FORSLAG TIL BESLUTNING om Europa-Parlamentets prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2016
1.7.2015 - (2015/2729(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 3, og rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
Martina Michels, Inês Cristina Zuber, Merja Kyllönen, Pablo Iglesias, Fabio De Masi, Neoklis Sylikiotis, Marina Albiol Guzmán, Paloma López Bermejo, Lidia Senra Rodríguez, Javier Couso Permuy, Ángela Vallina, Takis Hadjigeorgiou, Stefan Eck, Tania González Peñas, Marisa Matias for GUE/NGL-Gruppen
B8‑0664/2015
Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Parlamentets prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2016
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2015 – En ny start" (COM(2014)0910),
– der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen[1], særlig bilag IV,
– der henviser til Kommissionens meddelelse ”Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden” (COM(2015)0215),
– der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 3,
A. der henviser til, at EU og dets medlemsstater stadig kæmper med den alvorligste økonomiske og sociale krise siden dets oprettelse; der henviser til, at stagnerende økonomier, høj arbejdsløshed, stadig ringere sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder og stigende socioøkonomiske uligheder kræver en grundlæggende politisk kursændring væk fra de politikker, som Kommissionen i dag følger, og hen imod politikker, der kan styrke EU’s og medlemsstaternes bestræbelser på at skabe holdbar økonomisk vækst og fuld beskæftigelse og på at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og indkomstuligheder;
B. der påpeger, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har formået at identificere de underliggende årsager til den nuværende krise, herunder ØMU’ens strukturelle mangler og mål; der henviser til, at den gældsbyrde, der er resultatet af disse mangler, er overordentligt skævt fordelt, eftersom nogle lande fortsat har overskud, mens andre er blevet tvungent ud i en alvorlig depression; der henviser til, at Kommissionen fortsætter med at føre og neoliberale og stramningsorienterede politikker; der henviser til, at disse politikker har resulteret i stigende arbejdsløshed, fattigdom, drastiske lønsænkninger, en højere pensionsalder og lavere offentlige udgifter på områder såsom uddannelse, kultur og sundhed; der henviser til, at denne politik vil fortsætte med at holde efterspørgslen nede og bane vejen for indførelsen af et radikalt privatiseringsprogram;
C. der henviser til, at Kommissionens reaktion på den økonomiske, sociale og demokratiske krise, f.eks. rammerne for den økonomiske styring, permanent har frataget suveræne og demokratisk valgte regeringer og nationale parlamenter deres politiske valgmuligheder, forhindrer de europæiske befolkninger i at udøve demokratisk kontrol og indfører en situation med permanente økonomiske stramninger;
D. der påpeger, at den uforsonlighed, der har præget den politiske debat i Europa efter det græske parlamentsvalg, ser bort fra det faktum, at folk afviste trojkaens aftalememorandum på demokratisk vis; der henviser til, at de europæiske institutioner bør opgive de aktuelle afpresningsforsøg og respektere den afgørelse, som det græske folk har truffet om at bevæge sig i retning af udvikling, vækst og social samhørighed og sætte en stopper for den kontraproduktive og socialt ødelæggende sparepolitik, som trojkaens aftalememorandum indebærer;
E. der henviser til, at de fem formænds rapport er et resultat af en koordineret indsats for yderligere at institutionalisere de økonomiske stramninger i EU og medlemsstaterne;
F. der påpeger, at Kommissionens reaktion på ”LuxLeaks”-skandalen er helt utilstrækkelig; der påpeger, at det faktum, at Europas befolkninger lider under spareprogrammer og neoliberale strukturreformer, samtidig med at hemmelige skatteaftaler, global skatteunddragelse og overførsel af overskud til skattely stadig er fuldstændig lovligt, rejser et vigtigt spørgsmål om social retfærdighed, som fortsat er uafklaret;
G. der henviser til, at skattesystemerne er udformet til at begunstige de store virksomheder og ikke almindelige borgere; der henviser til, at sparepolitikkerne og de skrappe foranstaltninger for finanspolitisk disciplin sammen med de tab af statslige skatteindtægter, der følger af skatteunddragelse og -undgåelse, sætter medlemsstaternes budgetter under yderligere pres og undergraver skatteborgernes og arbejdstagernes interesser i Unionen;
H. der henviser til, at over 30 000 personer har mistet livet på havet i de seneste tyve år, mens de forsøgte at nå frem til Europas kyster; der henviser til, at EU og dets medlemsstater giver næring til den kriminelle og risikobetonede menneskesmuglingsforretning ved at opføre hegn og i stigende grad lukke deres ydre grænser for migranter og flygtninge uden at skabe muligheder for en sikker og lovlig adgang til EU;
I. der henviser til, at klimakrisen fortsat er en trussel mod mange samfunds stabilitet, sundhed og eksistensgrundlag i hele verden samt mod dyrevelfærden og biodiversiteten; der henviser til, at EU’s bidrag til en ny international klimaaftale på COP 21, er utilstrækkeligt; der henviser til, at nødvendigheden af virkelige ændringer af produktionssystemet ikke adresseres;
J. der henviser til, at EU har brug for et ambitiøst arbejdsprogram, som kan sætte det i stand til at skabe en bæredygtig og inklusiv økonomi og som sigter mod beskæftigelsespolitikker med sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, løsning af problemet med millioner af arbejdsløse eller underbeskæftigede i Den Europæiske Union, og mod et højt offentligt serviceniveau, samtidig med at miljøet beskyttes;
K. der henviser til, at de budgetmæssige valg, som EU har foretaget, ikke afspejler de prioriteter, der er nødvendige for at stimulere en bæredygtig, kvalitativ og socialt afbalanceret vækst;
L. der henviser til, at der er en enorm folkelig modstand mod sparepolitikker og det voksende demokratiske underskud i EU’s beslutningsprocedure og i EU-institutionerne; der henviser til, at i stedet for at respektere borgernes krav om en radikal kursændring væk fra neoliberale politikker, tislutter Kommissionen sig de politiske kræfter, der fortsætter med at pålægge medlemsstaterne sparepolitikker;
M. der henviser til, at der er behov for øget gennemsigtighed, åbenhed og demokratisering, herunder større borgerdeltagelse;
DEL 1
VIGTIGSTE PRIORITEREDE OMRÅDER
1. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et arbejdsprogram, der tager fat på de store udfordringer, som EU i dag står over for, såsom stagnerende økonomier, risiko for deflation, høj arbejdsløshed, forringede sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, stigende socioøkonomiske uligheder og social udstødelse, stor offentlig og ekstern gæld samt klimakrisen; er alvorligt bekymret for, at Kommissionen vil videreføre politikkerne for finanspolitisk konsolidering, strukturreformer og deregulering; fastholder, at den økonomiske, sociale, klimamæssige og politiske krise kun kan overvindes med en radikal ny politik, der sætter mennesker og miljø, herunder dyrevelfærd, i centrum for alle politikker i stedet for finansmarkedernes interesser;
2. fremhæver det forhold, at niveauet af offentlig og ekstern gæld i landene i EU’s udkant er blandt de højeste i verden, hvilket er en følge af den asymmetriske karakter af integrationsprocessen; minder om, at denne gæld har været et påskud for at påtvinge spareforanstaltninger, hvis reelle konsekvens er øget fattigdom og gæld; anser det for afgørende, at man straks tager fat på problemet med gældsbyrden og genforhandler den med henblik på at omlægge og nedskære den, således at den bringes ned på et realistisk niveau, hvilket er et spørgsmål om elementær retfærdighed;
3. afviser på det kraftigste de fem formænds rapport, da den ikke tilbyder noget alternativ til den herskende fortælling om sparepolitikkens nødvendighed, men blot foreslår at uddybe de eksisterende politikker, herunder for øget konkurrenceevne og strukturel konvergens, og pålægge en streng finanspolitik og andre stramninger; mener, at forslagene om social samhørighed og sociale indikatorer samt demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed blot er et påskud for at binde medlemsstaterne endnu stærkere til en enkelt økonomisk og finanspolitisk model;
4. er af den opfattelse, at stabilitets- og vækstpagten, traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union og lovgivningen om økonomisk styring, f.eks. sixpacken, twopacken og Euro-Plus-pagten, skal ophæves; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ til en radikal kursændring i de makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed og sætte medlemsstaternes i stand til at føre politikker, der modsvarer deres individuelle behov, herunder socialt afbalancerede finanspolitiske incitamenter;
5. glæder sig over tilsagnet om tiltrædelse af den fornyede europæiske socialpagt; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et forslag om tiltrædelse af pagten som et første skridt i retning af en forbedring af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder;
6. beklager dybt de fortsatte forsøg fra EU-institutionernes side på at pålægge Grækenland spareforanstaltninger til trods for det ønske, som det græske folk gav udtryk for ved valget i januar 2015; fastholder, at EU-institutionerne bør respektere den afgørelse, som det græske folk har truffet om at bevæge sig i retning af udvikling, vækst og social samhørighed og sætte en stopper for den kontraproduktive og socialt ødelæggende sparepolitik, som trojkaens aftalememorandum indebærer;
7. Forkaster aftalen om EFSI, fordi den går ud på direkte at finansiere den private sektor med offentlige midler, privatisere overskud, men socialisere risici, ligesom den mangler demokratisk kontrol; nærer endvidere alvorlig bekymring for, at EFSI vil føre til yderligere privatisering af tjenester af almen interesse; understreger, at EFSI bør erstattes af et omfattende ”europæisk investeringsprogram for bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social inklusion” — som kan underkastes demokratisk kontrol — for at stimulere en kvalitativ og socialt afbalanceret vækst baseret på en mere retfærdig fordeling af velstanden; understreger, at intet investeringsprogram kan erstatte et socialt, miljømæssigt og territorialt afbalanceret samhørighedspolitik, der styrker regionens potentiale og fremmer bæredygtige strukturelle ændringer;
8. er yderst bekymret over, at Kommissionen i sit forslag til en kapitalmarkedsunion slår til lyd for at genoplive tanken om securitisering for bl.a. SMV’er; understreger, at dereguleringen af de finansielle markeder var en af hovedårsagerne til den økonomiske krise; gentager, at det er nødvendigt at styrke den offentlige finansielle sektors rolle, herunder gennem nationalisering; insisterer på, at banksektoren skal fremme økonomisk udvikling, navnlig produktive og jobskabende investeringer, samt støtte MSMV’er og den sociale og kooperative sektor;
9. mener, at der er behov for at forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning; insisterer imidlertid på, at EU-dagsordenen for bedre regulering og REFIT-programmet ikke må undergrave den demokratiske proces ved at omgå Europa-Parlamentets rettigheder som medlovgiver eller tjene som påskud for en deregulering, der svækker den sociale beskyttelse, forbrugerbeskyttelsen, miljønormerne, dyrevelfærdsnormerne og den sociale dialog; forkaster derfor forslaget om en ekspertgruppe;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at al fremtidig lovgivning underkastes en konsekvensanalyse vedrørende sociale rettigheder og grundlæggende rettigheder og indeholder ophørsklausuler med henblik på at sikre, at EU-lovgivningen regelmæssigt tages op til revision;
11. insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne bør udvise reel politisk vilje til at beskatte dem, der reelt sidder på rigdommen, og at der bør udformes en omfattende strategi indeholdende konkrete og effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger, f.eks. forbud mod skattely og frihavne, oprettelse af et europæisk og globalt rigdomsregister, styrkelse af kravene om økonomisk substans, beskatning af fortjeneste ved kilden, fratagelse af banklicenser for banker, som fortsætter med at yde bistand til skatteunddragelse, og modarbejdelse af nedskæringerne af de offentlige skatteforvaltninger;
12. beklager, at de tiltag, som Kommissionen har bebudet som svar på ”LuxLeaks”-skandalen, er utilstrækkelige; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin skattepakke som minimum at medtage en forpligtelse at offentliggøre skattemæssige afgørelser for at sikre gennemsigtighed og kontrol samt landebaseret rapportering baseret på kapitalkravsdirektiv IV’s regler for banker; beklager, at Kommissionen svækker beskyttelsen af whistleblowere og ansatte gennem direktivet om forretningshemmeligheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at whistleblowere såvel de jure som de facto nyder beskyttelse, når de med rimelig kan antages at beskytte offentlige interesser;
