FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens arbejdsprogram for 2016
1.7.2015 - (2015/2729(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
Vicky Ford for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til erklæringen af 16. december 2014 fra Kommissionens formand og førstenæstformand om Kommissionens arbejdsprogram for 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en dyb konkurrenceevnekrise i en stadig mere udfordrende global økonomi; der henviser til, at kun konkurrencedygtige økonomier vil kunne skabe arbejdspladser, hæve levestandarden for deres borgere og skabe den velstand, der kan finansiere investeringer i fremtiden og sikre offentlige tjenester; der henviser til, at der er behov for styrket fokus på at fremme fri og fair konkurrence for at nå de ambitiøse mål for beskæftigelse, vækst, investeringer og global konkurrenceevne i den europæiske økonomi;
B. der henviser til, at andre regioner i verden har en hurtigere vækst med stadig højere produktions- og innovationsniveauer;
C. der henviser til, at den offentlige gældskrise i euroområdet i alvorlig grad har skadet den europæiske økonomi og påført millioner af mennesker væsentlige afsavn;
D. der henviser til, at Europa skal forpligte sig til en økonomi, der kan sikre en bæredygtig vækst til at tilvejebringe jobs til den næste generation i stedet for gæld;
E. der henviser til, at politiske prioriteringer bør matches med de til rådighed værende finansielle ressourcer;
F. der henviser til, at EU’s politikker og aktiviteter skal søge at støtte og lette medlemsstaternes tiltag for at tackle konkurrenceevnekrisen ved at respektere de grundlæggende principper om subsidiaritet og proportionalitet;
G. der henviser til, at borgerne i Den Europæiske Union klart efterspørger en let Union, som letter samarbejdet blandt dens medlemsstater på områder, hvor det kan tilføre merværdi, men som afholder sig fra at træffe foranstaltninger, som med rette bør overlades til medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, familier og de enkelte borgere;
1. glæder sig over Kommissionens indledende bestræbelser for at prioritere foranstaltninger, der vil fremme jobskabelse, vækst og investeringer; opfordrer Kommissionen til fortsat at fokusere på disse mål og være ambitiøs i sin reformdagsorden i arbejdsprogrammet for 2016; glæder sig over de overordnede linjer i Kommissionens pakke om bedre lovgivning, som omfatter foranstaltninger til at mindske bureaukrati, fremme konkurrenceevnen og opfylde behovene for små virksomheder; understreger betydningen af at skabe et miljø, hvor iværksættere og virksomheder er i stand til at skabe nye job, bevare arbejdspladser i Europa og flytte arbejdspladser tilbage til Europa fra udlandet; understreger betydningen af at skabe et klima, hvor innovation og investeringer fra den private sektor trives; mener, at politiske beslutningstagere skal sikre, at lovgivningen fremmer innovation ved at vurdere virkningen af lovgivning for risikostyring på innovation;
2. understreger, at der kan opnås en betydelig mindskelse af den administrative byrde for borgere og virksomheder ved at reducere antallet af lovforslag og i stedet fokusere på de vigtigste prioriteter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte denne tilgang i 2016 og til at mindske antallet af lovforslag; opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i 2016 til at reducere omkostningerne ved administrative byrder, stræbe imod at reducere disse byrder med 50 % inden 2030 og fastsætte mål for at reducere efterlevelsesomkostningerne; opfordrer til, at der foretages uafhængige vurderinger med henblik på at måle de administrative byrder og øvrige omkostninger ved nye forslag;
3. er af den faste overbevisning, at indsatsen skal koncentreres om nogle få nøgleprioriteter, og opfordrer Kommissionen til at afholde sig fra at tage initiativer, der ikke er absolut nødvendige; understreger vigtigheden af at fokusere på områder, som giver betydelig europæisk merværdi i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne i at finde måder til at sikre, at disse principper kan gennemføres mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at give et klart tilsagn om at ville foretage en grundig evaluering af de nationale parlamenters og, hvis det er relevant, regionale parlamenters udtalelser i tilfælde, hvor der udtrykkes betænkeligheder; støtter i den forbindelse Kommissionens bestræbelser på at samarbejde med nationale parlamenter og, hvor det er relevant, med regionale parlamenter på et tidligere tidspunkt i lovgivningsprocessen, samt for at etablere en stærkere procedure med "rødt kort" for at sikre fuld respekt for nærhedsprincippet;
4. understreger betydningen af en obligatorisk SMV-test for alle fremtidige lovgivningsforslag for at sikre, at denne sektor, der er så afgørende for den fremtidige udvikling og velstand i Europas økonomier, fastholdes og ikke overbebyrdes; opfordrer til, at mikrovirksomheder så vidt muligt undtages fra al tung lovgivning, navnlig for at fremme nystartede virksomheder og iværksættere;
5. opfordrer til, at der i alle fremtidige lovgivningsforslag indarbejdes en obligatorisk konkurrenceevnetest for at sørge for, at det centrale mål om at sikre, at økonomierne i EU kan forblive konkurrencedygtige på de globale markeder, er et afgørende kriterium i forbindelse med vurderingen af alle foreslåede initiativer;
6. gentager betydningen af at udvikle brugen af konsekvensanalyser, der skal gennemføres i hele den politiske cyklus og bør være levende dokumenter, der ajourføres, når der indføres nye væsentlige ændringer under lovgivningsprocessen; understreger, at grundige konsekvensanalyser bør indeholde en fuld evaluering af overholdelsen af nærhedsprincippet, da dette er afgørende for at skabe større tillid hos borgerne, som ofte betragter nærhedsprincippet som et nøgleelement i den demokratiske proces; opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre, at der foretages en effektiv og uafhængig gennemgang af konsekvensanalyser, og opfordrer navnlig til, at Udvalget for Forskriftskontrol adskilles fra Kommissionen, hvis den skal være virkelig uafhængig, for at opfylde målsætningen om at sikre uafhængige konsekvensanalyser og styrke kvaliteten af EU’s lovgivning;
7. opfordrer til, at eksisterende politikker regelmæssigt undergår en evaluering, tages op til revision og tilpasses, når det er nødvendigt, for at sikre, at de opfylder fremtidens behov og det hurtigt skiftende teknologiske og økonomiske miljø;
8. går stærkt ind for foranstaltninger til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse; understreger behovet for en mere effektiv anvendelse af skatteydernes penge, som fuldt ud involverer medlemsstaterne med hensyn til at afhjælpe problemerne med dårlig forvaltning og svig; understreger betydningen af systematiske, regelmæssige og uafhængige evalueringer for at sikre, at alle udgifter fører til de ønskede resultater på en omkostningseffektiv måde; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog i 2016 om, hvorvidt noget baseret på modeller fra Det Forenede Kongeriges "Office of Budgetary Responsibility", Frankrigs "Haut Conseil des finances publiques" eller det amerikanske "Government Accountability Office" bør indføres for Den Europæiske Union ud over det arbejde, der allerede udføres af Revisionsretten; beklager, at det ikke er lykkedes for den nye Kommission at have en særlig fuldtidskommissær for budgetkontrol, hvilket Parlamentet gentagne gange har anmodet om, og opfordrer til, at denne situation tages op til revision i 2016;
9. understreger, at indgåelsen af nye handelsaftaler er vigtig for at udvikle en udadvendt og konkurrencedygtig europæisk økonomisk ramme, der er i stand til at levere mærkbare fordele og lavere priser for forbrugerne og skabe nye arbejdspladser; mener, at hurtige fremskridt med en ambitiøs, velafbalanceret og omfattende TTIP, som lever op til EU's sociale, miljømæssige og forbrugermæssige standarder, er afgørende for at tilvejebringe nye vækstmuligheder; opfordrer til, at der gøres yderligere fremskridt med hensyn til andre handelsforhandlinger i 2016;
DEL 2: SPECIFIKKE FORSLAG TIL ARBEJDSPROGRAMMET
Skub i beskæftigelse, vækst og investeringer
10. fremhæver den væsentlige rolle, som en håndhævelse af konkurrencepolitikken spiller med hensyn til at skabe lige konkurrencevilkår, hvilket fremmer innovation, produktivitet, jobskabelse og investeringer på hele det indre marked og på tværs af alle forretningsmodeller, herunder SMV'er, under fuld hensyntagen til nationale forskelle; opfordrer Kommissionen til stringent at håndhæve reglerne om kontrol med karteldannelse, statsstøtte og fusioner for at skabe et velfungerende indre marked;
11. minder om, at ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder fremme af markedsstyrede løsninger og en effektiv håndhævelse af lovgivning vedrørende konkurrence og det indre marked, er den bedste vej fremad på mange områder;
