af en upartisk årlig vurdering af situationen i alle medlemsstater og indbefatter en evaluering foretaget af EU-agenturet for grundlæggende rettigheder, såvel som passende bindende og korrigerende mekanismer, såsom traktatbrudsprocedurer og procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, for at fylde de eksisterende huller og muliggøre en automatisk og gradvis respons på krænkelser af retsstaten og de grundlæggende rettigheder på medlemsstatsniveau;
27. opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige initiativer til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som Parlamentet gentagne gange har opfordret til;
28. støtter kraftigt initiativet med et obligatorisk åbenhedsregister, men giver udtryk for alvorlig bekymring over, at det vil være baseret på en interinstitutionel aftale og dermed ikke er bindende for lobbyister og obligatorisk; gentager derfor Parlamentets krav om et lovgivningsmæssigt forslag; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke sin indsats på korruptionsbekæmpelsesområdet og mere specifikt at fokusere på at tackle misbrug af EU-midler og skattesvig i Unionen;
29. roser Kommissionens åbenhedsinitiativ, der omfatter offentliggørelse af kontakter mellem kommissærer, kabinetter, generaldirektører og lobbyister; er bekymret over det store antal undtagelser fra offentliggørelse; foreslår, at Kommissionen begynder at offentliggøre disse møder på et centralt sted i stedet for på 89 individuelle websteder;
30. mener, at en revision af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ (ECI) er presserende for at lette de administrative og tekniske krav, redesigne systemet til online-underskriftindsamling, så det bliver mere brugervenligt og tilgængeligt for mennesker med handicap, harmonisere mekanismen til kontrol af støtten i hver enkelt medlemsstat, tilvejebringe øget retsbeskyttelse for borgerudvalg, overveje at finansiere ECI'er over EU-budgettet, give mulighed for ordentlig opfølgning på vellykkede ECI'er og give EU-borgere, der ikke er statsborgere i det land, hvor de er bosiddende, mulighed for at underskrive i bopælslandet, eftersom de administrative processer er ved at blive så besværlige og mystiske, at det kun forøger den fjendtlige indstilling til det europæiske projekt;
31. glæder sig over Kommissionens støtte til det initiativ, som medlemsstaternes uddannelsesministre har taget (den 17. marts 2015 i Paris), med hensyn til at udveksle god praksis om uddannelse, medborgerskab og forebyggelse af radikalisering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på og tage de nødvendige skridt til at føre denne erklæring ud i livet ved at overvåge de foranstaltninger, der træffes på medlemsstatsplan, og ved at sætte særligt fokus på de europæiske skoleprojekter under Erasmus+, som hidtil har været forbigået i den nye ramme;
32. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte programmet "Europa for Borgerne" bedre med flere midler, da dette er det eneste program, der sigter mod at opretholde en direkte kontakt med NGO'er og borgere, der er involveret i spørgsmål og emner, som vedrører EU's samfund;
Øgede midler til EU-foranstaltninger
33. kræver en fuldt udbygget revision af FFR efter valget og ikke kun en teknisk gennemgang, som et middel til at mobilisere EU-budgettet og derved bidrage til genopretningen af den europæiske økonomi, sikre at Europa 2020-strategien bliver en succes, støtte EU's internationale forpligtelser efter 2015 og tackle det voksende betalingsproblem strukturelt;
34. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage alle operationelle programmer for finansieringsperioden 2014-2020 og, i tilfælde af at nogen mangler at blive vedtaget, mobilisere alle sine ressourcer for at hjælpe de pågældende medlemsstater;
Tilbagetrækning, Refitprogrammet og "dagordenen for bedre regulering"
35. udtrykker alvorlig bekymring over Refitprogrammet generelt og over, at arbejdet med forenkling af lovgivningen er blevet et påskud for at sænke ambitionsniveauet i spørgsmål af afgørende betydning for arbejdstageres og forbrugeres sikkerhed og velbefindende, eller i miljøspørgsmål; mener, at forenkling handler om kvalitet, og er modstander af enhver form for kvantitative mål på dette område;
36. mener, at konsekvensanalyser aldrig bør erstatte politiske beslutninger eller forårsage forsinkelser i lovgivningsprocessen og ikke kun bør fokusere på omkostnings- og prismæssig konkurrencedygtighed og potentielle tabere af markedsandele, men også på offentlige goder, innovation, potentielle vindere af markedsandele og de grundlæggende rettigheder;
37. er stærkt imod tanken om prioritetsbehandling i lovgivningsprocessen med henblik på at forenkle og mindske den lovgivningsmæssige byrde, idet lovene har til formål at øge niveauet af borgernes politiske og sociale rettigheder, og det bør betragtes som prioriteter at forbedre sundheden og miljøet;