13. opfordrer Kommissionen til at anvende en egentlig holistisk tilgang til migrationspolitikken og foreslå en helt ny migrationspolitik, der tilvejebringer metoder til at opnå sikker og lovlig adgang til EU for alle kvinder, mænd og børn, der har behov for beskyttelse, eller som søger familiesammenføring, samt for ikke-kvalificerede vandrende arbejdstagere, som foreslået af UNHRC; noterer sig Kommissionens forslag om både flytning og genbosættelse af asylansøgere, der er en del af den europæiske dagsorden om migration; anmoder imidlertid om et mere ambitiøst forslag, der omfatter øjeblikkelig udstedelse af humanitære visa til asylansøgere på medlemsstaternes ambassader og konsulater samt indførelse af et obligatorisk program for genbosættelse på EU-niveau i stedet for det nuværende svage og frivillige genbosættelsesprogram;
14. er modstander af TTIP-, CETA- and TiSA-aftalerne og udtrykker dyb bekymring med hensyn til den generelle retning, som Kommissionen har givet EU's handelspolitik, navnlig dens manglende sammenhæng med de centrale målsætninger omkring jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom, sikring af en bæredygtig økonomi, bekæmpelse af spekulation (navnlig spekulation i fødevarer), beskyttelse af folkesundheden, dyrevelfærd, bæredygtigt landbrug og miljø og sikring af kulturel mangfoldighed;
15. glæder sig over, at Kommissionen har fastsat et mål om at være på forkant med den digitale revolution; understreger dog, at internettet ikke blot er et instrument til at gennemføre strategien for det indre marked; understreger, at digitaliseringen har ændret hele samfundet — den måde, hvorpå det producerer, kommunikerer, lever og regerer — og alle sektorer lige fra intelligente energinetsystemer til sundhedssystemet; understreger, at den digitale revolution også er et kulturelt og politisk spørgsmål med hensyn til, hvordan digitalisering kan føre til en ny demokratisk model baseret på videndelign og inklusion, og ikke må reduceres til et spørgsmål om økonomisk infrastruktur, magt og manipulation; er stærkt overbevist om, at netneutralitet, databeskyttelse og en fælles ordning for ophavsret og intellektuel ejendomsret bør være de punkter, der primært fokuseres på for at gøre den digitale revolution til en demokratisk revolution;
16. understreger endelig, at den nuværende økonomiske og sociale krise også er resultat af Kommissionens neoliberale politikker for fremme af deregulerede finansielle markeder og liberaliserede markeder for varer og tjenesteydelser, af den voksende finansialisering af økonomien, af nedskæringerne i de offentlige investeringer og af den øgede deregulering af arbejdsmarkedet; understreger det absolutte behov for alternative sociale og økonomiske politikker, der adresserer folks egne valg for udvikling;
DEL 2
SEKTORSPECIFIKKE POLITISKE FORSLAG TIL KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM 2016
En ny socialt velafbalanceret politik for beskæftigelse, vækst og investeringer
17. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et ”europæisk investeringsprogram for bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social inklusion”, der kan genoprette en bæredygtig og inklusiv økonomi og sigter på en beskæftigelsespolitik med sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der kan løse problemet med millioner af arbejdsløse eller underbeskæftigede i EU;
18. opfordrer i den forbindelse Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå lovgivning, der muliggør yderligere offentlige investeringer i EU på mindst 2 % af BNP om året, baseret på nationale investeringsprogrammer;
19. beklager Kommissionens valg af kortsigtede, halve løsninger i kampen mod ungdomsarbejdsløshed; opfordrer Kommissionen til at fokusere på de faktorer, som kan forbedre ungdomsbeskæftigelse på lang sigt, og lægge stor vægt på skabelsen af vedvarende kvalitetsjob til unge mennesker, bl.a. gennem en stærk, rettighedsbaseret tilgang;
20. opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om statsstøtte for at åbne mulighed for statslig intervention til fordel for projekter, der er af social og miljømæssig nytte, og for at hjælpe SMV'er og industrien, der er i vanskeligheder, ved at bidrage til at genopbygge deres produktionskapacitet, der har været hårdt ramt af krisen;
21. understreger, at regionalpolitikken er et uundværligt redskab til at fremme økonomisk og social sammenhørighed med det primære formål at mindske de regionale uligheder, navnlig for de fattigste og fjernest beliggende regioner, samt fremme reel konvergens og vækst og beskæftigelse; forkaster Kommissionens metode med at underordne samhørighedspolitikken den europæiske økonomiske styring samt anvendelsen af stabilitets- og vækstpakkens makroøkonomiske konditionalitet som en forudsætning for at få adgang til midlerne i samhørighedspolitikken og til regionale udvikling; insisterer på, at samhørighedspolitikken ikke bør anvendes som et instrument til af straffe en region eller medlemsstat økonomisk, hvis den afviser politikken for deregulering og privatisering;
22. kræver, at Horisont 2020-investeringsprogrammet ikke anvendes til at finansiere gennemførelsen af EFSI;
En digital politik, der beskytter borgernes interesser og rettigheder;
23. understreger, at internettet hører hjemme i det offentlige domæne, og at sikringen af princippet om netneutralitet bør stå i centrum for EU's politik,
24. bemærker, at borgernes tillid til internettet er af afgørende betydning for det digitale samfunds og den digitale økonomis succes; mener, at internetsikkerhed er vigtig, men at frihed for mistænkeliggørelse ligeledes er vigtig for borgerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at privatlivets fred og personoplysninger beskyttes mod både offentlige og private organer;
25. er af den opfattelse, at strategien for den digitale union, på baggrund af de i forvejen stadig mere prekære beskæftigelsesforhold i den digitale økonomi, bør suppleres med beskyttelsesforanstaltninger for at garantere anstændige arbejdsforhold i denne sektor; mener, at indførelsen af en "fair work"-mærkning af softwareprodukter (såsom spil og softwareprogrammer) kan være et første skridt i denne retning;
En ny bæredygtig klimapolitik og en socialt retfærdig energiunion
26. mener, at den nuværende klimakrise er et resultat af et mangelfuldt energiintensivt produktionssystem, og at løsningen på klimaforandringerne ikke kan overlades til markedet, men kræver en radikal ændring af produktionsmetoder og forbrugsmønstre; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin klimapolitik og indarbejde klimaforandringspolitikken i alle sine politikker;