12. understreger betydningen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer Kommissionen til at sikre en streng fortolkning af artikel 9 i TEUF og til at undgå at bruge den som begrundelse for harmonisering af beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedslovgivning på EU-plan;
13. understreger behovet for at sikre, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers kriterier for støtteberettigelse er i overensstemmelse med EU’s eksisterende lovgivning vedrørende TEN-T, CEF og struktur- og investeringsfondene;
14. glæder sig over den nye pakke om bedre lovgivning, som er et vigtigt skridt i retning af at mindske den administrative byrde fra lovgivning, og opfordrer til større ambitioner i denne retning med henblik på at fjerne hindringer for virksomheder, så de kan vokse og skabe arbejdspladser; støtter de foranstaltninger i Kommissionens pakke om bedre lovgivning, der går ud på at mindske bureaukrati, fremme konkurrenceevnen - herunder en konkurrenceevnetest - og opfylde behovene for små virksomheder;
15. opfordrer imidlertid til, at Udvalget for Forskriftskontrol adskilles fra Kommissionen, hvis den skal være virkelig uafhængig, for at opfylde målsætningen om at sikre uafhængige konsekvensanalyser og styrke kvaliteten af EU’s lovgivning;
16. understreger betydningen af at gennemføre grundige konsekvensanalyser for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at vurdere potentielle virkninger;
17. opfordrer Kommissionen til at indarbejde en digital dimension i sine konsekvensanalyser og i eksisterende EU-lovgivning for at sikre, at den er egnet til formålet i den digitale tidsalder, teknologineutral og fremtidssikret, samtidig med at der ydes støtte til innovation og SMV’er;
18. opfordrer Kommissionen til at fastsætte et mål for en mindskelse af omkostningerne til efterlevelse af reglerne og forpligte sig til at opfylde det;
19. mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen og dens agenturer til, hvor det er relevant, at lade delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ledsage af en obligatorisk konsekvensanalyse, herunder offentliggørelse af et udkast til foranstaltning og en gennemsigtig høring af de interesserede parter; glæder sig over Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed med hensyn til høring af de berørte parter og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette sker gennem hele lovgivningsprocessen;
20. støtter etableringen af Refitpanelet, som kan yde et stærkt og positivt bidrag til at forbedre den praktiske gennemførelse af EU-lovgivningen og overvågningen af og reaktioner på administrative og reguleringsmæssige byrder eller utilsigtede konsekvenser, der opstår ved anvendelsen af forpligtelser, der kommer fra EU-niveau;
21. understreger, at Refitpanelet bør være effektivt og bør frembringe hurtige reaktioner og stimulere muligheder inden for en række sektorer i hele Europa; understreger, at forslag fra dette panel bør overvejes aktivt af Kommissionen, og at Kommissionen bør behandle disse forslag i overensstemmelse med "følg eller forklar"-princippet;
22. understreger, at panelet kan fungere som en platform for virksomheder eller kollektive grupper, der arbejder både på nationalt plan og på tværs af Europa, til at give direkte input, der støtter principperne om bedre regulering og bidrager til at opnå mindre bureaukrati inden for den gældende lovgivning i deres sektor;
23. glæder sig over Kommissionens beslutning om ikke at gå videre med en tværtjenstlig høring uden en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol (RSB); bemærker imidlertid vigtigheden af sammenhæng, og af at det endelige forslag og konsekvensanalysen skal være sammenhængende og således skal afspejle enhver ændring, der er indført i forbindelse med den tværtjenstlige høring; mener derfor, at det er af afgørende betydning, at en positiv udtalelse fra RSB ledsager det endelige lovgivningsmæssige forslag, som forelægges for kollegiet, og ikke kun de udkast, der blev fremlagt på et tidligere tidspunkt;
24. mener, at der kunne være yderligere fordele ved RSB, hvis det blev delt mellem de tre institutioner, så det ikke kun bidrager til Kommissionens forberedende arbejde, men til udviklingen af konsekvensanalyser i løbet af hele lovgivningsprocessen;
25. understreger betydningen af, at Kommissionen er til stede ved møderne i Parlamentets udvalg for at fremsætte de enkelte forslag og ledsagende konsekvensanalyser; understreger, at dette bør omfatte en debat om en vurdering fra Parlamentets Enhed for Konsekvensanalyse i tilfælde af forskelle;
26. understreger den nyttige rolle, som Parlamentets Enhed for Konsekvensanalyse spiller med hensyn til at vurdere væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag;
27. bemærker, at en fortrydelsesfrist efter afslutningen af forhandlingerne, men inden den endelige afstemning, ligeledes kan anvendes til at færdiggøre en konsekvensanalyse og kontrollere overholdelsen af nærhedsprincippet;
28. er bekymret over, at forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter ikke har holdt trit med EU’s dagsorden om bedre lovgivning; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets partnere at gøre brug af redskaberne til bedre regulering, øge anvendelsen af konsekvensanalyser i deres forhandlinger og henvise alle aftaler, der indeholder forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger, til Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse;
29. understreger vigtigheden af at sikre, at alle fremtidige initiativer eller revisioner foreslået af Kommissionen inden for sundhed og sikkerhed er baserede på solid videnskabelig dokumentation; opfordrer Kommissionen til at overveje de langsigtede fordele ved at anlægge en ikke-lovgivningsmæssig tilgang, som fokuserer på forbedret vejledning, uddannelse af arbejdsgivere og inddragelse af arbejdstagerne i at udvirke bæredygtige forandringer;
30. opfordrer Kommissionen til at prioritere foranstaltninger inden for de områder, der er blevet identificeret som de ti mest byrdefulde love for SMV'er, herunder arbejdstidsdirektivet og direktivet om vikaransattes arbejdsforhold;
31. fremhæver Kommissionens Employment and Social Quarterly Review (marts 2015); opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at udrydde eksisterende stivheder på arbejdsmarkedet i EU, til at støtte og udvikle betingelser for mere fleksible arbejdsordninger, og til at gøre det lettere at forene arbejde og familieliv;
32. opfordrer Kommissionen til omgående at udarbejde sin konsekvensanalyse vedrørende arbejdstidsdirektivet;
33. understreger, at der er en ny tendens til, at virksomheder flytter produktion og tjenesteydelser tilbage til Europa, og at dette indebærer muligheder for jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan EU kan hjælpe virksomheder med drage fordel af de muligheder, som tilbageflytning af virksomheder giver;
34. anmoder Kommissionen om at øge sin indsats for at trække forslag til retsakter tilbage, som ikke finder støtte i Rådet, og mener i denne forbindelse, at det er korrekt at trække direktivet om barselsorlov tilbage og samtidig anerkende medlemsstaternes ret til at vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end minimumskravene i EU-lovgivningen; beklager, at forslaget til direktiv om sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, ikke i højere grad fokuserede på aspekter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men udelukkende fokuserede på obligatorisk barselsorlov;
35. glæder sig over det foreslåede Refitprogram til at teste, hvor målrettet direktivet om audiovisuelle medietjenester i den digitale tidsalder er, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres omhyggeligt og i overensstemmelse med principperne for bedre regulering, der giver mulighed for omfattende og rettidig offentlig høring for at sikre, at forbrugernes og erhvervslivets holdninger tages i betragtning;
Fælles EU-købelov
36. glæder sig over Kommissionens mål om at trække forslaget til en fælles europæisk købelov tilbage; glæder sig over, at den agter at foreslå målrettede fælles regler for digitalt indhold, og bemærker forslaget om at indføre "home option" og målrettet harmonisering som en mekanisme til at mindske hindringer for grænseoverskridende handel, men insisterer på, at der er behov for en evidensbaseret tilgang og høring af interessenter, navnlig med hensyn til indvirkningen på den nuværende beskyttelse af forbrugerne i henhold til national ret, og for retsmidler til anvendelse i forbindelse med manglende overensstemmelse i kontrakter for onlinesalg;
Finansiel regulering og kapitalmarkedsunion
37. understreger betydningen af en konkurrencedygtig sektor for finansielle tjenesteydelser, som leverer nyttige produkter og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne; understreger, at dette vil øge forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser/produkter;
38. glæder sig over Kommissionens plan om at gøre status over den samlede virkning af den finansielle regulering; tilskynder Kommissionen til som en del af Refit at fjerne unødvendig og/eller forældet lovgivning fra lovsamlingen;