38. bemærker, at fugledirektivet og habitatdirektivet indgår i den kvalitetskontrol, der skal være færdig i 2016; understreger generelt, at denne proces ikke må ses som et påskud for at sænke ambitionsniveauet inden for spørgsmål af afgørende betydning for miljøbeskyttelsen, og i særdeleshed, at disse direktiver udgør hjørnestenen i Europas bestræbelser på at bremse tabet af biodiversitet og genoprette ødelagte økosystemer, og at deres lovgivningsmæssige rammer er både fleksible og moderne og er rammer, inden for hvilke erhvervslivet kan tilpasse sig og operere med succes; er derfor modstander af, at disse direktiver åbnes for revision;
39. glæder sig over, at Kommissionen er åben over for at overveje indvirkningen af klima- og energipakken for 2030 på direktivet om nationale emissionslofter; mener imidlertid ikke, der er behov for et ændret forslag, men at der bør tages hånd om spørgsmålet om tilpasning af klima- og energipolitikken i forbindelse med fremtidige interinstitutionelle forhandlinger; minder om, at revisionen af direktivet om nationale emissionslofter er mere end 10 år forsinket, og at yderligere forsinkelser kun vil underminere beskyttelsesniveauet for borgerne og miljøet;
40. opfordrer til, at evalueringen af direktivet om brændstofkvalitet og forordningen om reduktion af CO2-emissioner fra lette køretøjer afsluttes så hurtigt som muligt, så Kommissionen kan stille forslag om ændring af dem i 2015; tilskynder Kommissionen til bedre at integrere EU-målene for klimabeskyttelse og energiforbrug i sin transportpolitik, især inden for vej-, luft- og søtransport;
41. tilskynder Kommissionen til at sætte skub i sit arbejde for en bedre regulering og håndhævelse af passagerrettigheder baseret på fair konkurrence mellem transportformerne og medtage en sammenhængende ramme af kriterier for korrekt prisfastsættelse og internalisering af eksterne omkostninger i sine forslag om vejpakken samt til at optrappe sine foranstaltninger for at reducere dødsfald og alvorlige kvæstelser i overensstemmelse med EU-målene for sikkerhed på vejene; anmoder Kommissionen om i forbindelse med sin revision af hvidbogen om transport at evaluere sit arbejde med målene og de 40 initiativer i hvidbogen fra 2011;
42. kritiserer skarpt Kommissionens meddelelse om, at den trækker sit forslag om revision af direktiv 92/85/EØF om forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, og om barselsorlov tilbage, og den omstændighed, at den bøjer sig for erhvervslivets krav; understreger, at det er nødvendigt at revidere Rådets direktiv 92/85/EØF for at opnå tiltrækkelige minimumsstandarder for retten til barsels- og fædreorlov i hele EU og derfor at forbedre sundheden og sikkerheden for arbejdstagere, der er gravide, som lige har født, eller som ammer, således at man overvinder de demografiske udfordringer og samtidig mindsker uligheden mellem mænd og kvinder; noterer sig EU-Domstolens dom (C-409/13) af 14. april 2015 vedrørende Kommissionens ret til at trække et forslag tilbage, der endnu en gang bekræfter de særlige betingelser, som Kommissionen skal opfylde, bl.a. ved at leve op til sin forpligtelse til at give Parlamentet og Rådet en begrundelse for tilbagetrækningen og ved at overholde principperne om kompetencetildeling, institutionel balance og loyalt samarbejde, således som EU-traktaten foreskriver; forudser på denne baggrund et annullationssøgsmål fra Parlamentet mod Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 263 TEUF;
43. støtter kraftigt Kommissionen i dens mål om at evaluere Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om eksport af teknologier med dobbelt anvendelse; glæder sig over Kommissionens igangværende arbejde og dens intention om at forelægge et nyt lovgivningsmæssigt forslag i første halvår af 2016; minder om det presserende behov for at regulere den kommercielle eksport af teknologier med dobbelt anvendelse og imødegå den potentielt skadelige eksport af IKT-produkter og -tjenesteydelser til tredjelande; opfordrer Kommissionen til at medtage effektive sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at denne eksportkontrol på nogen måde skader forskning, herunder videnskabelig forskning og forskning i it-sikkerhed uden kriminelt formål;
44. mener, at man har nået grænsen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, og at det er nødvendigt at opdatere det, hvilket FEMM-udvalget for nylig bekræftede i Záborská-betænkningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde det forslag til retsakt, der kan erstatte den eksisterende retsakt, som er ineffektiv og ikke kan håndhæves, fordi den kønsbestemte lønforskel trods utallige kampagner, mål og foranstaltninger i de senere år fortsat er meget stor;