27. beklager den mangel på ambition med hensyn til bindende mål, som Kommissionen hidtil har udvist, navnlig i forbindelse med COP 21 i Paris; mener, at der er et presserende behov for en optrapning af klimaambitionerne, hvis Den Europæiske Union skal vedblive at være førende i forhandlingerne om klimaforandringerne, inden for anvendelse af vedvarende energi og fremme af grøn jobskabelse og med hensyn til at bidrage med en fair andel af den globale indsats for at begrænse emissionen af drivhusgasser;
28. noterer sig løftet om at fremsætte de lovgivningsmæssige forslag til implementering af klima- og energipakken 2030 inden udgangen af 2015; minder kommissionsformand Juncker om hans tilsagn om implementering af et reduktionsmål for drivhusgasemissioner på 40 %, et energieffektivitetsmål på 30 % og en andel af vedvarende energi i energimikset på 30 %;
29. anmoder Kommissionen om at fremsætte bindende bæredygtighedskriterier for energianvendelse og biomasse; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag til løsning af problemet med drivhusgasemissioner fra intensiv husdyravl, da disse har en langt større virkning for klimaforandringerne end andre drivhusgasser;
30. fastholder sin modstand mod forslaget om en energiunion, da dette vil fremme privatiseringerne og øge uligheden; mener, at energi bør være et offentligt gode, og at offentlig kontrol er en forudsætning for at opnå en grøn revolution i energisektoren;
31. noterer sig løftet om at fremsætte et mere ambitiøst lovforslag om pakken om cirkulær økonomi inden udgangen af 2015;
32. understreger den rolle, som habitatdirektivet og fugledirektivet spiller, og afviser ethvert forsøg på at undergrave dem; understreger desuden, at enhver revision af den eksisterende lovgivning bør stile mod at ajourføre og styrke den frem for at svække den,
Beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på et socioøkonomisk velafbalanceret indre marked
33. opfordrer Kommissionen til, at bruge den kommende målrettede revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere som anledning til at styrke arbejdstagernes rettigheder over for social dumping;
34. mener, at mobilitet bør være et valg og ikke en nødvendighed; gentager, at Kommissionen bør fokusere på at skabe kvalitetsjob, inklusive sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der hvor mennesker bor, snarere end på at øge mobiliteten; insisterer på, at den kommende mobilitetspakke skal beskytte alle arbejdstageres sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder;
35. fordømmer Kommissionens planer om at trække direktivet om barselsorlov tilbage; beklager dybt Kommissionens beslutning om at holde aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om sundheds- og sikkerhedsstandarder for frisører tilbage, da dette undergraver den sociale dialog i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med disse forslag og hurtigst muligt ajourføre lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
36. påpeger, at det er vigtigt at yde større støtte til kooperativer og MSMV'er, navnlig for at fremme deres aktiviteter i et stabilt erhvervsmiljø, minimere effekten af store virksomheders og konglomeraters dominerende markedsstilling og hjælpe MSMV'er og kooperativer med at blive etableret og vokse;
37. anmoder om en regionalt afbalanceret tilgang til industripolitikken for at skabe en diversificeret industribase i alle medlemsstater og regioner, hvilket er en forudsætning for at kunne sikre et højt beskæftigelses- og aktivitetsniveau i hele EU;
En demokratisk økonomisk og monetær politik
38. er af den stærke overbevisning, at strukturen i den økonomiske styring og ØMU'en er uigennemsigtig og udemokratisk; insisterer på, at stabilitets- og vækstpagten skal erstattes af en reel beskæftigelses- og udviklingspagt baseret på sociale og miljømæssige kriterier, der er til gavn for alle borgere i EU; opfordrer endvidere til afholdelse af en mellemstatslig konference med henblik på at ophæve finanspagten og anbefaler, at denne pagt straks suspenderes, indtil denne konference kan afholdes;
39. er af den opfattelse, at bankunionslovgivningen kun gavner storkapitalen i EU og overtræder grundlæggende demokratiske principper; går ind for, at bankunionslovgivningen trækkes tilbage, og forsvarer behovet for at sikre demokratisk offentlig kontrol med banksystemet;
40. kræver en grundlæggende ændring af statutten og mandatet for ECB med henblik på at sikre, at den underlægges politisk og demokratisk kontrol af medlemsstaterne på lige fod; anser det for afgørende, at medlemsstaterne igen får kompetencen til at træffe afgørelse om vigtige økonomiske politikker såsom den monetære politik; mener endvidere, at det er nødvendigt at give ECB rollen som en primær långiver, der kan fungere som en normal centralbank og dermed stimulere økonomien i tider med deflation og recession; fastholder i denne forbindelse, at ECB og EIB bør finansiere offentlige investeringer direkte med henblik på at støtte realøkonomien i stedet for nye aktivbobler;
41. gentager sin opfordring til øjeblikkelig nedlæggelse af trojkasystemet i de lande, hvor det stadig eksisterer, idet det mangler legitimitet; kræver, at Kommissionen foretager en grundig og gennemsigtig evaluering af de forskellige økonomiske styringsforanstaltninger, herunder de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, som trojkaen har foreskrevet, og i den forbindelse tager hensyn til den kritik, der er rejst ikke blot af kritiske økonomer, men også af trojkaens egne medlemmer;
42. beklager, og kræver en øjeblikkelig stopper for, de uretfærdige skattepolitikker, herunder uretfærdige og regressive vandafgifter, som pålægges de medlemsstater, der er underlagt finanspolitiske tilpasningsprogrammer, og som krænker princippet om relativ lighed og progressivitet i beskatningen, da navnlig lavindkomsthusstande rammes uforholdsmæssigt hårdt af disse foranstaltninger;
En ny og rimelig handelspolitik
43. udtrykker dyb bekymring med hensyn til generelle retning, som Kommissionen har givet EU's internationale handelspolitik, navnlig dens manglende sammenhæng med de centrale målsætninger omkring jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom, sikring af en bæredygtig økonomi, bekæmpelse af spekulation (navnlig spekulation i fødevarer), beskyttelse af folkesundheden, dyrevelfærd, bæredygtigt landbrug og miljø og sikring af kulturel mangfoldighed;
44. modsætter sig de mandater, som Rådet har givet Kommissionen med henblik på forhandlingerne om omfattende frihandelsaftaler (FTA’er) såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA), der udgør en alvorlig trussel mod bl.a. fødevaresikkerheden, og som skal indbefatte bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS); opfordrer indtrængende Kommissionen til at afbryde disse internationale handelsforhandlinger;