39. bifalder ideen om en kapitalmarkedsunion, samtidig med at den forventer en rettidig og sammenhængende afslutning på konsultationerne; understreger behovet for at foretage en kumulativ konsekvensanalyse af økonomisk lovgivning med henblik på at identificere lovgivningsmæssige uoverensstemmelser, der kan virke som hindringer for en kapitalmarkedsunion, med særlig hensyntagen til SMV’er og midcapselskaber; opfordrer til, at alle forslag til yderligere lovgivning underkastes en grundig konsekvens- og cost-benefit-analyse for at sikre, at forslagene kun stilles, hvis den ønskede virkning ikke kan opnås ved ikke-lovgivningsmæssige midler;
40. opfordrer til, at der fortsat fokuseres på vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; mener, at styrkelsen af investeringer ikke bør ses som et alternativ til de nødvendige strukturelle reformer;
41. opfordrer Kommissionen til at erkende, at mangfoldigheden af forretningsmodeller og finansielle markeder samt af medlemsstater kan udgøre en styrke, der er værd at beskytte for Europa som helhed; understreger, at al finansiel regulering skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
42. afventer forslag til genopretning og afvikling af kritiske markedsinfrastrukturer for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af investorernes aktiver inden for disse enheder; bemærker, at globale forpligtelser, der har ført til, at bilateralt handlede produkter overgår til den multilaterale markedsinfrastruktur, øger presset på disse institutioner; er derfor enigt i, at systemisk relevante finansielle institutioner skal udvise god forvaltning og risikostyring til gavn for systemet som helhed;
43. mener, at der for at forenkle grænseoverskridende investeringer bør tages særligt hensyn til mikrovirksomheder og små virksomheder, navnlig for så vidt angår at fjerne administrative hindringer;
Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse
44. glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes indsats for aktivt at fremme bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og brugen af skattely, idet de trækker på OECD’s ekspertise med hensyn til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet i alle relevante internationale fora;
45. mener, at skattepolitikken hører under medlemsstaternes kompetencer, og glæder sig derfor over, at Kommissionen anerkender, at medlemsstaterne er ansvarlige for deres skattesystemer; understreger, at eventuelle fremtidige forslag skal være afmålte og i overensstemmelse med foranstaltninger, der træffes på globalt plan på beskatningsområdet;
46. bemærker, at udveksling af relevante oplysninger mellem skattemyndigheder er ønskværdig, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i en sådan udveksling med henblik på at opnå den fornødne gennemsigtighed og lige vilkår;
47. mener, at hvis der gøres mere effektiv brug af eksisterende EU-strukturer for at forbedre bekæmpelsen af momssvig, ved for eksempel at udvide antallet af enheder, der har adgang til de oplysninger om moms, der udveksles af Eurofisc i Europol, så har det potentiale til at forbedre bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse;
Forsknings- og rumpolitik
48. lægger vægt på den fortsatte gennemførelse af Horisont 2020, navnlig indsatsen for i højere grad at sætte fokus på at forvandle forskning i verdensklasse til produkter og tjenesteydelser, som kan bidrage til at puste nyt liv i de europæiske økonomiers konkurrenceevne;
49. erkender, at programmer som Galileo og Copernicus er flagskibsprogrammer i rummet med en EU-merværdi; opfordrer Kommissionen til at gøre effektiv brug af de finansielle midler, der er afsat under FFR, til at sikre en vellykket gennemførelse af deres infrastruktur og ibrugtagning/udbredelse på markedet;
50. udtrykker bekymring over direktivet om formidling af jordobservationssatellitdata til kommercielle formål på grund af dets utilstrækkelige begrundelse og muligheden for, at det kan medføre en byrde for det europæiske marked for højopløsningssatellitdata; opfordrer Kommissionen til på ny at overveje, om det foreslåede direktiv bør trækkes tilbage;
Transportinfrastrukturer
51. understreger behovet for at prioritere fremskridt med de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og hovednetkorridorerne med henblik på at forbinde transportnettene i alle EU’s regioner og løse problemer såsom manglen på passende infrastruktur, tilgængelighed og lav interoperabilitet mellem de østlige og vestlige dele af EU; understreger betydningen af en fuld gennemførelse af handlingsprogrammet NAIADES II med fokus på forbedring af infrastruktur, innovation og liberalisering af markedet, da det er af afgørende betydning yderligere at udvikle de indre vandveje og skibsfarten ad de indre vandveje i Europa;
52. afventer afklaring om forslag til luftfartspakken og understreger, at denne lovgivning skal kunne løse sine opgaver med hensyn til at være til gavn for luftfartssektoren ved at muliggøre jobskabelse, afbøde miljøkonsekvenserne og mindske brændstofforbruget og billetpriserne og dermed gøre det muligt for luftfartsindustrien i EU at konkurrere på lige vilkår; understreger, at det er meget vigtigt at fremskynde gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (herunder yderligere udvikling af SESAR og oprettelse af funktionelle luftrumsblokke);
53. noterer sig, at Kommissionen agter at trække sit forslag om groundhandling tilbage og understreger, at de monopoler, som stadig findes i visse store lufthavne i EU, bør tackles med passende hensyntagen til de medlemsstater, hvor groundhandling allerede er liberaliseret; opfordrer til en vis grad af liberalisering og konkurrence gennem et øget antal serviceleverandører i de store lufthavne i EU, da dette vil forbedre effektiviteten og kvaliteten af lufthavnsoperationerne og mindske priserne for lufthavnsbrugerne og passagererne; understreger dog, at eventuelle nye forslag ikke bør omfatte sociale spørgsmål og heller ikke bør fastsætte minimumskvalitetsstandarder for groundhandlingydelser;
54. bifalder, at det forældede forslag om luftfartssikkerhedsafgifter er trukket tilbage; er skeptisk med hensyn til fremtiden for dette forslag, selv om luftfartssikkerhedsafgifter bør være rimelige og forholdsmæssige, i betragtning af forslagets mange vanskeligheder, herunder direktivets anvendelsesområde, de omkostningsrelaterede spørgsmål og statslig finansiering; mener, at fælles principper for opkrævning af sikkerhedsafgifter i EU-lufthavne bør være i overensstemmelse med direktivet om lufthavnsafgifter; minder om, at samhørighedspolitikken, der tegner sig for over en tredjedel af EU’s budget, i øjeblikket er EU’s største investeringsinstrument, og anerkender dens positive bidrag til at mindske de regionale forskelle i EU, når den ledsages af samtidige politiske, institutionelle og infrastrukturmæssige reformer;
Regionaludvikling
55. mener, at de regionale udviklingsfonde i perioden for dette arbejdsprogram bør bistå medlemsstaterne med at udføre de skrappe, men afgørende, økonomiske reformer, der er nødvendige for at opnå større konkurrenceevne;
56. noterer sig Kommissionens tilsagn om at forbedre gennemførelsen, anvendelsen og effektiviteten af strukturfondene og gennemføre de nye regler for strukturfondene for 2014-2020 så hurtigt og problemfrit som muligt; understreger, hvor stor en betydning forenkling har for forbedring af adgangen til sådanne midler og afskaffelse af uregelmæssigheder og svig;
57. understreger, at udøvelsen af Kommissionens nye beføjelse til at kræve omprogrammering eller suspension af strukturfondene kan have en negativ økonomisk indvirkning på de regionale og lokale myndigheder; minder i denne forbindelse om, at myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmer under EU’s samhørighedspolitik, ikke er ansvarlige for de nationale underskud og ikke bør straffes herfor;
58. støtter iværksættelsen af målrettede makroregionale strategier som et instrument, som er godkendt af Det Europæiske Råd, til at gøre bedre brug af eksisterende finansielle ressourcer og forbedre effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde; bemærker, at de makroregionale strategier kan medvirke til at tackle de fælles udfordringer, som afgrænsede geografiske områder står overfor, så det ikke bliver nødvendigt at oprette nye store institutioner;
59. opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at imødegå den digitale kløft og give adgang til højhastighedsbredbånd i by- og landområder, hvilket skaber et mere erhvervsvenligt miljø for iværksætterkultur, SMV'er, jobskabelse og fjernadgang til centrale tjenester, herunder uddannelse og erhvervsuddannelse, i områder, hvor der er begrænsede offentlige transportmuligheder;
Et forbundet digitalt indre marked
60. bemærker den for nylig forelagte strategi for det digitale indre marked i Europa og den tilhørende køreplan for initiativer; støtter prioriteringen af det digitale indre marked i betragtning af de muligheder, som digitale aktiviteter har for jobskabelse, oprettelse af nye virksomheder og innovation, og erkender vigtigheden af den digitale omstilling af EU’s industri for at skabe arbejdspladser, sætte gang i produktiviteten, øge konkurrenceevnen og dermed skabe vækst;