45. kræver, at forslaget om forretningshemmeligheder, som der i øjeblikket forhandles om i JURI, trækkes tilbage, da dets konsekvenser for de grundlæggende rettigheder og potentielle konkurrencebegrænsende virkninger, især for små og mellemstore virksomheder, ikke er blevet analyseret; understreger endvidere, at det nuværende forslag skaber juridisk usikkerhed med hensyn til retten til adgang til information og arbejdstagernes mobilitet, og at dets smuthuller og uklarhed vil kunne misbruges til at overbeskytte kommercielle oplysninger imod almenhedens interesse;
46. mener, at en omfattende evaluering af EU's handelspolitiske strategi bør tage højde for det faktiske nettobidrag til jobs og vækst og forbedre strategiens sammenhæng med EU's udviklingsmål, klimamål, miljøprioriteringer og menneskerettighedsstandarder; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at ændre sin praksis vedrørende fuld demokratisk offentliggørelse af dokumentationen til støtte for forhandlingsprocessen;
47. glæder sig over den incitamentsbaserede tilgang til ENP-landene, som er baseret på fortjenstfuldhed og differentiering, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at etablere mekanismerne til gennemførelse af "mere for mere"-princippet, hvilket også indebærer "mindre for mindre" for de lande, der ikke viser nogen vilje til at gå i konstruktiv dialog med EU, og til klart at definere de relevante benchmarks, indikatorer og kriterier;
48. finder det beklageligt, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har gjort sig til fortaler for tanken om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år; mener, at en sådan udtalelse kan undergrave EU's troværdighed på Vestbalkan, skabe en farlig præcedens og i strategisk henseende svække opfattelsen af Unionen i det stadig mere ustabile østlige naboskabsområde; minder om den afgørelse, som EU's stats- og regeringschefer traf på Det Europæiske Råds møde i 2003 (Thessaloniki), hvori det anføres, at alle lande på Vestbalkan fortsat har udsigt til at kunne blive EU-medlemsstater; minder om, at kun en sådan udsigt kan motivere de pågældende lande, som geografisk set er omringet af EU-medlemsstater, til at gennemføre de nødvendige reformer og bringe sig på linje med gældende EU-ret;
49. opfordrer Kommissionen til at optrappe bistanden til, koordineringen, overvågningen og udvekslingen af god praksis mellem Georgien, Moldova og Ukraine med henblik på at fremskynde den faktiske gennemførelse af associeringsaftalerne og til at forbedre disse landes integrering i EU's politikker;
50. opfordrer Kommissionen til at forhindre anvendelsen af EU-budgetmidler til forsvar eller forskning i teknologi med dobbelt anvendelse, hvilket i øjeblikket planlægges inden for rammerne af et pilotprojekt om FSFP, der handler om forskning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forsvare en rent civil definition af relevante EU-fonde, såsom Horisont 2020 og social-, regional- og strukturfondene; minder om, at det er nødvendigt at reducere overskydende kapacitet, dårlig forvaltning, korruption, opsplitning og den ringe grad af gennemsigtighed i de europæiske forsvarssektorer; tilskynder Kommissionen til at lægge pres på medlemsstaterne med hensyn til korrekt gennemførelse af direktiv 2009/81/EF om offentlige udbud og opfordrer til yderligere foranstaltninger for så vidt angår indførelsen af strenge interne markedsregler;
Manglende initiativer
51. bemærker, at der ikke er nogen tydeligt defineret meddelelse om arbejdsprogrammet for 2016; giver ikke desto mindre udtryk for stærk bekymring over, at nogle centrale områder og vigtige initiativer vil blive udeladt i dets nuværende form; opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje og medtage følgende forslag:
– en "social vetoret" eller en hvilken som helst mekanisme, der kan forhindre, at EU-lovgivning træder i kraft, hvis dens virkninger vil være til skade for de fattigste, øge uligheden eller forringe sociale rettigheder
– en revision af arbejdstidsdirektivet med henblik på at skaffe sig af med forbeholdet om en gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer om ugen
– et forslag til direktiv om adgang til offentlig information i medlemsstaterne,
– et forslag til forordning om sikkerheden ved informationsteknologiske produkter og tjenesteydelser på EU-markedet
– en tilpasning af EU-reglerne for offentlige udbud, således at kildekoderne for alle informationsteknologiprodukter eller -tjenester gøres tilgængelige for de relevante myndigheder
– et forslag om at færdiggøre bankunionen med en køreplan for en fælles indskydergarantiramme
– et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at integrere ressourceeffektivitet og enhedskapitalomkostninger i en forbedret og revideret procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som er mere symmetrisk og effektiv
– en revision af revisionsdirektivet for at forhindre revisionsfirmaer i at yde skatterådgivning