45. minder om, at de konsekvensanalyser, som Kommissionen har bestilt, navnlig vedrørende TTIP, TISA og CETA, hvori der loves arbejdspladser og velstand til alle, lider af alvorlige mangler og mangel på troværdighed, da de økonomiske modeller, der anvendes, er forældede; opfordrer Kommissionen til at anvende mere troværdige økonomiske modeller og til at verificere resultatet af de frihandelsaftaler, der allerede er trådt i kraft, og sammenligne dem med undersøgelserne i konsekvensanalysen;
46. understreger, at enhver frihandelsaftale skal være betinget af opretholdelse af eksisterende lovbestemmelser om arbejdsforhold, beskyttelse af miljø og sociale rettigheder og garantier vedrørende offentlige indkøb samt levering af tjenester af almen interesse, herunder staternes ret til i fremtiden at indføre højere standarder på disse områder; fastholder, at enhver form for ISDS skal fjernes fra frihandelsaftaler for at bevare den demokratiske kontrol med de nævnte lovbestemmelser;
47. er imod fortrolighedskrav i internationale handelsaftaler og opfordrer Kommissionen til at gøre alle forhandlingsdokumenter offentligt tilgængelige for parlamentsmedlemmerne og for alle interesserede borgere; opfordrer til afholdelse af en offentlig og demokratisk debat med alle relevante aktører, navnlig fagforeninger og civilsamfundsrepræsentanter for at sikre tilstrækkeligt tilsyn med følgerne af Kommissionens frihandelsdagsorden;
48. er af den mening, at den fremskyndede lancering af nye frihandelsaftaler er rettet mod at undgå reelle tiltag til at løse krisen, såsom reducering af de sociale uligheder inden for EU, begrænsningen af virksomheders og investorers misbrug, revision og nedsættelse af den offentlige gæld og den nødvendige kamp mod skatteundgåelse og skatteunddragelse;
49. minder om, at Kommissionen, efter at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har tilkendegivet deres holdning, accepterede princippet om "kulturel undtagelse", der optræder i FN-konventionen om kulturel mangfoldighed, hvorefter kultur skal behandles anderledes end andre handelsvarer, og kulturelle varer og tjenester bør i hovedsagen holdes uden for forhandlingerne; er af den opfattelse, at dette bør omfatte direktivet om audiovisuelle medietjenester og dettes hovedelementer, offentlig støtte, en finansieringsforpligtelse for tv-selskaber (navnlig til støtte for europæisk filmproduktion og -distribution), samproduktionsaftaler, sprogpolitiske foranstaltninger, driften af kanaler, der har public service-opgaver, et loft over aktieposter i kanaler og netværk, intellektuelle ejendomsrettigheder på det kulturelle, journalistiske og videnskabelige område og specifikke socialsikringssystemer;
En reel politik for retlige anliggender og grundlæggende rettigheder
50. opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at presse på for vedtagelsen af et horisontalt ikke-forskelsbehandlingsdirektiv i tråd med Europa-Parlamentets holdning og med hensyn til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder af angreb på romaer, migranter og asylansøgere og andre sårbare grupper;
51. opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførelsen af de nationale strategier til integration af romaer og Rådets henstillinger vedrørende foranstaltninger til en effektiv integration af romaer i medlemsstaterne og til at foreslå yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for den effektive inklusion af romaer;
52. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan til forbedring af fængselsforholdene i medlemsstaterne, navnlig på baggrund af den udbredte brug af varetægtsfængslinger, herunder i sager med den europæiske arrestordre; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at tage højde for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende fængselsforhold;
53. er dybt utilfreds med Kommissionens passivitet med hensyn til den lovgivningsmæssige initiativbetænkning om revision af den europæiske arrestordre; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag, hvori der er taget højde for Europa-Parlamentets betænkning om dette emne, navnlig vedrørende spørgsmålet om proportionalitetstest;
54. beklager det forhold, at Kommissionen blandt sine nye initiativer ikke har medtaget et fornyet ajourført forslag om offentlig adgang til dokumenter som pendant til den førstebehandlingsaftale, som Parlamentet nåede til enighed om i 2011;
55. Er dybt skuffet over Kommissionens nylige europæiske dagsorden om sikkerhed, der igen meget ensidigt fokuserer på undertrykkende politik og på at udvide EU’s retshåndhævende agenturer;
56. opfordrer Kommissionen til at besvare anmodningerne i Europa-Parlamentets betænkninger om påstået transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger i europæiske fængsler foretaget af CIA, navnlig efter det amerikanske senats rapport om tortur begået af CIA;
57. glæder sig over det fornyede tilsagn om tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR); er dog af den mening, at Domstolens udtalelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af ECHR er et stort tilbageskridt for menneskerettighederne;
58. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for Domstolens dom i de forenede sager C 293/12 og C 594/12 af 8. april 2014; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen om at afholde sig fra at foreslå yderligere foranstaltninger på grundlag af generel lagring af data;
59. er af den opfattelse, at Domstolens dom om lagring af data har relevans for indsamlingen af PNR-oplysninger af hensyn til retshåndhævelse; opfordrer derfor Kommissionen til at trække forslaget om EU-PNR tilbage; insisterer på, at Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet en konsekvensanalyse af dommen vedrørende alle lovforslag, der indeholder masseindsamling og opbevaring af personoplysninger;
60. opfordrer Kommissionen til at påbegynde en stor indsats for at beskytte borgerne mod stigende statslig overvågning;
En migrationspolitik baseret på menneskerettigheder
61. opfordrer Kommissionen til i 2015 at udvikle ambitiøse forslag om sikre og lovlige måder, hvorpå alle kvinder, mænd og børn, der har behov for beskyttelse, kan få adgang til beskyttelse i EU, således at mennesker ikke længere vil være tvunget til at risikere deres liv i Middelhavet eller i ørknerne på deres vej til Europa;
62. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland som et første skridt; opfordrer imidlertid Kommissionen til inden udgangen af 2015 at fremlægge et mere ambitiøst forslag for at afspejle de hyppigere ankomster i 2015 til både Grækenland og Italien; minder om, at valget af land, som en flygtning sendes til, bør være baseret på den familiemæssige, sproglige og kulturelle bånd; opfordrer til suspension af Dublinforordningen.