61. minder om, at nye lovgivningsforslag på det seneste ofte er gået i stå; anbefaler, at Kommissionen, inden den fremsætter nye lovgivningsforslag, undersøger bedste praksis på medlemsstatsplan, er åben for industriledede foranstaltninger, fokuserer på gennemførelsen af eksisterende love, moderniserer eksisterende national og europæisk lovgivning, når det er nødvendigt, fjerner eventuelle resterende huller på en målrettet måde og kun foreslår ny lovgivning, hvis det er absolut nødvendigt;
62. mener, at fjernelse af bureaukrati og af alle uberettigede eller uforholdsmæssige reguleringsmæssige eller ikkereguleringsmæssige hindringer skal være en prioritet for strategien for det digitale indre marked for fuldt ud at kunne udnytte mulighederne i en digital omstilling af industrien og e-handel på tværs af grænserne; mener, at mere målrettede foranstaltninger kunne overvejes med henblik på at øge forbrugernes tillid i forbindelse med køb af digitale varer og tjenesteydelser i hele EU;
63. anerkender Kommissionens indsats for at frigøre potentialet i den digitale økonomi ved at fokusere sin strategi på tre søjler, der sigter mod bedre adgang for forbrugere og virksomheder, et bedre miljø for udvikling af digitale tjenester og et digitalt samfund og e-forvaltning; fremhæver samtidig behovet for, at lovgiverne forsøger at opstille en grundlæggende ramme på EU-plan snarere end at foreslå en fælles standardplan for EU’s økonomi; understreger den internationale dimension af det digitale marked og behovet for at arbejde med globale reguleringsmyndigheder i relation til konkurrence, sikkerhed og tryghed;
64. anbefaler, at europæiske ICT-standarder koordineres med internationale standarder og internationalt anerkendte tekniske specifikationer og, hvor det er muligt, fremmes som internationale standarder;
65. støtter Kommissionens bestræbelser på at få vedtaget EU’s forordning om databeskyttelse; opfordrer i denne forbindelse til, at enhver reform af databeskyttelseslovgivningen bliver forholdsmæssig og smidig for både at beskytte forbrugernes rettigheder og privatlivets fred, og til at gøre det muligt for virksomheder, økonomien og innovation at blomstre; understreger behovet for at sikre, at den kommercielle anvendelse af digitale, kommercielle data sker i overensstemmelse med beskyttelsen af både industrielle og personlige data og under overholdelse af privatlivets fred;
66. støtter et frit, åbent og gennemsigtigt internet og anerkender, at der er behov for foranstaltninger, som støtter tekniske krav; afventer den planlagte reform af de lovgivningsmæssige ramme for teleområdet og peger på behovet for en rettidig revision af forsyningspligtdirektivet; erkender, at en af grundpillerne i konkurrencepolitikken er at sikre lige vilkår for alle operatører, og at en dominerende stilling ikke misbruges til skade for forbrugere eller konkurrenter; bemærker også medlemsstaternes kompetencer med hensyn til frekvenser, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undersøge produktive ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der forbedrer samarbejdet og muliggør en mere effektiv frekvenstildeling i hele EU;
67. udtrykker betydelige betænkeligheder med hensyn til skattemæssige foranstaltninger i den digitale økonomi, herunder navnlig merværdiafgift (moms); glæder sig over, at Kommissionen agter at foreslå, at der indføres en fælles EU-dækkende forenklingsforanstaltning (momsloft) for at hjælpe små e-handelsvirksomheder;
Ophavsret
68. glæder sig over bestræbelserne på at udvikle og modernisere EU's lovgivning om intellektuel ejendomsret, navnlig inden for ophavsret, så den passer til den digitale tidsalder; understreger behovet for at imødegå de negative virkninger af digital piratvirksomhed og for beskæftigelse inden for de kreative og kulturelle sektorer;
69. understreger, at forbrugerne bør have adgang til lovligt tilgængeligt indhold på rimelige vilkår på tværs af EU, og at skaberne bør oppebære tilstrækkelige vederlag, men at en obligatorisk EU-dækkende licensordning ikke er den rette løsning for forbrugervalg eller rettighedshavere, og at markedsbaserede løsninger også skal afsøges; mener, at ophavsretten bør bevare sin primære funktion, nemlig at gøre det muligt for skabere at få udbytte af egne bestræbelser gennem, at andre gør brug af deres arbejde;
70. opfordrer til en målrettet tilgang, der bygger på solid dokumentation, bl.a. en grundig retlig og økonomisk analyse, herunder dialog mellem interessenter, der bevarer en balance mellem forbrugeres, brugeres, udvikleres og rettighedshaveres interesser og tilskynder til kreativitet og iværksætterånd, som er af vital betydning for de kulturelle og kreative industrier og Kommissionens dagsorden for beskæftigelse og vækst; understreger behovet for at respektere nærhedsprincippet og den kulturelle mangfoldighed; fremhæver i denne forbindelse, at det vigtige bidrag fra traditionelle metoder til fremme af regional og europæisk kultur ikke bør hæmmes af modernisering eller reformforslag, og at udviklingen skal overholde international ret, som udgør grundlaget for ophavsretsprincipperne;
71. understreger, at ophavsretten vil være afgørende for at understøtte væksten, og at det derfor skal prioriteres at sætte fokus på kommercielt baserede overtrædelser; mener i denne forbindelse, at den rolle, som alle aktører, herunder IP og betalingstjenesteudbydere i håndtering af bestemmelserne om misbrug, ikke må overses;
72. opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at sikre en hurtig ratifikation af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til bøger for synshæmmede; bemærker imidlertid, at der er behov for yderligere fremskridt for at give adgang til indhold for andre handicappede end blot synshæmmede;
73. opfordrer til en gennemgang af begrebet "safe harbours", som i sin nuværende form fritager passive værtsselskaber fra ophavsrets- og juridisk ansvar; bemærker, at dette i internetalderens fremskredne stadie kan have en negativ indvirkning på rettighedshaverne ved at indskrænke deres evne til at forhandle licenser med digitale platforme, hvorved kunstneres indtægter reduceres og sektorens bæredygtighed og vækst påvirkes;
En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer
74. glæder sig over den ambition, der ligger til grund for energiunionen, og mener, at bedre samordning af politikken på EU-plan på dette område giver mulighed for at rette op på den fragmenterede tilgang, der tidligere har ført til en række modstridende politikker;
75. understreger vigtigheden af en overkommelig, bæredygtig og sikker energiforsyning; anser konkurrencepolitikken for at være af afgørende betydning for at tilskynde, frigøre og håndtere den nuværende fragmentering af markedet; bemærker, at reguleringen af statsstøtte på dette område skal gennemføres i samme ånd som på alle andre områder;
76. Glæder sig over bestræbelserne på at indføre bæredygtige energieffektiviseringsprogrammer og understreger betydningen af Parlamentets betænkning om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet, som vil give en bedre forståelse af de foranstaltninger, der indføres i medlemsstaterne, og understreger betydningen af at sikre, at energieffektivitetskrav er omkostningseffektive for slutbrugerne;
77. afventer yderligere detaljer og specifikke forslag vedrørende "energiunionen" og mener, at gennemførelsen af det indre marked for energi skal betragtes som en central søjle med henblik på at befordre sikkerhed, diversificering og konkurrencedygtige priser gennem forbedring af grænseoverskridende infrastrukturer og samkøringer;
78. mener, at markedsbaserede mekanismer bør suppleres med konkrete og ambitiøse solidaritetsmekanismer, såsom en mere effektiv europæisk og grænseoverskridende krisestyring, bedre anvendelse af flydende naturgas (LNG) og oplagring af gas og mekanismer for virtuel reservekapacitet, herunder forordningen om gasforsyningssikkerhed, som vil blive revideret i slutningen af 2015;
79. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde sammen om at indkredse, hvor større gennemsigtighed af mellemstatslige aftaler kan opnås i erkendelse af den følsomme karakter af tidligere forslag på dette område; anerkender dog, at Kommissionen allerede er i stand til på invitation at deltage i møderne om energirelaterede forhandlinger, der involverer en eller flere medlemsstater og tredjelande; opfordrer Kommissionen til at udarbejde både en positiv og en negativ liste over aftaleklausuler såsom eksportforbud og destinationsklausuler;
80. opfordrer Kommissionen til at sikre, at udviklingen af nationale energikilder er et vigtigt led i energiunionen; minder imidlertid Kommissionen om, at det er medlemsstaternes ansvar at fastlægge deres eget energimix, og at enhver fremtidig politik til dekarbonisering og emissionsreduktion skal tage hensyn til behovet for at sikre energisikkerhed og diversificering – og ikke blot bæredygtighed, som det har været tilfældet tidligere;