– en revision af regnskabsdirektivet med henblik på at udvide virksomheders landeopdelte skattemæssige forpligtelser til alle sektorer, og desuden at forpligte virksomhederne til at offentliggøre de skatteaftaler, de begunstiges med af medlemsstater og tredjelande
– et nyt forslag om adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet for at sikre gennemførelsen af Århus-konventionen i EU
– et lovgivningsmæssigt forslag om miljøinspektioner som et vigtigt instrument til at bidrage til en fuldstændig gennemførelse af miljølovgivningen i EU
– harmoniserede og bindende retlige rammer for udforskning og udvinding af ukonventionelle brændstoffer ved hjælp af hydraulisk frakturering som opfølgning på evalueringen af de pågældende henstillinger fra Kommissionen
– meddelelsen med titlen "Opbygning af et bæredygtigt europæisk fødevaresystem", som GD AGRI, ENVI og SANCO's kommissærer nåede til enighed om i april 2014
– videnskabeligt baserede horisontale kriterier for hormonforstyrrende stoffer, og derigennem opfyldelse uden yderligere forsinkelse af Kommissionens forfaldne retlige forpligtelser
– en ny rammelov for dyrevelfærd, der fastsætter mindstekrav for EU's dyrevelfærdsstandarder for alle kategorier af dyr
– en EU-køreplan for cykling ledsaget af støttende og fremmende foranstaltninger
– et lovforslag om forskellige former for orlov (fædreorlov, adoptionsorlov, omsorgs- og plejeorlov) med henblik på at skabe en bedre balance mellem arbejds-, familie- og privatliv, hvilket samtidig vil kunne løse op for blokeringen i Rådet af direktivet om barselsorlov
– en revision af den eksisterende lovgivning, der vedrører lige løn til mænd og kvinder, da den nuværende lovgivning er ineffektiv og ikke kan håndhæves, og den kønsbestemte lønforskel trods utallige kampagner, mål og foranstaltninger i de senere år fortsat er meget stor
– en sammenhængende europæisk reaktion på de problemer med grundlæggende rettigheder, som LGBTI-personer oplever, i form af en EU-strategi/køreplan imod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, som Parlamentet og medlemsstater gentagne gange har opfordret til
– et lovgivningsmæssigt forslag, hvori der indføres bindende regler for ansvarlig virksomhedsadfærd for EU-virksomheder, der opererer i tredjelande, med henblik på at opnå fuld gennemsigtighed i forsyningskæderne, og med særligt fokus på tekstilbranchen
– en opfølgende foranstaltning for at sikre, at handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) fortsat er relevant og tackler de nye drivkræfter bag den ulovlige skovhugst, der hidrører fra omdannelsen af skove til landbrugsplantager, inklusive et forslag om en EU-handlingsplan vedrørende skovrydning
– at omdanne den nuværende kodeks for god forvaltningsskik til en bindende forordning for at styrke den grundlæggende ret i EU til god forvaltning i den offentlige service, der leveres i dets institutioner, organer, kontorer og agenturer
– et initiativ til fastlæggelse af de indledende benchmarks for kapitel 23 og 24 med henblik på at forberede åbningen af disse kapitler inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet
– et forslag til en fælles holdning om hurtig ratifikation af Kampalaændringerne til Den Internationale Straffedomstol, hvori "aggressionsforbrydelse" defineres af alle medlemsstater
– et lovgivningsmæssigt forslag om beskyttelse overalt i EU af whistleblowere, der har afsløret uregelmæssigheder, som har betydning for EU's lovgivning og/eller borgere;
Et par ord om arbejdsmetoden
52. opfordrer indtrængende Kommissionen til klart at tilkendegive sin hensigt om at respektere, at begge lovgivende institutioner har samme status, især i betragtning af at Parlamentet medvirker til at lette den lovgivningsmæssige byrde, som f.eks. i tilfældet med forslaget om planteformeringsmateriale (COM(2013)0262 – 2013/0137/COD); råder desuden Kommissionen til ikke at benytte Rådets eventuelle forhalingstaktik til at omgå Parlamentets holdning;
53. understreger sin modstand mod enhver ny interinstitutionel aftale, som vil kompromittere Parlamentets rolle i henhold til traktaten, trække Kommissionens dagsorden ned over Parlamentet og Rådet, underkaste lovgivningsmyndigheden "ekspert"-vurderinger i alle faser og underlægge politiker beslutninger, som er truffet på demokratisk vis, andre prioriteringer, som f.eks. administrativ forenkling eller reduktion af den lovgivningsmæssige byrde;
54. mener ikke, at Kommissionens politiske retningslinjer må være det eneste grundlag for fastlæggelsen af flerårige prioriteter, for at lovgivningsmyndigheden ikke skal opleve, at dens dagsorden udelukkende er dikteret af kollegiet;
55. opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sin indsats for at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af og respekt for EU-retten, navnlig inden for rammerne af en reduceret lovgivningsdagsorden; opfordrer til en bedre og mere systematisk inddragelse af de nationale parlamenter;
56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.