63. fordømmer Kommissionens stærke fokus i dens europæiske dagsorden for migration på forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig migration, herunder gennem tilbageholdelse, uden noget hensyn til det stigende antal asylansøgere, der flygter fra krige, forfølgelser og klimakatastrofer; fordømmer derfor på det kraftigste den mangedobling af undertrykkende forslag, som Kommissionen har fremsat i 2014, f.eks. EUNAVFOR MED-operationen med sigte på få ram på smuglernes både, forhøjelsen af budgettet til Frontex, fremskyndelsen af migranters tilbagesendelse og tilskyndelse til at anvende tvang og tilbageholdelse for at håndhæve optagelse af migranters fingeraftryk; opfordrer Kommissionen til at kanalisere disse midler til eftersøgnings- og redningsaktiviteter, åbne modtagelsescentre, programmer for genbosættelse og flytning samt integration;
En fredelig global aktør
64. opfordrer Kommissionen og rådet til at styrke EU's forbindelser til strategiske partnere på relevante områder, herunder Middelhavslandene, Rusland, Kina og de nye fremspirende globale og regionale aktører;
65. afviser FUSP- og FSFP-politikkerne, der er fuldt tilpasset NATO og de transatlantiske forbindelser og yderligere militariserer de internationale relationer og bakker op om interventioner samt aktivt støtter det militærindustrielle kompleks; opfordrer til overholdelse af folkeretten og til at vende tilbage til brugen af diplomatiske midler til at løse konflikter;
66. er af den opfattelse, at prioriteten må være at opretholde fred og stabilitet og de grundlæggende rettigheder samt menneskerettighederne gennem en fredelig og civil udenrigspolitik i overensstemmelse med folkeretten, der anvendes på en ikke-diskriminerende måde, og ved at indtage en ledende rolle i en diplomatisk og fredelig løsning på konflikter, herunder mæglingsinitiativer og programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt; understreger betydningen af indsatsen for at forbedre og styrke den internationale (våbenhandelstraktaten (ATT)) og EU’s ordning for kontrol med våbeneksport, at støtte NPT-ordningen og nuklear nedrustning samt af foranstaltninger til udryddelse af fattigdom, humanitær bistand, bæredygtig økonomisk og social udvikling og 2015-målene, der begunstiger afbalancerede økonomiske forbindelser, fair handel og en retfærdig fordeling af ressourcer og velstand i EU’s nabolande og i verden;
67. understreger betydningen af og rettidighed i forbindelse med revisionen af ENP; understreger, at den reviderede ENP bør være i stand til at yde en hurtig og passende reaktion på situationen på stedet, samtidig med at den indeholder en langsigtet vision for udviklingen af forbindelserne med nabolandene og tager hensyn til asymmetrier mellem parterne; er af den opfattelse, at der skal skabes en ny ramme for forbindelserne med ENP's lande og regioner, som baseres på en nøje overholdelse af folkeretten og De Forenede Nationers pagt og på ikke-indblanding i deres interne anliggender og respekt for deres suverænitet, med det formål at støtte udviklingen i naboregioner og fremme beskæftigelse og uddannelse i stedet for at fremme associeringsaftaler, der udelukkende bygger på oprettelse af frihandelsområder, som skader befolkningen i ENP-landene og kun gavner virksomhedsinteresser på europæisk side og eliter i ENP-landene;
68. afviser planerne om at fremskynde bestemmelserne for finansieringen af civile missioner og planen om at forenkle beslutningsprocedurerne og gennemførelsen, eftersom den rent civile karakter af sådanne missioner ofte er tvivlsom i betragtning af, at civile og militære aspekter i stigende grad udviskes og sammenblandes, navnlig på området for reformen af sikkerhedssektoren (SSR) og uddannelsesmissioner;
69. understreger den manglende parlamentariske kontrol og forbehold med hensyn til FSFP-missioner både på europæisk og nationalt niveau; understreger, at det demokratiske underskud udvides med idéen om "sammenlægning og deling" og den såkaldte samlede tilgang samt det tætte samarbejde mellem EU, NATO, Athenamekanismen, og anvendelsen af EU’s kampgrupper øger klart dette underskud;
70. afviser gennemførelsen af et pilotprojekt om FSFP-forskning, der gennemføres i fællesskab af Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og bl.a. omfatter fjernstyrede flysystemer (RPAS); er stærkt imod, at finansiering fra midlerne under Horisont 2020 eller EU’s budget i almindelighed benyttes til militær eller civilmilitær forskning eller forskning i sikkerhed og i særdeleshed til udviklingen af RPAS;
Styrkelse af borgernes rettigheder
71. opfordrer Kommissionen til at forelægge det bebudede forslag om en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister for alle EU-institutioner; minder på ny om behovet for at styrke det repræsentative og deltagelsesbaserede demokrati med gennemførelsen af artikel 9 og 12 i Lissabontraktaten;
72. opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en revision af det europæiske borgerinitiativ baseret på konklusionerne i Europa-Parlamentets kommende gennemførelsesrapport;
73. opfordrer Kommissionen til at undersøge en social vetoret for borgerne som en mekanisme, der kan forhindre ikrafttrædelsen af EU-lovgivning, der ville skade de fattigste, øge uligheden eller mindske sociale rettigheder;
Andre politiske prioriteter
Fiskeripolitik
74. opfordrer til en decentraliseret fælles fiskeripolitik, der fremmer modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren, sikrer dens socioøkonomiske levedygtighed, den ressourcemæssige bæredygtighed, jobbevarelse og ‑skabelse og forbedring af levevilkårene for arbejdstagerne inden for fiskeriet;
75. opfordrer til foranstaltninger til forbedring af førstesalgsprisen på fisk og indkomsterne for arbejdstagerne i fiskerisektoren, til tilskuds- eller kompensationsmekanismer for de arbejdstagere i fiskerisektoren, der rammes af de økonomiske og sociale følger af genopretningsplanerne, flerårlig forvaltning og foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne;
76. opfordrer til foranstaltninger til sikring af national suverænitet over medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner og deres fiskeriressourcer, så der skabes mulighed for nærforvaltning; er af den opfattelse, at 12 sømil bør fastholdes som en zone, hvor der kun er adgang for hver enkelt medlemsstats nationale fiskeriflåde, og foreslår, at det overvejes at udvide zonen til tilstødende områder svarende til kontinentalsoklerne;