81. understreger i lyset af de aktuelle begivenheder i Ukraine, at energisikkerhed skal styrkes gennem en række foranstaltninger på tværs af en bred vifte af muligheder, såsom en diversificering af leverandører, forbedringer i energieffektiviteten for at reducere forbruget, øget anvendelse af egne energikilder og betydelige investeringer i infrastruktur;
82. bemærker, for så vidt angår en strategisk ramme for energiunionen, den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken, og navnlig fraværet af bindende mål for vedvarende energi pr. medlemsstat, eftersom de nuværende mål har vist sig at være ufleksible og dyre og er regulerede i andre kulstoffattige energiteknologier såsom opsamling og lagring af kulstof (CCS); insisterer dog på, at det i forbindelse med disse rammer er af afgørende betydning, at bestemmelser, der skal beskytte industrielle sektorer med risiko for kulstoflækage, opretholdes;
83. anerkender, at indenlandske energikilder kan yde et afgørende bidrag til EU’s energisikkerhed og til etableringen af en lavemissionsøkonomi; mener i denne forbindelse, at energiunionen skal afspejle behovet for, at Unionen anvender alle lave og lavere emissionskilder, som medlemsstaterne har til deres rådighed, respekterer deres ret til selv at træffe afgørelse om deres eget energimix og udnyttelse af deres indenlandske ressourcer, hvad enten de er fossile, baseret på vedvarende energi eller atomenergi;
Et mere udbygget og mere retfærdigt indre marked med et styrket industrielt grundlag
84. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at skabe et mere erhvervsvenligt miljø for jobskabelse i EU; understreger betydningen af de strukturelle reformer, der er nødvendige for at tage fat på følgende faktorer: kvalifikationsmismatch, iværksætterkultur, demografiske tendenser, markedsadgang, adgang til finansiering, stivheder på arbejdsmarkedet, administrative omkostninger og begrænsning af bureaukratiet;
85. gentager betydningen af at uddybe det indre marked for at fjerne barrierer for fri handel og opfordrer Kommissionens fokus på "bedre regulering" til at skabe et sundt europæisk erhvervsmiljø, reducere de administrative byrder, fjerne lovgivningsmæssige byrder og hindringer for investeringer og fremme et minimum af ny lovgivning;
86. understreger, at der er behov for flere tiltag for at fremme investeringerne i den private sektor; mener, at yderligere fjernelse af hindringer for investeringer i Unionen, navnlig investeringer i små og mellemstore virksomheder, er af afgørende betydning;
87. glæder sig over Kommissionens bekræftelse af alle REFIT-initiativer, der står for at skulle gennemføres, med henblik på at lette den lovgivningsmæssige byrde; opfordrer Kommissionen til at stå fast om de tilsagn, der er beskrevet i meddelelsen;
88. understreger betydningen af, at alle regulerings- og lovgivningsmæssige forslag om dokumentation fra erhvervslivet og andre eksperter og interesserede parter; forventer, at Kommissionens formand vil redegøre nøjere for udviklingen vedrørende dens nye videnskabelige rådgivende panel på højt plan; gentager, at videnskabelig rådgivning skal være uafhængig og af så tilstrækkelig anseelse, at lovgivere og embedsfolk kan stilles til ansvar for beslutninger og forslag;
89. glæder sig over Kommissionens beslutning om at oprette REFIT-platform med henblik på at føre en løbende dialog med medlemsstaterne og de berørte parter om at forbedre EU’s lovgivning i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv regulering; glæder sig over Kommissionens stærke engagement for at lette den lovgivningsmæssige byrde for medlemsstaterne og små virksomheder, som udtrykt i bekræftelsen af, at den har trukket 73 verserende lovforslag tilbage; mener, at en frisk start er akkurat, hvad der kræves inden for mange politikområder; advarer om, at hvis forslagene er trukket tilbage for at blive erstattet af nye forslag, skal disse nye initiativer ikke indføre større byrder for de berørte mennesker og virksomheder;
En mere udbygget og mere retfærdig økonomisk og monetær union
90. bemærker, at de seneste økonomiske undersøgelser har vist, at langsom vækst og lav inflation er et længerevarende problem i euroområdet sammenlignet med lande uden for euroområdet; opfordrer til en grundig analyse af euroområdets økonomiske situation; opfordrer til, at der foretages sammenligninger mellem konjunkturopsving i medlemsstater henholdsvis inden og uden for euroområdet såvel som tredjelande og regioner;
91. opfordrer til en streng overholdelse af "no bail-out-klausulen"; minder ECB om omfanget af dens mandat, som er begrænset til pengepolitik;
92. bemærker, at ESM og finanspagten i overensstemmelse med principperne om national suverænitet og nærhed ikke bør inkorporeres i fællesskabsmetoden;
93. fremhæver betydningen af at overvåge gennemførelsen af eksisterende bankunion-lovgivning og udbygge dialogen med sektorens eksperter til at evaluere virkningen og effektiviteten af den vedtagne lovgivning; understreger behovet for at foretage en detaljeret konsekvens- og cost-benefit-analyse, før yderligere lovgivning vurderes;
94. understreger betydningen af en konkurrencedygtig sektor for finansielle tjenesteydelser, som leverer nyttige produkter og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne; fremhæver, at dette vil øge forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser/produkter;
En rimelig og afbalanceret frihandelsaftale med USA
95. opfordrer indtrængende Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at fremme sin ambitiøse handelsdagsorden med alle handelspartnere på globalt plan, herunder arbejdet med at afslutte forhandlingerne om en dybtgående, omfattende og afbalanceret transatlantisk handels- og investeringspartnerskab, men bemærker samtidig, at handelspolitikken ikke bør være begrænset til dette område, men bør omfatte alle multilaterale, plurilaterale og bilaterale handels- og investeringsaftaler, der i øjeblikket forhandles af Kommissionen;
96. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere EU’s handels- og investeringspolitik, herunder forslaget om at lægge særlig vægt på dens bidrag til vækst og beskæftigelse i hele EU; anmoder om, at denne revision bliver en bredt funderet, strategisk og fremadrettet tilgang, der dækker alle aspekter af handels- og investeringspolitik, herunder bilaterale, plurilaterale og multilaterale forhandlinger og autonome foranstaltninger med særligt fokus på at håndtere handelsforbindelserne ikke kun med store nye vækstlande og vigtige strategiske partnere i hele verden, men også med OECD-landene, som EU i øjeblikket ikke har vidtgående og brede frihandelsaftaler med;
97. glæder sig over, at Kommissionen barsler med udkast til direktiver til medlemsstaterne til modernisering af de eksisterende aftaler med Mexico, Chile og Tyrkiet og anmoder om, at disse direktiver indeholder ambitiøse bestemmelser for gensidig åbning af markederne, herunder told, ikke-toldmæssige hindringer og tekniske handelshindringer inden for en bred vifte af sektorer, herunder, men ikke begrænset til finansielle tjenesteydelser, liberale tjenesteydelser, forsikringer, offentlige indkøb, handel, kemikalier, forarbejdede fødevarer, energihandel, intellektuel ejendomsret og bilindustrien;
98. finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har besluttet at trække sit forslag til forordning om fastsættelse af regler om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til EU's indre marked for offentlige indkøb tilbage i lyset af den stærke modstand fra et stort antal medlemsstater til, hvad mange ser som en protektionistisk foranstaltning, som, hvis den gennemføres, kan medføre betydelige vanskeligheder for samhandlen med visse handelspartnere, herunder eventuel gengældelse i form af udelukkelse fra markeder, ikke blot i forbindelse med offentlige indkøb, men også inden for andre nøglesektorer; mener, at de spørgsmål, som Kommissionen er nået frem til, hellere bør behandles inden for de bilaterale forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler eller ved at tilskynde flere lande til at tilslutte sig aftalen om offentlige udbud (GPA-aftalen);
99. noterer sig med bekymring, at der ikke er gjort fremskridt i retning af en frihandelsaftale mellem EU og Indien, og anmoder Kommissionen om at gøre en yderligere indsats for at overvinde de nuværende hindringer i forhandlingerne;
100. anmoder om, at Kommissionen inden for den kortest mulige tidsramme fremlægger et forslag om medlemsstaternes undertegnelse af CETA-aftalen;
101. understreger, at en aftale i Verdenshandelsorganisationen (WTO) stadig er et vigtigt mål for EU’s handelspolitik, og opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en aftale på WTO’s 10. ministermøde i december 2015 i Nairobi; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at afslutte de igangværende plurilaterale forhandlinger om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA), informationsteknologioverenskomsten (ITA) og aftalen om grønne varer, der, hvis de indgås, vil være de fornødne skridt til at skabe videre impuls til de igangværende bestræbelser på handelsliberalisering i WTO;
102. udtrykker bekymring vedrørende Kommissionens anmodning om en udtalelse fra Den Europæiske Domstol om EU’s aftale med Singapore og den store forsinkelse, dette vil medføre for aftalens ikrafttrædelse, men tager samtidig afstand fra ethvert forsøg på at begrænse medlemsstaternes parlamenters magtbeføjelse i EU's beslutningsprocesser;
103. minder om, at enhver TTIP-aftale skal være i fuld overensstemmelse med UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, og at parterne skal forbeholde sig retten til at indføre eller opretholde enhver rimelig foranstaltning med hensyn til beskyttelse eller fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, som fastsat i de relevante artikler i traktaterne; anser den kulturelle undtagelse som grundlæggende, men er fortsat bekymret over, at en udvanding af dens sande betydning og værdi som følge af en misforstået sidestilling heraf med de kreative brancher som helhed kan hindre EU’s kreative sektor i at få adgang til nye markeder og drage fordel af klarere regler, f.eks. i form af en tilfredsstillende beskyttelse af de europæiske producenters intellektuelle ejendomsret i USA;
Et område med retssikkerhed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid
104. støtter fuldt op om kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og korruption; beklager dog, at Kommissionen på trods af en betydelig modstand i Rådet og alvorlige forbehold vedrørende proportionalitet, retsgrundlag, nærhedsprincippet og grundlæggende rettigheder, ikke har trukket sit forslag om en europæisk anklagemyndighed tilbage;
105. støtter fuldt ud Kommissionens engagement i strategien for den indre sikkerhed til imødegåelse af trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed i forbindelse med udenlandske krigere og terrorisme; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at opprioritere en hurtig vedtagelse af direktivet om passagerlisteoplysninger; fremhæver, at EU står over for en stigende trussel fra hjemmedyrket terrorisme i form af "udenlandske krigere", dvs. enkeltpersoner der rejser til et andet land, end hvor de har bopæl eller statsborgerskab, med det formål at udføre, planlægge eller forberede terrorhandlinger eller give eller modtage terroristtræning, herunder i forbindelse med væbnede konflikter;
106. opfordrer til en massiv indsats fra Kommissionens side med hensyn til beskyttelse af børn på internettet; opfordrer Kommissionen til at fremhæve behovet for internationalt samarbejde med EU’s strategiske partnere og retshåndhævende myndigheder i hele verden med henblik på at bekæmpe børnepornografi; understreger behovet for at forbedre det internationale samarbejde og de tværnationale efterforskninger på dette område ved hjælp af samarbejdsaftaler og ved at fremme international udveksling af oplysninger om disse forbrydelser og gerningsmænd, herunder gennem Europol; opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af den nuværende politiske ramme om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, i form af en rapport om gennemførelsen af direktiv 2011/93/EU;
107. glæder sig over Kommissionens forslag i strategien for den indre sikkerhed vedrørende bekæmpelse af cyberkriminalitet; bemærker, at terrororganisationer i stigende grad anvender internettet og kommunikationsteknologier til at planlægge angreb, sprede propaganda og skaffe finansieringsmidler; opfordrer Kommissionen til at tilskynde internetvirksomheder og sociale medievirksomheder til at samarbejde med regeringerne og de håndhævende myndigheder om at bekæmpe dette problem, idet de generelle principper om ytringsfrihed og privatlivets fred skal overholdes;
108. glæder sig over Kommissionens forslag vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af radikalisering i EU; opfordrer til en antiterror-strategi baseret på en flerstrenget tilgang, der i omfattende grad griber fat om de underliggende faktorer såsom radikalisering, udvikling af social samhørighed og rummelighed, politisk og religiøs tolerance, analyse og modarbejdelse af internetbaseret agitation til terrorhandlinger, forebyggelse af udrejse for at slutte sig til terrororganisationer, forebyggelse af og opdæmning for rekruttering til og involvering i væbnede konflikter, afbrydelse af den finansielle støtte til terrororganisationer og personer, som ønsker at deltage i dem, at sikre konsekvent retsforfølgelse, hvor det er relevant, og til, at de retshåndhævende myndigheder råder over de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder;
109. opfordrer Kommissionen til at styrke EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) og at udarbejde initiativer til bekæmpelse af radikalisering på græsrodsniveau og fremme integration i lokalsamfund, tolerance, uddannelses- og afradikaliseringsprogrammer og sociale tiltag sideløbende med de håndhævende myndigheders tiltag og de retslige procedurer, og til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på området;
110. opfordrer Kommissionen til at forebygge terroristers bevægelighed ved at styrke kontrollen ved de ydre grænser, foretage mere systematisk og effektiv kontrol af rejsedokumenter, bekæmpe ulovlig våbenhandel og svigagtig anvendelse af andre identitet og indkredse risikoområder; afventer Kommissionens nye forslag om pakken om intelligente grænser;
111. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at sikre bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og EU-agenturerne; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at forbedre, intensivere og fremskynde en global informationsudveksling inden for retshåndhævelse og et mere effektivt operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne gennem øget brug af sådanne værdifulde instrumenter som fælles efterforskningshold, programmer til sporing af finansiering af terrorisme og PNR-oplysningsordninger samt hurtigere og mere effektiv deling af relevante data og oplysninger under nøje overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principperne for databeskyttelse;
112. opfordrer Kommissionen til at bistå EU med aktivt at fremme dialog med et globalt partnerskab mod terrorisme i tæt samarbejde med de regionale aktører såsom Den Afrikanske Union, Golfstaternes Samarbejdsråd og Den Arabiske Liga, og navnlig med Syriens og Iraks nabolande, og de lande, der er hårdt ramt af konflikten, såsom Jordan, Libanon og Tyrkiet, samt med FN og især FN's Komité for Bekæmpelse af Terrorisme;
113. opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere og udforme konkrete foranstaltninger til at imødegå den afskyvækkende praksis moderne slaveri, navnlig hvor børn er indblandet;
114. går stærkt ind for foranstaltninger til at stoppe alle former for diskrimination, og politikker der anerkender familiens betydning som samfundets fundament, hvilket omfatter at give absolut forrang til barnets tarv, på de betingelser der er fastlagt i den internationale konvention om barnets rettigheder af 1989; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at støtte kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet;
115. fremhæver betydningen af en revision af Bruxelles II-forordningen;
116. støtter behovet for en konsekvent, men retfærdig tilgang til EU’s migrationspolitik; støtter fuldt ud Kommissionens understregning af, at der er behov for at bekæmpe misbrug inden for EU’s migrationssystem;
117. minder Kommissionen om den store bekymring i nogle medlemsstater vedrørende misbrug af sociale ydelser blandt borgere fra andre EU-lande; understreger, at de sociale systemer og sociale ydelser i det hele hører under medlemsstaternes ansvarsområde; minder imidlertid om princippet om ligebehandling af medlemsstaterne;
118. er enig i, at migration skal knyttes sammen med EU’s udenrigspolitik; glæder sig over Kommissionens forslag om at prioritere samarbejde med tredjelande, herunder i Afrika syd for Sahara, Nordafrika og Mellemøsten, gennem tilbagesendelser, genbosættelsesprogrammer og aftaler om forvaltning af migrationsstrømme med oprindelseslandene og transitlande; støtter også Kommissionens forslag om at tilbyde yderligere hjælp i form af humanitær og politisk bistand samt uddannelsesbistand;
119. opfordrer Kommissionen til at se på manglerne vedrørende kvaliteten af tilbageholdelsesvilkårene og asylprocedurerne i EU, som begge har en væsentlig indflydelse på, hvordan man håndterer migrationspresset på en effektiv måde; støtter Kommissionens forslag om at tilbyde øget bistand til frontlinjemodtagermedlemsstaterne fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) for at opnå dette;
120. støtter fuldt ud Kommissionens opfordring til, at der træffes håndfaste foranstaltninger mod menneskehandlere og -smuglere, både inden for EU og i tredjelande, og ydes bistand til tredjelande gennem uddannelse med henblik på at fremhæve risiciene ved menneskehandel;
121. glæder sig over Kommissionens forslag om at se nærmere på, hvordan Frontex’ og EASO’s fremtidige rolle, mandat og ressourcer kan forbedres med henblik på at tackle det migrationspres og de udfordringer, som EU står over for, både med hensyn til opretholdelse af sikkerheden ved de ydre grænser og forebyggelse af tab af menneskeliv til søs;