77. opfordrer til at sikre biodiversiteten i havmiljøer, så der skabes gunstige betingelser for en opblomstring af fiskebestandene; anbefaler i denne henseende at gennemføre en passende bæredygtig forvaltningspraksis, som kunne omfatte oprettelsen af fiskerifri zoner i områder, hvor fiskebestandene og biodiversiteten er truet, i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden;
78. fastslår atter nødvendigheden af, at den fælles fiskeripolitik anerkender de specifikke særtræk ved små- og kystfiskeri og analyserer, i hvilket omfang de eksisterende instrumenter svarer til sektorens behov, og i behørig grad tilpasser dem;
79. opfordrer Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til at støtte småfiskeri, til i fuldt omfang at tage denne sektors specifikke problemer op og til at fremme nærforvaltning, bæredygtigt fiskeri og udviklingen af kystsamfundene;
80. beklager, at den godkendte fælles fiskeripolitik og den fælles markedsordning halter langt bagefter fiskerisektorens virkelige behov og opfordrer til en revision af disse to forordninger så hurtigt som muligt;
81. kritiserer, hvad overdrevent nidkære nedskæringer i de samlet tilladte fangstmængder (TAC) kan gøre ved sektoren, indtægtskilder og landdistrikterne og opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at forhindre dette i at ske i fremtiden;
Landbrugspolitikken
82. er af den mening, at landbrug er en af de sektorer, der kan opretholde en vis værdiskabelse på trods af virkningerne af krisen; bemærker imidlertid, at der er en mangel på landbrugere, navnlig unge landbrugere og kvindelige landbrugere; opfordrer EU til at gennemføre en dybtgående analyse af de bagvedliggende faktorer med henblik på at gennemføre relevante foranstaltninger til bekæmpelse heraf; beklager, at dette fænomen udgør en risiko for verdensarven inden for landbrug og landdistrikter med betydning i hele verden, og at store landbrugsindustrielle virksomheder udvider deres marginer og gennemtvinger deres model for et globalt fødevaresystem, der medfører ødelæggende miljøvirkninger; understreger, at landbrugere og ikke storindustrien skal stå i centrum af EU's landbrugs- og fødevarepolitikker for virkeligt at sætte skub i væksten og beskæftigelsen i alle EU's regioner; beklager, at de nuværende politikker fører til decimering af de traditionelle familiebedrifter rundt omkring i EU, og at der med dette følger en tilbagegang af de sociale og økonomiske aktiviteter i landdistrikter;
83. understreger, at EU skal arbejde for en rimelig fordeling af retten til at dyrke blandt producenterne og udvikle politiske instrumenter til tilpasning af udbud og efterspørgsel for at opretholde landbrugernes indkomst og fødevareproduktionsniveauerne med henblik på at beskytte landbrugerne mod prisvolatilitet; opfordrer derfor til en midtvejsrevision, der er solid og effektiv med hensyn til at finde bæredygtige løsninger på de indbyggede problemer i den fælles landbrugspolitik;
84. understreger, at EU må prioritere beskyttelsen af og adgangen til dets landbrugsjord og forhindre landgrabbing, der er et afgørende spørgsmål af global betydning med hensyn til beskyttelsen af landbrugere, jorde og miljø;
85. understreger, med henblik på beskyttelsen af landbrugsjord på lang sigt, at det er nødvendigt, at effektive forebyggelses- og afbødningsstrategier med hensyn til klimaforandringerne bliver bragt på banen i hele EU med henblik på at dekarbonisere landbrugssektoren og samtidig beskytte de europæiske landbrugs produktivitet;
86. opfordrer EU til at forbyde tilladelse, dyrkning og markedsføring af genetisk modificerede organismer og til at afgive et stærkt tilsagn til den europæiske økologiske landbrugssektor, der er den eneste sektor, der har vokset i de seneste årtier;
87. anmoder Kommissionen om at tilbagetrække sit forslag om kloning og fremsætte nye, der afspejler Europa-Parlamentets holdning og giver mulighed for at følge den almindelige lovgivningsprocedure; gør indsigelse mod valget af godkendelsesproceduren til direktivet om markedsføring af fødevarer fra dyrekloner, eftersom dette ville fratage Europa-Parlamentet dets ret til at ændre forslaget;
88. opfordrer Den Europæiske Union til at forbyde alle former for frøpatenter for at beskytte landbrugerne mod urimelig konkurrence og unødvendigt bureaukrati og for at beskytte lokale sorter/biodiversiteten og vores genetiske og kulturelle arv;
89. beklager den nuværende manglende efterlevelse af dyrevelfærdsstandarder i europæisk husdyravl og anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre, at den gældende lovgivning håndhæves tilstrækkeligt i alle medlemsstaterne under hensyntagen til efterlevelsesomkostningerne for landbrugerne, navnlig små landbrugere uden stordriftsfordele; opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre reglerne om dyrevelfærd i den nuværende EU-lovgivning om økologisk landbrug og fjerne enhver undtagelse fra reglerne om dyrevelfærd, såsom anvendelsen af uhensigtsmæssige racer, tøjring af husdyr og unødvendige kastreringer;
90. bifalder det nylige initiativ fra Nederlandene, Tyskland og Danmark til at nedsætte den maksimale transporttid for levende dyr til otte timer; opfordrer Kommissionen til snarest at revidere Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, og dermed at nedsætte den maksimale transporttid for levende dyr;
91. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin rapport om opbygning af et bæredygtigt europæisk fødevaresystem, der allerede er blevet godkendt af tre tidligere kommissærer, og at fremsætte en handlingsplan, der tager højde for konklusionerne i denne rapport; går i denne forbindelse ind for et skift fra intensiv husdyravl til en fair, bæredygtig og plantebaseret form for proteinproduktion i EU’s landbrug, og for, at Kommissionen støtter og fremmer lokale markeder og forbrug af lokale, sæsonbestemte og økologiske produkter; anmoder endvidere om en revision af og stimulerende foranstaltninger til gartnerisektoren på tværs af medlemsstaterne for at minimere transportvejene for næringsrige fødevarer;
92. anmoder om, at der indledes en debat om, hvordan der kan udvikles en ny EU-landbrugs- og fødevarepolitik, der imødekommer hele samfundets interesse; kræver i denne forbindelse, at der iværksættes en offentlig høring om fødevaresuverænitet og ansvarligt forbrug;