122. opfordrer til, at Kommissionen foretager en fuldstændig analyse af effektiviteten af anvendelsen af EU-midler på migrations- og asylområdet, navnlig brugen af midler til indre anliggender, særlig i relation til asyl, integration, grænsekontrol og tilbagesendelser;
123. glæder sig over Kommissionens forslag om at gøre tilbagesendelsesordningen for afviste asylansøgere mere effektiv; opfordrer imidlertid Kommissionen til at fremkomme med et forslag om en politik for hurtig tilbagesendelse efter evaluering og revision af de eksisterende foranstaltninger, f.eks. med henblik på at medtage den øgede bistand fra Frontex inden for rammerne heraf;
124. opfordrer Kommissionen til straks at forelægge to særskilte strategier vedrørende migration med henblik på at håndtere de klart forskellige og særskilte lovgivningsmæssige krav og foranstaltninger for lovlig og økonomisk migration og asyl og flygtninge;
125. er bekymret over Kommissionens forslag om flytning og genbosættelse og anmoder om, at Kommissionen genovervejer forslagene baseret på obligatoriske foranstaltninger og obligatorisk fordeling uden for rammerne af de eksisterende procedurer i den europæiske asyllovgivning;
”En stærkere global aktør”
126. anerkender medlemsstaternes suveræne ret til at træffe ensidige beslutninger om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og tilskynder, hvor det er relevant, til udvikling af fælles reaktioner på fælles nuværende og kommende trusler og udfordringer gennem Det Europæiske Råd, forudsat at disse reaktioner ikke overlapper andre organisationers aktiviteter; bemærker endvidere, at eventuelle forslag om fælles EU-reaktioner skal være drevet af konsensus mellem medlemsstaterne;
127. bekræfter på ny sit tilsagn om at arbejde på en komplementær måde og i samarbejde - ikke i konkurrence - med organisationer som FN, NATO og G20 for at sikre, at EU og medlemsstaterne effektivt at imødegå nuværende og kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer, især i EU’s østlige og sydlige nabolande; bekræfter på ny sit engagement i forhold til NATO og den transatlantiske alliance som hjørnestenen i sikkerheds- og forsvarspolitikken i Europa; afviser forslagene fra Kommissionens formand om at oprette en ”europæisk hær” og gentager sit tilsagn om at puste nyt liv i NATO og sikre, at forsvarspolitik fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence;
128. opfordrer til større samarbejde mellem medlemsstaterne og internationale partnere med henblik på at bekæmpe truslerne fra ekstremistiske grupper, sikre varig fred og stabilitet i konfliktramte områder og beskytte den indre sikkerhed;
129. mener, at forsvar og fremme af frihed, støtte til vores allierede og forhindring af grusomheder fortsat skal være i centrum for de udenrigspolitiske mål, herunder beskyttelse af forfulgte religiøse gruppers og andre minoritetsgruppers rettigheder;
130. støtter fortsat det arbejde, der udføres af internationale partnere for at sikre langsigtet stabilitet, fred og politiske reformer i de sydlige og østlige nabolande, og støtter disse landes forhåbninger om tættere forbindelser med EU, herunder de ansøgerlande, der arbejder på at opfylde kriterierne for EU-medlemskab, herunder økonomiske, politiske og sociale reformer og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet;
131. opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og tredjelande om at træffe en række konkrete foranstaltninger til udryddelse af praksis, der er skadelig for kvinder og piger, herunder børneægteskaber og tvangsægteskaber, kønslemlæstelse af piger/kvinder, æresdrab, tvungen sterilisering, voldtægt i væbnede konflikter, stening og andre former for overgreb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at forbedre den bistand, der ydes til ofre for sådanne overgreb;
Udviklingspolitik
132. opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at fremme god regeringsførelse og retsstatsprincippet og for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden blandt alle involverede parter i udviklingspartnerskaber; opfordrer Kommissionen til som en altoverskyggende prioritet i finansieringen af udvikling at udvikle en omfattende strategi og handlingsplaner for bekæmpelse af ulovlige kapitalstrømme, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skattesvig og den udbredte korruption i udviklingslandene;
133. minder om, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er drivkraften bag skabelsen af velstand og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier, idet de står for 90 % af beskæftigelsen og indkomsten i udviklingslandene, og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for mobilisering af indenlandske ressourcer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete foranstaltninger angående støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og fokusere på at samarbejde med regeringerne i partnerlandene om at iværksætte reformer af erhvervsmiljøet, reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder, indføre foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og skatteunddragelse og udvikle forvaltningen af offentlige finanser og effektive offentlige institutioner, som altsammen er af afgørende betydning for investering, innovation og udvikling af den private sektor;
134. opfordrer Kommissionen til at fokusere på skrøbelige stater og udarbejde strategier for fredsopbygning og statsopbygning; understreger, at det er uomgængeligt at indgå strukturelle og langsigtede partnerskaber, som prioriterer etablering af retsstaten og demokratiske institutioner i disse lande;
”En Union med demokratiske forandringer”
Budgetspørgsmål
135. minder Kommissionen om dens budgetgennemgang fra 2010, hvor "EU-merværdien" blev identificeret som et af budgettets kerneprincipper; fastholder, at dette princip er hjørnestenen for alle udgifter, der også skal styres af princippet om virkningsfuldhed, effektivitet og valuta for pengene og samtidig overholde nærhedsprincippet som defineret i artikel 5 i TEU og forankret i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;
136. mener, at EU-budgettet skal tage sigte på at hjælpe medlemsstaterne til at tage de strukturelle udfordringer op, navnlig tabet af konkurrenceevne og den heraf følgende stigende arbejdsløshed; insisterer på nødvendigheden af at reducere udgifterne til EU’s administration for at opnå reelle effektivitetsgevinster i EU-budgettet;
137. er overbevist om, at beslutningsprocessen omkring den årlige budgetprocedure skal revideres, forenkles og gøres mere gennemsigtig; mener, at Parlamentets rolle ikke bør være at fastsætte størrelsen af budgettet, men bør fokusere på, under hvilke udgiftsområder og hvordan EU-midlerne anvendes;
Institutionelle spørgsmål
138. minder Kommissionen om løfterne fra dens formand, Jean-Claude Juncker, om at acceptere en ”retfærdig løsning” for Det Forenede Kongerige og andre lande, der ønsker at trække en vis suverænitetsafgivelse tilbage; anmoder Kommissionen til at indlede forhandlingerne ved at rejse dette spørgsmål på den næste regeringskonference og fastholde det som et fast punkt på dagsordenen, indtil forhandlingerne kan afsluttes; mener ikke, at der vil ske nogen reel demokratisk forandring uden hensyntagen til analysen og konklusionerne i dommen af 30. juni 2009 fra den tyske forfatningsdomstol;
139. er bekymret over den manglende gennemsigtighed ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen); opfordrer derfor Domstolen til at give sine dommere mulighed for at afgive dissens, i overensstemmelse med den nuværende praksis ved andre internationale domstole, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg eller den amerikanske højesteret;
140. noterer sig udtalelsen fra EU-Domstolen vedrørende aftalen om EU’s tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention; stiller spørgsmålstegn ved værdien af at gå videre med EU’s tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og den øgede kompleksitet og usikkerhed, det vil give at have to konkurrerende kompetente domstole i forbindelse med rettigheder i henhold til konventionen og chartret; mener fortsat, at tiltrædelsen ikke bør være en prioritet for EU, at de kontraherende parter i stedet bør tilstræbe en reform af den europæiske menneskerettighedskonvention for at forbedre beslutningsprocessen, som en prioritet på menneskerettighedsområdet, og at de grundlæggende rettigheder under alle omstændigheder bliver godt beskyttet ved, at domstolene anvender vores nationale forfatninger, som fortsat ligger øverst i retsreglernes hierarki;
141. opfordrer Kommissionen til at sikre, at borgerinitiativer ikke afvises vilkårligt eller dogmatisk, men systematisk følges op med inddragelse af Parlamentet;
142. påpeger, at det i tilfælde, hvor nationale parlamenter benytter proceduren med det gule kort, vil være god praksis, at Kommissionen trækker den retsakt, der er genstand for indsigelsen, tilbage.
Miljøspørgsmål
143. mener, at investering i og fremme af overgangen til en cirkulær økonomi er fuldt ud foreneligt med Kommissionens dagsorden for job, vækst og konkurrenceevne og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle involverede parter ved at reducere EU’s afhængighed af importerede råstoffer; beklager den nylige tilbagetrækning af lovgivningsforslaget om affald og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde sit tilsagn om at fremsætte et ambitiøst nyt forslag inden udgangen af 2015, der respekterer forskellene i medlemsstaternes affaldshåndteringskapacitet, for at fremme overgangen til en cirkulær økonomi gennem lukkede fremstillingssystemer, bæredygtig produktudvikling, streng anvendelse af affaldshierarkiet og skabelse af et marked for sekundære råstoffer;
144. noterer sig midtvejsevalueringen af EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 og medtagelsen af en kvalitetskontrol af fugle- og habitatdirektiverne i henhold til Refit-programmet, idet det med bekymring noterer sig konklusionerne i Kommissionens rapport med titlen ”Naturens tilstand i Den Europæiske Union” og Det Europæiske Miljøagenturs synteserapport med titlen "Europas miljø - Tilstand og fremtidsudsigter 2015" (SOER 2015), der viser, at en stor del af de beskyttede arter og naturtyper har en ugunstig bevaringsstatus, og at Europa ikke er på vej til at opfylde sit overordnede mål om at standse tabet af biodiversitet senest i 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en omfattende og gennemsigtig evaluering og fremme en bedre gennemførelse af al eksisterende lovgivning om biodiversitet; opfordrer på grundlag af resultatet af midtvejsevalueringen og kvalitetskontrollen Kommissionen til, hvis det skønnes nødvendigt, at modernisere og forbedre den eksisterende lovgivning og sikre, at de nuværende niveauer for beskyttelse af biodiversitet ikke svækkes;
145. noterer sig Kommissionens arbejde med et forslag til videnskabeligt baserede kriterier for hormonforstyrrende kemikalier, som krævet i forordningen om plantebeskyttelsesmidler og forordningen om biocidholdige produkter, og understreger den afgørende betydning af en sådan videnskabeligt baseret tilgang; mener, at de afgørende kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer bør være baseret på påvisning af både hormonforstyrrende aktivitet og skadelige virkninger, der følger af en hormonforstyrrende virkningsmåde; mener, at alle forslag til lovgivning bør være forholdsmæssige, evidensbaserede, give større klarhed og konsekvens i tilgangen til risikoforvaltningsprocedurer, gøres til genstand for omhyggelige konsekvensanalyser og sikre en bredere involvering af interessenter;
146. støtter kraftigt næstformand Timmermans’ tilsagn om at opretholde forslaget til direktivet om nationale emissionslofter (NEC) og forelægge ændrede forslag for at afspejle synergier med klima- og energipakken for 2030 og reducere de administrative byrder, i betragtning af vigtigheden af at håndtere luftforureningen for at afhjælpe de betydelige problemer i relation til den offentlige sundhed og det forhold, det haster med at opfylde de internationalt aftalte 2020-grænser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle yderligere ændringer nøje overholder dagsordenen for intelligent regulering og fremmer en bedre gennemførelse; anmoder om, at eventuelle fremtidige beslutninger om at ændre det oprindelige forslag ikke fører til unødvendige forsinkelser;
Kulturpolitik
147. opfordrer Kommissionen til at revurdere behovet for programmet Et Kreativt Europa i tråd med nærhedsprincippet og til at foretage en grundig vurdering af programmet, med angivelse af den værdi, den medfører for alle EU-borgere;
148. støtter fremme af sammenligneligheden af standarderne for og kvaliteten af højere uddannelseskvalifikationer gennem Bolognaprocessen; fremhæver behovet for yderligere overvejelser om samarbejde og udveksling af bedste praksis inden for videreuddannelse og udvikling af forbindelser til erhvervslivet og de højere uddannelsesinstitutioner for at sikre, at erhvervsuddannelser i hele EU efter 2016 udvikler de sæt af færdigheder, der er nødvendige for vækst og beskæftigelse;
Den fælles fiskeripolitik
149. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af forpligtelsen til at lande fangster, jf. artikel 15 den fælles fiskeripolitik; bemærker, at den første årlige rapport som aftalt i omnibusforordningen skal forelægges for Parlamentet senest den 31. maj 2016;
150. opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, navnlig med hensyn til støtte til nærfiskeri og bevarelse af traditionelle fangstmetoder, og til større nationale og regionale kontrol af fiskebestande og praksisser;
151. støtter behovet for en grundlæggende revision af forordningen om tekniske foranstaltninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en sådan forordning så hurtigt som muligt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at ophæve forbuddet mod elektrofiskeri i denne revision;
152. fremhæver sin bekymring over, at Kommissionen fortsætter med at tage initiativ til lovgivning, der ikke er i tråd med en regional tilgang som fastsat i artikel 3 i den fælles fiskeripolitik;
153. beklager, at der har været en stigning på 8 % i den færøske andel af den samlede makrelfangst; fremhæver, at en række færøske fartøjer er blevet tilbageholdt for at have overskredet visse medlemsstaters 12-sømilegrænse;
Den fælles landbrugspolitik
154. glæder sig over Kommissionens tilsagn om en forenkling af den fælles landbrugspolitik, men gentager, at forenklingen bør gå videre end lovgivningsmæssige finpudsning og fokusere på at reducere de mange reguleringsmæssige byrder, som landbrugere over hele EU står over for; understreger, at den seneste reform af den fælles landbrugspolitik og de nationale forvaltningers gennemførelse heraf i betydelig grad har øget kompleksiteten ved den fælles landbrugspolitik;
155. noterer sig Kommissionens tilsagn om at gennemgå foranstaltninger til "forgrønnelse" under de direkte betalinger efter det første års anvendelse, men opfordrer Kommissionen til at gøre dette til en komplet midtvejsevaluering og udvide den til at omfatte alle aspekter af den fælles landbrugspolitik; mener, at denne midtvejsevaluering skal gennemføres med henblik på at gøre den fælles landbrugspolitik mere retfærdig og mindre byrdefuldt for landbrugerne og de nationale administrationer, og for at hjælpe europæiske landbrugere til at blive konkurrencedygtige på det globale marked;
156. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre anvendelsen af proportionalitet og fleksibilitet i forbindelse med forvaltningen af den fælles landbrugspolitik, f.eks. krydsoverensstemmelseskontrol, og at give landbrugerne tid til at tilpasse sig og til at løse de alvorlige problemer, som mange nationale myndigheder har i deres forsøg på at gennemføre disse reformer;
157. understreger mulighederne for at stimulere væksten i eksporten i EU’s fødevareindustri gennem udvikling af nye markeder, sikring af lige adgang til eksportører og øge EU’s globale markedsandel; fremhæver imidlertid, at EU's meget høje standarder for fødevaresikkerhed og sundhed, der er afgørende for at sikre de europæiske forbrugeres tillid, ikke må kompromitteres eller forhandles bort; opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår i de handelsaftaler, EU ønsker at indgå med tredjelande, ved at opstille en liste over og med varsomhed behandle produkter, der kan være sårbare over for overdrevent pres, eksempelvis i tilfælde hvor forskriftsmæssige vilkår og tilknyttede omkostninger ved fremstilling i EU afviger væsentligt fra potentielle handelspartneres ditto;
158. opfordrer Kommissionen til at hjælpe landbrugerne med at foregribe kriser på markedet ved at give meddelelse om ændringer i markedsvilkårene på grundlag af pålidelige og tidstro data, hvor det er muligt;
159. understreger behovet for at modvirke ubalancerne i fødevareforsyningskæden, navnlig for at sikre retfærdighed og gennemsigtighed i forholdet mellem primære producenter, forarbejdningsvirksomheder, leverandører og distributører, og opfordrer Kommissionen til at undersøge ubalancen i forsyningskæden og primærproducentens bæredygtig rolle i denne kæde;
160. fremhæver, at det er nødvendigt at forny det europæiske landbrug og forbedre den praktiske anvendelse af forskningsresultater fra laboratorium til bedrift og gennem hele fødevareforsyningskæden; opfordrer derfor Kommissionen til at leve op til dens finansielle bevilling på 3,8 mia. EUR under Horisont 2020 vedrørende samfundsudfordring 2: fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og forskning i indre vandveje og bioøkonomien;
161. fremhæver behovet for en fortsat indsats fra Kommissionens side til at imødegå de aktuelle virkninger af den russiske embargo mod europæiske landbrugere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende strategi, der sætter den i stand til at handle hurtigere og mere effektivt i tilfælde af fremtidige kriser;
162. opfordrer Kommissionen til at vurdere sukkerroe- og sukkerrørsmarkederne efter afskaffelsen af sukkerkvoterne i 2017, herunder indvirkningen på forbrugerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen for EU’s sukkerroe- og sukkerrørssektorer, når roekvoterne er afskaffet; anerkender, at grundforskning og anvendt forskning inden for sukkersektoren, understøttet af videnoverførsel, er nøgleelementer i at fremme en markedsstyret sukkersektor i hele Europa;
o
o o
163. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.