93. kritiserer stærkt den fortsatte anvendelse af alle former for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter; opfordrer til, at de afskaffes omgående;
Udviklingspolitik
94. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi og en handlingsplan med utvetydige anbefalinger til bekæmpelse af ulovlige kapitalstrømme og skatteunddragelse og skattesvig og til at forbedre samarbejdet på skatteområdet og den finansielle gennemsigtighed for at hindre grænseoverskridende skatteundgåelse og skattesvig i multinationale selskaber og fremme mobilisering af indenlandske ressourcer som en pålidelig kilde til udviklingsfinansiering til udviklingslandene;
95. opfordrer Kommissionen til ved hjælp af en meddelelse, der fastlægger grundlaget for en samordnet EU-indsats, at støtte den igangværende proces for udvikling, under FN’s ledelse, af et juridisk bindende instrument om transnationale virksomheder og at åbne mulighed for etablering af effektive retsmidler for ofre i sager, hvor den nationale kompetence er klart ude af stand til at retsforfølge multinationale selskaber effektivt;
96. opfordrer Kommissionen til i partnerskab med UN Women at lægge stor vægt på ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse kvinder af kvinders indflydelse og stilling i alle sine forslag i erkendelse af, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en nødvendig del af processen for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling;
97. opfordrer til, at politikområder, der har indvirkning på udvikling, herunder handel, migration, energi, miljø og klimaændringer, landbrugs- og fiskeripolitik, opfylder princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og er i overensstemmelse med udviklingsmålene;
98. understreger, at ODA fortsat er et nøgleinstrument for udviklingsfinansiering; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til omgående igen at forpligte sig til målet om 0,7 % af BNI til ODA ved at fremlægge flerårige budgetmæssige tidsplaner for udbygningen af disse niveauer senest i 2020 og fastlægge en klar tidsplan for at opfylde deres tilsagn om udviklingseffektivitet, herunder tilsagn om afbinding af bistand, samtidig med at partnerlandenes ejerskab styrkes, tilpasning til partnerlandenes udviklingsstrategier, gensidig ansvarlighed og donorharmonisering ved at reducere opsplitningen af bistanden gennem øget samordning mellem de forskellige støttemekanismer og donorer;
99. opfordrer til en behovsbaseret tilgang til gældsbæredygtighed via et bindende sæt standarder for at fastlægge ansvarlig långivning og låntagning, gældsrevisioner og en retfærdig gældssaneringsmekanisme, der skal vurdere lovligheden og bæredygtigheden af landenes gældsbyrde og en mulig ophævelse af uholdbar og uretfærdig gæld; opfordrer indtrængende EU til at engagere sig konstruktivt i FN’s forhandlinger, der skal føre til et multilateralt lovgrundlag for omstrukturering af statsgæld med henblik på at lette gældsbyrden; opfordrer også indtrængende EU til at fremskynde gennemførelsen af UNCTAD’s principper om ansvarlige statsgældstransaktioner for både låntagere og långivere;
100. gentager, at betalinger fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og EUF ikke må anvendes til militære og sikkerhedsmæssige programmer, politisk samarbejde og reform af hæren; understreger, at alle humanitære aktioner skal være rent civile;
Kvinders rettigheder og ligestilling
101. opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremsætte et forslag til en samlet EU-strategi om vold mod kvinder, herunder lovgivning om minimumsstandarder for bekæmpelse af vold mod kvinder; mener ikke, at der bør fastlægges en særskilt handlingsplan om f.eks. kvindelig kønslemlæstelse, vold i hjemmet eller seksuel vold, men at alle de forskellige former for vold mod kvinder bør være omfattet af en overordnet og effektiv strategi, der tager udgangspunkt i et ligestillingsperspektiv, herunder fortsættelse af EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen, der blev undertegnet i 2011 for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gøre 2016 til europæisk år for afskaffelse af vold mod kvinder og til at afsætte betydelige ressourcer til at øge bevidstheden og støtte foranstaltninger på alle niveauer, med særlig støtte til NGO'er for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vedtage og gennemføre EU’s strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2015-2020;
102. beklager, at Kommissionen agter at tilbagetrække direktivet om barselsorlov inden for rammerne af Refitprogrammet; anmoder om et lovforslag til revision af Rådets direktiv 92/85/EØF, der sikrer den samme grad af beskyttelse, som blev godkendt i Parlamentets beslutning fra 2008, som en øjeblikkelig foranstaltning til at forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer; opfordrer til, at der gøres fremskridt i EU’s bestemmelser om forældreorlov, herunder særlige bestemmelser om fædreorlov;
103. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere sit udviklingsbistandsprogram for at sikre, at EU-midler ikke er genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer hvad angår nødvendig lægebehandling, herunder adgang til sikker abort for kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, i overensstemmelse med den fælles artikel 3 Genèvekonventionerne, der sikrer den nødvendige lægehjælp til sårede og syge; opfordrer ligeledes Kommissionen til at sikre og medtage universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i alle beslægtede politikområder i og uden for EU;
104. opfordrer Kommissionen til at gøre ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder til et centralt element i sin udviklingspolitik; er overbevist om, at ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse kvinder af kvinders og pigers indflydelse og stilling er afgørende for opfyldelsen af de internationale udviklingsmål; opfordrer til feministisk, anti-militaristisk og fredsorienteret udviklingspolitik inden for EU;
_____________________
105. opfordrer Kommissionen til at revidere sit arbejdsprogram i tråd med Europa-Parlamentets betænkning, herunder de sektorspecifikke holdninger, der er fastlagt i denne beslutnings del 2;
106. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.